Offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 med Miljørapport

Hovedgruppeoversigt

A1 Bøtterup - Natur og landskab
A4 Kvistgård
Amager Huse - Grundvand
Amager Huse - Kulturarv
Amager Huse - Mulighed for erstatning
Amager Huse - Natur og landskab
Amager Huse - Trafik
Amager Huse -Råstofplanlægning
Annisse Nord - råstofplanlægning
Annisse Syd - Kommunikation
Annisse Syd - Nabogener ved råstofindvinding
Annisse Syd - Natur og Landskab
Annisse Syd - Trafikale forhold
Areal til udtagning - B2 Høbjerg
B 1 Ammendrup - råstofplanlægning
B1 Ammendrup - Forholdet til kommunal planlægning
B1 Ammendrup - Kulturarv
B1 Ammendrup - Natur og landskab
B1 Ammendrup - Efterbehandling
B1 Ammendrup - Forhold administreret af anden myndighed
B1 Ammendrup - Grundvand
B1 Ammendrup - Kommunikation og inddragelse
B1 Ammendrup - Menneskers Sundhed
B1 Ammendrup - Nabogener ved råstofindvinding
B1 Ammendrup - Trafikale forhold
Bregnerød - Enslydende høringssvar
Bregnerød - Forhold administreret af anden myndighed
Bregnerød - Friluftsliv og rekreative interesser
Bregnerød - Grundvand
Bregnerød - Kommunikation
Bregnerød - Kulturarv
Bregnerød - Menneskers sundhed
Bregnerød - Nabogener ved råstofindvinding
Bregnerød - Natur og landskab
Bregnerød - Trafikale forhold
Cirkulær økonomi og genanvendelse
D4 Lyngerup - Friluftsliv og rekreative interesser
D4 Lyngerup - Grundvand
D4 Lyngerup - Kulturarv
D4 Lyngerup - Nabogener ved råstofindvinding
D4 Lyngerup - Natur og landskab
D4 Lyngerup - Trafikale forhold
D4 Lyngerup - Øvrige forhold
Dronningmølle
E1 Uggeløse
Evetofte - Forhold administreret af anden myndighed
Evetofte - forholdet til kommunal planlægning
Evetofte - grundvand
Evetofte - Kommunikation og inddragelse
Evetofte - kulturarv
Evetofte - Menneskers sundhed
Evetofte - Mulighed for erstatning
Evetofte - nabogener ved råstofindvinding
Evetofte - natur og landskab
Evetofte - råstofplanlægning
Evetofte - trafikale forhold
Forhold administreret af anden myndighed
Grundvand
Grønlien - Grundvand
Holtegård
Holtegård - Forhold administreret af anden myndighed
Holtegård - Grundvand
Holtegård - Kommunikation
Holtegård - Nabogener ved råstofindvinding
Holtegård - Natur og landskab
Holtegård - Trafikale forhold
Horserød - Afvejning i forhold til øvrige miljøforhold
Horserød - Kulturarv
Horserød - Nabogener ved råstofindvinding
Horserød - Natur og landskab
Horserød - Råstofplanlægning
Horserød - trafikale forhold
Interesseområde Helsinge - forhold til kommunalplanlægning
Interesseområde Helsinge - natur og landskab
Interesseområde Nellerød
J3 Vasby Bakke
J4 Kallerup Bakke
Kortlægning
Krogstrup - Kommunikation og inddragelse
Krogstrup - Kulturarv
Krogstrup - Menneskers sundhed
Krogstrup - Mulighed for erstatning
Krogstrup - Nabogener ved råstofindvinding
Krogstrup - Trafikale forhold
Kulturarv
L2 Ledøje Vest - Grundvand
L2 Ledøje Vest - Kulturarv
L2 Ledøje Vest - Menneskers sundhed
L2 Ledøje Vest - Nabogener ved råstofindvinding
L2 Ledøje Vest - Natur og landskab
L2 Ledøje Vest - Råstofplanlægning
L2 Ledøje Vest - Trafikale forhold
Landerslev Vest - Grundvand
Landerslev Vest - Menneskers sundhed
Landerslev Vest - Nabogener ved råstofindvinding
Landerslev Vest - råstofplanlægning
Laugø - Enslydende høringsvar
Laugø - Grundvand
Laugø - Kommunikation
Laugø - Mulighed for erstatning
Laugø - Nabogener ved råstofindvinding
Laugø - Natur og landskab
Laugø - Råstofplanlægning
Laugø - Trafikale forhold
Ler - generelt
Lille Toelt - Afvejning i forhold til øvrige miljøforhold
Lille Toelt - Efterbehandling
Lille Toelt - Forhold administreret af anden myndighed
Lille Toelt - Forholdet til kommunal planlægning
Lille Toelt - Kommunikation
Lille Toelt - Kulturarv
Lille Toelt - Menneskers sundhed
Lille Toelt - Nabogener ved råstofindvinding
Lille Toelt - Natur og landskab
Lille Toelt - Trafikale forhold
Lyngerup Nord - Efterbehandling
Lystrup - Efterbehandling
Lystrup - Friluftsliv og rekreative interesser
Lystrup - Grundvand
Lystrup - Kommunikation
Lystrup - Kulturarv
Lystrup - Menneskers sundhed
Lystrup - Nabogener
Lystrup - Nabogener ved råstofindvinding
Lystrup - Natur og landskab
Lystrup - Trafikale forhold
Miljøvurdering
Nabogener ved råstofindvinding
Naturbeskyttelse og landskab
Nellerød
Onsved - Enslydende høringssvar
Onsved - Forholdet til kommunal planlægning
Onsved - Grundvand
Onsved - Kommunikation
Onsved - Kulturarv
Onsved - Menneskers sundhed
Onsved - Mulighed for erstatning
Onsved - Nabogener ved råstofindvinding
Onsved - Trafikale forhold
Reerslev - Kulturarv
Reerslev - Trafikale forhold
Reerstrup
Retningslinjer
Ryegård - Nabogener ved råstofindvinding
Ryegård - Natur og landskab
Rørbæk - Friluftsliv og rekreative interesser
Rørbæk - Grundvand
Rørbæk - Kulturarv
Rørbæk - Nabogener ved råstofindvinding
Rørbæk - Natur og landskab
Rørbæk - Trafikale forhold
Råstofplanlægning generelt
Samlet fælles strategi på råstofområdet
Skævinge - Grundvand
Skævinge - Kommunikation og inddragelse
Skævinge - Nabogener ved råstofindvinding
Skævinge - Natur og landskab
Skævinge - Privatøkonomiske forhold
Skævinge - Trafikale forhold
Skævinge - Øvrige forhold
Stålhøjgård - Forhold administreret af anden myndighed
Stålhøjgård - Friluftsliv og rekreative interesser
Stålhøjgård - Grundvand
Stålhøjgård - Kommunikation
Stålhøjgård - Menneskers sundhed
Stålhøjgård - Nabogener ved råstofindvinding
Stålhøjgård - Natur og landskab
Stålhøjgård - Råstofplanlægning
Stålhøjgård - Trafikale forhold
Søsum - Enslydende høringssvar
Søsum - Forholdet til kommunal planlægning
Søsum - Friluftsliv og rekreative interesser
Søsum - Grundvand
Søsum - Kommunikation og inddragelse
Søsum - Menneskers sundhed
Søsum - Nabogener ved råstofindvinding
Søsum - Natur og landskab
Søsum - Råstofkortlægning
Søsum - Råstofressourcens kvalitet
Søsum - Trafikale forhold
Søsum Øst - Afvejning i forhold til øvrige miljøforhold
Søsum Øst - Nabogener ved råstofindvinding
Søsum Øst - Natur og landskab
Trafikale forhold
Tulstrup - råstofplanplanlægning
Vindekilde - Forholdet til kommunalplanlægning
Vindekilde - Friluftsliv og rekreativeinteresser
Vindekilde - Grundvand
Vindekilde - Kommunikation
Vindekilde - Kulturarv
Vindekilde - Menneskers sundhed
Vindekilde - Mulighed for erstatning
Vindekilde - Nabogener
Vindekilde - Nabogener ved råstofindvinding
Vindekilde - Natur og Landskab
Vindekilde - Råstofforekomst
Vindekilde - Trafikale forhold

A1 Bøtterup - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Danmarks Naturfredningsforening Helsingør, formand helle Øelund

Udvidelse af råstofgrav A1 Bøtterup. <br>Der udlægges her et nyt graveområde som en udvidelse mod syd af det eksisterende graveområde A1 Bøtterup. <br>Graveområdet anvendes i dag som et økologisk græsningsareal og benævnes "Galgebakken"<br>Galgebakken er et historisk mindesmærke, der markerer og formidler, kongemagtens rettersted med en eksponeret beliggenhed, synligt fra Esrumvej, få km øst for Esrum kloster. <br><br>DN ønsker dette forslag til nyt graveområde udtaget af forslaget til Råstofplan 2020. Galgebakken fremtræder som et historisk mindesmærke der indgår naturligt i formidlingen af målsætningen for Kongernes Nordsjælland og en bortgravning og udslettelse af retterstedet er uacceptabelt.<br><br>Afgrænsningen af graveområdet A1 Bøtterup Nord respekterer ikke det udpegede kulturmiljø med jordtilliggende i Havreholm, eller tilpasser sig til landskabsværdierne i smeltevandsdalen ved Gurre Å.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager ved miljøvurderingen udgangspunkt i de udpegninger som indgår i kommuneplanen. Et mindre område er udpeget syd for. <br><br>Graveområdet udlægges med en forudsætning om, at der i gravetilladelser for området, stilles vilkår om, at der enten indgås aftale med det ansvarshavende museum om arkæologisk forundersøgelse, eller at museet orienteres i rimelig tid og senest 3 uger før afrømning af muld, så museet har mulighed for at overvåge arbejdet.<br><br>A1 Bøtterup er et ældre graveområder, der er overført fra den tidligere Regionplan.

Udsagn

Afsender: Friluftsrådet

A1 Bøtterup udvidelse, Helsingør kommune (forslag)<br>Bøtterup er placeret i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og har høj historisk og kulturel værdi, blandt andet kongemagtens rettersted, Galgebakken, som fremtræder som et historisk mindesmærke.<br><br>Friluftsrådet anbefaler derfor, at Bøtterup udtages som graveområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med udpegningen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland omfatter store dele af Nordsjælland. <br><br>Det foreslåede område ved Bøtterup ligger ikke inden for Nationalparken jf. de digitale kort. <br><br>http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?selectorgroups=&mapext=655263.50055385+6197376.9210937+733906.70055385+6229069.7210937&layers=theme-gst-dtkskaerm_daempet+theme-pg-np-ydre-afgr&mapheight=619&mapwidth=1541&label=&ignorefavorite=true&profile=miljoegis-skovdrift<br><br>Tidligere forslag til Nationalparken omfattede langt større områder - både landsbyer, opdyrkede marker mv.

A4 Kvistgård


Udsagn

Afsender: Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Graveområde A4 Kvistgård – grænser op til en del af Danstrup Hegn (ved Reerstrup).<br><br>I fortsættelse af tidligere bemærkninger skal nationalparkfonden henstille til, at regionen overvejer det hensigtsmæssige i at fastholde disse graveområder, der ved evt. udnyttelse potentielt kan påvirke værdier i<br>nationalparken.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne er taget til orientering. <br><br>

Amager Huse - Grundvand


Udsagn

Afsender: Danske Vandværker

Danske Vandværker er særligt bekymrede for forslaget om udpegning af området omkring Halsnæs. Der er tale om et kystnært område, hvor der har været problemer med indtrængning af saltvand. Problemet kan blive yderligere forværret ved råstofgravning, og samtidig kan selve råstofgravningen så<br>tæt på boringer føre til forurening på længere sigt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Udpegningerne på Halsnæs, Amager Huse og Evetofte er begge interesseområder. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer, dette kan først ske, hvis området udpeges som graveområde.<br><br>Region Hovedstaden har i miljøgennemgangen vurderet at drikkevandsinteresserne ved Amagerhuse ikke at være til hinder for udpegning som interesseområde. <br><br>Hvis områderne på et senere tidspunkt foreslås som graveområder, vil der blive udført konkrete miljøvurderinger, hvor risikoen for påvirkning af grundvandet kortlægges og der opsættes afværgetiltag. <br>

Udsagn

Afsender: Halsnæs Byråd

Hele det udpegede interesseområde udlagt til OSD område (særlige drikkevandsinteresser)


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med udpegningen. Hovedparten af den centrale del af Region Hovedstaden er udpeget som OSD. Det er regionens vurdering og erfaring fra andre lokaliteter, at råstofindvinding ikke er uforeneligt med OSD udpegninger. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil grundvandsforhold indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Halsnæs Vandforsyning

På baggrund af fremsat råstofplan 2016/ 2020 ønsker Halsnæs Vandforsyning A.M.B.A ,at gør indsigelse mod realisering af interesseområdet Amager Hus, Halsnæs Kommune (77,6 ha) til fremtidigt råstofområde.<br>Halsnæs Vandforsyning har et stort fokus på at tilsikre bæredygtigtig indvinding af grundvand (Verdensmål seks), til drikkevand af høj kvalitet til vores andelshavere. Vandforsyningens langsigtede strategiske indvindingsplan har fokuseret på drikkevandsboringerne i Grønnesseskov.<br>Som en del af porteføljen af boringer, som skal levere drikkevandsforsyning til vores andelshavere nu og i fremtiden.<br>Bestyrelsen i Vandforsyningen ser råstofudpegningen som modstridende for grundvandspotentialet i vores forsyningsområde. Kystnærebeliggende med saltvand på tre sider sætter terrestriske begrænsninger for, hvor grundvandsindvinding kan finde sted i vores forsyningsområde. Det er<br>afgørende der skabes sikkerhed for grundvandsmagasinernes naturlige genopladning, for vedligeholdelse af fremtidigt indvindingspotentiale.<br>Halsnæs - området modtager årligt (600 – 700 mm.) regn, kontra Vestdanmark som modtager (900 – 1000) mm. Grundvandsmagasinernes opladningspotential er derfor større i andre regioner end i nedbørsfattige regioner, hvorved større forsigtighed bør udvises for grundvandet ved planlægning for råstofindvinding. <br><br>Nedbørsaspekter bør inddrages i en lokaliseringsanalyse efter nye potentielle råstofområder, samt omkringliggende landskabsmatrix ´s mulige supplement til tabte vandindvindingsmuligheder i forbindelse med råstofgravning i zoner med hovedvandsopland. En fastholdelse af råstofudpegningen i Amager Huse, Halsnæs vil bringe unødvendig usikkerhed om fremtidig vandkvalitet, og genopladningen af vitale grundvandsmagasiner, grundet gennemgravning af typografi og ændring af kapillærer strømme i jord, da råstoffer udvindes over og<br>under grundvandsspejlet.<br>Grundvand er den sikreste kilde til fremskaffelse af rent drikkevand, derfor er der behov for at forvalte vandressourcerne effektivt og langsigtet for at imødegå fremtidigt indvindingspotentiale for en livsnødvendig, knap ressource. Grundvandet er under pres på Sjælland, da der ikke dannes nok<br>lokalt til at følge med forbruget (Scharling & Kern – Hansen, 2002). Ydermere vil klimaforandringer fylde i planlægningen for fremtidigt vandindvindingspotentiale i Halsnæs.<br>Derfor bør der ikke påføres flere usikkerhedsparameter til et kystnært - område, med begrænset vandindvindingsmuligheder i jagten på råstofforsyning i Region Hovedstaden.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Amagerhuse er udlagt som interesseområde. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer. <br><br>Region Hovedstaden har i miljøgennemgangen vurderet at drikkevandsinteresserne ved Amagerhuse ikke at være til hinder for udpegning som interesseområde.<br><br>Forholdene vil blive vurderet hvis området bliver forslået som graveområde i en senere råstofplan. I den forbindelse vil der blive foretaget en konkret vurdering af risikoen for at påvirke grundvandsressourcen samt recipienterne, som vil tage udgangspunkt i resultaterne af en gennemført borekampagne. <br><br>Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift. Generelt er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2015-2021. <br><br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden derfor som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke.<br>

Amager Huse - Kulturarv


Udsagn

Afsender: Benny Dalgaard Loft

Arkæologiske minder og jorddiger<br>Pollunde Høje (gravhøje) ligger på det udvalgte interesseområde. Som det kan ses af ovenstående billeder, er gravhøjen tydelig at se i landskabet. Dette er en unik gravhøj, som ligger midt i det foreslåede interesseområde, og der vil være stor risiko for, at denne unikke gravhøj vil gå tabt ved at gøre interesseområdet til et graveområde.<br>Derudover går der også flere jorddiger gennem interesseområdet. Som den ovenfor (se figur) der er etableret i 1765.<br>Ifølge miljøvurderingen fremgår:<br><br>”Både digerne, der ligger på tværs af området, og fortidsminderne der ligger i den<br>nordlige del, er beskyttet af museumsloven, og der må ikke foretages<br>tilstandsændringer Tilstanden af digerne er dog ukendt.”<br>Vi kan oplyse, at jorddigerne er i meget fin stand, se<br>vedlagte billede til højre.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager oplysninger om jorddiger til orientering. <br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring fortidsminder og beskyttede sten og jorddiger indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det vurderes at udlægningen af området til interesseområde ikke vil påvirke de arkæologiske værdier i området. <br><br>

Udsagn

Afsender: Halsnæs Byråd

Området er karakteristisk ved at der er mange beskyttede sten- og jorddiger, der går gennem området, og som er en del af kulturmiljøet Grønnessegård gods. Kulturmiljø fra især middelalder og udskiftningstiden (slutningen af 1700-tallet). Området indeholder historiske bebyggelsesstrukturer blandt andet Sverkilstrup, Hågendrup og Tømmerup, der har rødder tilbage til middelalderen. Bebyggelsernes udflytning ved jordreformerne i 1700-tallet kan ses i<br>landskabet. Landskabet er præget af gårde, skel og hegn fra udskiftningen. Godset Grønnessegård har historiske bygninger og er omgivet af park, store marker og skov, der tilsammen udgør et karakteristisk godsområde, der ellers er ret sjældne i Nordsjælland. Godset er oprettet i 1776 af J.F. Classen, og<br>godset udgjorde sammen med Arresødal en del af den Classenske Fideikommis. Fiskelejerne Sølager og Liseleje er oprettet af Classen, og vejen mellem Sølager og godset er oprindelig. Landskabet er sårbart over for skovtilplantning, byudvikling, byggeri og tekniske anlæg. De nuværende bygrænser bør<br>fastholdes. Veje og stier bør bevares.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager bemærkninger om Godset Grønnessegård til efterretning samt oplysningerne om de nærliggende landsbyer. <br><br>Råstofindvinding påvirker altid landskabet irreversibelt idet det oprindelige landskab ikke kan genskabes, men ændrer permanent udseende. <br><br>Hvis der findes en ressource af erhvervsmæssig interesse i området vil regionen vurdere de kulturhistoriske spor og bebyggelsesstrukturer og inddrage dette i det videre arbejde.

Amager Huse - Mulighed for erstatning


Udsagn

Afsender: Rosenholm Camping

Udlægning af området til råstofindvinding vil påvirke handelsværdien af min virksomhed i negativ retning. <br><br>Råstofudvinding i det skitserede område vil påvirke min virksomhed i negativ retning - indtjeningsmæssigt ved drift.<br><br>En evt. udpegning af området vil medføre en værdiforringelse af handelsværdien af min virksomhed, derfor vil der blive søgt om erstatning. <br><br>Ved evt. drift vil der blive søgt om erstatning for driftsmæssige tab.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. <br><br>Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen. <br><br>Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må ikke tage hensyn til ejendomspriser.

Udsagn

Afsender: Steen Christensen

Vedr.: Indsigelse mod udpegning af interesseområde for grusgravning Amagerhuse.<br><br>Baggrund:<br> Som ejer af: <br>matr. Torpmagle By Torup 4a m.fl.<br>matr. Torpmagle By Torup 8a<br>matr. Grønnessegård hgd., Torup 1k m.fl.<br>matr. Grønnessegård hgd., Torup 1s m.fl.<br><br>Del af matr. nr. Torpmagle By Torup 4a m.fl er udpeget som interesseområde for grusgravning. <br><br>Følgende matr. nr. Torpmagle By Torup 8a, Grønnessegård hgd., Torup 1k m.fl. og Grønnessegård hgd., Torup 1s m.fl. samt parceller under matr.nr. Torpmagle By Torup 4a m.fl. er den østlige del af Rorupmose, der grænser op til det udpegede areal. <br><br><br><br>Indsigelse:<br>• Ønsker ikke mulighed for råstof udvinding på min ejendom. <br>• Herlighedsværdien for min ejendom vil blive stærk reduceret.<br>o Udsigt fra stuehus.<br>o <br>• <br>• Der vil blive søgt erstatning for tab af værdier<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. <br><br>Endvidere skal regionen forholde sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af regionen, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn. <br><br>Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må således ikke tage hensyn til ejendomspriser.

Udsagn

Afsender: Stig Riber

For det fjerde må det forudses, at etableringen af udgravningsområder ved Amager Huse vil påvirke negativt dels omsætteligheden og dels handelsværdierne på ejendommene, der bliver påvirket af støj- og støvgener.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. <br><br>Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen. <br><br>Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn.

Amager Huse - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Benny Dalgaard Loft

Området er opstået i forbindelse med en randmoræne fra den sidste istid og er et af de højeste punkter på Halsnæs - Stenhøj. Danmark er præget af terræn, som er meget fladt. Her er der tale om et unikt terræn, som er meget særpræget set i et dansk perspektiv. Det må være i alles interesse at<br>bevare dette unikke landskab og ikke gennem at gøre området til graveområde ændre på terrænet og den unikke natur.<br><br>Af ovenstående kan ses, at der på det foreslåede interesseområde er flere søer og moser (beskyttede naturtyper). Udover ovenstående søer og mose er der beskyttede vandløb i Rorup Mose, Holteskoven og Grønnesse skoven, som alle grænser direkte (få meters afstand) op til interesseområdet.<br>Ved en eventuelt senere udlægning af interesseområder til graveområder vil alle disse søer og mose risikere at vandspejlet ændres med store negative følger for dyre- og plantelivet i og omkring søerne og mose og vandløb.<br>Midt i interesseområdet er der et større træ- og skovområde (Stenhøjgård) på ca. 15 hektar, som ikke umiddelbart ser ud til at være registreret som Fredskov. Med Danmarks fokus på, at bevare vores træer og skovområder burde dette skovområde ikke ødelægges af, at udlægge dette til interesseområde og eventuelt senere til graveområde. Der er risiko for, at dette skovområde<br>ødelægges, hvis Amager Huse udpeges til interesseområde.<br>Øget lokal stigning i CO2 udledning risikerer at ødelægge den natur (dyr og planter, fredskov, vandløb, søer, mose mm.), som ligger i og omkring interesseområdet.<br>Naturlige søer over 100 m2 og mose - i interesseområdet ligger som beskrevet relativt store søer og vandområder, som tiltrækker mange forskelligartede dyr og planter. <br>Største ferskvandsområde på Halsnæs (Rorup Mose) grænser direkte op til interesseområde Amager Huse og Dansk Naturfredningsforening skriver om Rorup Mose:<br>”Rorup Mose blev i 1981 klassificeret som ”værende af stor botanisk værdi”, med en betydelig forekomst af den sjældne kær-mangeløv samt en lang række andre arter, der er knyttet til moser og overgangsrigkær. Mosen er levested for en række pattedyr, råvildt, ræv, mår, ilder og hermelin. Endvidere er mosen af<br>overordentlig stor betydning for både ynglende og rastende fugle.”<br>Disse søer, mose og vandløb er fredede. Det vil være ødelæggende for disse områder, hvis området udpeges til interesseområde og senere graveområde.<br>Der vil være risiko for at søer, mose mm ikke vil blive passet/udviklet ved godkendelse af interesseområde Amager Huse og eventuelt ved senere udlægning til graveområde.<br><br>Dyreliv I det udpegede område er der et rigt liv af fugle (havørne, fiskehejrer, lappedykkere, grågæs, canadagæs, gråand, øvrige ænder, svaner mm), frøer, tudser, salamander, kronvildt, råvildt mm. i og omkring de naturlige søer og mose som alle er langt større end 100 m2 . Den naturlige sø alene på vores jord er ca. 5.000 m2, hvortil kommer søer på de andre påvirkede jordlodder (formentlig total set samme størrelse som vores sø) og hertil kommer Rorup Mose som grænser op til interesseområdet. Vi oplever hvert år et stort antal ynglende fuglearter – herunder svaner, gæs, ænder mm. – se billeder nedenfor. I søen lever der blandt andet skaller, gedder og vi har også set ål. Derudover oplever vi et stort antal forskellige arter frøer, tudser og salamander. Igennem mange år har vi ikke på Halsnæs haft kronvildt. Disse er endeligt kommet tilbage og har nu endeligt slået sig ned på Halsnæs. Det foreslåede interesseområde er et område på Halsnæs, hvor de holder meget til. Vi har efterhånden en bestand som på vores jord udgør godt 30 stykker kronvildt. Hertil kommer også råvildt. Vores sø, jord og skov udgør et vigtigt hvilested og madkammer for kronvildtet – og kronvildtet bruger søen som vandhul. Vi har besluttet ikke at have jagt på vores jord så fugle, kronvildt og råvildt mm. kan bevæge sig uforstyrret på vores jord og ved vores sø. Der findes tillige aktive rævegrave og harer. Det vil være ødelæggende for bestanden, hvis området udlægges til interesseområde og senere som graveområde. Nedenfor er vedlagt billeder af kronvildt med Pollunde Høje (arkæologisk minde) i baggrunden


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan.<br><br>Af miljøvurderingen fremgår det at forhold omkring natur vil indgå i en mere dybdegående miljøvurdering, såfremt området overvejes udpeget som råstofgraveområde i en senere råstofplan. Forhold omkring grundvand, biodiversitet og andre relevante miljøfaktorer vil ligeledes indgå en sådan i miljøvurdering forud for udpegning af et evt. råstofgraveområde. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Danmarks Jægerforbund Jægerråd Halsnæs

I disse tider er der jo meget fokus på miljø og biodiversitet. Man bliver hele tiden gjort opmærksom på naturens og planetens alvorlige tilstand. Bland andet på den baggrund ligger det os jægere meget på sinde at gøre opmærksom på de store naturværdier der er på spil i interesseområderne, især hvad angår området Amagerhuse. Store dele af dette område og de områder der grænser op hertil, er relativt uspolerede f.eks. den landskabs fredede Rorup mosen, med et meget varieret dyreliv; Padder, tudser, ferskvandsfisk, gæs, ænder, svaner og andre trækfugle. Herudover råvildt og kronvildt samt ræv mfl. Stenhøjgård er 15Ha gammel plantage og granskov. Stenhøjgård er helt speciel, idet den er helt fri for publikums færdsel og tilbyder derfor absolut ro og fred for vildtet. Især kronvildtet bruger plantagen i stort antal hele året rundt. Disse prægtige dyr er ofte visible for publikum, når de holder til rundt om plantagen. Det gør sig også gældende for ejendommen Polhoi som er nabo til Stenhøjgård og også har store naturværdier som indgår i dette vigtige samspil. En afgørende faktor er også jægerne, der har været nænsomme i deres afskydning af kronvildt med det for øje at sikre et passende antal og aldersfordeling. <br><br>Skulle udvindingsplanerne blive en realitet vil det få store konsekvenser for både biodiversitet og det vilde dyreliv især kronvildtet idet det udlagte interesseområde er kerneområde for kronvildtet samt et meget sjældent og alsidigt dyreliv . Den Store befolkningstæthed i Region H gør, at der er hårdt brug for grønne oaser, hvor vildt og natur kan trække sig tilbage fra den hektiske trafik og menneskemylder som der det i vores tid. Derfor skal der fra jægerråd Halsnæs lyde en kraftig henstilling om at undlade at sætte udvindingen i gang i disse områder. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområde Amager Huse er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab og trafik indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen er bekendt med, at der findes et rigt dyreliv i landområderne mellem Frederiksværk og Hundested. Udpegningen som interesseområde forventes ikke at påvirke dyrelivet, da der er tale om en arealreservation. <br><br>Råstofgrave bidrager ofte med stor artsdiversitet, da mange sjældne planter etablerer sig i den næringsfattige jord. Rådyr og hjorte ses ofte at passere i råstofgrave.<br> <br>Store dele af landskabet er udpeget som bevaringsværdigt som det nævnes i miljøvurderingen for området, men det vurderes, at der vil kunne indvindes råstoffer uden at skade udpegningen. <br><br><br><br>

Udsagn

Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs. Formand, Birgitte Benzon Bang

Region H har udpeget et antal potentielle graveområder i Halsnæs Kommune. Et område ved Amagerhuse og et ved Evetofte. Begge områder ligger på halvøen Halsnæs. Landskabet er dannet af istidens moræner. Et morænelandskab, der er udpeget som værdifuldt landskab. Landskabet er karakteriseret ved et stort antal fredede sten- og jorddiger, der går gennem området. Der er en række fredede fortidsminder. De er en del af kulturmiljøet Grønnessegaard Gods. Der er agerland med småskove, småsøer og vandløb. <br><br>Rorup Mose, der forbindes gennem Sækkerenden og Grønnesseskov til Roskilde Fjord er en yderst artsrig biotop. Her ses et rigt fugleliv, her vokser orkideer og elletræer, her lever hjorte og krondyr. Der er til Naturrådet, Grønt Danmarkskort udpeget en grøn korridor til udvikling af artsrigdom, biodiversiteten på Halsnæs. <br><br>Der lever en større gruppe kronhjorte i skovene på Halsnæs, de ses hyppigt på de karakteristiske morænebakker. Der er set bilag IV-arter, stor vandsalamander og spidssnudet frø i området. Der ses flere rovfugle, fiskeørn, havørn, musvåge og falke over halvøen. Natur og kultur på Halsnæs-halvøen er enestående og karakteristisk, urørt af store bygninger, samfund eller institutioner. Nærhed til flere skove og til havet på begge sider udgør en stor naturrigdom. DN Halsnæs kan ikke anbefale råstofgravning på halvøen Halsnæs, natur- og kulturværdierne skal bevares.<br><br>Området vest for Evetofte er et også udpeget som kulturmiljø med beskyttede jord- og stendiger. Her er småsøer, der afvandes af Urmoserenden.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har udpeget to interesseområder i Halsnæs Kommune. Landskabelige værdier er én blandt adskillige udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde. Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, uanset hvor det finder sted. Regionen er bekendt med de beskyttede sten- og jorddiger, fortidsminder samt vandhuller, marker og skovene på Halsnæs, som fremgår af miljøvurderingen. <br><br>Disse forhold vil blive behandlet i miljøvurderingen i forbindelse med en evt. fremtidig udlægning af et råstofgraveområde. <br><br><br>

Udsagn

Afsender: Dr. Matthias Federwisch

Jeg er med stor bekymring blevet bekendt med, at der er udpeget to områder i Halsnæs til mulige udgravningsområder efter råstoffer i den nye råstofplan. Det ene er ved Evetofte-Torup og det andet ved Amager Huse. Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at disse udgravningsområder ikke etableres.<br> <br>Halsnæs kommunes væsentligste kvaliteter er den uspolerede og bevaringsværdige natur, der både tiltrækker turister samt købere til helårs- og sommerhuse. Ødelægges naturen, ødelægges livskvalitet og herlighedsværdi for kommunens indbyggere.<br> <br>For det andet er Halsnæs meget smal, og der er ved de to udpegede områder kun ca. 4 kilometer fra Kattegat til Roskilde fjord. En etablering af udgravningsområder vil skære Halsnæs midt over, og reducere områdets og kommunens sammenhæng.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Amager Huse er et interesseområde og endnu ikke et graveområde. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og tjener til formål at arealreservere til en eventuel senere udlægning til graveområde. Før et interesseområde overgår til et graveområde, skal der foretages yderligere geologiske undersøgelser, for at afklare om der er en tilgængelig råstofressource. <br><br>Hvis der er en tilgængelig råstofressource ved interesseområdet Amager Huse bliver området først til et graveområde, såfremt der i en senere råstofplan stilles forslag om at udlægge et graveområde ved Amager Huse. Regionen tilstræber generelt at få afklaret ressourcen i udlagte interesseområder hurtigst muligt af hensyn til de grundejere, som kan underlægges begrænsninger på grund af en sådan udpegning.<br><br>Øvrige miljøhensyn, herunder hensyn til natur og landskab vil blive vurderet, såfremt der i en senere råstofplan stilles forslag om at udlægge et graveområde inden for interesseområdet.

Udsagn

Afsender: Erik K Abrahamsen

I Miljørapport for Forslag til Råstofplan 2016/2020 vurderes begge områder som værdifuldt kulturlandskab med kulturhistoriske bevaringsværdier.<br><br>Geologisk er hele halvøen Halsnæs dannet efter afsmeltning af iskappe, land- og havhævning - sidst ca. 7- 8000 f. Kr. hvor Halsnæs er een stor ø omgivet af vand på alle sider.<br><br>I Stenalderen 3-5000 f. kr. hævede fjorde (ved Kikhavn og Nødebohuse samt Sølager og Grønnesse) og strædet mod øst (ved Melby Enghave og Vinderød Enghave) så der skabtes mark og landforbindelse til nuværende Frederiksværk.<br><br>Hele Halsnæs fra Frederiksværk i øst til Hundested i vest samt Kikhavn/Nødebohuse/Hald og Hyllingebjerg i nord til Lynæs/ Store Karlsminde, Sølager, Grønnessse Skov og Hanehoved i syd udgør EET SAMLET HELE af enestående landskabsmæssig og kulturel værdi i et morænelandskab med søer, skove, moser, mark og fjorde omgivet af diger, bronzealdergravhøje og stenmonumenter ( Karlsstenen fra 3-5000 f.Kr ved Grønnessse Gods og strandareal ud til Roskilde Fjord).<br><br>I maj 2018 indvies den 263 km2 store Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Store dele af parkens østlige del udgøres af Halsnæs Kommune bl.a Asserbo Plantage, Melby Overdrev, Liseleje Plantage, Arresø, skovene (bl.a. Arresødal Skov) omkring Frederiksværk og store dele af Frederiksværk by samt hele området syd for Hundstedvejen direkte ud til Roskildefjord fra Hanehoved over Grønnesse Skov, Sølager ( Stenalder køkkenmøddinger), Store Karlsmindes kystskrænter ud til Roskilde Fjord og frem til Lynæs pg Isefjorden.<br><br>Hele Halsnæs har i fremtiden både landskabsmæssig og kulturhistorisk potentiale til samlet at blive indlemmet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.<br><br>Jeg må på det kraftigste modsætte mig de 2 forslag om at udlægge Evetofte og Amagerhuse som graveomåde og kommende potentiale forudvinding af råstofferne sten og grus.<br><br>Jeg anmoder om, at Regionsrådet forkaster Forslag til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden for område Halsnæs og istedet stiller forslag om at forbyde al fremtidig råstofudvinding i hele Halsnæs Kommune.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer. Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan.<br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. Regionen har udarbejdet miljøvurdering af interesseområde Evetofte og Amager Huse. Miljøvurderingen er foretaget i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019. <br><br>Den geologiske dannelse har medført, at værdifulde råstofressourcer er afsat af isen. Regionen er, som det næves i miljørapporten, bekendt med de landskabelige værdier og områdets kulturværdier fra bronzealderen. <br><br>Nationalpark Nordsjælland dækker hele område fra Helsingør i øst til Arresø i vest. Udpegningsgrundlaget som nationalpark er dog ikke i strid med erhvervsmæssige interesseområder som indvinding af sand, grus, sten og ler samt den almindelig bymæssige udvikling som følger af kommuneplanerne. <br><br>Graveområder udpeges hvor der findes en ressource af erhvervsmæssig interesse, og der kan ikke ses bort fra enkelte kommuner. <br> <br>

Udsagn

Afsender: Friluftsrådet

Amager Huse, Halsnæs Kommune<br><br>En stor del af det foreslåede interesseområde Amager Huse er skov. Udover at området er centrum for kronvildtsbestanden på Halsnæs. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at udlægge Amager Huse som interesseområde, da en eventuel råstofindvinding vil indebære fældning af skoven eller alternativt, hvis udvindingen i stedet foregår i et bælte omkring skoven, isolere skoven fra den omkringliggende natur og landskab. Derudover er der også et hensyn til den nationale målsætning om at øge skovarealet i Danmark, hvorfor skove generelt bør friholdes for udvinding af råstoffer. De erstatningsskove der etableres,<br>opfylder typisk ikke de samme behov som de oprindelige, hverken i forhold til rekreative muligheder, oplevelsesværdi, adgangsmuligheder eller i forhold til miljømæssig effekt. Friluftsrådet kan derfor ikke anbefale, at Amager Huse udlægges som interesseområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br><br>

Udsagn

Afsender: Grundejerforeningen Grønæsse Bakker

Grundejerforeningen Grønæsse Bakker vil gerne takke for muligheden for at afgive svar på denne høring. Grundejerforeningen repræsenterer 47 grundejere fordelt på Guldsmedebakken, Sommerfugledalen og Grønnehavevej i Sølager.<br>Grundejerforeningen har med stor bekymring bemærket, at der er udpeget to områder i Halsnæs til mulige udgravningsområder efter råstoffer i den nye råstofplan, det ene er ved Evetofte-Torup og det andet er ved Amager Huse. Grundejerforeningen vil på det kraftigste opfordre til, at disse udgravningsområder ikke etableres.<br>For det første er en af Halsnæs kommunes væsentligste kvaliteter den uspolerede og bevaringsværdigt natur, der både tiltrækker turister og købere til helårs- og sommerhuse.<br>Ødelægges naturen, ødelægges livskvalitet og herlighedsværdi for kommunens<br>indbyggere. Ikke mindst i området øst for Amager huse er der et unikt landskab med en større bestand af kronvildt, og hvor en del sommerhusbeboere, campister og turister nyder naturen bland andet ved at cykle mellem Nordstranden og Sølager ad de fredelige veje. Hvis udgravningsområderne gennemføres, vil det have negative konsekvenser for naturen og områdets attraktive karakter vil næppe kunne bevares. Grundejerforeningen skal i denne sammenhæng henvise til Danmarks Naturfredningsforening høringssvar til denne høring.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden udpeger interesseområder på baggrund af tilgængelig geologisk viden om, at der formodentlig findes en ressource af erhvervsmæssig interesse på arealet. Først efterfølgende vil råstofressourcen kunne kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Overalt i regionen og i det øvrige Danmark er der udpeget og findes lokale interesser, mindre samfund, natur og rekreative interesser som kan blive påvirket i mere eller mindre grad hvis der indvindes råstoffer. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Halsnæs Byråd

Hermed fremsendes Halsnæs Kommunes høringssvar til forslag til to nye interesseområder ved Amagerhuse og Evetofte i forbindelse med Råstofplan 2016/2020. For begge områder gælder, at de i dag fremstår uforstyrrede - uden større tekniske anlæg, vekslende mellem store åbne dyrkningslandskaber iblandet plantet skov og smålunde og med en meget lav grad af landbrugsbyggeri. <br><br>Amagerhuse<br>Området ved Amagerhuse er i overvejende grad en istidsdannet morænebakke, tydeligt hævet over det omgivende flade terræn. Hermed er området et betydende karaktergivende landskabselement – og kan opleves fra store dele af den vestlige del af Halsnæs-halvøen. Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab. Værdifulde landskaber omfatter særlige egnskarakteristiske landskaber, som er upåvirkede af indgreb. Værdierne i landskabet knytter sig til forskellige landskabelige elementer som for eksempel terrænformer, naturområder og kulturelementer.<br><br>Det er meget sandsynligt, at området i dag fungerer som levested for bilag-IV-arten Stor Vandsalamander og Spidssnudet frø. En stor andel af området består af småsøer samt plantet skov, iblandet mere eller mindre ekstensiv landbrug. Stor Vandsalamander er kendt fra nærområdet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager oplysninger om landskab til orientering. Regionen er bekendt med dannelsen af landskabet, og det fremgår af miljøvurderingen, at området er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Store dele af regionen er udpeget med bevaringsværdigt landskab. I tilfælde af forslag til graveområder vil der være en samlet vurdering af råstofressourcen og de plan- miljø og samfundsmæssige interesser.<br><br>Regionen er enig i, at det ikke kan udelukkes, at det foreslåede interesseområde indeholder beskyttede naturtyper, som er levested for fredede arter og evt. bilag IV-arter. Udpegningen af området som interesseområde indebærer alene, at der ikke må gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan hindre udnyttelse af råstofressourcen på sigt. Af samme årsag vil udpegningen ikke påvirke områdets eventuelle beskyttede naturtyper eller levesteder. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forholdet indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Jacob Juul Andersen

I forbindelse med udpegning af interesseområdet for indvinding af råstoffer omkring Amagerhuse i Halsnæs, har vi i den forbindelse en del bekymringer da et eventuelt fremtidigt udvindingsarbejde vil give væsentlige ændringer for beskyttet natur og fauna i det udpegede område. I og omkring det udpegede område er der snese vis af mindre vandhuller og moser, som alle er beskyttet<br>efter naturbeskyttelsesloven paragraf 3, som der også fremgår af den foreløbige miljøundersøgelse for udpegning af interesseområdet. Ved udvinding af råstoffer omkring disse områder vil man med overhængende sandsynlighed ændre vandspejl og dræne moseområderne, som vil medføre væsentlige<br>ændringer for området, samt tilhørende dyrearter.<br><br>I den foreløbige miljøvurdering er I bekendt med der i det nordlige vandhul er en forekomst af spidssnudet frø som er under EU’s naturbeskyttelsesdirektiv bilag IV-arter. Vi kan i den forbindelse supplere med at vi har observeret stor vand salamander (bilag IV-art) i en området fra Sverkilstrup til Grønnesse Skov, hvor vandsalamanderen både findes i skov, krat, dyrkede marker, samt vandhullerne i foråret for at yngle. Altså i et område som strækker sig igennem hele interesseområdet, og områderne omkring dette.<br>Hovedtrækkene i EU’s naturbeskyttelses direktiv er følgende:<br>• Forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder (bilag IV-arter)<br>• Forbud om mod at forstyrre fugle og bilag IV-arter<br>• Forbud om forsætlig fjernelse af reder<br>Med områdets helt særlige paddeliv giver det ikke mening at udpege området som et særligt interesseområde, da udvinding af råstoffer åbenlyst vil give anledning til væsentlig forringelse af levevilkårene for padderne i strid med EU’s naturbeskyttelses direktiv. <br><br>I det udpegede område er ligeledes en stor forekomst af kronhjorte som benytter de dyrkede marker som<br>forbindelsesled mellem Grønnesseskov og Ullerup Skov. Vil man udvinde råstoffer i området vil man tvinge<br>flokken over amtsvejen med risiko for personskade. Det vil i den forbindelse være uacceptabelt og udvinde<br>råstoffer i området.<br>Ligeledes er området inden man når Hundested gennem Grønnesse Skov, og det særprægede bakkede<br>landskab efter skoven et områdets varer tegn for den helt særlige natur, området byder såvel borgere som<br>turister. Et naturområde der ikke for al tid skal ødelægges af råstofindvinding.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er som det nævnes bekendt med, at der kan findes en forekomst af spidssnuet frø i vandhullerne ved Grønnesse Skov. <br><br>Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer. Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en miljørapport.<br><br>De pågældende vandhuller er som nævnt omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Indvinding af råstoffer påvirker ikke grundvandsspejlet, da grundvandet ikke sænkes i forbindelse med råstofindvinding. <br><br>Det er regionens erfaring fra råstofgrave i regionen, at både råvildt og hjorte generelt passerer igennem råstofgrave, og det vurderes derfor ikke at vildtet vil påvirkes .

Udsagn

Afsender: Lokalrådet Torup Ting

Råstofplanen for Hovedstadsregionen ift den kommende periode er sendt i høring. Af kort-bilag <br>https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/17#/2458 fremgår, at to områder på Halsnæs er berørt ift potentielle udgravningsområder (hhv nord for Grønnessegård Gods og øst for Hågendrup). Det ønsker vi hermed vi hermed at protestere kraftigt imod, og vi foreslår derfor, at planforslaget bliver ændret på dette punkt, således at de to nævnte områder udgår af planen.<br><br>Begge områder er åbne marker med skov og spredte læhegn, men specielt det vestlige område nord for Grønnessegård Gods er et ganske enestående område af stor landskabelig skønhed - et bakket og skovklædt landskab - og netop her står den største kronvildt-flok på Halsnæs. Grusgrave vil ødelægge deres habitat: det er ikke vejen frem i en tid, hvor Danmarks biodiversitet er under voldsomt pres. Grønnessegård - det eneste gods i denne del af Nordsjælland - rummer et unikt herregårdslandskab af stor kulturhistorisk værdi, som skal bevares for eftertiden. Kortsigtede hensyn må ikke ødelægge værdifuld natur.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br>Regionen er bekendt med, at store dele af områderne er udpeget med værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>En afvejning vil skulle stilles i forhold til den ressource der kan indvindes på arealet.

Udsagn

Afsender: Rosenholm Camping

Som turist virksomhed sælger man oplevelser. Campingpladser sælger naturoplevelser. Rosenholm Camping er beliggende mindre end 500 m fra det udpegede område og fra det meste af campingpladsen er der fri udsigt over Rorupmosen, til hele den vestlige del af det udpegede område. <br><br>Den vestlige del af området er således en væsentlig del af den naturoplevelse Rosenholm Camping kan tilbyde turisterne. <br><br>Rosenholm Camping har ca. 30.000 overnatninger om året.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Oplysningerne om campingplads og naturområder er taget til orientering. <br><br>Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Af miljøvurderingen fremgår det, at der ligger en række vandhuller inden for det foreslåede interesseområde (beskyttet natur). Ca. 150 m vest for området ligger et større moseområde med en del småsøer og Sækkerende Å løber mod syd i udkanten af mosen. I Grønnesse Skov (syd for Amtsvejen), ligger en række beskyttede vandløb. Vandhullerne indenfor det foreslåede interesseområde er senest blevet besigtiget tilbage i amtets tid, og den aktuelle tilstand er derfor ukendt. Vandhuller blev imidlertid undersøgt for padder tilbage i 2013, hvor der blev observeret spidssnudet frø (bilag IV-art) i det nordligste vandhul, samt lille vandsalamander og grøn frø i flere vandhuller.<br><br>I moseområdet mod vest er der ligeledes blevet observeret flere padder. Det kan derfor ikke udelukkes, at det foreslåede interesseområde indeholder beskyttede naturtyper, som er levested for fredede arter og evt. bilag IV-arter, da der tidligere er blevet observeret flere arter af padder. <br><br>Udpegningen af området som interesseområde indebærer alene, at der ikke må gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan hindre udnyttelse af råstofressourcen på sigt. Af samme årsag vil udpegningen ikke påvirke områdets eventuelle beskyttede naturtyper.

Udsagn

Afsender: Steen Christensen

Området er et unik naturskønt område på Halsnæs og er habitat og opformeringssted for meget af vildtet på hele halvøen, speciel kronvildtet.<br><br>Habitatet for krondyr ødelægges, hvilket betyder kraftig reduktion af den jagtmæssige værdi. <br><br>Bekymret for vandtilførslen til Rorupmosen ved evt. ændring af højdedrag. (Er dette undersøgt mht. drikkevand forsyningen i Grønnesse Skov)


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med bestanden af vildt i området. <br><br>Regionen anerkender at, råvildt ikke kan græsse i områder der anvendes til råstofindvinding. <br><br>Det er regionens erfaring at råvildtet ikke fortrækker, men ofte passerer igennem råstofgravene i drift. <br><br>Udpegning som interesseområde medfører ikke, at der skal indvindes råstoffer. Der kan som udgangspunkt ikke søges om indvinding, da der først skal tilfvejebringes mere viden om ressourcen samt en række miljø- og planforhold i området. <br><br>Ved råstofindvinding sænkes vandstanden ikke, da der som udgangspunkt ikke må grundvandspumpes eller udledes vand fra områderne. Grundvandsstanden påvirkes derfor ikke overordnet set. <br>

Udsagn

Afsender: Sven Erik Rasmussen

Anlægning af to grusgrave på Halsnæs halvøen er efter min mening en forkert beslutning.<br>Placeringen ved Amagerhuse er rigtig uheldig, området huser en stor bestand af kronhjorte, og Danmark mangler store planteæder i naturen, disse hjort vil være forvist til agerlandet, til skade for landmændene, og fare for trafikken som med en stor arbejdsplads kan forventes at blive væsentligt forøget. Området er også vinter opholds plads for mange fugle, Bland andet over vinterne Kongeørn.<br>Landskabeligt er det ved indgangen til Hundested "som er ved at etablere sig som et naturområde med en øget turisme" ikke tjent med at det gode og flotte landskab ødelægges, og trafikken besværlig gøres af øget tung trafik. Det vil ikke fremme udviklingen for Hundested og Lynæs.<br><br>Området ved Hågendrup er af mere opdyrket karakter, men der er flere smålunde og levende hegn, og det er en mangel i landskabet, det tjener som sprednings korridorer for naturen, ødelæggelsen af området strider mod arbejdet med at forbedre artsdiversiteten og give lidt mere plads til natur.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal udføre råstofkortlægning og udpege råstofforekomster, hvor der findes en råstofressource og hvor det vurderes at være muligt ud fra en samlet afvejning af både natur og miljø. Det er vurderet, at der findes en råstofressource af erhvervsmæssig interesse, og et større område er derfor udpeget som interesseområde. Udpegningen som interesseområde medfører ikke, at der kan indvindes råstoffer. Et område skal først være udpeget som graveområde i råstofplanen. Der er behov for råstoffer inden for hele regionen og det er hensigtsmæssigt, at råstofferne transporteres kortest muligt. <br>Regionen er bekendt med, at der findes et rigt dyreliv i landområderne mellem Frederiksværk og Hundested, men udpegningen som interesseområde forventes ikke at påvirke dyrelivet. Der er mange eksempler på et et rigt dyreliv og udvikling af særdeles rig natur i næringsfattige grusgrave. Rådyr og hjorte ses ofte at passere råstofgrave. <br>Store dele af landskabet er udpeget som bevaringsværdigt som det nævnes i miljøvurderingen for området, men det vurderes, at der vil kunne indvindes råstoffer uden at skade udpegningen.<br>Interesseområdet ligger ud til en stærk trafikeret vej. Det vurderes ikke at trafikken fra en evt. kommende grusgrav vil påvirke trafikken væsentligt. <br>Der må som udgangspunkt ikke fjernes levende hegn og diger, da de ofte vil være beskyttet af museumsloven. <br>Råstofgrave bidrager ofte med stor artsdiversitet, da mange sjældne planter etablerer sig i den næringsfattige jord. <br> <br>

Amager Huse - Trafik


Udsagn

Afsender: Anne Egelund Nielsen

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse - Trafik

Udsagn

Afsender: Annemarie Efsen

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br> <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse – Trafik

Udsagn

Afsender: Benny Dalgaard Loft

De trafikale forhold er meget belastet i området og til området, hvor interesseområdet foreslås.<br>Amtsvejen - Eneste vej til Hundested – Frederiksværk<br>Har man bevæget sig i bil mellem Kregme og Hundested (og mellem Kregme og Hillerød/Frederikssund) vil man vide, at de trafikale forhold er meget belastede og udfordret. Fra min tid i Halsnæs Erhvervspanel betyder dette, at visse erhvervsdrivende ikke tager opgaver udenfor Halsnæs grundet den ekstra transporttid. Amtsvejen er den eneste reelle vej ind og ud af Halsnæs og på sin vej skal man gennem 3 tidskrævende rundkørsler, hvoraf rundkørslen i Kregme<br>er den mest tidskrævende. Hvis trafikken bliver øget yderligere med tunge lastbiler, bliver dette yderligere forværret. Trafikken har nået et punkt, hvor blot den mindste stigning i trafikken vil gøre det meget værre og nærmest ødelæggende for muligheden at arbejde udenfor kommunen.<br><br>Farligt vejkryds og farlig strækning<br>T-krydset mellem Amtsvejen og Sverkilstrupvejen, som vil være et vigtigt knudepunkt i forbindelse med, at det udvalgte interesseområde eventuelt bliver til graveområde, er et meget farligt vejkryds/strækning, og der har over årene været en del færdselsuheld i og omkring dette vejkryds. Derudover har strækningen omkring interesseområdet (Amtsvejen) også haft mange færdselsuheld.<br>Hvis det trafikale knudepunkt yderligere belastes, vil det uden tvivl også indebære øget risiko for trafikuheld og mere alvorlige trafikuheld.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. Først i forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding kan regionen endeligt vurdere trafikbelastningen. I forbindelse med en evt. udpegning til råstofgraveområde vil forhold om trafik indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har foretaget en miljøvurdering i henhold til gældende lovgivning. <br><br><br>

Udsagn

Afsender: Christian Federwisch

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse – Trafik

Udsagn

Afsender: Dr. Matthias Federwisch

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Amager Huse er et interesseområde og endnu ikke et graveområde. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og tjener til formål at arealreservere til en eventuel senere udlægning til graveområde. Før et interesseområde overgår til et graveområde, skal der foretages yderligere geologiske undersøgelser, for at afklare om der er en tilgængelig råstofressource. <br><br>Hvis der er en tilgængelig råstofressource ved interesseområdet Amager Huse bliver området først til et graveområde, såfremt der i en senere råstofplan stilles forslag om at udlægge et graveområde ved Amager Huse. Regionen tilstræber generelt at få afklaret ressourcen i udlagte interesseområder hurtigst muligt af hensyn til de grundejere, som kan underlægges begrænsninger på grund af en sådan udpegning.<br><br>Skulle der i fremtiden blive etableret råstofaktiviteter i området, vil en råstoftilladelse fastsætte standardvilkår til råstofindvinding for at sikre<br>overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Ligeledes fastsættes der vilkår for at minimere støvgener og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og<br>oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn.

Udsagn

Afsender: Elisabeth Federwisch

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse – Trafik

Udsagn

Afsender: Grundejerforeningen Grønæsse Bakker

For det andet er Halsnæs meget smal, og der er ved de to udpegede områder kun ca. 4 kilometer fra Kattegat til Roskilde fjord. En etablering af udgravningsområder vil skære Halsnæs midt over, og reducere områdets og kommunens sammenhæng.<br>For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå udover både beboernes trivsel os sundhed.<br>For det fjerde vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer. Vejnettet i Halsnæs er allerede nu hårdt belastet, og der er ofte kø i myldretiden mellem Hundested og Frederiksværk. Vejkrydset ved Amager Huse er i forvejen usikkert, og færdsel af tung trafik vil øge risikoen for ulykker betydeligt.<br>Ser man på målestationerne var der målt over et døgn på hverdage en stigning i trafikken fra 2017 til 2019 på næsten 10% gennem Amager Huse og næsten 15% gennem Kregme.<br>En tendens der må forventes at fortsætte og i sig selv udfordre et allerede presset vejnet. Sammenfattende må grundejerforeningen på det kraftigste protestere mod etablering af de to udgravningsområder i Halsnæs. I stedet opfordres til at finde en placering, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. <br><br>Trafikken har generelt været kraftigt stigende i hele Nordsjælland gennem de sidste 10 år. <br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Udsagn

Afsender: Jakob Hamann Alsøe

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse - Trafik

Udsagn

Afsender: Jørgen Boe

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse - Trafik

Udsagn

Afsender: Kenn og Nicole Schoer

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give<br>væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små<br>landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt<br>påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil<br>etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det<br>allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br><br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering<br>for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede<br>beskyttelsesværdige områder. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse – Trafik

Udsagn

Afsender: Lea Rasmussen

Til rette vedkommende,<br>Vi vil gerne rette en kritisk høringssvar ang. råstofudviklingen i Torup; udover de helt logiske ting ting, som faldende ejendomsvurderinger, beboer, der skal leve i en konstant sandstorm, osv, så vil råstofudvinding i torup området også ødelægge et stort naturskønt område med meget kronvildt, der vil blive jaget væk, da deres habitat og primære levested bliver ødelagt, derudover så ødelægger denne udvidelse også godset og dets forretning, deler Halsnæs i to, samt den tunge trafik vil være på allerede belastede veje i Halsnæs. Derudover så er dette også ødelæggende for Økobyen i Torup, der er ved at opbygge et image og ved at malere sig på landkortet....til glæde for hele Halsnæs kommune <br>.Vi håber inderligt at de kritiske høringssvar tages alvorligt!


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen er bekendt med, at området er udpeget som værdifuldt landskab. <br>Råvildt og krondyr passerer ofte gennem grusgrave, og generes således ikke af råstofindvinding. <br><br>Det er altid grundejer som beslutter om råstof ressource skal indvindes. <br>

Udsagn

Afsender: Lokalrådet Torup Ting

Torup, Årets Landsby 2019 - lige nord for det planlagte udgravningsområde - er et af landets meget få Varme Zoner, dvs et landdistrikt med tilflytning. Attraktionsværdierne består bla i adgang til natur og i fredelige omgivelser. Det harmonerer ikke støj, støv og tung trafik på lokale småveje, som slet ikke en beregnet til det. Grusgrave i dette område vil desuden medføre tung trafik på veje, som allerede er hårdt belastet af bla trafik til/fra Hundested Havn og Stålværkerne i Frederiksværk.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med trafikforholdene i området. Interesseområder udpeges alene på baggrund af forventningen om en ressource af erhvervsmæssig interesse, og ikke en afvejning af trafikforholdene. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Udsagn

Afsender: Peter Welling Hansen

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give<br>væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små<br>landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt<br>påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil<br>etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det<br>allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering<br>for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede<br>beskyttelsesværdige områder.<br> 


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse - Trafik

Udsagn

Afsender: Rigmor Bækholm og Søren Schou,

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse – Trafik

Udsagn

Afsender: Sidsel Rosa Just

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse - Trafik

Udsagn

Afsender: Steen Christensen

Mulige støj og støvgener.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender at støv fra indvinding kan have en påvirkning på naboer til indvinding.<br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene. <br><br>

Udsagn

Afsender: Stig Riber

For det tredje vil trafikken fra udgravningsområder ved Amager Huse give væsentlige støj – og støvgener for grundejere i hele området. Både de små landsbyer og sommerhusområderne i det åbne landskab vil blive kraftigt påvirket, og det vil gå ud over både beboernes trivsel og sundhed. Derudover vil etableringen af udgravningsområder skabe store trafikale problemer for det allerede hårdt belastede vejnet i Halsnæs.<br><br>For det fjerde må det forudses, at etableringen af udgravningsområder ved Amager Huse vil påvirke negativt dels omsætteligheden og dels handelsværdierne på ejendommene, der bliver påvirket af støj- og støvgener. <br> <br>Sammenfattende må jeg på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Enslydende høringssvar, se regionens svar under Amager Huse – Trafik

Amager Huse -Råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Benny Dalgaard Loft

Kære Region Hovedstaden<br>Vi bor på et af de jordlodder, som er omfattet af Forslag til Råstofplan 2016/2020 - ”Amager Huse - interesseområdet”. Vi bor på Sverkilstrupvejen 88 (Poelhoi).<br><br>Vi har modtaget ”Forslag til Råstofplan 2016/2020” og har konstateret, at en del af vores ejendom foreslås omfattet af Forslag til Råstofplan 2016/2020 som interesseområde. Herudover støder vores stuehus direkte op til det foreslåede område. Vi blev meget overraskede over, hvorledes det kan komme på tale at foreslå dette smukke og delvist beskyttede naturområde som interesseområde og senere måske graveområde.<br><br>Vi håber vi med denne indsigelse kan redegøre for, hvorfor vi ikke mener dette unikke naturområde med sit særprægede dyreliv (fugle og fugleyngel, frøer, tudser, salamander, kronvildt, harer, ræve mm), bakkede landskab, arkæologiske fortidsminder, trafikale problemer, forhøjet CO2 udlejning<br>lokalt mm. bør udpeges til interesseområde i Råstofplan 2016/2020.<br><br>Vi forstår, hensynet til samfundet og samfundsudviklingen - at der er et ønske om at sikre, at man har og udnytter de råstoffer, som er i naturen. Deroverfor står, at der selvfølgelig er en stærk samfundsinteresse i at sikre vores historie, fortid, fortidsminder, natur mm. Især er bevarelsen af vores natur blevet meget vigtig over de senere år, efter det står klart, at vi er ved at ødelægge den.<br>Det er en balance, der skal findes. Men vores klare opfattelse er, at hensynet til naturen, fortid mm.<br><br>gør, at interesseområde Amager Huse bør fjernes fra Råstofplan 2016/2020.<br>Vi har nedenfor redegjort for, hvorfor vi mener dette område ”Amager Huse” ikke bør udlægges til interesseområde (og eventuelt senere graveområde) og således bør tages ud af Forslag til Råstofplan 2016/2020. Nedenstående redegørelse er ikke oplistet i prioriteret orden, da vi finder, at alle forhold<br>isoleret set burde være nok til at fjerne Amager Huse som interesseområde.<br><br>Derudover er vi interesseret i at forstå, hvorledes dette område (Amager Huse) er udpeget til interesseområde. Er det tilfældigt, er der forventning om store grus, sand mm forekomster, eller?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Regionen tilstræber at denne kortlægning sker så hurtigt så muligt af hensyn til de berørte grundejere. Området ved Amager Huse er således udpeget som interesseområde, da eksisterende geologiske data understøtter en formodning om, at der er en råstofressource af samfundsmæssig og økonomisk interesse inden for området. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuel fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj og andre miljøfaktorer indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af udpegnings af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Benny Dalgaard Loft

Væsentlig værdiforringelse: Som følge af at udpege området som ”Interesseområde” vil der ske en væsentlig værdiforringelse af vores jord og hus, da værdien er knyttet meget op på, at det er et naturskønt område.<br>I ”miljøvurdering” af Plan til Råstofplan 2016/2020 fremgår det: ”Udlæg til interesseområde kan muligvis medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af området.” Ejere af de berørte jordlodder Vores forståelse er, at ingen af ejerne af de implicerede jordlodder er interesseret i at indvinde råstoffer (hvad end det måtte være Region Hovedstaden tror der ligger i jorden) i Amager Huse interesseområdet. Så vi ser ingen grund til, at lade Amager Huse indgå som interesseområde i Råstofplan for 2016/2020. Dette skal ses i lyset af, at os bekendt bruges ekspropriationsretten ikke i forhold til råstofplaner.<br><br>Miljømæssig påvirkning eller ej… Det fremgår flere steder, at det at udpege det vedrørte område som interesseområde ikke vil have negative miljømæssige påvirkninger. Se f.eks. nedenfor: ”Landskabet er præget af gårde, skel og hegn fra udskiftningen. Udpegningen af interesseområdet indebærer en opretholdelse af områdets status quo, og det vurderes derfor, at udpegning af et interesseområde ikke vil have væsentlig betydning.” Dette er vi ikke enige i – faktisk mener vi, det er det stik modsatte, der vil være tilfældet. Al videreudvikling af området i form af pleje af naturen, søer, sikre fortsat dyreliv osv. vil jo være aktiviteter, der strider mod, at området senere bliver et graveområde, og der vil være en risiko for at sådanne aktiviteter ikke gennemføres. Derudover vil de respektive ejere af jordlodderne ikke have noget incitament til at passe området, da der er en risiko for, at arbejdet er spildt, hvis området senere godkendes til graveområdet.<br><br>Så vores klare konklusion er, at udpegningen af Amager Huse som interesseområde, vil udgøre en væsentlig negativ miljømæssig påvirkning på området også ved selve udpegningen som interesseområde og selvfølgelig også ved senere udpegning som graveområde.<br>Ovenstående kan vi klart bekræfte som ejere af en del af interesseområdet (det er sådan, vi tænker) det er svært at se et incitament til at videreudvikle og vedligeholde interesseområdet, da det er spildte ressourcer. Dette argument kan ikke modstrides af nogen myndighed.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn.<br><br>Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne.

Udsagn

Afsender: Halsnæs Byråd

Halsnæs Kommune er ikke enig i konklusionerne i den miljøvurdering, der er foretaget af området om, at kulturarv, kulturmiljøer og landskab ikke vil blive væsentligt påvirket. Det er svært at forestille sig, at grusgravning ind imellem de mange beskyttede sten og jorddiger, der går igennem området ikke vil påvirke de beskyttede diger, det samlede kulturmiljø, som udgøres af Grønnessegård med jorde og det værdifulde landskab, som netop er karakteriseret af, at det ligger som ubrudt landskab, uden nævneværdig påvirkning af tekniske anlæg m.v.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Regionen skal understrege, at formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuel fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. <br>Regionen har foretaget en indledende vurdering af hvilke plan- og miljøforhold som vil kunne blive påvirket. Vurderingerne er udført på det niveau i et planhieraki, som et interesseområde befinder sig. Miljøvurderingen viser på, at der kan ske en påvirkning af både kulturarv og landskab, hvis der udpeges et graveområde i en senere råstofplan.

Annisse Nord - råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Konklusion<br>En myndighed er forpligtet til at genoptage behandlingen af en sag, hvis der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning,<br>at der er en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den tidligere behandling af sagen.<br>Da der endvidere formentligt ikke vil kunne udstedes gravetilladelse på det foreliggende grundlag, bør graveområde 12 Annisse Syd udgå af Råstofplanen 2016/2020 indtil der foreligger de nødvendige specifikke vurderinger af miljøpåvirkning, naturbeskyttelse, landskabelige ændringer,<br>trafikale forhold, rekreative interesser, hensigtsmæssig byudvikling og påvirkning af eksisterende boligområde, således at planen giver et retvisende billede, og der ikke lægges unødige restriktioner, økonomiske byrder og bekymringer på ejere og borgere i boligområdet Annisse Nord.<br>Der bør der tilvejebringes det fornødne vidensgrundlag, om den formodede råstofforekomst.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
<br>Der er regionens vurdering, at der findes en ressource på arealet. <br>Det er på den baggrund af området er udpeget. <br><br>Såfremt der ansøges om tilladelse til indvindning vil regionen behandles ansøgningen efter miljøvurderingsloven. <br><br>Se i øvrigt regionens øvrige kommentarer til høringssvaret vedrørende revurdering af arealet.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Realistisk plan<br>Graveområde 12 Annisse Syd er uudnyttet og formentligt uegnet til indvinding af ler.<br>Der foreligger ikke en undersøgelse af råstoffernes reelle mængde og kvalitet, men trods det indgår området med 350.000 m3 ler i råstofplanen.<br>Det er svært at forestille sig, hvordan regionen har kunnet foretage den nødvendige afvejning af samfundshensyn uden at kende til mængden og kvaliteten af forekomsten.<br>I praksis er råstofferne lokalt vurderet af en så ringe kvalitet, at de ikke har praktisk betydning. Wienerberger teglværk, der har stået for udgravningen af det nu lukkede område 13, og som fortsat har interesse i indvinding af ler, oplyser, at de ikke mener, at der er nogen nævneværdig forekomst i område 12. Som nævnt oven for er teglværket også iht de anmeldte rettigheder den eneste lovmæssige aftager af ler fra området. At området indgår i råstofplanen, giver indtryk af et<br>indvindingspotentiale, der ikke svarer til virkeligheden.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har udført en foretaget en vurdering af forekomsten i 2011/2012. <br><br>Det er ikke de enkelte erhverv og virksomheder, der har indflydelse på hvilke ressourcer regionen medtager i råstofplanen. Det er regionens opgave at sikre, at der findes en ressource der kan anvendes i den næste 12 år med denne plan. <br><br>Samtidig er det afgørende for samfundet, at der findes råstofressourcer som kan finde anvendelse i fremtiden. <br><br>

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Anmeldte rettigheder<br>Regionen har henholdt sig til, at der foreligger anmeldte rettigheder fra tidligere lovgivning, og at den derfor ikke skal foretage en vurdering, når disse har været anmeldt efter daværende regler. Men som det bl.a. fremgår af Naturstyrelses vejledning i Administration af råstofloven 17.1:<br>”I 2002 blev råstofloven imidlertid ændret, således at der blev givet mulighed for forlængelse af de anmeldte rettigheder for andre råstoffer end sand, sten og grus med 25 år indtil 1. juli 2028.<br>Lovforslaget præciserede, at enhver tilladelse efter 2003 kræver tilladelse efter de til enhver tid gældende regler.”<br><br>Regionen har tilsyneladende undladt at stille krav til de udlagte graveområder, alene fordi der foreligger “anmeldte rettigheder”.<br>Som det er regionen bekendt, har miljø- og fødevareklagenævnet i sin seneste afgørelse slået fast, at afvejninger efter §3 oa. skal foretages, allerede når et område indgår i råstofplanen. Regionen har henholdt sig til, at den tidligere har truffet beslutning, der på daværende tidspunkt var anset for fyldestgørende. Men som offentlig myndighed bør regionen af egen drift rette op på<br>divergens mellem råstofplanen og nuværende lovgivning og fortolkning, efterhånden som den bliver opmærksom på det – og det som minimum i fbm. udarbejdelse af en ny råstofplan og i særdeleshed, når klagenævnet har hjemsendt hele Råstofplan 2016 netop med en lignende begrundelse.<br><br>Konsekvensen af at fastholde dette synspunkt vil være, at råstofplan 2012, 2007 og 2003 må efterprøves af anden instans for om de er på linje med EU-direktivet 2001/42, Miljøvurderingsloven og råstoflovens §3. Dette vil bl.a. kunne medføre urimelige forhold for råstoferhvervet i procesperioden.<br>Den foreliggende råstofplan bør som udgangspunkt være revideret efter de retningslinjer, der er udstukket med miljø- og fødevareklagenævnets seneste afgørelse. Den kendsgerning, at der foreligger anmeldte rettigheder for et område, er ikke ensbetydende med, at det retmæssigt kan indgå i regionens råstofplan som graveområde.<br>Regionen bør foretage en aktiv vurdering i henhold til gældende lovgivning mm. for at sikre at samtlige områder retmæssigt kan videreføres til en nye råstofplan.<br>Det er ikke et modsætningsforhold, at der foreligger anmeldte rettigheder på et område, der ikke har opnået status af graveområde i råstofplanen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er korrekt, at enhver tilladelse skal behandles efter de til enhver tid gældende regler. En tilladelse skal derfor bl.a. vurderes efter miljøvurderingsloven (LBK nr. 973 af 25/06/2020 Lov og miljøvurdering af planer og programmer, VVM). Loven er opdelt i to dele. En del der omfatter miljøvurdering af planer (dvs. fx råstoplanen), og en del som omfatter konkrete projekter omfattet af en tilladelse (VVM). <br>Der er ikke krav om at områder, som har indgået i tidligere planer skal miljøvurderes efter nutidens lovgivning. Det gælder kun ændringerne i planen, hvor regionen miljøvurderer alle ændringer i planens graveområder. Denne praksis er tidligere drøftet med Miljøstyrelsen. <br>Der er ikke ansøgt om tilladelse på det pågældende areal, hvorfor der ikke er udført en VVM-screening efter den del af loven. <br><br>Det er korrekt, at der findes rettigheder til at indvinde ler på arealet. Rettighederne til indvinde ler gælder uanset om området indgår i råstofplanen, da det er tinglyste rettigheder. <br><br>De anmeldte rettigheder har eksisteret siden 1972 og gennem de sidste 40-50 år er der ved ansøgning om tilladelser blevet foretaget en afvejning på baggrund af råstoflovens §3 og øvrig miljølovgivning. Det nødvendige planlægningsgrundlag er derfor blevet en integreret del af regionen og kommunernes planlægning og områderne er blevet betragtet på lige fod med de graveområder, der har været udpeget i de tidligere regionplaner udarbejdet af amterne. Regionen udførte i 2011-12 en undersøgelse af ressourcens omfang på en stor del af rettighedsarealerne, og på den baggrund blev områderne medtaget som graveområder i Råstofplan 2012. Det blev samtidig vurderet, at dette kunne ske uden videre miljøvurdering på grund af områdernes indgåelse i tidligere regionplaner og den forvaltningspraksis som der havde været i de sidste 30-40 år, hvor områderne i praksis var blevet betragtet som graveområde. Graveområderne blev udpeget i råstofplan 2012, for at sikre, at der findes en ressource af ler i regionens råstofplan. <br>Leret der indvindes i regionen anvendes til bl.a. mursten. <br><br>Regionen følger de regler der gælder for revision af planer jf. lovgivning og dialog med Miljøstyrelsen.<br><br>Det er korrekt, at der ikke er et modsætningsforhold, at der foreligger anmeldte rettigheder på et område, der ikke har opnået status af graveområde i råstofplanen. Regionen har valgt at udpege områder som graveområde, fordi det er regionens vurdering, at der findes en ressource af ler.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Tinglyste rettigheder<br>På matriklen for området er der tinglyst følgende:<br>Akt B-433<br>”Den til enhver tid værende ejer af Pedershvile Teglværk matr. nr. 3l i Annisse by og sogn skal<br>være berettiget til på nærværende ejendom at grave ler til teglværkets brug”.<br>J.nr. 622/215-7:<br>”Adgang til og fra gravearealet skal ske direkte til teglværket.”<br>Der er således ikke tale om en almen ret til at indvinde ler. Men udelukkende til at indvinde ler til lokalt forbrug.<br>Disse begrænsninger er ikke nævnt i råstofplanen eller håndhævet af regionen i fbm. tidligere gravetilladelser.<br>Da det nævnte teglværk har ejet arealet og solgt det igen, er det tvivlsomt om indvindingsretten er gældende for nuværende ejer.<br>Desuden er der ikke tinglyste rettigheder på alle de matrikler, der indgår i graveområdet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der findes en anmeldt ret (jf. råstofloven) til indvinding af ler på det pågældende område. <br><br>Der indvindes ikke ler til lokalt brug. Der produceres mursten af Wienerberger A/S. <br><br>Det er korrekt at de præcise oplysninger om tinglyste rettigheder ikke er fremlagt i råstofplanen. Dette gælder for alle de tinglyste rettigheder i Regionen. <br><br>En indvindingsret kan erhverves andre en grundejer.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Råstofplanen skal forholde sig til, hvorledes forskellige samfundsinteresser afvejes op imod udnyttelsen af råstofforekomsterne som led i en bæredygtig udvikling og efter en samlet interesseafvejning, som det fremgår af råstoflovens §1 Selvom mange af de forhold, der skal tages i betragtning, er nævnt i nærværende plan, fremgår det kun sporadisk, hvorledes disse hensyn er vægtet og tilgodeset i forhold til værdien af råstofforekomsterne. Tilsyneladende er kun de let kvantificerbare størrelser og klart definerede rammer vægtet.<br>Der bør udarbejdes en grundig undersøgelse og kvantificering af det, regionen blot har kaldt “bløde værdier” og opstilles retningslinjer for, hvordan de indgår i en samlet afvejning af bæredygtige samfundshensyn.<br>Regionen har som myndighed det primære formål at tjene borgernes interesser i regionen. Der er ikke andre instanser til at varetage netop denne opgave. Borgernes mest grundlæggende interesse er langsigtet øget trivsel. En forudsætning for trivsel er, at der træffes sunde (økonomiske) beslutninger, der tilgodeser alle områder af regionens virke. <br><br>En sammenligning af råstoferhvervets bidrag til samfundet op imod borgernes ønske om en god udsigt giver ikke meget mening. Råstofplanlægning har langt større betydning for regionens borgere. Ikke mindst på sundhedsområdet, som er en væsentlig del af regionen ansvarsområde.<br>Råstofplanen bør redegøre for, hvorledes de samfundsmæssige interesser er afvejet mod hinanden. De erhvervsmæssige interesser, der nævnes, vedrører tilsyneladende mest indvindingsindustrien, der udgør mindre end 10% af de erhverv, der er direkte afhængige af råstofindvinding samt er<br>ganske mobilt på nationalt plan. De langt overvejende erhvervsinteresser, hvorom der kun nævnes nogle generelle betragtninger, ligger i byggeriet, som ikke er særligt prisfølsomt på råstoffer, men kræver en vis kvalitet.<br>De sociale og trivselsmæssige interesser modstilles som bløde ukvantificerbare størrelser. Men blot fordi direkte udgifter og indtægter er let kvantificerbare, betyder det ikke, at disse betragtninger kan gå forud for myndighedens primære formål. Der foretages ikke vurderinger af de dynamiske effekter af åben minedrift inden for bynær<br>landzone, der grænser op til boligområder, der ofte huser mellem-indkomstgrupper, der netop kan<br>have skiftende arbejdstider og derfor er ekstra følsomme over for støj, støv og tung trafik. Hvilken betydning har det, når f.eks. en sygeplejerske med skiftende arbejdstider går ned med stress, fordi han ikke kan sove, når han kommer hjem, pga. en udgravning op til hans boligområde?<br>Hvilken betydning har det, når et par i en børnefamilie, går fra hinanden, men ikke kan sælge deres fælles bolig, i 10 år frem, fordi værdien af deres ejendom er faldet, som følge af en åben mine overfor?<br>Hvilken betydning har det, at vejene fra små bysamfund gøres trafikalt usikre, særligt for bløde trafikanter, som ofte er børn og unges bedste mulighed for at være mobile?<br>Hvad sker der når kvaliteten af boligområder sænkes i årtier, og mennesker tvinges til at blive boende i usælgelige huse?<br>Det er ikke kun udsigten industrielle åbne minedrift, men svævestøv med potentielle sundhedsmæssige risici og nedfaldsstøv, der lægger sig på alt, påvirkning af natur/miljø/grundvand, tunge lastvognstransporter til og fra graveområderne med indfedtede veje, stor trafiktæthed/trængsel, hvor lokaltrafikken sammenblandes med en konstant strøm af<br>lastvognstog. Alternativt, hvilken betydning har det for borgernes trivsel, når boligområderne i omegnskommunerne gøres til trygge og naturskønne opvækststeder for børnefamilier med tilknytning til hovedstaden?<br>Vi ved det ikke, for der foreligger ikke en seriøs undersøgelse af de samfundskonsekvenser det har, både for individer og belastningen på sundhedsvæsen og diverse psykosociale effekter at<br>udlægge et graveområde i umiddelbar nærhed af boligområder.<br>Disse effekter opvejes ikke nødvendigvis af en øget herlighedsværdi 10-20 år ude i fremtiden eller af nogle få hundrede lavteknologiske jobs i regionen, der let kan flyttes og gavne andre steder i landet.<br>At det er kompliceret at beregne psykosociale og helbredsmæssige påvirkningers dynamiske effekter på samfundet fritager ikke for at foretage en sådan grundig afvejning.<br>Af sundhedsstyrelsens hjemmeside:<br><br>https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Indsatser-mod-ulighed-i-sundhedtilgaengelig.ashx?la=da&hash=D9D7DD6CA835216B65AC488A3DB044E764A4DD7D<br>”systematisk ulighed i sundhed mellem sociale grupper uacceptabel. En sådan uændret stor<br>ulighed på en lang række sundhedsparametre er ikke desto mindre, hvad man finder i rapporten<br>Social ulighed i sundhed og sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2020). Uligheden opfattes især som<br>uretfærdig, hvis man godt ved, hvad man kan gøre ved den”<br>Af råstofloven §1 fremgår det, at regionen er forpligtet til at foretage en grundig afvejning af<br>samfundsinteresser og sikre sig, at udnyttelsen af råstofforekomsterne sker som led i en<br>bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning.<br>Der foreligger tilsyneladende ikke nogen dokumentation eller blot retningslinjer for en sådan<br>afvejning.<br>Regionen konstaterer blot:<br>“Ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning er råstofindvinding en af de forudsætninger for<br>fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens<br>borgere. Da der er tale om en snæver kreds af borgere i forhold til samfundet som helhed,<br>vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig.”<br>Dette er useriøst og udgør ikke en grundig afvejning af samfundshensyn.<br>Konklusion<br>Planen inddrager få og specifikke samfundshensyn, med udelader analyse af størstedelen af de<br>økonomiske og trivselsmæssige effekter, råstofindvindingen har på samfundet.<br>Planen bør forholde sig grundigt til, hvorledes forskellige samfundsinteresser afvejes op imod<br>udnyttelsen af råstofforekomsterne. Erhvervsmæssige interesser i sin helhed,<br>samfundsøkonomisk, psykosociale og helbredsmæssige påvirkninger, både af indvinding,<br>forsyning og medfølgende trafikale påvirkninger og de samlede afledte dynamiske effekter på<br>samfundet, som det fremgår af råstoflovens §1<br>Den foreliggende råstofplan er næppe udtryk for en fornuftig afvejning af samfundsinteresser i<br>regionen.<br>Det er tvivlsom om udlægning af graveområder i bynær landzone, nær boligområder, er i<br>samfundets eller borgerne i regionens interesse.<br>Alternativet kunne bl.a. være at udvide havnekapaciteten og opmagasinering og derved<br>forholdsvist omkostningsbevidst at kunne forsyne regionen med mange af de nødvendige råstoffer.<br>Men vi kan ikke vide det med sikkerhed, før regionen har undersøgt det grundigt!<br>Regionen har ikke sandsynliggjort, at råstofplanen lever op til §1 i råstofloven.<br>Nærværende råstofplan bør indeholde både generelle retningslinjer og specifikke vurderinger for<br>hver enkelt områdes påvirkning af samfundet.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne er taget til efterretning. <br><br>Regionen udarbejder råstofplanen efter de love og regler som vedtagets af folketinget og i løbende dialog med miljøstyrelsen. <br><br>Miljøvurderinger udarbejdes på de niveau hvor planen befinder sig i planhierakiet. <br><br>Der henvises iøvrigt til høringssvar 16864 og 16865 og 16880.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Miljøvurdering<br>Der foreligger tilsyneladende ikke en fyldestgørende miljørapport af graveområde 12 Annisse Syd.<br>Miljøvurderingsloven omfatter udarbejdelse og vedtagelse af planer, programmer og tilladelse til projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ingen undtagelsesbestemmelse for anmeldte rettigheder.<br><br>Derudover skal der foretages en samlet interesseafvejning af en bæredygtig udvikling bl.a. med hensyn til forekomstens art og kvalitet i forhold til alle andre samfundsmæssige hensyn og på en sådan måde, at indvindingen kan indgå i bestræbelserne på at realisere en ønsket udvikling inden for de øvrige sektorer i det åbne land.<br>Der er væsentlige miljø- og naturinteresser i området. Bl.a. er der tidligere observeret sjældne løgfrøer flere steder i områdets mange små vandhuller, hvorfor der skal tage særlige hensyn. <br>Grundvandsspejlet i området er typisk kun 2m under terræn med alle de udfordringer, det medfører at grave under grundvandsspejlet.<br>Der foreligger tilsyneladende ikke en specifik vurdering og afvejning efter råstoflovens §3, Miljøvurderingsloven eller EU direktivet 2001/42 og afledt lovgivning om miljøvurdering af planer mm. for dette område.<br><br>Der foreligger tilsyneladende ikke en realistisk vurdering af forekomstens mængde, kvalitet og samfundsnytte.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er korrekt at der ikke er udført en miljøvurdering af dette område. <br>Området har indgået i råstofplanen tidligere, og der er derfor ikke sket en ændring i planen, som medfører at der skal udarbejdes en miljøvurdering (se andet punkt). <br><br>Det er korrekt at der skal foretages en samfundsmæssig afvejning. Der er mangel på rødbrændende ler i Regionen. Ler er en samfundsmæssig vigtig ressource i bygge- og anlægsarbejde. <br>Petershvile Teglværk er det eneste teglværk på Sjælland. <br><br>Oplysninger om løgfrø taget til efterretning. I forbindelse med en evt. tilladelse vil der skulle tages hensyn til vandhuller omfattet af §3 samt beskyttede dyrearter. <br><br>Der ses ofte flere terrænnære grundvandsspejl i områder med ler. Indvinding af ler påvirker ikke grundvandsspejlet og forurener ikke grundvandet. <br><br>Der er mangel på rødbrændende ler, og indvindingen af ler i Region Hovedstaden er en af de eneste på Sjælland. Mht til miljøvurderingsloven se andet punkt. <br><br>Der er foretaget en vurdering af forekomsten, som estimerer at der findes 350.000 m3 smeltevandsler. Der findes en overordnet beskrivelse af forekomsten i råstofplanen under graveområdet.

Annisse Syd - Kommunikation


Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Områderne med anmeldte rettigheder har været med, siden de overgik til regionerne fra amterne i 2003. Den sidste vedtaget Råstofplan er fra 2012.<br>Der er ikke i Råstofplanen 2012 eller før fortaget de nødvendige miljøvurderinger af disse områder. Alligevel blev Råstofplanen godkendt i 2012. <br><br>Det må der rettes op på inden man kan medtage områderne i en ny råstofplan Man er bekendt med i Regionen, at der mangler miljøvurderinger og ikke det ikke følger de i dag gældende regler.<br><br>Derfor bør de to ovenfor nævnte områder tager ud, da man ikke kan nå at foretage disse miljøvurderinger inden høringsperioden for Råstofplanen 2016/2020 udløber.<br>Ønsker man senere disse områder ind i planen, skal dette ske efter miljøvurderinger og en ny høring før næste plan i 2024.<br> <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
En del graveområder, herunder lerindvindingsområderne ved Anisse Nord, blev som i 2012 videreført fra de tidligere regionplaner udarbejdet af amterne. Det nævnte område ved Anisse er desuden omfattet af rettigheder til at indvinde. Disse rettigheder baserer sig på vedtagelsen af den første råstoflov i 1972. Rettighederne løber indtil 2028. <br><br>Det følger ikke at loven, at man kan kræve miljøvurderinger af områder som har været udpeget gennem tidligere vedtagne planer. Det er ændringerne som gennemføres med hver plan, som der er krav om miljøvurderes jf. miljøvurderingsloven.

Annisse Syd - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Brogere imod lergrav ved Annisse Nord

Kære Politiker i Nordsjælland og Region Hovedstaden,<br>Vi borgere vil bede dig om at tage aktivt stilling og deltage i debatten om, hvorvidt vi skal satse på<br>lavteknologisk industri og minedrift i Nordsjælland eller om vi skal satse på borgernes trivsel,<br>sundhed og kvalitet i boligområder, i samspil med naturen, ved at holde industri og beboelse adskilt.<br>Der er nu mulighed for at sige fra overfor Region Hovedstadens Råstofplan for de næste 12 år.<br>Vi mener ikke, at ler- og grusgrave hører til i bynær-landzone omkring boligområder.<br>Børn og voksne har mere brug for rekreative naturoplevelser i nærmiljøet.<br>Vi beder ligeledes om, at proportionalitetsprincippet i offentlig forvaltning også skal omfatte<br>borgerne i nordsjællandske boligområder.<br>Det er fuldstændig urimeligt at udlægge et graveområde klods op ad et boligområde. Slet ikke med<br>så mange børnefamilier, en skole og daginstitution.<br>Konsekvenserne for beboerne i Annisse Nord og omegn vil være:<br>- Store støjproblemer i mindst de næste 10 år.<br>- Sundhedsskadeligt svævestøv<br>- Tung og øget trafik ind og ud af vores by, tæt på vores daginstitutioner og skoler.<br>- Ingen kompensation for generne til beboerne.<br>Vi vil ikke have udgravninger i vores forhave. Ikke fordi det skal være i andres baghaver, men fordi<br>det er uigennemtænkt at placere en lergrav ved et boligområde


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne er taget til efterretning og indgår i den videre proces med vedtagelse af Råstofplanen. <br><br>Området indgår sammen med en række øvrige lerområder i Råstofplan 2012. Der er kortlagt en lerressource på arealet og området. Området er omfattet af grundlovssikrede rettigheder til at indvinde ler. <br><br>I forbindelse med en konkret ansøgning om indvinding vil området blive vurderet jf. miljøvurderingsloven. <br><br>Der henvises til høringssvar 16864, 16865 16870, 16879.

Udsagn

Afsender: Christian Krüger

Vi må protestere på det kraftigste. Vi kan ikke se fornuften i at et parcelhuskvarter som Annisse Nord, med mange børn og institutioner, skal lide under den påtænkte udvinding med dertilhørende støj, støv og tungtransport på vore små veje.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Lerindvindingsområde Anisse Syd har indgået i råstofplanen i flere år samt indgået i den tidligere regionplan udarbejdet af det tidligere Frederiksborg Amt. Området er desuden omfattet af rettigheder til at indvinde ler. <br>Den nordligste del af graveområdet, der ligger nærmere teglværket langs Rørmosevej, er netop udtaget af planen, da området er færdigudgravet. <br><br>Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser.

Udsagn

Afsender: Michael Happel Olsen

Annisse Nord er kendetegnet ved at være et flot naturområde med stort plante og dyreliv, et super roligt kvarter og et kvarter der de sidste mange år har tiltrukket ressourcestærke familier fra Storkøbenhavn. Familier der søger hertil på baggrund af netop disse egenskaber. Mange har været opmærksomme på de eksisterende ler aktiviteter, men har haft en vished om at der var en tidsfrist for dem.<br><br>Nu ønsker man at udvide og forlænge disse aktiviteter, samtidigt med at de flyttes endnu tættere på en større mængde bebyggelse og klods op ad en rolig og central vej i kvarteret. Ryagergårdsvej er kendetegnet af at være rolig. Her går hver eneste dag børn langs vejen med rygsæk på, enten til eller fra skole. Denne vej skal nu belastes med store lastbiler, støjniveauet skal øges betydeligt og hertil kommer jord/støv gener.<br><br>De mange villaveje der ligger op til Ryagergårdsvej kan forvente et betydeligt værditab på deres ejendomme. Mange er flyttet her til de sidste 10 år og har betalt høje priser for deres boliger. Nogle måske i et niveau som vil gøre dem teknisk insolvente og derfor ude af stand til at fraflytte deres ejendomme, hvis de ønsker det af forskellige årssager.<br><br>Kort fortalt, så er de ikke bare uhensigtsmæssigt at planlægge lerudvinding klods op ad beboelse som her - det er direkte uforskammet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Lerindvindingsområdet Anisse Nord har været udpeget i mange år og bl.a. også indgået i de tidligere regionplaner udarbejdet af Frederiksborg Amt. Der er desuden rettigheder til at indvinde ler på området. <br><br>Graveområder i råstofplanen udpeges for at sikre, at der på længere sigt kan indvindes råstoffer som ler, sand, grus og sten til brug for anlæg af veje, byggeri mv. <br><br>Regionens må i sin afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder ikke tage hensyn til ejendomspriser. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. <br><br>Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Trivsel.<br>Områdets fastholdelse i råstofplanen indebærer, at der ikke kan udføres projekter eller vedtages planer for området og pålægger de omkringliggende boligområder økonomiske og andre begrænsninger.<br>Området har tidligere været plaget af støj fra gravearbejde omkring teglværket, og der er derfor stor erfaring med de negative konsekvenser, på trods af at afstanden dertil er over 500m.<br>Graveområde 12 Annisse Syd er af regionen selv i anden sammenhæng beskrevet som bynær landzone med rekreativ og landskabelig værdi. Det ligger klods op ad et større gammelt boligområde, og beboerne er stort set helt enige i denne vurdering.<br>Boligområdet huser tusinder af beboere, hovedsageligt i mellemindkomstgruppen, hvoraf en del har skiftende arbejdstider og derfor vil blive voldsom generet af støj fra tidlig morgen. Disse mennesker risikerer at blive stavnsbundet til en bolig, der vil falde betydeligt i værdi over en 10-årig<br>periode. Måske meget længere. Der er helt urimelige menneskelige og økonomiske omkostninger ved at udlægge graveområder op ad boligområder. Man burde skele til regionens egen intention om særlige hensyn i bynær landzone, som defineres med en afstand på 1½ km til byzone. <br>Der foreligger tilsyneladende ikke en vurdering af de i Råstoflovens §3 nævnte hensyn til ”rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling” eller en samlet vurdering af samfundshensyn.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Et graveområde udpeges i råstofplanen, når det forventes at der findes en ressource af erhvervsmæssig interesse, og som kan være af samfundsmæssig interesse for samfundet inden for de næste årtier. <br><br>Inden for graveområderne går hensynet til råstofindvinding forud for øvrig planlægning ifølge råstofloven.<br><br>Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må ikke tage hensyn til ejendomspriser. <br><br>Taget til orientering. Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br><br>Der er af samfundsmæssig betydning af der indvindes råstoffer som sand, sten, grus, ler og kalk. <br>Råstofferne kan kun indvindes, hvor de findes, og i nogle tilfælde findes værdifulde ressourcer nær bebyggede områder.

Annisse Syd - Natur og Landskab


Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Der er flere vandhuller i området, med bestande af løgfrø, grøn frø, spidssnudet frø og butsnudet frø. Vandhullerne er omfattet af Naturbeskyttelses loven §3 og falder ind under EU’s habitatdirektiv, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte. Selv en kortvarig sænkning af grundvandsspejlet, kan have alvorlige konsekvenser for frøernes ynglevandhuller.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Vandhullerne er som det nævnes omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. <br><br>I forbindelse med indvinding af ler sænkes grundvandet ikke. <br><br>Der vil i forbindelse med en konkret ansøgning om tilladelse blive foretaget en vurdering af den ønskede indvinding i forhold til den beskyttede natur i området.

Udsagn

Afsender: Niels Møller Jensen

Det er med stor undren, at vi igen ser dette projekt om råstofindvinding i området syd for Annisse Nord, idet området er beskyttet af hensyn til fredede og truede arter af frøer. Der er flere vandhuller i området, hvor der er en blandet bestand af løgfrøer, grøn frøer,<br>spidssnudet- og butsnudet frøer.<br>Frøerne og deres ynglevandhuller er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. De må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres. Deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden gælder EU's habitatdirektiv, der forpligter medlemslandene til at sikre, at en række arter ikke påvirkes eller hindres i, at der kan opnås en såkaldt gunstig bevaringsstatus.<br>Ændringer i vandstanden i ynglevandhullerne kan have store konsekvenser for bestandene i området. Særligt hvis der graves under grundvandsspejlet, som ligger tæt på terræn. <br>Løgfrø <br>Løgfrø er rødlistet, fredet og underlagt beskyttelse efter EU's habitatdirektiv IV.<br>Butsnudet frø<br>Er fredet og underlagt beskyttelse efter EU's habitatdirektiv IV<br>Grøn frø<br>Er fredet og underlagt beskyttelse efter EU's habitatdirektiv V<br>Spidssnudet frø<br>Skal beskyttes efter EU's habitatdirektiv IV. Bilag IV<br>Som det fremgår af kortmateriale, er det udpegede graveområde, habitat for disse fredede og truede arter.<br>Dokumentation kan findes i rapport om den kommunale indsats samt opsummering af observationer<br>frem til 2013.<br><br>Information om hvilke regler, der gælder, er tilgængelig på miljøministeriets hjemmeside:<br>https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/beskyttelse-af-3-<br>naturtyper/ Vi forventer , at regionen lever op til sit ansvar for at beskytte disse områder, både efter<br>naturbeskyttelsesloven og efter EU's habitatdirektiv, så disse bestande ikke skades ved at omdanne deres levesteder til åben mine.<br>Og ser frem til at regionen fjerner graveområde 12 Annisse Syd fra råstofplanen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Lerområdet 12 Anmisse er omfattet af anmeldte rettigheder til at indvinde ler som er en grundlovssikret ret, der stammer tilbage fra den første råstoflov i 1972. <br><br>Regionen udførte i 2011/2012 en kortlægning af lerressourcerne på en række arealer med rettigheder til at indvinde ler og flere områder blev derfor også omfattet som graveområder i råstofplanen for at sikre ressourcen. Det er vurderet, at der findes 350.000 m3 ler på arealet. <br><br>Den grundlovsikrede rettighed til at indvinde ler er gældende uanset området indgår i råstofplanen. Regionen planlægger at udtage flere områder, som er udgravet, men som stadig er gældende jf. Råstofplan 2012. Bl.a. øst for Annisse. <br><br>Der findes flere mindre vandhuller inden for arealet, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Regionen anerkender at der foreligger gamle registreringer af bl.a. løgfrø i de to østligste vandhuller. Registreringerne er dog fra henholdsvis 1990 og 2000, og vurderes ikke at være retvisende for at arterne forsat findes i området. Enkelte af vandhullerne i området indgår desuden i NOVANA programmets overvågning for løgfrø, men siden programmets start i 2013 er arten ikke registeret i området. Den seneste registrering af paddefund er fra 2013, hvor der er fundet brunefrøer - formentligt spidsnuet frø, der lige som løgfrø er på habitatdirektivets bilag IV. Det vandhul hvor der er fundet padder ligger dog i udkanten af området og det vurderes muligt at sikre bestanden. Mange af vandhullerne i området er netop opstået som følge af tidligere lerindvinding i området. <br><br>Regionen er bekendt med både dansk og europærisk lovgivning vedr. beskyttelse af natur og arter, og agere herefter i sin sagsbehandling. <br>Såfremt der ansøges tilladelse til indvinding på arealet vil regionen vurdere forholdene på området på det aktuelle tidspunkt. <br>

Annisse Syd - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Britta Køster

I det omfang Regionsrådet vedtager, at der kan udvindes ler fra Graveområde 12 Annisse Syd i Gribskov kommune, må det være et krav, at Region H sikrer, at al trafik til og fra graveområdet skal ske via Ryagergårdsvej samt, at Region H sikrer, at der, inden gravearbejderne påbegyndes, skal være etableret afskærmning mod Ryagergårdsvej således, at beboelsesområdet på nordsiden af Ryagergårdsvej beskyttes bedst muligt mod gener i form af støj og støv mv. som følge af naboskabet til graveområdet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Lerindvindingsområde Anisse Syd har indgået i råstofplanen i flere år samt indgået i den tidligere regionplan udarbejdet af det tidligere Frederiksborg Amt. Området er desuden omfattet af rettigheder til at indvinde ler. Den nordligste del af graveområdet, der ligger nærmere teglværket langs Rørmosevej, er netop udtaget af planen, da området er færdigudgravet. <br><br>Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som fx støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Udsagn

Afsender: Forældrebestyrelserne på Bjørnehøjskolen, daginstitution Bjørnegården og Annisse Naturbørnehus.

Høringssvar vedr. Lergrav, Område 12 Syd, Annisse Nord.<br><br>Trafikale forhold for et skole- og daginstitutions område<br>Vi ønsker en redegørelse for ad hvilke veje man må transportere råstof fra lergraven og hvordan det kan lade sig gøre at placere en lergrav forsvarligt tæt på et skole- og daginstitutions og familieområde. Trafikpåvirkningen bør derfor uddybes af regionen ved analyser af indvinding fra den planlagte lergrav i Annisse Nord.<br>Vi mener, at vejene omkring den planlagte lergrav er særdeles uegnede til tung trafik. Vi mener, at det er direkte livsfarligt for de bløde trafikanter, der ofte færdes på vejene til fods eller på cykel. Der er ingen fortove eller cykelstier langs vejene. Især Ryagergårdsvej og Rørmosevej vil være problematiske at benytte til tung trafik, da de deles med bløde trafikanter. Udover lokaltrafik benyttes vejen især i sommerhalvåret hyppigt af bløde trafikanter, der går Pilgrimsruten ned mod Annisse landsby.<br>To store gruslastbiler kan knapt passere hinanden uden at ødelægge rabatten, som mange steder end ikke eksisterer. Hertil kommer påvirkningen fra trafikken af dagligt mange lastbiler, ift. beboere i nærheden af det foreslåede indvindingssted. Transportvejen på nærmeste biveje må desuden forventes at blive betydelig. Trafikpåvirkningen bør derfor uddybes af regionen ved analyser af indvinding fra den planlagte lergrav i Annisse Nord.<br>Derudover vil lergraven med dens tunge trafik, samt øgede pres på den øvrige trafik, ligge klods op af et område med en stor og voksende skole samt to børneinstitutioner; Bjørnehøjskolen, daginstitution Bjørnegården og Annisse Naturbørnehus. Selvom der er stisystemer, færdes mange børn på og omkring vejene i det planlagte lergravsområde, f.eks når skole samt institutioner venter på bussen ved Helsingevej/Ryagergårdsvej. Deruover er der beboere langs Rørmosevej, Petershvilevej og dertilhørende sideveje som skal benytte vejene på cykel forbi lergraven når de skal til skole.<br>Ydermere lægger Annisse Nord område til to vigtige arbejdspladser; Bjørnehøjskolen og daginstitutionen Bjørnegården. I og med at indvindingen vil foregå i dagtimerne, hvor børn er i institution og medarbejder er på job, vil de daglige lydgener dermed påvirke de ca. 550 børn og 60 medarbejdere som arbejder på skolen samt de 90 børn og 20 voksne i Bjørnegården. <br>Medarbejdernes arbejdsmiljø og børnenes indlæringsmiljø vil således blive væsentligt forringet grundet daglige lydgener. <br><br>Skole og daginstitution er endvidere vigtige livsnerver i området, som ellers er lidt afsides. Det rolige område og naturen og den sikre adgang til lokale institutioner tiltrækker mange børnefamilier, indvindingen af råstoffer vil uden tvivl ændre på områdets tiltrækningskraft for denne befolkningsgruppe, med risiko for at området får en helt anden demografi.<br><br>Dertil vil placeringen af lergraven og de gener der medfølger, forringe områdets attraktivitet for tilflyttere og de familier der bor i området, som navnlig er småbørnsfamilier. De tilflyttere området har haft de seneste mange år er også børnefamilier.<br><br>De trafikale forhold pr. dags dato:<br>Det drejer sig om Rørmosevej, der ligger op til Annisse by, og om Ryagergårdsvej, der er udmundingsvej for 8 lange sideveje i Annisse Nord. Ryagergårdsvej, der hverken har fortov eller cykelsti er særligt bakket, med serpentinersving i bunden ud mod Rørmosevej, i et uoverskueligt og skævt kryds. Hvor der senest, men ikke første gang, i juni måned skete et større uheld med 7 personer, 3 i livsfare i dagevis som heldigvis overlevede.<br><br>Fodgængerne går ad den morænelandskabsbakkede Ryagergårdsvej på den nylig anlagte 2-minus-1-vej. En skolevej og primær vej ud af Annisse Nord mod Hillerødforlængelsen. Uden fortov eller cykelsti og lidt tilgængelig plads i vejkanten. Et farligt eksperiment, da vejen er så bakket og der er dårligt overblik over vejens forløb, for såvel bilister, cyklister og gående i begge retninger. Med 6. meter i bredden, 3 pr. vejbane. Ved en bredde opmåling af de grønne transportenheder konstateres at de er 3.3 m. Dertil kommer sidespejle på sættevognen, som rager 30 cm ud i hver side. Med Ryagergårdsvejs 3 meter i bredden, vil den samlede transport altså være 4 meter. Ergo, er der ikke plads til den sidste meter til passerende lastvogne, personbiler og bløde trafikanter.<br>Flere elever på vej til Annisse Nord skolen; Bjørnehøjskolen<br>I start november 2020 debatterede Børne- Idræt og familieudvalget, at der skal ske en udvidelse af skoledistriktet for Bjørnehøjskolen pga. byudviklingen i Ammendrup Park og i Troldebakkerne, Helsinge. Skoledistrikt Bjørnehøj tilføres derfor nye og flere elever på sigt (ref.: https://sn.dk/Gribskov/Debat-Udvidelse-af-skoledistriktet-for-Bjoernehoejskolen/artikel/1378454). Efter §3 fra Råstofsloven, skal der lægges vægt på rekreative interesser og en hensigtsmæssig byudvikling. Med udvidelse af skoledistriktet Bjørnehøj og tilførsel af flere elever på sigt og med byudviklingen af Ammendrup Park, vil lergraven i nærområdet af Bjørnehøjskole ikke tilgodese en hensigtsmæssig byudvikling. Selvom der skulle planlægges en hensigtsmæssig infrastruktur af ler-transport, vil det påvirke indfaldsvejene omkring skole- og daginstitutionerne og øge risikoen for mødet mellem elever og tung trafik.<br>På baggrund af ovenstående henligger vi til at Område 12 Syd Annisse Nord udtages af Regionens Råstofsplan 2016/2020.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Lerindvindingsområdet Anisse Nord har været udpeget i mange år og bl.a. også indgået i de tidligere regionplaner udarbejdet af Frederiksborg Amt. Der er desuden rettigheder til at indvinde ler på området. graveområdet støder mod nord op til et tidligere graveområde, hvor der har været udvundet ler af Wienerberger A/S (Rørmosevej).<br><br>Graveområder i råstofplanen udpeges for at sikre, at der på længere sigt kan indvindes råstoffer som ler, sand, grus og sten til brug for anlæg af veje, byggeri mv. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. <br><br>Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. <br><br>Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området, såfremt der ansøges om tilladelse til at indvinde ler på området.

Udsagn

Afsender: Louise Klitsgaard

Infrastrukturen i Annisse Nord er på ingen måde gearet til tung trafik. Der er i forvejen mere end rigeligt. Vejene er ikke udlagt til større køretøjer, der er i forvejen problemer med, at lastbiler skal kunne mødes. Det er ikke fysisk muligt uden rabatten også tages i brug. <br>Der er ikke fortov eller cykelsti, det er der heller ikke plads til. Mange boliger er placeret helt ud til vejen, hvorfor disse heller ikke kan udvides. <br>Området er et attraktivt børneområde, hvor skole og børnehave tit er rundt. De kan ikke færdes trygt, hvis der drøner lastbiler. <br>Dem der kører i øjeblikket kører i forvejen rigtig hurtigt!! Og der er mange af dem. <br>Placeringen af lergraven er i byzone, og der er kun en lille vej mellem haver og grav - altså ikke de 25m der har været talt om. <br>Findes der tilladelse til denne? Der har ikke kunne findes en på den der lige er blevet lukket. <br><br>Råstofplanen er baseret på et forældet grundlag. Der må udformes en national plan, hvor der kan tages råstoffer hvor det giver mening og ikke er til gene for beboere.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Området ved Annisse har gennem mange år været udpeget til indvinding af ler, og ligger nær Wienerberger A/S, der producerer mursten. <br><br>Indvinding af råstoffer er altid omfattet af en indvindingstilladelse. Såfremt der er spørgsmål vedrørende vilkår for en konkret tilladelse kan man rette henvendelse til Region Hovedstadens Miljøafdeling på mail eller telefon: <br>https://www.regionh.dk/miljoe/Sider/default.aspx<br><br>Indvinding af råstoffer vil altid kunne påvirke de nærmeste beboere. Påvirkningen vurderes uafhængig af hvilen myndighed der udarbejder planen. <br><br>

Udsagn

Afsender: Mia Kristiansen

Høringssvar vedrørende Regionens Råstofplan 2016/2020, område 12 Syd, Annisse Nord<br><br>Undertegnede Nicolas Manley Nielsen og Mia Kristiansen ønsker her at gøre indsigelse mod Regionens plan for råstofudvinding i lokalområdet.<br>Bjørnehøjskolen med 550 elever og Bjørnegården med både vuggestue og børnehave ligger helt tæt på det berørte område. Forældre med små børn og skoleelever helt ned til 6 år færdes dagligt tæt omkring området, der er udlagt til lergrav. <br>Vejene er smalle og uden fortove og cykelstier, og altså meget befærdet af både gående, cyklister og bilister. <br>Vejene omkring er også hovedfærdselsåre for beboere, der skal til og fra arbejde hver dag. Vi kan ikke understrege nok, hvor meget trafik der er på Ryagergårdsvej, Pedershvilevej, Rørmosevej og Helsingevej. Disse veje er trafikale hovedårer for beboere i Annisse og Annisse Nord og selv en del fra Helsinge, Skærød og Ramløse kører dagligt af disse veje. <br><br>Vores bekymring går i allerhøjeste grad på de svage trafikanter. Der er utrolig mange børn og unge, der færdes i området. De skal til og fra skole, til og fra kammerater og til og fra idrætsaktiviteter og fritidsjob. Dette foregår til fods, på cykel, på løbehjul, skateboards og rulleskøjter. Og denne færdsel foregår altså lige op og ned af den måske kommende lergrav! Det er familier med børn, der vælger dette boligområde, da her ligger to daginstitutioner og en stor folkeskole og området også inviterer til motion, gåture og leg i det fri. Både skole, børnehaver og vuggestuer bruger nærområdet meget. De færdes i området til og fra legepladser, til og fra spejderhytte, udflugter går til åløb og englignende områder og de berørte veje bliver fulgt og krydset af disse grupper.<br><br>Dertil kommer et hav af cykelryttere. Området er elsket af mere eller mindre professionelle cykelryttere og der arrangeres løb adskillige gange årligt. <br><br>Vi ved jo alle, at udsynet er et andet fra de store lastbiler og med en kommende lergrav og dermed meget tung trafik i området, så frygter vi tragiske og fatale konsekvenser.<br><br><br>Med tanke på alle vores børn og unge i området indsender vi dette høringssvar.<br>Vi appellerer til at lergraven i Annisse Nord område 12 Syd udtages af Regionens Råstofplan 2016/2020.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Graveområdet for ler ved Annisse Syd er videreført fra den tidligere regionplan udarbejdet af det tidligere Frederiksborg Amt. Området ligger i tilknytning til flere tidligere lerområder som er færdigudgravet. <br><br>Området er omfattet af rettigheder til at indvinde ler ifølge råstofloven, og fordi der findes en ressource på området, er arealet også udpeget som graveområdet, hvorfor ressourcen indgår i råstofplanen. <br>Regionen er bekendt med, at der er meget smalle og snoede veje omkring området og teglværket Pedershvile, som er Sjællands eneste teglværk. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. <br><br>Indvinding af ler foregår ofte i kortere intervaller hhv. forår og efterår.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Trafik<br>Der foreligger ikke en vurdering af den lokale belastning af vejnettet og de deraf afledte effekter.<br>Der er ikke plads til, at de normalt anvendte lastbiler kan passere hinanden sikkert. Det er uansvarligt at transportere råstoffer i den angivne mængde på det omkringliggende vejnet.<br>Der er tale om små veje uden fortov og cykelsti, hvor der dagligt er både cyklende og kørende pendlertrafik fra beboerne i området. Trafikken til og fra området gøres usikker for de bløde trafikanter og er til generel ulempe for beboerne i lokalområdet.<br>Trafikale forhold indgår som en væsentlig påvirkning af lokalsamfundet, sundhed og sikkerhed, og bør naturligt indgå i interesseafvejningen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er ikke ansøgt om tilladelse til indvinding på arealet. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. 

Areal til udtagning - B2 Høbjerg


Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Vi har naturligvis ingen indvendinger mod udtagelsen af området, som rager ind over vores matrikel 2a. Det var i øvrigt også grotesk, at det i det hele taget har været udpeget som interesseområde


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering.

B 1 Ammendrup - råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Jeanette Hjermind, John Neumann

Det er lidt tankevækkende, at ved alle nye boligområder langs Kildevej og Hillerødmotorvejens forlængelse opføres høje støjvolde! Bare ikke hos os som måske ”leverer gruset/jorden” <br><br>Nu er det planlagt, at der skal opføres en stor kunstig ø i Øresund nord for Amager. I forbindelse med præsentationen, af projektet, blev det oplyst, at jorden til den nye ø ikke skulle komme fra grusgrave. Dette står dog ikke skrevet noget steder. Skal vi miste en ikonisk høj til fordel for en kunstig ø, hvis jordvolde måske alligevel er for lav til en kraftig forhøjet vandstand i Øresund?<br><br> I øvrigt tager vi det for givet, at grusgraven aldrig får tilladelse til at blive anvendt som jorddeponi. Det giver jo så ikke nogen mening at stille krav om at udgravede områder løbende skal reetableres. I den forbindelse blev vi meget kede af søen ud mod Høbjergvej delvist blev fyldt op, da der efterhånden var kommet et godt dyreliv i søen som nu er sat mange år tilbage! Vi synes i øvrigt, at det reetablerede område ud mod Høbjergvej ikke bærer præg af nogen større landsskabsplanlægning? Derfor ønsker vi dog ikke foretaget nogen ændringer af hensyn til det dyre- og planteliv som nu har indfundet sig.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Støjvolde etableres af overskudsjord. Der anvendes ikke primære råstoffer til dette. <br><br>Anlæg af Lynetteholmen forventes etableret af overskudsjord. Såfremt der skal anvendes større mængder sand som det fremgår af nogle af skitserne, vil det formentlig stamme fra oppumpet sand fra havbundet. <br>Det er By & Havn som er byggeherre for projektet. <br><br>Region Hovedstaden er myndighed for udpegning af arealer til fremtidig råstofindvinding (som planmyndighed), men har ikke indflydelse på markedets anvendelse. Men råstoffer der indvindes i grusgrave anvendes primært til vejanlæg og byggeri. Kvaliteten og stenprocenten har dog stor betydning for anvendelsen. Men primære råstoffer og overskudsjord har væsentlig forskellig anvendelse. <br><br>Tilførsel af jord til råstofgrave er som udgangspunkt forbudt ifølge jordforureningslovens §52, da det kan medføre forurening af grundvandet. <br><br>Ofte foregår efterbehandlingen ved at stejle skrænter udjævnes, veje og støjvolde fjernes, og der etableres mindre vandhuller og efterlades grupper af sten, som mange dyr kan gemme sig i. <br>Der etableres ofte et rigt dyreliv i de efterbehandlede grusgrave, fordi de næringsfattige arealer er fremragende biotoper for fx orkideer, sommerfugle og padder.<br>

Udsagn

Afsender: Lene Moesby

Behovet for råstoffer og udvidelsen i Høbjerg grusgrav hænger ikke sammen.<br>Regionen informerer i alt 96,6 mio. m3 er beregnet nødvendigt de næste 12 år. planen vil give samlet et overskud på 3,6 mio. m3 og samtidig fortæller at især sandet er der planlagt med et stort overskud (8 mio. m3)<br><br>I Høbjergs eksisterende graveområde udvindes der allerede store mængder grus/sten og sand - og regionens egne oversigter viser konstant overproduktion alle år, mere end hvad er tilladt i henhold til gravetilladelsen. Men det er jo så noget som er helt i orden, for der er jo brug for gruset. Dog vil Regionen ikke dele hvor mange mio. m3 grus/sten versus sand Høbjerg grusgrav lige nu er estimeret til at producere men den må indgå i de nævnte 50,5 mio. m3 som Regionen allokerer til de eksisterende graveområder.<br><br>Yderligere tydeligører Regionen at udvidelsen ved Høbjerg primært består at sand - sand som endda er i ekstra rigelig overskud i planen.<br><br>Totol overskud: 3,6 mio m3 <br>Høbjerg udvidelsen giver total 0,31 mio. m3<br><br>Nærmere detalje granskeri, hvis man skulle gøre sit arbejde ordentligt er så at grus/sten mængden versus sand fordelingen skulle så godtgøre at udvidelsen er nødvendig for at få fat i 0,07 mio. m3 grus/sten.<br><br>Slide 24:<br>Forslag til graveområde B1 Ammendrup udvidelse - Gribskov kommune<br>Ressource<br>Mellem sand: 0,19 mio. m3<br>Groft sand: 0,05 mio. m3<br>Grus/sten: 0,07 mio. m3<br>Total: 0,31 mio. m3<br><br>Udvidelsen består altså primært at sand, som planen allerede har 8 mio. m3 for meget af. Hele området skal altså kunne stå på mål med ulemperne ved at få 0,07 mio. m3 grus/sten.<br>Det er allerede tidligere dokumenteret i Regionens egne miljørapporter hvordan kvaliteten af gruset fra Høbjerg grusgrav er i så elendig stand at det ikke kan bruges til hverken bygninger eller veje.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal ifølge råstofloven udarbejde en råstofplan for forsyningen med råstoffer til brug for bygge- og anlægsarbejde. På baggrund af geologisk kortlægning udpeges grave- og interesseområder. Råstofplanen er gældende for en 12 årig periode, og skal indeholde en plan for forsyningen med råstoffer, der dækker det forventede forbrug i regionen for mindst én plan periode. Råstofplanen skal desuden tage hensyn til arten og kvaliteten af råstofferne. <br><br>Dvs. at råstofplanen skal redegøre for, at der findes ressourcer til at dække det årlige forbrug af råstoffer inden for regionen i de kommende 12 år. Regionen har valgt at inddrage forsyning fra både indvinding fra land, indvinding fra havet samt genanvendelse af bygge- og anlægsmaterialer i opgørelsen og den fremtidige prognose. <br><br>Der tages i opgørelsen hensyn til fordelingen af ressourcen mellem de grove fraktioner (sten) og de finere sand og grus. Alle råstofforekomster har en % fordeling af sand, grus og sten, men fordelingen kan variere meget i den enkelte råstofgrav. Der er behov for fyldsand til bl.a. nedlægning af fjernvarmerør og øvrige ledningsarbejder. <br><br>Oplysninger om indvinding i de enkelte graveområder kan fås ved henvendelse til regionen, se kontaktoplysninger via hjemmesiden Regionh.dk/miljø<br><br><br>

B1 Ammendrup - Forholdet til kommunal planlægning


Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Råstofgraveområder skal altovervejende hovedregel ligge i landzone (iflg. Regionen), da det er en aktivitet, der hører til i det åbne land. I dag er der inde i den oprindelige grusgrav Ammendrup byzone (fremgår ikke af kommunens digitalekort, men på OIS.dk er de to parceller byzone/delvis byzone, jfr. vedlagte kort).<br><br>Udvidelsen vil ikke alene gå helt op til byzonen, men dele området Høbjerg by i to dele. De boliger, der ligger ved starten af Frederiksborgvej og dennes sidevej, er også Høbjerg By. <br>Hvis man medtager B1 Ammendrup udvidelsen i Råstofplanen 2016/2020 forhindre man, at muligheder for beboelse i området. Området ville naturligt være egnet til udstykning. Der er planlagt ny trafikregulering i 2021 netop op til området. Så en udvidelse strider imod byplanlægningen for Helsinge.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der fremgår ikke byzone i plansystem.dk, som henter data fra kommunerne. <br>Af OIS.dk fremgår en ramme for en tidligere kommuneplan som ser ud til at være aflyst. <br>Boligerne i Høbjerg er omfattet af lokalplan 14.79 der støder op til området. Det er ikke muligt at byudvikle uden for Høbjerg uden ændring af lokalplanen eller vedtagelse af en kommuneplanramme. <br><br>Trafikregulering af Kildevej er ikke til hinder for indvinding af råstoffer på området. <br><br>Region Hovedstaden er i dialog med de relevante kommuner omkring byudvikling og også i forbindelse med høring og vedtagelse af råstofplanen.

B1 Ammendrup - Kulturarv


Udsagn

Afsender: Jesper F Schmidt

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil få kulturhistoriske konsekvenser ved at beskadige fredede diger, hjemsted for rødlistede arter og det historiske varemærke Baunehøj ved indkørslen til Helsinge eller efterlade disse som unaturlige elementer i et ødelagt landskab. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens § 3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
I miljøvurderingen er undersøgt, om delvis bortgravning af det beskyttede dige ville kunne helt eller delvist kompenseres ved at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Påvirkningen kan således kun afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget. Arealet af udvidelsen af graveområdet giver mulighed for at anlægge køreveje uden om diget, så gennembrud kan undgås.

Udsagn

Afsender: Lene Moesby

Men hvor ligger det grus/sten? Miljørapporten fastslår at man ikke må grave det fredede dige væk,og dermed ikke udvinde de råstoffer som ligger under. Men hvor stor en del af de i alt 0,31 mio m3 udgør det? og hvor meget af de evt. 0,07 mio. m3 grus/sten som skulle være eksistensgrundlaget for udvidelsen ligger under det dige? Det er hverken dokumenteret eller adresseret noget sted.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Når der laves en opgørelse af ressourcen er det et estimeret overslag for, hvor meget det forventes der kan indvindes. I det overslag der er lavet, er råstofressourcen under diget ikke medtaget.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil få kulturhistoriske konsekvenser ved at beskadige fredede diger, hjemsted for rødlistede arter og det historiske varemærke Baunehøj ved indkørslen til Helsinge eller efterlade disse som unaturlige elementer i et ødelagt landskab. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3. Det bør nævnes, at der allerede har været givet en bøde pga. der har været gravet i det fredede dige i den nuværende grusgrav Ammendrup. <br>Iflg. Museums inspektør Kjartan Langsted anbefales det, at der skal foretages arkæologiske prøvegravninger forud for anlægsarbejdet, da det vurderes, at der er en høj risiko for fortidsminder i området, iflg. den rapport han har udarbejdet til Regionen. Normalt ved sådanne sager, vil museet foretaget en arkæologisk prøvegravning jf. museumsloven kapitel 8 §25. forud anlæggelsen arbejdet påbegyndes, herved kan vi afgøre om der er væsentligt fortidsminder i området.<br>Mange af husene i Høbjerg By er gamle huse, som allerede i dag har problemer pga. den tunge trafik og den eksisterende grusgrav. Dette vil blive yderligere forstærket ved en udvidelse.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er regionens vurdering, at der er risiko for en væsentlig og varig påvirkning af beskyttede diger. <br><br>Der løber et beskyttet dige langs grænsen mellem det eksisterende graveområde og den foreslåede udvidelse mod nord. Hvis graveområdet bliver udvidet og forekomsten gravet væk, vil diget stå tilbage som en unaturlig forhøjning i landskabet uden spor af den kulturhistoriske sammenhæng, som det er opført i.<br>Forekomst nord for diget er ikke tilstrækkeligt erhvervsmæssigt interessant i sig selv til, at arealet kan udlægges som et selvstændigt graveområde med diget imellem dette og det eksisterende graveområde (B1 Ammendrup). <br><br>Det er undersøgt, om delvis bortgravning af det specifikke beskyttede dige ville kunne helt eller delvist kompenseres ved at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Påvirkningen kan således kun afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget. Arealet af udvidelsen af graveområdet giver mulighed for at anlægge køreveje uden om diget, så gennembrud kan undgås. <br><br>Der er ikke registreret fortidsminder inden for den foreslåede udvidelse af graveområdet, men Nordsjællands Muesum har meddelt, at der kan være skjulte fortidsminder inden for området og anbefaler derfor en forundersøgelse inden der evt. graves på arealet. Området udlægges på en forudsætning om, at der i gravetilladelser for området, stilles vilkår om, at der enten indgås aftale med det ansvarshavende museum om arkæologisk forundersøgelse, eller at museet orienteres i rimelig tid og senest 3 uger før afrømning af muld, så museet har mulighed for at overvåge arbejdet.<br><br>For at afværge gener for beboerne tæt på graveområdet i Landsbyen Høbjerg tidsmæssigt, udlægges området med en forudsætning om, at der i gravetilladelser for området, stilles vilkår om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod byen på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje: "10 i råstofplanen

Udsagn

Afsender: Marie Louise Qvist

Kulturarv – beskyttet dige: alene pga. digets status som beskyttet må forslaget til udvidelse af graveområdet forkastes


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er enig i, at det beskyttede dige vil kunne påvirket, og forholdet er undersøgt som en de af miljøvurderingen. I miljøvurderingen er undersøgt, om delvis bortgravning af det beskyttede dige ville kunne helt eller delvist kompenseres ved at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Påvirkningen kan således kun afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget. Arealet af udvidelsen af graveområdet giver mulighed for at anlægge køreveje uden om diget, så gennembrud kan undgås.

Udsagn

Afsender: Opland Landskabsarkitekter

I forslag til Råstofplan 2016/2020 er indskrevet følgende forudsætninger som vil blive vilkår i en råstofansøgning.<br><br>"Forudsætninger<br>Beskyttet dige skal bevares, således at en del af råstofressourcen efterlades under og omkring diget. Køreveje skal anlægges uden om diget, så gennembrud undgås."<br><br>Denne formulering ønskes fjernet med følgende begrundelse:<br>Normalt sker der sagsbehandling af konkrete fredninger og dispensationer fra fredninger i den enkelte råstofansøgning. Det pågældende dige ligger ikke som en del at et samlet digenetværk, så det ønskes gransket nærmere i den konkrete ansøgning om det vil være muligt at nedlægge en del af dette dige.<br><br>Et vilkår i råstoftilladelsen hvor diget skal bevares vil betyde at:<br>1. Der kan ikke udnyttes råstoffer under diget. Mængden under diget der forløber ca. 200 meter udgør ca. 112.000m3 grus og sten med en god kvalitet. (dette kan observeres i graveskæret i det nuværende graveområde op mod diget). Beregnet som dige i 2 meters bredde 3 meters afstand til begge sider = 8 meter på toppen x dybde på 20 meter x 200 meters længde = 32.000m2<br>Hvis der graves i anlæg 1:1 efterlades råstoffer i i skråningstrekant på 20 meters bundbredde i 20 meters højde i 200 meters længde svarende til 2x40.000 m3, altså i alt 112.000 m3 råstoffer.<br>2. Landskabeligt vil der blive efterladt en dæmning igennem landskabet som ikke vil kunne efterbehandles som et sammenhængende landskabsrum.<br>3. Selve gravningen skal ske med kørsel uden om diget hvilket betyder at der skal anlægges en adgangsvej uden om diget med støj og støv til følge. Det er sandsynligt, at den nordlige del af graveområdet matrikel 1cr og 1f ikke vil kunne indvindes da en vej uden om diget ikke kan etableres. Denne vej må nødvendigvis anlægges øst om diget tæt på gården og Høbjerg by. Den største og bedste råstofforekomst er beliggende i denne nordlige del. Hvis diget, eller dele af det, derimod bortgraves vil gravning og håndtering ske fra bunden af graven med mest muligt støj- og støvafskærning. Samtidig kan den eksisterende adgangsvej benyttes. Dette vil være den mest hensigtsmæssige måde at indvinde området på, med færrest mulige gener for naboerne i området.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne tages til efterretning, og forudsætningen tilpasses, så der åbnes op for gennemgravning af diget, såfremt der kan opnås en dispensation til dette. <br><br>Regionen skal bemærke, at forhold vedr. diget blev undersøgt i forbindelse med miljøvurderingen med henblik på at vurdere de mulige påvirkninger og begrænsninger for indvindingen. Forudsætningen er fastsat efter regionens dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om muligheder for gennembrud eller delvis sløfning af diget. Region Hovedstaden anerkender, at der efterlades en råstofressource ved bevarelse af diget.

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Miljørapporten skriver sort på hvidt i indledningen til afsnittet om B1 Ammendrup udvidelsen: "Miljøvurderingen...har vist at råstofindving vil kunne medføre væsentlig påvirkning vedr. Bortgravning af beskyttet dige og gener ved indvinding tæt på beboelserne i landsbyen Høbjerg."<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der ligger som nævnt et beskyttet dige inden for det foreslåede graveområde. I miljøvurderingen er undersøgt, om delvis bortgravning af det beskyttede dige ville kunne helt eller delvist kompenseres ved at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Påvirkningen kan således kun afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget. Arealet af udvidelsen af graveområdet giver mulighed for at anlægge køreveje uden om diget, så gennembrud kan undgås.

B1 Ammendrup - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Dave Pearson

B. Flora and Fauna<br>The assessment states “The area is partly within the forest construction line to Høbjerg Hegn. The forest construction line is aimed at the construction of construction, and raw material extraction is thus assessed not to be in conflict with the considerations that must be taken care of in accordance with the provision.”. Actually the forest construction line is aimed at preventing development within the area - an industrial site like a gravel pit is clearly a development of the land. The assessment’s conclusion that “The region assesses that there is no risk of a significant impact on forest areas.” is simply not valid given the contradiction in<br>and weakness of its own argument.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
§ 17 i naturbeskyttelsesloven om skovbyggelinjer lyder: "Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov." Der er, som det fremgår, tale om en byggelinje, og ikke en beskyttelseslinje, som eksempelvis å-beskyttelseslinjen og de øvrige beskyttelseslinjer. Såfremt der i tilknytning til råstofindvindingen skal opføres en bygning kan denne være omfattet af forbuddet i § 17, såfremt den ikke er omfattet af undtagelserne fra forbuddet.

Udsagn

Afsender: Eva Frese

Der skal også lægges vægt på miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser,<br>beskyttelse af arkæologiske/geologiske interesser, naturbeskyttelse med bevaring af landskabelige værdier/videnskabelige og rekreative interesser, en<br>hensigtsmæssig byudvikling osv. Det må i høj grad være i vores områdes interesse at beskytte og bevare landskabet ved ikke at grave alle høje væk.<br>Bavnehøj, som ligger på udvidelsesområdet, er et gammelt og smukt vartegn for byen. At landskabet har en stor betydning er der ingen tvivl om, og man bør sætte sig ind i den Europæiske Landskabskonvention, hvor man definerer landskab således:<br>a. "Landskab": et område – som opfattet af mennesker – hvis egenart er resultatet af naturlige og/eller menneskelige faktorers påvirkning og gensidige påvirkning <br>b. "Landskabspolitik": ansvarlige offentlige myndigheders udmøntning af generelle principper, strategier og retningslinjer, der gør det muligt at træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse, styring og planlægning af landskaber<br>c. "Kvalitetsmål for landskaber": de ansvarlige offentlige myndigheders formulering for et bestemt landskab af offentlighedens ønsker med hensyn til omgivelsernes landskabstræk<br>d. "Landskabsbeskyttelse": en indsats til bevarelse og vedligeholdelse af et<br>landskabs væsentligste eller mest karakteristiske træk begrundet i værdier knyttet til dets naturlige form og/eller menneskelige aktiviteter<br>e. "Landskabsforvaltning": en indsats der – ud fra et perspektiv om bæredygtig<br>udvikling – sikrer løbende vedligeholdelse af et landskab, for således at lede og<br>harmonisere ændringer, der er udvirket af sociale, økonomiske og miljømæssige<br>processer<br>f. "Landskabsplanlægning": effektiv, fremadrettet indsats til forbedring,<br>genopretning eller skabelse af landskaber<br><br>Lige netop landskabet i vores område – som er naturligt skabt af istiden – er<br>værdifuldt på mange måder, hvorfor man må og skal beskytte det i videst muligt<br>omfang. Vi er afhængige af turisme/sommerhusområderne, og folk kommer netop til området pga. det smukke landskab, de fine strande osv. Der må graves strategisk, så de områder, som turisterne/sommerhusejerne benytter, ikke udlægges til industrielle formål. Ikke mindst vil Helsinge i årevis leve op til forfatter og debattør Peter Olesens udlægning af Helsinge, som Hæslinge, og det vil blive endnu sværere at tiltrække nye folk til området.<br>Vi lever i et område med mange bakker dannet naturligt af istiden, og man vil<br>kunne forvente en anden slags landskab om mange år efter endt gravning.<br>Desværre ender vi med mange ens landskaber i området pga. råstofgravningen <br>store huller med søer. De smukke bakker og dale, som slynger sig gennem<br>landskabet vil være tabt for evigt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der skal som det nævnes foretages en afvejning jf. § 3 i loven for en række miljøinteresser samtidig med at det skal tilgodeses, at der kan indvindes råstoffer til den samfundsmæssige udvikling. <br><br>Oplysninger om landskab er taget til orientering. <br><br>Hele Danmarks landskab er skabt af istiden med særlige småbakker og kuperede områder i den østlige del af landet samt østjylland samt større smeltevandssletter i vestjylland. <br><br>I færdiggravet råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet i det åbne land og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.<br><br>

Udsagn

Afsender: Jens Lorentzen

En gennemførelse af B1 Ammendrup udvidelsen ville permanent og uopretteligt ødelægge Bavnehøj, der står som et vartegn for byen Helsinge ved indfaldsvejen Kildevej, i et område med enestående landskabelige værdier der markerer et indbydende og grønt indtryk af byen Helsinge. Udvidelsen ville også yderligere ændre det landskabelige udtryk i hele området mere generelt sådan som det opleves af beboerne i området og af alle der kører ad Kildevej – der er tale om noget af Nordsjællands skønneste natur i området fra Gribskov til Pibe Mølle, Høbjerg Hegn og de omkringliggende kuperede marker osv. Området er desværre allerede meget negativt påvirket af det eksisterende graveområde, sådan som det ses når man færdes ad Høbjergvej, men en konsekvens af den ovennævnte Retningslinje 9 om rækkefølgeplanlægning ville måske betyde at en evt. udvidelse ville forudsætte at den nuværende indvinding først skulle afsluttes? <br> <br>Som borger i Helsinge og beboer kun et par hundrede meter fra den planlagte B1 Ammendrup udvidelse, opfordrer jeg herved Region Hovedstaden til at sløjfe planerne om denne B1 Ammendrup udvidelse, under henvisning til Råstoflovens §3 og hensynet til områdets landskabelige værdier og deres betydning for det image byen Helsinge vil have fremover som et centrum i noget af Nordsjællands bedste natur, til gavn for byens evne til at tiltrække såvel borgere som erhvervsliv og sikre miljøet for beboerne i området. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal sikre, at der er graveområder med en ressource til et 12-årigt forbrug i regionen. Råstoffer er en begrænset ressource og regionen foreslår kun udpegning af graveområder på arealer, hvor ressourcen vurderes at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Der mangler årligt flere mio. m3 råstoffer i Region Hovedstaden til anlægsarbejde. <br><br>Regionen er bevist om, at området omkring Helsinge har store naturværdier med skov og bevaringsværdige landskaber. Dette gør sig gældende i store dele af Nordsjælland. Området omkring Bavnehøj er ikke udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. <br><br>Ud fra et planmæssigt synspunkt påvirkes landskabet mindst muligt, hvis råstofressourcen indvindes fuldt ud, hvor der allerede er igangsat råstofindvinding. <br>

Udsagn

Afsender: Jesper F Schmidt

Jeg skriver hermed under på, at den samfundsmæssige værdi af at udvinde 0.3 millioner m3 sand fra B1 Ammendrup Udvidelsen ikke står mål med de natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale eller menneskelige og økonomiske omkostninger når der er et overskud på 8 millioner m3 sand i udkastet til Råstofplan 2016/2020. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have natur- og miljømæssige konsekvenser, der inkluderer ødelæggelsen af habitat for rødlistede og på anden vis sårbare arter inkl. seksplettet køllesværmer, engsnarre, digesvaler og agerhøns. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionerne skal med råstofplanerne sikre udpegning af graveområder, så der er råstoffer til 12-års forbrug i regionen. Region Hovedstaden har dog ikke mulighed for at udpege råstoffer til det reelle forbrug, da kvaliteten af de råstoffer der findes inden for regionen ikke svarer til det der skal anvendes.<br><br>En række af de rødlistede arter fx digesvaler yngler netop i råstofgrave, da de næringsfattige forhold i grusgrave giver ideelle betingelser for dyrelivet frem for opdyrkede marker. Når råstofindvindingen er afsluttet kan området efterbehandles til naturområde.

Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Jeg skriver hermed under på, at den samfundsmæssige værdi af at udvinde 0.3 millioner m3 sand fra B1 Ammendrup Udvidelsen ikke står mål med de natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale eller menneskelige og økonomiske omkostninger når der er et overskud på 8 millioner m3 sand i udkastet til Råstofplan 2016/2020. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have natur- og miljømæssige konsekvenser, der inkluderer ødelæggelsen af habitat for rødlistede og på anden vis sårbare arter inkl. seksplettet køllesværmer, engsnarre, digesvaler og agerhøns. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil få kulturhistoriske konsekvenser ved at beskadige fredede diger, hjemsted for rødlistede arter og det historiske varemærke Baunehøj ved indkørslen til Helsinge eller efterlade disse som unaturlige elementer i et ødelagt landskab. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionerne skal udpege råstofgraveområder, så der er råstoffer til de næste 12 års forbrug. Der er ikke et overskud af overstoffer i Region Hovedstaden. Hvert år tilføres ca. 3 mio. m råstoffer fra Region Sjælland. <br> <br>Regionen tager oplysningerne om natur til orientering. Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>I forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding vil tilstanden af diget blive vurderet.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Der vil ske ødelæggelse af habitat for rødlistede og på anden vis sårbare arter inkl. seksplettet køllesværmer, engsnarre, digesvaler og agerhøns. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Udpegningen som graveområde vil ikke sig selv påvirke området, men der vil med vedtagelsen af råstofområdet kunne søges om tilladelse til indvinding inden for området. <br><br>I forbindelse med en konkret ansøgning inden for området, vil naturforholdene herunder evt. beskyttet natur og dyre- og planteliv blive vurderet.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Man ødelægger landskabet ved indkørslen til Helsing og den videre vej mod Nordkysten. Dette er en af de største veje i kommunen, og benyttes dagligt af mange af beboerne i Kommunen. Det er ligeledes ankomsten til ”sommerlandet” for turisterne.<br>Desuden ligger både den nuværende grusgrav og denne udvidelse tæt på Pibe Mølle og Ree Golf, som begge er turistattraktioner for Gribskov Kommune. <br>Så vil skade turismen - som er et af vores hovederhverv i kommunen. Vi behøver det åbne landskab


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den eksisterende grusgrav er stort se udgravet. I forbindelse med en konkret ansøgning om indvinding vil adgangsforholdene blive vurderet i koordination med Gribskov Kommune som er trafikmyndighed. <br><br>Det er ikke muligt at udpege råstofgrave i Danmark, som ikke ligger nær øvrig bebyggelse, turistområder, offentlig vej eller lignende. <br><br>Graveområder udpeges, hvor det vurderes der findes en råstofressource.

Udsagn

Afsender: Marie Louise Qvist

nærliggende natura 2000 områder: det nævnes i Bilag 1, at afgrænsning til nærmest beskyttelsesområde ligger ca. 3 km øst for det foreslåede område, og at det foreslåede område derfor ikke vurderes at få betydning herfor. Dette er ikke korrekt: aktuelt yngler digesvaler i sandskråningerne i graveområdet. Disse fugle er fredet fra 1. april til 31. august hvert år, og i denne periode skal gravearbejdet pauseres. Dette overholdes ikke.<br><br>visuel effekt: i det fremsendte bilag er det beskrevet, at det landskabelige udtryk ændres permanent, men samtidigt, at området ikke er udlagt som landskabeligt værdifuldt i kommuneplanen. I gravetilladelser generelt og altså også gældende for den eksisterende grusgrav, er det et krav at landskabet løbende skal genoprettes. Der foregår aktuelt ingen genopretning, og det nuværende gravelandskab er en uæstestisk hæslighed i et ellers kønt og gammelt landskab og landsbymiljø.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med forekomsten af digesvaler i graveskrænterne. Digesvaler er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er beskyttet efter BEK nr. 1466 af 06/12/2018 (Artsfredningsbekendtgørelsen). Endvidere betyder forekomsten af digesvaler eller andre fredede/beskyttede arter ikke, at graveområdet bliver til et Natura2000 område. Natura2000 områderne er fastlagt specifikt på nationalt niveau. Der må ikke graves i de skråninger, hvor der er konstateret digesvalereder i den påbudte periode. Der er dog ikke noget til hinder for, at der graves råstoffer andre steder i graven i samme periode.<br>Regionen tilstræber, at råstofgraveområder efterbehandles løbende og påbegyndes så tidligt, som det er praktisk muligt under hensyn til virksomhedens drift. Som beskrevet i miljøvurderingen vil den landskabelige påvirkning være permanent og afbødes kun delvist ved efterbehandling. Genoprettelse af landskabet til det oprindelige ville kræve tilførsel af store mængder jord, hvilket er forbudt af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Det kan tilføjes, at der er gennemført en del efterbehandling på delarealer, hvor råstofferne er indvundet, men der vil gå nogle år fra efterbehandlingen er afsluttet før der etableres beplantning.

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Forslaget i råstofplan 2016/2020 om B1 Ammendrup Udvidelsen er ikke stillet på baggrund af en tilstrækkelig miljøscreening og afvejning af de helhedsorienterede natur, landskabelige- og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser. Først og fremmes var Mijøscreningen ikke gennemført da forslaget blev udarbejde og gik i hørring. Det forekommer mig at være en procedurefejl. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor tages ud af forslaget. Yderligere omfatter B1 Ammendrup Udvidelsen landskabselementer af kulturhistorisk og naturfredningsbetydning. Inde i området ligger Baunehøj der fremgår på mange Danmarkskort, egnskort og lignende samt markdiger, der er fredet jf. lov om fredet fortidsminder. Baunehøj er en signalhøj brugt fra år 1000 og frem til varsling over store afstande og senere som udsigtspost for Dansk Luftmelder Korps. Baunehøj står umiddelbart foran "indkørslen” til Helsinge by og er således et lokalt varetegn. Yderligere har Nordsjællands Museum udarbejdet en 30 siders rapport, der beskriver at de fandt mange oldtidsfund, der viser at der har været bosættelser i Høbjerg i flere årtusinder. Dette nævnes ikke i miljø rapporten, hvor der i stedet står, at der er ikke er registeret fortidsminder. Rapporten er udarbejdet for den oprindelige del af grusgraven men det må formodes at fundene er tilsvarende relevante for den planlagte udvidelse. Der bør derfor laves en forundersøgelse inden der evt. graves på området. Markskellet inden for det foreslåede graveområde er et beskyttet dige, D00.006.386 efter museumslovens § 29 a. Der er tale om et udskiftningsdige, der første gang fremstår som matrikelskel på det første original kort fra 1813, og det har derfor væsentlig kulturhistorisk værdi. Yderligere er der registreret flere rødlistede arter i området. Dette inkludere Seksplettet Køllesværmer, der er registreret på det fredede dige og kræver særlig beskyttelse. Engsnarre, er en anden rødlistet art, der har været tilsted men er måske nu ikke længere forekommer pga. dræning af vandhul i marken med dunhammere. Det må til gengæld formodes at denne art kan vende tilbage hvis søen føres tilbage til oprindelig tilstand (i.e. søen er blevet fyldt op med jord af entreprenøren der udvinder sand i Ammendrup. Generelt i det foreslåede udvidelsesområde, kan der året igennem, herunder især i ynglesæsonen ses og høres Agerhøns, der er i kraftig tilbagegang og tæt på at blive rødlistet. Yderligere yngler der digesvaler i sandskråningerne i graveområdet. Digesvaler er fredet fra 1. april til 31. august hvert år, og hensyn til denne fredning kræver at gravearbejdet pauseres (det sker pt. ikke). B1 Ammendrup Udvidelsen vil ikke kunne gennemføres uden irreversibel skade på de nævnte fortidslevn og vil efterlade dem enten udslettet eller som unaturligt stående elementer i et udhulet landskab. B1 Ammendrup Udvidelsen vil medføre tab af fredede diger, fortidslevn og Helsinge bys landskabsmæssige varetegn i et landskab som tusindvis af trafikanter dagligt mere eller mindre bevidst nyder glæde af på vej til og fra Helsinge. Yderligere vil B1 Ammendrup Udvidelsen samt den fortsatte drift af den eksisterende grusgrav kompromittere leveområder og ynglepladser for rødlistede arter og biodiversitet af national betydning i et område der overlapper med nationalparken Kongernes Nordsjælland. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3. <br>Samspillet med anden arealanvendelse, prioriteret af Miljø- og Klimaudvalget, vil også blive kompromitteret, enten direkte eller indirekte, ved B1 Ammendrup Udvidelsen, gennem den øgede trafikale belastning. Dette inkludere rastepladser for gæs på omkringliggende marker, der vil blive forstyrret af støj og støv (der er et Natura 2000 område ca. 3 km øst for det foreslåede område). Også området omkring Pibemølle, der er fredet som Sjællands eneste bevarede stubmølle beliggende i et af de få ubrudte landskaber tilbage i Nordsjælland og andre rekreative områder inklusiv Ree golfbaner, vil blive gennemkørselsområde for særdeles tung trafik, hvilket vil påvirke den rekreative værdi af området overordentligt negativt. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>Der bør gennemføres en grundig vurdering af miljø konsekvenser efter naturbeskyttelseslovens §3 mht. tilstedeværelsen af rødlistede arter, den uretmæssige opfyldning af mose og ødelæggelsen af fredet dige. Grundlæggende er det tydeligt at B1 Ammendrup Udvidelsen er i strid med Råstoflovens §3 formålserklæring om vægt på miljøbeskyttelse og beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og potentielt også vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for arter, omfattet af habitatdirektivets bilag IV. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Miljøvurderingen er udført på planniveau jf. miljøvurderingsloven regler om miljøvurdering af planer og programmer, og at en miljøvurdering skal udføres på det planniveau hvor planen befinder sig. <br>Såfremt der senere ansøges om indvinding af råstoffer, vil der skulle tages stilling til det pågældende dige efter museumsloven og evt. arter der lever her. Såfremt det aktuelle museum vurderer, at derpå baggrund af fund i området skal udføres forundersøgelser ville dette blive stillet som vilkår. <br>Mange af de nævnte arter som nævnes findes netop på grund af områdets anvendelse som grusgrav, der giver særlige næringsfattige forhold. Ofte ses ligeledes digesvaler i grusgraves skrænter. Digesvalerne findes derfor på denne lokalitet grundet grusgraven. <br>Det vurderes ikke, at udvidelse af Ammendrup påvirker det nærmeste Natura 2000 område eller udpegningsgrundlaget for dette. <br>I forbindelse med evt. ansøgning om indvinding vil en række af de nævnte miljøforhold blive vurderet.

Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Regionen har desuden foreslået, at bakken ”Bavnehøj” også reduceres til en sandbunke der bare kan bortkøres. Vi gør opmærksom på at Bavnehøjen er et historisk vartegn, der markerer indkørslen til Helsinge. En 41 meter høj bakke, i et ellers fladt og jævnt kedeligt landskab. Og at der som følge af forslået nedrivning af vartegn for Helsinge skulle ske en høring af alle byens borgere.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har foretaget en miljøvurdering af forslaget til udvidelse af graveområdet B1 Ammendrup. Regionen inddrager kommunernes udpegninger af landskabelige værdier og evt. statens udpegninger af geologiske værdier i sin vurdering. Som det fremgår af miljørapporten, er der ikke udpeget særlige landskabelige interesser, som overlapper med den foreslåede udvidelse af graveområdet, og regionen har lagt dette til grund i sin vurdering.

Udsagn

Afsender: Tine Herbst

Natur.<br><br>Udover det natur skønne område der bliver ødelagt, hvis man udlægger det til grusgrav, ligger der et dige af kulturhistoriske værdi, hvor der endnu ikke er undersøgt for oldtidsminder. <br>Der er også i området flere rødlistede fugle og insekt arter, bla. Digesvaler, Agerhøns, Seksplettet Køllesværmer og Engsnarre.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Diget er omtalt i miljøvurderingen og diget er omfattet af museumsloven. <br>Digesvaler findes på området fordi det bygger reder i grusgravens skrænter.<br>Der udvikles ofte en natur med høj biodiversitet i grusgrave sammenlignet med de forhold der findes på opdyrkede marker.

Udsagn

Afsender: Tine Herbst

Landskab.<br><br>Gribskov kommune er bla.i gang med et kæmpe byggeri af ca 700 nye boliger i Gribskov (Troldebakkerne) samt 113 nye boliger i selve Helsinge by (Møllebakken). Kommer man til Helsinge fra øst/syd ad Kildevej, som er den mest benyttede adgang til Høbjerg og Helsinge mv. Bliver man budt velkommen af en støvende og støjende grusgrav, dette inviterer jo på ingen måde nogen til at købe bolig i dette område.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen kan kun udpege råstofgraveområder, hvor der findes en ressource. Der er konstant forbrug af råstoffer til anlæg af veje, betonproduktion mv. <br>Der er som det nævnes også brug for råstoffer i Gribskov Kommune, og det gavner miljøet, at råstofferne ikke transporteres over større afstande.

B1 Ammendrup - Efterbehandling


Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Både den oprindelige (2006) og nuværende (2016) gravetilladelse kræver en løbende genopretning [efterbehandling] af landskabet, hvilket overhovedet ikke er sket i løbet af de 12 [nu 13]år der har været gravet i dag. Krateret/hullet i jorden bliver blot større og dybere hver dag alt imens sandet køres ud og den resterende jord, ler mm. køres formålsløst fra det ene hul til det andet og tilbage igen.<br><br>Regionens udtalelser omkring at de altid kræver og sikrer en løbende genopretning [efterbehandling] står i skærende kontrast til dette. Med baggrund i dette kan det ikke accepteres at graveområderne udvides yderligere.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal bemærke, at der er gennemført en del efterbehandling i den sydlige del af graven, hvor råstofindvindingen er afsluttet. I den forbindelse er det korrekt, at der er omplaceret en del jord fra den nordlige del af graven til den sydlige. <br><br>Der må som udgangspunkt ikke tilføres jord udefra, da det er forbudt ifølge jordforureningsloven. Råstofgraven vil derfor ikke blive fyldt op til terræn og udjævnet til tidligere terrænniveau. Der kan gå nogle år fra råstofaktiviteten afsluttes, hvor efterbehandlede arealer fremstår golde inden der naturligt etableres beplantning.

Udsagn

Afsender: Thonny Birch

Det burde være et krav at området ikke kan udvides førend at det eksisterende er færdiggjort og reetableret.<br><br>Der er kun påbegyndt reetablering men den er gået i stå inden noget af det var færdiggjort.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Indvindere skal som udgangspunkt efterbehandle succestivt i forhold til hvordan indvindingen skrider frem. Det vil dog ikke være muligt at efterbehandle en hel råstofstofgrav og så først efterfølgende tage hul på et nyt område, da der er behov for arealer til materialeoplag, maskiner mv. for at holde driften igang samt have en langsigtet plan for indvinding i området. <br>

B1 Ammendrup - Forhold administreret af anden myndighed


Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Det er mig uforstående hvorfor der ikke arbejdes for at lave nationale råstofplaner??<br>Hvorfor gør der ikke det??? I stedet for forældet regionale planer. Det er jo helt urimeligt at der skal graves så meget grus og sand på så lille et område som Nordsjælland og hvor der er så meget tæt bebyggelse og hvor det har så store miljømæssige, menneskelige og økonomiske konsekvenser.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det følger af råstofloven (som folketinger vedtager), at regionerne skal udarbejde regionale råstofplaner. Indtil andet er vedtaget af folketinget skal regionerne udarbejde regionale råstofplaner. <br>Det vurderes ikke, at evt. ændringer på myndighedskompetencen vil ændre på, at der skal indvindes sand og grus inden for Region Hovedstaden.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Man ønsker at grave højen væk, som er i 39 meters højde. De omkringliggende huse og Helsing Fjernvarme anlægs solpaneler er i 18 meters højde. Dette vil give store støv- og støjproblemer uden mulighed for støj eller støvværn.<br>(fremgår ikke af kommunens digitale kort jfr. vedlagte kort).


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den foreslåede udvidelse ved Ammendrup ligger nord for det eksisterende graveområde. <br>Der er ca. 350 m meter fra det foreslåede graveområde til solpanelerne vest for. Det vurderes ikke at udpegning af det nye område vil påvirke solpanelerne, og evt. indvinding inden for område vil ikke være tættere på solpanelerne end i dag.

B1 Ammendrup - Grundvand


Udsagn

Afsender: Marie Louise Qvist

Grundvandsforhold: det beskrives at ændringer i grundvandsspejlet forekommer men oftest ikke kan måles fra 100m fra graveområdet. Da den foreslåede minimumsafstand til bebyggelse er 25m, vil dette forhold være af væsentlig betydning. Det er veldokumenteret jvnf. skrivelse om bygningsfredning fra Kulturstyrelsen https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/3.1_Fundamenter.pdf at en sænkning af grundvandsspejlet i særdeleshed påvirker huse bygget på syltsten/kampesten og indebærer høj risiko for sætningsskader, da disse huse er afhængige af et bevægeligt grundmateriale, som forsvinder ved udtørring i forbindelse med sænkning af vandspejlet. Undertegnedes hus er som hovedparten af husene i Høbjerg landsby, bygget før 1900 og således på syltsten, og der fremsættes derfor indsigelse, idet en udvidelse med uomtvistelig sikkerhed vil bevirke uoprettelig skade på undertegnedes ejendom. Det skal nævnes, at der allerede i forbindelse med det aktuelt aktive graveområde er revnedannelse i murværket på undertegnedes ejendom, forekommende inden for de seneste to år efter udvidelse af graveområdet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Grundvandet inden for den foreslåede udvidelse mod øst ind mod landsbyen Høbjerg (matr.nr 5a) forventes ud fra den geologiske viden at ligge i omtrent samme kote som i den eksisterende råstofgrav (ca. kote +9 DVR90). Indvinding under grundvand I forbindelse med behandling af en ansøgning om råstofindvinding vil der bliver taget stilling til om en evt. ressource under grundvandsspejl kan indvindes uden risiko for nærliggende boliger. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for vibrationer. Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, opfordres man at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br>

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Den nuværende som fremtidige råstofindvinding i Høbjerg Grusgrav medfører en målbar sænkning af grundvandsstanden i op til 2km radius (jf. Regionens egen dokumentation). En grundvandssænkning udgør (sammen med den massive trafikbelastning) en kraftig forøget risiko for permanente skader på de huse i og omkring Høbjerg by, herunder mit eget, som er bygget på kampestensfundamenter. Side 5 i denne skrivelse om bygningsfredning fra Kulturstyrelsen beskriver dette (se link i det originale høringssvar). Citat: “En sådan begrænset skadeudvikling i et ældre hus kan kun forblive stabil, hvis påvirkningerne fra omgivelserne ikke forøges. Det gælder f.eks. om at undgå: • Øgede belastninger. • Ændringer af grundvandsspejl og opvarmning af jorden. • Vibrationer fra trafik og industri”. Flere af husene i Høbjergvej by har i takt med den kraftigt øgede aktivitet i grusgraven fået store revner. Da Høbjerg er en gammel og historisk landsby, er størstedelen af husene opført før år ~1900 op til hvornår man typisk benyttede kampestensfundamenter. Dette er slet ikke behandlet i de tidligere VVM undersøgelser eller i den medsendte “kladde” så det det er uklart om regionen er bekendt med dette? Og om regionen kan garantere og dokumentere at der ikke sker skader på byens huse som en følge af grundvandssænkningen? Og hvem et evt. erstatningsansvar for skader på ejendomme i Høbjerg som følge af råstofindvinding påhviler? I det medsendte materiale henvises til en rapport omkring “Følgevirkinger af råstofgravning under grundvandsspejlet”. Denne videnskabelige rapport tager udgangspunkt i at der graves under grundvandet UDEN at der pumpes grundvand væk fra graven.<br>I grusgraven i Høbjerg pumpes grundvandet væk (lovligt som ulovligt) hvilket regionen ved selvsyn har konstateret ved flere lejligheder, hvorfor denne rapport og beregningsmetode ikke er dækkende. Regionen vil derfor blive nødt til at anvende et andet videnskabeligt grundlag for at vurdere følgevirkningerne af råstofindvinding under grundvandsspejlet. Rapporten gør det også klart at for at man kan bruge resultaterne (og beregningsmodellen) er der nogle forudsætninger: “Som en konsekvens heraf anbefales, at gravningen generelt indledes med at etablere et så stort søareal som muligt, og at gravningen foregår langsomt i starten. Det tilrådes endvidere, at konsekvenserne af gravningen dokumenteres i form af en nøje registrering af de opgravede råstofmængder på f.eks. daglig eller ugentlig basis, og at der foretages en løbende måling af grundvandsspejlet i og omkring råstofgraven. Disse målinger bør suppleres med daglige målinger af nedbøren”. I grusgraven i Høbjerg er der ikke noget stort søareal, på trods af 12 [nu 13] års udgravning. Dette bør give anledning til panderynken hos eksperterne på området i Regionen. Jeg må gå ud fra at den manglende grundvandssø skyldes at den ulovlige bortpumpning af grundvand er fortsat og stadig sker, på trods af flere påbud om at stoppe.<br><br>Jeg anser det derfor ikke som forsvarligt på nogen måde at udvide graveområderne i og omkring Høbjerg by og vil også på det kraftigste opfordre til at regionen genovervejer om dens tilsyn med råstofindvingen i Høbjerg grusgrav er tilstrækkelig og tilfredsstillende. Samt om gravetilladelsens gyldighed bør genovervejes.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne om grundvand og transport tages til orientering. <br><br>Regionen skal bemærke, at den midlertidige grundvandssænkning, som sker ved indvinding af råstoffer under grundvand i den konkrete sag er beregnet til mindre end 1 cm i 2 km afstand. Den beregning, som er offentliggjort med den gældende tilladelse viser en midlertidig grundvandssænkning i en afstand af ca. 200 m fra graveområdet, som vil være mindre end den variation, der sker naturligt over et år. <br><br>Regionen har ad flere omgange konstateret, at der pumpes vand fra graven uden tilladelse efter vandforsyningsloven. Ved pumpningen sker en recirkulering af vand, hvorved vandstanden i bunden af graven sænkes midlertidigt for at muliggøre kørsel. Pumpningen er ikke årsagen til gravesøens størrelse. Som grundlag for ansøgning om tilladelse til denne aktivitet har virksomheden fået udarbejdet en beregning, som inkluderer pumpningen. Beregningen viser, at en pumpesekvens (2-4 timer) medfører en midlertidig sænkning af vandspejlet i gravesøen på 4-6 cm, og at denne sænkning spreder sig til ca. 22 m omkring gravesøen. <br><br>Det er regionens vurdering, at de mængder vand, der pumpes og nedsiver i graveområdet igen jf. beregningen, ikke vil give anledning til sætningsskader på huse i nærheden. Vurderingen af forholdene omkring fremadrettet udledning af grundvand varetages af Gribskov Kommune som ansvarlig myndighed på vandforsyningsloven i dialog med regionen. <br><br>I forbindelse med tilsyn er det observeret, at dele af støjvolden langs den interne kørevej kun er ca. 1,5 meter høj. Regionen har vurderet, at volden bør forhøjes 1-2 meter, særligt på de laveste dele for at yde en optimal afskærmning. <br><br>Der er omplaceret en del overjord fra den nordlige del af graven til søen i den sydlige del, hvor råstofindvindingen er afsluttet. Søen er derfor blevet mindre end oprindeligt planlagt. Det skyldes, at forekomsten ikke var som forventet. <br><br>Såfremt en virksomheds aktivitet medfører skader på andres ejendom, påhviler det virksomheden at bekoste skadernes omkostninger uanset om der er sket en overskridelse af gældende tilladelser eller ej. Regionen skal dog bemærke, at dette er et civilt anlæggende.

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Regionen beskriver og fortæller konstant om alle de krav og tiltag der gøres for at sikre minimal påvirkning af miljø, natur, naboer osv.<br>Men som nær nabo må man stille sig meget tvivlende overfor om regionen er i stand til at sikre at dette sker!<br>Der gives tilladelse til at grave under grundvandsstand, men ikke ved bortpumpning at grundvandet. Når råstofindvinderen så alligevel nu på 13 år fortsætter med at gøre det (bortpumpe grundvandet) så fortsætter man med at acceptere råstofindvinderens svar om at "han ikke ved hvorfor pumpen kører".<br>Og for at sikre at grundvandet ikke forurenes må der ikke køres materiale udefra til grusgraven, men råstofindvinderen må godt tilføre materiale i form af f.eks. bygningsaffald til "bundsikring" af køreveje. Hvordan sikrer Regionen at dette ikke misbruges? Eller at råstofindvinderen ikke prøver at snige sig uden om at skulle fjerne alt dette oplæg ved at søge om tilladelse til at lave køreveje permanente?<br>Og hvordan vil regionen sikre at kravene til at områderne ikke må sprøjtes efterfølgende opfyldes? Har regionen en myndighed der kører kontrol med efterbehandlede graveområder? Eller er det en dækningsløs check udskrevet på vejene af en anden myndighed?<br>Som f.eks. når regionen fralægger sig ansvaret for at sikre grundvandet og tilkørselsforholdene da det er kommunes område/ansvar?<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har senest i sommeren 2020 været på tilsyn og kontaktet Gribskov Kommune angående bortledning af vand. <br><br><br>Det er korrekt at der ikke må tilkøres materialer udefra, men at bygningsaffald må anvendes til interimsveje. Regionen er ikke lovgivende myndighed. <br><br>Der kan sættes et tingslyst vilkår om, at områder ikke må sprøjtes efterfølgende. <br>Dette skal overholdes ligesom at øvrige tingslyste vilkår i mange typer sager skal overholdes. <br><br>Mht til trafik, er det som nævnt kommunen som er trafikmyndighed. Regionen har ikke indflydelse på fordelingen af resortområder. <br>

B1 Ammendrup - Kommunikation og inddragelse


Udsagn

Afsender: Eva Frese

Der skal bruges mange råstoffer til den heftige udvikling, som foregår mange steder i øjeblikket – ikke mindst i København - men set i lyset af, at der findes råstoffer andre steder i Danmark, som bliver eksporteret til andre lande i Europa, bliver det endnu mere grotesk i forhold til B1 Ammendrup Udvidelsen. En ny plan om en national råstofplan vil være med til at fordele gravetrykket i til hele landet. Hovedstaden har et stort behov, og Region H kan ikke forsyne hele området med råstoffer uden store konsekvenser.<br>Det er beskæmmende at se, at vores område nedprioriteres gang på gang i Region H i forhold til udbygning af vejnet m.v., og så samtidig at skulle levere råstoffer til hovedstadsområdet ad små og pressede veje – ikke mindst Forlængelsen, som nu yderligere presses af de utallige byggerier omkring Hillerød. Vi skal som samfund beskytte og hjælpe alle borgere på bedste vis, og at udsætte borgerne i Høbjerg for endnu mere industri med støv, larm og værdiforringelse med en udvidelse, som også inddrager langt flere borgere endnu end tidligere, kan vi ikke være bekendt.<br>Området er ikke stort, men får en kæmpe indflydelse for borgerne i området. Jeg håber ikke, at det administrative personale, som har udfærdiget denne plan, har været på besøg i området – jeg tror ingen mennesker kan være så kyniske, hvis de selv har oplevet, hvordan området ser ud nu, og at de så vil lave en yderligere udvidelse af den oprindelige grusgrav i så bynært et område.<br>Råstofindustrien er en kæmpestor økonomi, hvis udbytte i nogle tilfælde klart hviler på bekostning af andres livskvalitet og økonomi, uden nogen form for<br>kompensation. I dette tilfælde er det er meget lille område i den store<br>råstoføkonomi, så området bør uden tvivl tages ud af Råstofplan 2016/2020.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er generelt mindre mængder råstoffer der eksporteres fra Danmark til udlandet. Danmark importer store mængder granit fra Norge og Storbritannien. Det offentlige har ikke indflydelse på salg fra private virksomheder. <br><br>Råstofferne ligger hvor istiden nu engang har lagt dem og Regionen skal med råstofplanen sikre, at der udpeges råstoffer til de næste 12 års forbrug i Region Hovedstaden. Hvorhenne og til hvad råstofferne anvendes kan Regionen ikke bestemme, det er op til bygherre samt entreprenører. <br><br>Som det er beskrevet i Forslag til Råstofplan 2016/2020 under Fokusområder, så arbejder Region Hovedstaden sammen med de øvrige Regioner om en fælles National råstofstrategi, der skal se på råstofressourcen på tværs af regionerne og med inddragelse af indvinding fra havet og fra genanvendelige ressourcer. Indtil en eventuel ny lovgivning på dette områder kommer, er Region Hovedstaden forpligtiget til at udarbejde en regional råstofplan.

Udsagn

Afsender: Jakob Bovin

Der er brug for råstoffer såsom grus og sand, og som jeg forstår det, er det rigtigt godt for både miljøet og bygherrerne, hvis materialerne kan udvides lokalt. <br>Ja der er nogle få beboere, som kan opleve gener, hvis grusgraven udvides, men jeg støtter planen om udvidelse af grusgraven ved Pibe Mølle. Jeg bor selv på Gammel Frederiksborgvej.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. <br>Det er generelt en god ide, at råstofferne transporteres kortest muligt.

Udsagn

Afsender: Jeanette Hjermind, John Neumann

Vedr.: Udvidelse af grusgraven op mod Høbjerg.<br><br>Vi henviser indledningsvis til vort høringssvar ved den tidligere høring og det nye høringssvar/underskriftsindsamling hvor John Winkler Neumann er medunderskriver.<br>Herudover vil vi gerne komme med nogle uddybende kommentarer:<br><br>Under henvisning til Råstoflovens § 3, giver det ikke mening at udvide grusgraven. Værdien og samfundsbehovet for de råstoffer, der kan indvindes står ikke i mål med de negative konsekvenser som samme paragraf henviser til. Mængden og kvaliteten af gruset står ikke i forhold til de negative langtidsvirkninger som en udvidelse af grusgraven vil have for de nærmeste omgivelser og hele det sydlige Helsinge. Vi mener derfor ikke at en udvidelse af grusgraven opfylder loven`s intentitioner!<br><br>Os bekendt er der ikke foretaget en miljøvurdering af en grusgravsudvidelse. Derfor bør en udvidelse slet ikke kunne tillades, hvis lovens skal følges.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal ifølge råstofloven udarbejde en råstofplan for forsyningen med råstoffer til brug for bygge- og anlægsarbejde. På baggrund af geologisk kortlægning udpeges grave- og interesseområder. Råstofplanen er gældende for en 12 årig periode, og skal indeholde en plan for forsyningen med råstoffer, der dækker det forventede forbrug i regionen for mindst én plan periode. Råstofplanen skal desuden tage hensyn til arten og kvaliteten af råstofferne. <br><br>Dvs. at råstofplanen skal redegøre for, at der findes ressourcer til at dække det årlige forbrug af råstoffer inden for regionen i de kommende 12 år. Regionen har valgt at inddrage forsyning fra indvinding på land, tilførsel fra havet samt genanvendelse af bygge- og anlægsmaterialer i opgørelsen af den fremtidige prognose. <br><br>Der er foretaget både en indledende miljøafgrænsning og en miljøvurdering af udvidelsen af området,- det følger af forslag til råstofplanen. <br>Der er ingen steder i Danmark hvor der kan indvindes råstoffer uden at der sker en irreversibel påvirkning af landskabet, og borgere og miljø der bor op til råstograven kan blive påvirket i større eller mindre grad. <br>På baggrund af den ressource som det vurderes der kan indvindes og de miljømæssige forhold vurderes det, at der kan indvindes råstoffer med baggrund i råstoflovens §3. <br><br>Såfremt der søges om tilladelse til indvinding, skal der udføres en VVM screening som danner grundlag for en evt. tilladelse, der også vil indeholde en række vilkår der regulerer driften. <br>

Udsagn

Afsender: Lars-Bo Normand

Det er ikke rimeligt, at de beboer der bor tæt på en sådan udvidelse af grusgraven, ingen kompensation kan få. Ydermere er det ikke rimeligt at al råstof til byggeri i HELE Danmark hovedstad skal findes i egen region og specielt udbredt i den nordlige del.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. <br><br>Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen. <br><br>Der indvindes årligt ca. 1 mio m3 råstoffer inden for Region Hovedstaden. Det estimeres at der anvendes i størrelsesorden 5 mio m3 årligt i Region Hovedstaden afhængig af konjunkturerne.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Den samfundsmæssige værdi af at udvinde 0.3 millioner m3 sand fra B1 Ammendrup Udvidelsen ikke står mål med de natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale eller menneskelige og økonomiske omkostninger, når der er et overskud på 8 millioner m3 sand i udkastet til Råstofplan 2016/2020. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3. Desuden har nu erkendt i Regionen, at man kan importere fra andre regioner. Allerede i Råstofplan 2007 bliver råstofferne i dette område betegnes som dårlig kvalitet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal med råstofplanen sikre udpegning af graveområder, så der er råstoffer til 12-års forbrug i regionen. Råstoffer er en begrænset ressource og regionen foreslår kun udpegning af graveområder på arealer, hvor ressourcen vurderes at være af væsentlig samfundsmæssig interesse.<br><br><br>

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Der er noget paradoksalt ved at Regionen skriver at: ”- Regionen er interesseret i af få så mange høringssvar som muligt, da høringssvarene indgår i grundlaget for beslutningsprocessen hen imod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020”. Men tilsyneladende er det kun en snæver kreds af borggere boende inden for 100 meters afstand af grusgraven, der er blevet kontaktet via NemID om at indsende høringssvar. Forlængelse af licensen og en udvidelse af grusgraven vil påvirke folk i et meget større område end blot hundrede meter fra grusgraven. Det inkludere både folk i Høbjerg, Ammendrup og borgere på den anden side af Kildevej i Helsinge. Det virker meget lidt inkluderende og transparent at høringen gennemføres på så restriktivt et grundlag. Og faktisk burde deadlines udsættes således at alle andre berørte matrikler, forretninger, interesseoranisationer og foreninger får tilstrækkelig tid til at forberede et fyldestgørende svar. Ligeledes virker proceduremæssigt uansvarligt der ikke er gennemført en fyldestgørende miljøvurdering inden foreslaget til Råstofplan 2016/2020 udfærdiges. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været sendt i 8 ugers parts- og offentlig høring jf. loven. <br><br>Regionen har partshørt de nærmeste berørte borgere til graveområdet, som er vurderet at have en væsentligt individuel interesse. Øvrige borgere er blev orienteret om den offentlige høring af Forslag til Råstofplan 2016/2020 via opslag i lokalaviser og på Regionens hjemmeside og har kunne komme med høringssvar. <br><br>Forslag til Råstofplan 2016/2020 indeholder en miljøvurdering af B1 Ammendrup udvidelsen. Denne findes under: Miljørapport for Forslag til Råstofplan 2016/2020 - Miljøvurdering af forslag til nye graveområder - B1 Ammendrup Udvidelse<br><br>

Udsagn

Afsender: METTE JOHANNSEN

Vi har vedhæftet vores indsigelse til udvidelsen af graveområde B1 Ammendrup, Gribskov Kommune.<br>Vi er meget bekymret over udsigten til at få grusgraven op til skel på begge sidder af vores have:<br>Det giver en stor uvished, økonomisk, og medfølgende stress niveau, i mange år hvis graveområdet bliver udvidet helt til skel i Høbjergby, da en udvidelse af graveområdet ikke nødvendigvis er ensbetydende med en gravetilladelse, og at en senere gravetilladelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med at de graver med det samme.<br>Hvis der senere bliver givet gravetilladelse og der bliver gravet så tæt på beboelse, høje volde i skel og udvinding 25 m fra bygninger, vil det uden tvivl give kæmpe gener i form af støj og støv da området ligger vest for Høbjergby og vi næsten altid har vestenvind.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne er taget til orientering. <br><br>Regionen skal ifølge råstofloven udarbejdet en plan for indvinding og forsyningen med råstoffer ved at udpege grave- og interesseområder. Det er altid grundejer som beslutter om og hvornår der skal indvindes råstoffer på en ejendom. <br><br>En tilladelse meddeles på en række vilkår om drift og indretning, støjudbredelse mv. <br>Se øvrige svar. <br>

Udsagn

Afsender: METTE JOHANNSEN

Økonomi<br>Ved at udvide graveområdet B1 Ammendrup med den sydlige del af den forslåede udvidelse, vil have økonomisk betydning for husejerne i mange år (fald i salgspris/ikke muligt at sælge), da der vil være en risiko/mulighed for at der gives gravetilladelse og at der graves aktivt i 1-2 år. <br>Alle de gener beboerne i Høbjergby får ved udvidelsen af graveområdet (specielt den sydlige del) synes vi ikke opvejes af den betydlig lille mængde der kan graves i udvigelsen i forhold til den samlede mængde der skal findes i den nye Råstofplan. Dette forslag bidrager med 1/100 del af de samlede nye graveområder indeholder.<br><br>”de nye graveområder i Råstofplan 2016/2020 indeholder 31,1 mio. m3 sand, grus og sten.”<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der mangler råstoffer inden for regionen og Regionen skal sikre, at råstofplanen indeholder råstoffer til 12 års forbrug. Udpeges der ikke nye råstofområder vil det om få år ikke længere være muligt at indvinde råstoffer, hvorfor råstoffer skal transporteres over meget store afstande eller importeres.<br><br>Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må ikke tage hensyn til ejendomspriser.

Udsagn

Afsender: Steen Tofteng

Jeg har har 50 års erfaring med grusgrave, og de støj, og støv og trafikproblemer der er forbundet med drift af en grusgrav. Mit hus ligger på Pinusvej, lige ved siden af grænsen til udvidelsen af den nuværende grusgrav. Jeg ved fra tidligere, bl.a. Nymølle og Farum, at beboere der bor tæt på ikke længere vil være i stand til at hænge tøj til tørre, at trafikken intensiveres, at støjniveauet stiger betydeligt. Det bliver et helvede at bo hvor jeg bor, og huset vil falde meget i værdi.<br>Vi lever i en tid hvor vi arbejder os frem mod cirkulær økonomi. Jomfruelige materialer som grus og sten, skal fremover komme fra genanvendelse. I dag er der fine muligheder for genanvendelse af f.eks. genbrugs stabil osv.I det nye affaldsregulativ, arbejdes meget med producent ansvar. Det betyder at producenter af beton, tegl og mursten, skal tage deres gamle solgte varer retur, og igen lave materialerne til brugbare varer, som f.eks, tegl/ mursten genbrugsstabil, vejbygningsmateriale osv.<br>En fuldstændig tåbelig ide at udvide i områder med beboelse. <br>Jeg beder derfor om at tænke det her godt igennem igen. Jeg må tage tabet på salg af hus, og flytte for at beskytte min familie for dette tiltag. Prøv samtidig at tage kontakt til Farum og hør hvilke problemer de har haft. Det på trods af, at beboelse ligger længere væk fra grusgravene, end her i Helsinge.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal med råstofplanen sikre udpegning af graveområder, så der er råstoffer til 12-års forbrug i regionen. <br> Sand og grus er ikke fornybare råstoffer, og i en nær fremtid kan der opstå knaphed. Derfor arbejder regionen på, at forbruget af råstoffer i højere grad bliver dækket af sekundære råstoffer, såsom oparbejdet byggeaffald. Den omstilling er afgørende for at opnå øget ressourceeffektivitet og reducere behovet for råstofindvinding. Regionens mål er, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030.<br><br>I dag genanvendes stort set alle affaldsmængder af knust beton mv. Mængden af genanvendelige materialer kan dog desværre ikke fuldt erstatte de primære råstoffer, og det er i dag ikke muligt at fremstille erstatningsmaterialer som til fulde lever op til kvalitets- og standardkravene til fx bygværker. Omstillingen vil derfor foregå over tid, og efterhånden som den teknologiske udvikling medvirker til, at der kan fremstilles nye former for erstatningsmaterialer. <br><br>Danmark er et relativt tæt bebygget land, og det er ikke muligt at finde områder med råstofressourcer, som ikke påvirker nogle borgere.

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Efter endnu en søvnløs nat med bekymringer over vores fremtid i det her grusgravshelvede må jeg se mig nødsaget til at en gentagelse af ikke ordentligt behandlede høringssvar fra efteråret 2019.<br>Korrektioner for at lette forståelsen er markeret med []<br><br>“Landskab” er i VVM-udkastet behandlet med en cirkulær reference(!) der peger på sig selv. Det er åbenlyst at bortgravning af et fredet marskel der (påtrods af den nuværende råstofindvindings forsøg på det modsatte) står tydeligt frem i landskabet og ses langvejsfra når man passere på Kildevej til og fra Helsinge. Og i sagens natur, så er markskellet fredet i 1992 sammen med resten af Danmarks historiske markskel, hvorfor det virker omsonst overhovedet at foreslå at fjerne det. Specielt set i lyset af råstoffets karakter, sand med begrænset anvendelse og værdi.<br>Selve Baunehøj som også foreslås bortgravet (signalhøj/bavnehøj brugt fra år 1000 og frem til varsling over store afstande) er 41 m høj og en af områdets højeste punkter hvorfor det har været brugt som bavnehøj og senere som udsigtspost for Dansk Luftmelder Korps. Den står umiddelbart foran "indkørslen” til Helsinge by og en evt. bortgravning af den vil i allerhøjeste grad have en negativ indflydelse på det historisk landskab som i dag nydes, bevidst som ubevidst af tusinder af mennesker hver dag på deres færd til, fra og forbi Helsinge. Dertil skal lægges at råstofindvinding på en 41 m høj (mere end 16 m højere end de omkringliggende bebyggelser, herunder Helsinge) umuligt kan skærmes med 1,5 til 2,5 m høje støj og støvvolde. Hverken imod støv, støj eller udsyn til denne skamfering af landskabet. Derfor bør det under ingen omstændigheder accepteres af bortgrave hverken det fredede markskel eller Baunehøj.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er udarbejdet en miljøvurdering af forslaget om at udvide råstofgraven. Miljøvurderingen udarbejdes jf. miljøvurderingslovens afsnit II om miljøvurdering af planer og programmer. VVM er miljøvurdering af konkrete projekter (afsnit III). <br><br>Diger er omfattet af og beskyttet af museumsloven. Regionen har med henblik på at sikre det beskyttede dige fastholdt arealer i den foreslåede udvidelse af graveområdet, således at kørsel mellem det eksisterende graveområde og udvidelsen kan ske uden påvirkning af det beskyttede dige. Af forudsætningerne for forslaget fremgår det at: "Beskyttet dige skal bevares, således at en del af råstofressourcen efterlades under og omkring diget. Køreveje skal anlægges uden om diget, så gennembrud undgås."<br><br>De historiske oplysninger om Baunehøj er taget til efterretning. Der er ikke i kommuneplanen udpeget særlige landskabelige interesser i det foreslåede graveområde ved Ammendrup.<br><br>Ved råstofindvinding sænkes terrænet, og selve håndteringen af råstoffer foregår under terræn, hvorved indsigten til en råstofgrav reduceres efterhåndten som indvindingen skrider frem. Støjvolde kan bidrage til at reducere støjen. <br><br>Taget til orientering. Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

VVM analysen for den oprindelige grusgrav, som jeg desværre ikke er i besiddelse af mere, omtaler at påvirkningerne på omgivelserne er “OK da der er tale om en begrænset periode på 10 år”. I dag (VVM screening November 2016) er ordlyden. “Indvindingsaktiviteten er tidsbegrænset til 10 år. Der er dog ikke ansøgt om indvinding i hele det udlagte graveområde (B1, Ammendrup), og der kan derfor i fremtiden også blive indvundet råstoffer”. Altså en ikke nogen bagkant for hvornår vi som umiddelbare naboer kan forvente at de "midlertidige" gener ophører!<br><br>Det virker som om man bevidst har først har fået godkendt en lille grusgrav i overkommelig afstand til Høbjerg i “en begrænset” periode, for så senere at bruge denne “eksisterende råstofindvinding” som argumentation for at grave mere, dybere (den oprindelige tilladelse tillod ikke gravning under grundvandsspejl) og over et større areal. Den oprindelige tilladelse er simpelthen givet på et forkert grundlag. Og alt det der gjorde den oprindelige godkendelse acceptabel er det man nu vil gøre om. Det er ikke acceptabelt og regulært bondefangeri. [Tilføjelse. Regionen bruger i vid udstrækning den eksisterende grusgrav som løftestang for udvidelsen. Hvorimod forholdene, lovlige som ulovlige, men altid dokumenterede, i den eksisterende grusgrav ikke kan tages til indtægt som argumentation mod udvidelsen. Det kan ikke passe at Regionen helt frit kan vælge, til egen fordel, om den eksisterende grusgravs eksistens kan bruges i sagsbehandlingen efter eget godt befindende!]


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Ifølge råstofloven (§ 9, stk. 1) meddeles tilladelse til råstofindvinding for indtil 10 år. Dog kan der ved udløb af en 10-årig tilladelse meddeles en ny på samme areal ligesom der kan meddeles på et tilstødende areal inden for samme graveområde, så længe der er en råstofressource at indvinde. Regionen medgiver, at dette er udfordring at kommunikere og bestræber sig på at oplyse det i sin dialog med omkringboende. Derfor er det f.eks. også nævnt i VVM screeningen fra 2016. Råstofloven tilgodeser på dette punkt erhvervet, og at der ikke kan stilles krav fra myndighedernes side om, hvor meget der skal indvindes, og at den fulde ressource skal indvindes inden for en given periode. <br>Når der er udlagt et graveområde i råstofplanen kan erhvervet forvente, at der kan opnås tilladelse til at grave. Dette gælder uanset om der allerede har været gravet inden for det pågældende graveområde. <br><br>Regionen skal ifølge loven behandle en ansøgning inden for et graveområde, når den modtages og på det areal, der ansøges om. Regionen fører tilsyn med råstofgrave i drift, og såfremt der konstateres afvigelser fra meddelte tilladelsers rammer og vilkår, håndhæver regionen disse. Regionen kan ikke afvise at behandle en ansøgning på baggrund af forholdene i en aktiv råstofgrav.

Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Vi skal (igen) protestere mod den planlagte udvidelse af grusgraven mod vest i Høbjerg, herunder udpegning af nye graveområder. <br>Forslaget er dybt skadeligt for Helsinge, og borgerne i Høbjerg i særdeleshed.I vores sidste høringssvar af 4. juni 2019 gjorde vi opmærksomme på, at vi stod helt og aldeles uforstående overfor, hvorfor vi ikke var blevet hørt om Regionens forslag til de nye graveområder i Høbjerg. Vores ejendom, nr. 7, ligger lige overfor Høbjergvej nr. 2, og vi vil ligge kun ca. 100 meter fra de foreslåede graveområder. Der var kun 5 beboere der i 2019 var blevet inviteret til at komme med høringssvar. Hvor mange er det mon nu ? Vi bemærkede, og spurgte dengang regionen således: ” Vi er i forvejen stærkt berørte af støj og trafik fra grusgraven, og det bliver kun værre hvis den udvides. Vi synes derfor det er en betænkelig fremgangsmåde, Regionen benytter sig af, hvis kriteriet for partshøring blot er om man bor på den ene, eller den anden side, af Høbjergvej? Vi har ved et rent tilfælde opdaget, at Regionen i 2016 har givet en ny 10-årig tilladelse til at grave på områder, som støder op til den nuværende grusgrav. Her blev vi heller ikke hørt forinden. Tilladelsen medfører i praksis en tidsmæssig forlængelse af den nuværende grusgrav, som til den tid vil have fungeret i 20 år. Det fremgår af tilladelsen, at kun 5 beboere har været en del af høringsprocessen. Heraf bor ingen i Høbjerg By. Men vi andre skal jo altså også døje med støj og trafik gennem byen. Vi står derfor helt uforstående overfor Regionens praksis omkring udvælgelse af relevante parter til høring, og vi betvivler overholdelsen af de forvaltningsmæssige regler som Regionen må være underlagt i den forbindelse. Vi hører gerne Regionens svar herpå!”<br>Regionen har ikke svaret os på noget som helst! Vi skal derfor igen henstille til, at Regionen redegør for hvordan de forvaltningsretlige regler er overholdt omkring høringsprocessen?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden har foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Vedrørende regionens vurdering af, hvem der er parter kan det oplyses, at der er tale om en konkret vurdering af de ejendomme, der ligger indenfor en afstand af omtrent 100 m fra den foreslåede udvidelse af graveområde. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. <br><br>Regionen skal endvidere fremhæve, at der er gennemført offentlig høring af forslaget til råstofplan og miljøvurderingen, og at man som borger således har haft adgang til materialet og til at komme med høringssvar uanset om man har partsstatus.

Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Hvilken indvirkning har høringsprocessen i sommeren 2019 har haft på den nugældende plan?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen forstår bemærkningen således, at der spørges ind til, hvilke ændringer der er foretaget relateret til udvidelsen af B1 Ammendrup, som konsekvens af høringssvar modtaget i forbindelse med partshøringen af forslag til udlæg af nye interesseområder, udtagning af eksisterende graveområder og miljøgennemgange af forslag til nye graveområder, som blev gennemført i foråret 2019. Alle indkomne høringssvar til høringen i foråret 2019 samt regionens bemærkninger til dem kan findes i høringsnotatet, som er offentligt tilgængeligt via regionens hjemmeside. Det fremgår af regionens bemærkninger i høringsnotatet, hvilke forhold der er blevet inddraget i den videre udarbejdelse af råstofplanen. <br><br>Det kan fremhæves, at en del af høringssvarene vedr. forslaget til udvidelse af B1 Ammendrup omhandlede gener ved nærhed til beboelse og beskyttede diger, som også efter regionens vurdering udgjorde en mulig væsentlig påvirkning, og som blev undersøgt yderligere i miljøvurderingen. På baggrund af miljøvurderingen er der fastsat forudsætninger for udvidelsen som afværgetiltag for påvirkningen af naboer og det beskyttede dige.

Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Hvor mange borgere er via e-boks blevet delagtiggjort i regionens planer?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har udsendt orientering om høring af Forslag til råstofplan 2016/2020 til ca. 1100 parter. Dertil kommer ca. 100 interesseorganisationer, myndigheder og øvrige interessenter.

Udsagn

Afsender: Tine Herbst

Kvalitet af grus. Spørgsmålet er om den kvalitet grus der i området Ammendrup B1 står mål med de problemer og gener det vil give for beboerne, økonomien og naturen!!!<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der findes fyldsand i området. Der er generel mangel på råstoffer i Region Hovedstaden, og kun få steder er der ikke moræneler i overfladen. Fyldsand anvendes til fx nedlægning af rør eller ved vejanlæg. Der er således behov for råstofferne i Nordsjælland til f.eks. udbygning af Helsinge eller Hillerød.

Udsagn

Afsender: Øivind Kaas-Larsen

Baunehøj har på et lille areal stort indhold af råstoffer. Derfor ser jeg en fordel i at grave her og så på den måde komme beboerne i Høbjerg lidt i møde ved ikke at grave for tæt på beboelserne der.<br>Og jeg har ingen indsigelser i den henseende.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. <br>For at afværge gener for beboerne tæt på graveområdet i Landsbyen Høbjerg tidsmæssigt, udlægges området med en forudsætning om, at der i gravetilladelser for området, stilles vilkår om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod byen på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje: 10 i råstofplanen.

B1 Ammendrup - Menneskers Sundhed


Udsagn

Afsender: Dave Pearson

The document claims “there will be no significant impact on human health”. It then goes on to state “Raw material extraction causes noise and dust, which can have a health impact on the nearest neighbors.” contradicting the claim. It goes on to describe how it is possible (but does not guarantee) that the permit for extraction can seek to limit dust and noise, and directs the reader to a description of the legal limits that apply. It does not appear that these limits are enforced and it is clearly described that only one gravel pit in Region H has any<br>measurement taking place.<br>The claim of “no significant impact” rests on a chain of imagined events - the extraction permit has limits set within it, then the extraction company implements the measures to comply with the limits, and then there is measurement and enforcement of the limits made by the appropriate authority. One doesn’t have to be a cynic to imagine that that which cannot be measured will not be complied with. Region H cannot wash its hands of its responsibility to ensure that the sites selected will be operated in a safe manner - by selecting a site so close to houses, and with no expectation that there is a regulatory regime that enforces any environmental controls, it is putting several families directly at risk of unacceptable noise and dust.<br>The report does not mention other sources of health issues, for example the mental health impact of the selection of the pit. For everyone living in the proximity of the pit, this action by Region H is a source of stress and anxiety. As the assessment states “The surrounding residential properties, on the other hand, can be expected to decrease in value in the period from the time the area is laid out as an excavation area and until the extraction is completed.“. Putting to one side for a moment the ludicrous accompanying conclusion that there “no risk of a significant impact “ from this, the fact that dozens of families are placed in a situation where their most important asset has had an immediate and very significant loss in value, and is rendered unsellable is totally ignored. All the neighbours of this site will now have to make changes to their life plan - which will cause significant stress and anxiety. The duration of the extraction will be decades - possibly beyond the actual lifespan of those blighted by this Region H decision. It can be noted that the proposal includes no support for the neighbours of any kind. “It is the region's assessment that there will be no significant impact on outdoor life or recreational interests.”. The report does not mention the cycleway that runs adjacent to the proposed gravel pit, or assess if there is a risk to the users of the cycleway from the industrial activity taking place in the pit - either noise, dust or the possibility of accidents occurring between machinery operated in the pit and users of the cycle lane. No mention is made of a need to keep the cycle lane open - it is a key route between Hillerød and Tisvilde - or if the activity in the pit will cause it to be closed forcing cyclists onto the road. If the cycle lane is closed by the development no assessment is made of the additional risks cyclists, runners etc will face by being forced to use the road. This is a significant gap in the report which must be investigated before a decision is taken.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen vurderer, at der er muligt gennem fastsættelse af vilkår i tilladelser til råstofindvinding og håndhævelse af disse vilkår, at sikre, at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten samt de af miljøstyrelsen fastsatte vejledende grænseværdier for støj. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, etablering af læhegn. Regionen har hjemmel til at få påvist, om de fastsatte grænseværdier overholdes, og til at håndhæve vilkår stillet i tilladelsen til indvindingen, såfremt der sker overskridelse.<br>I høringssvaret formuleres desuden en bekymring for en indirekte påvirkning af menneskers sundhed i form af eksempelvis stress og angst. Regionen vurderer, at det ikke er muligt, på et videnskabeligt grundlag, at foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang planen indirekte påvirker menneskers sundhed. Det er meget subjektivt og under indflydelsen af en lang række andre faktorer og dette er vanskeligt både at kvantificere og kvalificere. Vurderingen beror derfor på en vurdering af øvrige miljøparametre, såsom støj, vibrationer, luftgener, påvirkning af landskab og friluftsliv, som råstofindvinding i de planlagte graveområder kan medføre. <br>Regionen forventer ikke en påvirkning af rekreative værdier som eksempelvis den cykelsti, der er beliggende nord for den foreslåede udvidelse, da indvindingsaktiviteterne er begrænsede til arealerne indenfor det foreslåede graveområde.

Udsagn

Afsender: Eva Frese

De sidste mange år, har de kommunale myndigheder gjort sig store anstrengelser,<br>for at skabe deciderede industriområder, adskilt fra beboelsesområder. Formålet er at undgår tidligere tiders fejltagelser med støv, røg og farlige stoffer, i nærheden af boliger. Man har lavet store indsatser for at begrænse farlig røg med filtre,<br>trafiksikring for tung transport osv.<br><br>De gamle industrier, som ligger tæt på beboelsesområder, forsvinder stille og roligt<br>pga. de hårde miljøkrav der stilles. Det virker derfor fuldstændig uforståeligt, at når<br>det drejer sig om råstoffer, så er man upåvirket af borgernes risiko for at blive syge<br>af den industrielle aktivitet, så tæt på boliger. Det bliver snæver økonomi og<br>offentlige arbejder, som vejer tungest. Andre initiativer, som havde haft samme<br>påvirkninger som råstofgravning, ville have udløst et stort nej fra det offentliges<br>side.<br><br><br>Set i lyset af, at man forventer at kunne grave 0,3 mio. m3 mod et overskud på 8 mio. m3, så står gravning på dette område ikke mål med de nævnte forhold i<br>Råstoflovens §3, hvor det beskrives, at man skal lægge vægt på<br>råstofressourcernes omfang, kvalitet, udnyttelse og tilgodese erhvervsmæssige<br>hensyn – råstofressourcen er af ringe omfang og kvalitet, og man må sige, at de <br>erhvervsmæssige hensyn er tilgodeset i rigeligt omfang med den nuværende<br>grusgrav, som har fået yderligere forlængelse i 10 år.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Indvinding af grus er nødsaget til at foregå hvor ressourcerne findes. Indvinding kan dermed ikke på samme måde planlægges i særlige industriområder. Med råstofplanen fastlægges netop en langsigtet plan for, hvor råstoffer skal indvindes i fremtiden. <br><br>Indvinding af grus kan medføre påvirkninger af de nærmeste naboer i form af øget støjudbredelse og stigende tung trafik. Indvinding af råstoffer medfører ikke risiko for forurening, da der ikke anvendes kemikalier eller lignende. Indvindingen kan sammenlignes med almindeligt anlægsarbejde med kørsel af lastbiler. Der stilles altid krav til opbevaring af bl.a. olie og diesel. <br><br>Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det fornuftigt at der indvindes råstoffer i flere i kommuner, så råstofferne ikke skal transporteres så langt. Samtidig er det er god ide, at hele ressourcen medtages, når der først er etableret en råstofgrav.

Udsagn

Afsender: Marie Louise Qvist

Sundhedstilstand: påvirkning fra støj, støv og vibrationer skønnes iflg. Regionens bilag ikke at blive væsentlige. Undertegnede anfægter dette synspunkt, da der allerede er uacceptable gener i form af alle tre parametre i forbindelse med det nuværende anlæg, der tillige ligger længere væk end det foreslåede. Se endvidere punkterne ‘grundsvandsforhold’, ‘støj og vibrationer’ samt ‘trafikafvikling’.<br><br>luftforurening: det skønnes i bilaget, at udvidelsen ikke vil medføre øgede emissioner af støv. Støv er allerede en gene i forbindelse med eksisterende graveområde, både i forbindelse med gravning og med transport, og undertegnede anfægter således denne vurdering, da den foreslåede udvidelse kommer tættere på beboelse og vil bevirke øget aktivitet pga. større volumen og dermed øget luftforurening fra både gravning og transport.<br><br>emissioner fra eventuel trafik til og fra område: at anvende ordet ‘eventuel trafik’ er i sig selv misvisende jvnf. ovenstående punkt. Den forventede øgning af trafik i forbindelse med transporten af råstofferne forventes iflg. Bilag 1 kun at have betydning på lokalt niveau. På ‘lokalt niveau’ er landsbyen allerede belastet af tung trafik fra eksisterende udgravning, som medfører gener på bade støj-, støv- og vibrationsniveau. At forslaget vurderer, at eftersom påvirkningen af mennesker kun foregår i landzone og derfor ikke anses for at være væsentlig, er en direkte uforskammethed.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene. <br> <br>Regionen anerkender, at støv fra indvinding kan påvirke naboer. Regionen har på den baggrund indledt et projekt, der skal afdække de sundhedsmæssige konsekvenser heraf. Dette projekt skal være med til at afdække problematikken og forbedre afværgemulighederne på området. <br><br>Hvad angår bemærkninger om gener som følge af øget aktivitet, så skal det bemærkes, at en udvidelse af graveområdet ikke i sig selv medfører øget påvirkning i form af støv, støj og vibrationer. Påvirkningen hænger i høj grad sammen med, hvor store mængder råstoffer, der bliver gravet og ikke med graveområdets areal. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være en påvirkning i form af længere varighed af råstofindvindingen som følge af en udvidelse.<br><br>Bemærkninger vedr. luftforurening og emissioner omhandler gener fra støv, støj og trafik, og der henvises til svar på disse ovenfor samt under trafikale forhold.

Udsagn

Afsender: Tine Herbst

Helbred, støv og støj.<br><br>De helbredsmæssige konsekvens for beboerne i Høbjerg kender vi jo ikke endnu, men med de støv mængder der er i luften kan på ingen måde være godt for helbredet, og slet ikke for de familier her bor med småbørn som leger ude.<br>Den støj der er fra eksisterende grusgrav har vi på alle hverdage, hele dagen.....


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

B1 Ammendrup - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Dave Pearson

C. Air<br>The assessment states “It is the region's assessment that there is no risk of significant impact on the environment in the form of emissions from traffic to and from the area. Transport of raw materials from the area can lead to an increased amount of heavy traffic in the local area, which will cause an increased emission. The impact is assessed to be very local, and as the transport primarily takes place in the rural zone, the impact on people is<br>assessed to be limited and not significant. The issue is not considered to have any significance other than at the local level.”.<br>This is either a simple case of the report being a poorly reviewed cut and paste job or that the writers of the report would actually like to have their cake and to eat it at the same time.<br>It is not logically possible to draw the conclusion that there is no risk of impact from traffic, and at the same time state that there will be an increased amount of heavy traffic. It is obviously the case that there will be significant extra heavy traffic, and that this will have significant impact on the residents nearby. Perhaps Region H believes the residents near the proposed development are “not significant”, if this is the case, then Region H is mistaken.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er regionens vurdering, at der ikke vil forekomme en væsentligt øget trafik - heller ikke i lokalområdet - idet der er tale om udvidelse af en eksisterende råstofgrav. <br>Regionen vil i forbindelse med en eventuel ansøgning om tilladelse til råstofindvinding indirekte kunne regulere mængden af tung trafik i forbindelse med en vurdering af hvor mange tons råstoffer, der kan indvindes årligt. Det vil blive vurderet, om der skal gives tilladelse til en større indvinding end den igangværende eller om niveauet ikke bør overskrides.

Udsagn

Afsender: Dave Pearson

E. Socio-Economic Effects<br>“The property / property covered by a designation for the excavation area can be expected to increase in value. The surrounding residential properties, on the other hand, can be expected to decrease in value in the period from the time the area is laid out as an excavation area and until the extraction is completed. After that, the properties are likely to increase in value again.The situation has not been investigated further, partly because a quantification of property value loss would be fraught with great uncertainties, and because it would be difficult to rely on an assessment on this basis. “<br>This appears to be deliberately vague in order to avoid Region H acknowledging the consequences of its own actions, and it simply isn’t true. It is straightforward arithmetic to estimate the impact for both the recipient of Region H’s largesse, and the victims of this project.<br>The excavated area contains 0.31 million cubic meters of gravel and sand. The<br>current price of 1 tonne of sand at “jem og fix” is around 900 DKK. Assuming retail margin, transport network, cost of extraction account for 50% of this then Benny Rasmussen, or whoever is given an extraction license will receive a windfall of 0,31 x 1.000.000 x 450 DKK which is around DKK 140 million. That’s some “increase in value”!<br>On the other hand the nearby householders will not fare so well. There are 40<br>households, many containing families, within the immediate vicinity. Assuming an average house price of DKK 4 million, then the current market value of the<br>neighbouring property is around DKK 160 million. Assuming an impairment directly caused by the gravel pit of 25% (this is probably an underestimate - the real losses will not be known until the householders sell, and that is unlikely with the pit as a neighbour) then these householders have already lost DKK 40 million. In summary, the extraction license holder and landowner will receive over 100 million DKK, whereas the householders stand to lose around half that value without release or compensation. This is an arbitrary confiscation of value that is against any concept of natural justice, and may be in breach of Article 17 of the EU Charter of Fundamental Rights - the right to property: “Everyone has the right to own, use, dispose of and bequeath his or her lawfully acquired possessions. No one may be deprived of his or her possessions, except in the public interest and in the cases and under the conditions provided for by law, subject to fair compensation being paid in good time for their loss.”.<br>Region H is acting outside the EU Charter in this case, it cannot arbitrarily punish some individuals and reward others without compensation.<br>The risk assessment states “In connection with the administration of permits for raw material extraction, the region strives to end the activity on an ongoing basis, so that the impact on the surrounding residents is limited as much as possible in time, and that the areas are treated for purposes that can benefit the local community. “. There is no evidence presented that this is actually the case, and the term “Strives” is a weasel-word legally equivalent to “makes no effort whatsoever”. In any case, this isn’t how things have worked out so far for the poor citizens of Helsinge. Instead of having the current gravel pit close down, the existing workings, though claimed to be “finished” are an utter eyesore; a landscape of neglect and ruin. Instead of striving to close the pit or make any improvement the region is further persecuting the residents with a new adjacent gravel pit. In this instance, the words of Region H stand firmly against reality. If only to regain its self respect the region should cancel its misguided proposal to dig a new gravel pit at “B1 Ammendrup Extension.”.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
I miljørapporten skal der kun foretages en undersøgelse af de miljømæssige indvirkninger på de materielle goder, men ikke den værdimæssige indvirkning. Det vil sige, at der ikke kræves en vurdering af, om projektet vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab der kan forventes.<br>Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Idet der ikke ændres i ejerforholdene for de omkringliggende ejendomme er råstofplanen ikke i strid med artikel 17.<br>Efterbehandlingen af den eksisterende råstofgrav er i gang i den sydlige ende af råstofgraven, men efterbehandlingen er på nuværende tidspunkt ikke godkendt.<br><br><br><br>

Udsagn

Afsender: Dave Pearson

D. Noise and Vibration<br>“It is the region's assessment that there is no risk of significant impact on the environment in the form of noise and vibration. Noise and vibrations from activities associated with raw material extraction may affect the nearest residents in the village of Høbjerg and possibly the scattered homes in the open country, which is adjacent to the excavation area.”<br>Again, either the local householders and families are “not significant” to Region H, or this is a contradiction in terms. In any case, the region is mistaken in its logic and it’s conclusion.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Baggrunden for regionens vurdering er, at Region Hovedstaden som standard fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br>

Udsagn

Afsender: Eva Frese

Jeg knytte følgende kommentarer til forslaget om udvidelse af B1 Ammendrup.<br>Der er mange argumenter for ikke at udvide området helt ind i Høbjerg, og helt op<br>mod Kildevej. Borgerne i Høbjerg har allerede mange gener med den oprindelige<br>grusgrav, og kan nu se frem til yderligere 10 års grusgravning til trods for, at det er<br>anført i Råstofplan 2016 (nu annulleret), at det anslås, at der pr. 2016 kun er en<br>ressource 0,1 mio. m3. Boligerne er usælgelige, og man stavnsbinder folk, som ”må<br>tåle det, af hensyn til samfundets ve og vel”. Allerede i Råstofplan 2007 bliver der<br>angivet:<br>Citat:<br>Råstofkvalitet: Råstofferne er indenfor indvindingsområdet begrænset til Bavnehøj.<br>Kvaliteten er ringe, idet der ikke er fundet grus, og sandet er stærkt silt og<br>lerholdigt.<br>Overjordstykkelse: Der er ingen overjord over forekomsten.<br>Grundvandsforhold: I bakken ligger grundvandet dybere end 17 m.u.t. og ligger<br>dermed under råstofforekomsten.<br>Begrænsninger: Råstofressourcen er en isoleret forekomst, begrænset til en bakke.<br>Reserver: Reserven er på ca. 360.000 m3...<br>Man må stille sig selv spørgsmålet, hvorfor man overhovedet har igangsat<br>råstofgravning i så bynært område, når man anfører, at kvaliteten er så ringe.<br>Grusgraven går som en kile mellem to beboelsesområder – Høbjerg på den ene side, og det nye Ammendrup Park på den anden. Beboerne på den anden side af Kildevej bliver også påvirket i væsentlig grad, af den foreslåede udvidelse. Adgangsvejen til Helsinge, Ramløse, Vejby, Tisvilde osv. bliver et grimt område, som man ikke kan forvente bliver pænt igen før om rigtig mange år.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er mangel på grus i Region Hovedstaden. Det er vurderet at materialerne på området kan anvendes til som anlægs og fyldmaterialer. Det er opgjort at der findes 310.000 m3 inden for det foreslåede område. Den eksisterende grusgrav er næsten færdigudgravet. Det er meget få steder i Danmark der ligger grusgrave uden naboer i nærheden, da hele Danmark er tæt bebygget. <br>Udbygningen af flere byer, anlæg af veje samt nedlægning af fx fjernvarmeledninger kræver anvendelse af sand og grus. Disse aktiviteter foregår også i Nordsjælland. Desværre er det ikke muligt at finde nye område hvor der slet ikke ligger beboelse i nærheden og der er kun få steder i Nordsjælland, hvor jordoverfladen ikke består af moræneler. <br><br>Regionen er bevidst om, at råstofgraven ligger nær Høbjerg og har ført flere tilsyn med råstofgraven de seneste år. Tilsynsnotater fremgår af Region Hovedstadens hjemmeside. <br><br>

Udsagn

Afsender: Flemming Blixt

Det er ganske enkelt urimeligt at borgere der ikke selv har valgt det, skal udsættes for så mange gener. Det er urimeligt at lægge en udgravning så tæt op af et beboet område og vil medføre alt for store konsekvenser både støj og støvmæssigt, såvel som økonomisk hvis disse ejendomme bliver usælgelige <br><br>Det er ikke rimeligt og bør for alt i verden undgås!


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender at der kan være gener for de nærmeste borgere, der bor op til områder hvor der indvindes råstoffer som sand og grus. <br>Graveområdet udlægges med en forudsætning om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod byen på 100 m , skal ske inden for en tidsperioden på 1-2 år jf. råstofplanens retningslinje 10.

Udsagn

Afsender: Jesper F Schmidt

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have overordentligt store menneskelige omkostninger og økonomiske konsekvenser for borgere i Høbjerg og langs Kildevej, da der planlægges at grave 100 meter fra husene i Høbjerg By og 25 meter fra Kildevej. Graveområdet vil være op til en højde af 39 meter. De omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke kan etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Der er i dag ingen mulighed for økonomisk kompensation til påvirkede borgere. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er i forbindelse med udvidelsen stillet en retningslinje for indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod Høbjerg på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje: "Krav ved nærhed til beboelse" - i råstofplanen. <br>Som udgangspunkt etableres råstofgrave med støjvolde omkring. Når først overjorden er afrømmet vil bunden af råstofgraven blive etableret i lavere dybde end det omkring liggende terræn. <br>Der er ifølge råstofloven ikke mulighed for regionerne til at stille økonomisk kompensation i forbindelse med et privat erhvervs indvinding af råstoffer på privat område.

Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have overordentligt store menneskelige omkostninger og økonomiske konsekvenser for borgere i Høbjerg og langs Kildevej, da der planlægges at grave 100 meter fra husene i Høbjerg By og 25 meter fra Kildevej. Graveområdet vil være op til en højde af 39 meter. De omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke kan etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Der er i dag ingen mulighed for økonomisk kompensation til påvirkede borgere. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Indvinding af råstoffer foregår under terræn. Indledningsvist bliver der afrømmet muld, men herefter foregår indvindingen under terræn. Der bliver oftest etableret støjvolde, som sikrer at støjudbredelsen kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. <br><br><br>Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen.

Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Jeg er en af de nærmeste naboer til eksisterende grusgrav i Høbjerg. Jeg vil gerne vide hvilken støj der er tilladt når der udvindes grus. Jeg regner med at de støjvolde der er etableret er for at beskytte de nærmeste naboer mod støj og støv, er det korrekt? Skal alt arbejde der vedrøre grusgraven foregår bag disse støjvolde eller hvordan skal dette forstås? Ved Høbjerg har der gennem et stykke tid nu været en del støj og vibrationer i forbindelse med deponering af store sten. Dette foregår foran støjvolde og lige ind mod beboelse i Høbjerg by. Der er temmelig meget støj og vibrationer forbundet med dette og det kan høres og mærkes selvom vinduer og døre er lukkede. Er dette tilladt?<br>Hvis ikke hvem skal da sørge for at dette bliver bragt i orden?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Indvinding af grus foregår som udgangspunkt inden for støjvoldene. Der kan være særlige forhold i en etableringsfase. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i tilladelserne til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br><br>I forbindelse med de konkrete aktiviteter og overholdelse af vilkår i tilladelsen skal du rette henvendelse til regionens miljøafdeling, team råstoffer på mail eller telefon: <br><br>raastoffer@regionh.dk<br>Tlf. 3866 5000<br><br>Det er også muligt at sende en sikker mail via regionens hjemmeside - se under miljø/råstoffer.

Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Det kom som et kæmpe shock da det gik op for mig at planerne om at udvide eksisterende grusgrav, har den konsekvens at udvidelsen kommer helt op til skel, så den vil starte omkring 70 -100m fra min terrassedør. På nuværende tidspunkt ligger grusgraven et lille stykke væk, men der er dage hvor der er meget støj og den er vedvarende, fra kl.06.00 til 16.00. Så tanken om at den nu skal flytte endnu tættere på helt ubærligt. Jeg bliver meget frustreret over at jeg så i miljørapporten yderligere kan læse dette notat der konkluderer at: <br><br>”På det overordnede plan vurderes det, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af befolkningen ved en vedtagelse af Råstofplan 2016/2020”.<br><br>• Hvem er det der vurderer det?? Har de spurgt os der allerede må tåle og leve med eksisterende grusgrav om vi er af samme opfattelse?? Har de overhovedet været herude og set med egne øje hvilke konsekvenser udvidelsen har for os i Høbjerg?? <br><br>Jeg er fuldstændig med på at det er nødvendigt at grave grus og vi er nogle der så må tåle en vis forstyrrelse i vores hverdag for fællesskabets skyld, det gør vi så allerede nu. Men det er fuldstændig uforståeligt at Regionen så lige mener at det ikke vil have væsentlige påvirkninger af befolkningen her og at vi skal tåle ekstra meget, ved lige at rykke helt op til skel. Det har det. <br><br>Der er dels de miljømæssige konsekvenser så som støj og støv, hvilket vi allerede lever med også er der de økonomiske konsekvenser. Så vidt jeg er orienteret er de miljømæssige vurderinger ikke færdige før 2021 og jeg forstår ikke at man ikke venter med en afgørelse før de vurderinger er klar. <br><br>• Hvilke betydninger kommer det til at have for vores undergrund og vores fundamenter?? <br><br>• Hvem har erstatningspligt i tilfælde af at det har konsekvenser for vores bygninger?? Og hvilken instans skal vurdere det? Det vil jeg gerne have svar på??<br><br>Det er ligeledes uforståeligt at der skal udvides her da dette areal drejer sig om 0,3 millioner m3 sand, der er i det store regnskab, er ret ubetydelig, men har store konsekvenser for mennesker og miljø. Ammendrup udvidelsen bør sløjfes under henvisning til Råstofloven paragraf 3<br><br>Så er der de økonomiske konsekvenser. Der står i miljørapporten at: <br><br>”Omkringliggende ejendomme vil til gengæld risikere et tab af ejendomsværdi i den periode råstofindvindingen foregår”. <br><br>Det er virkelig svært at accepterer at jeg nu har udsigt til at risikere at blive stavnsbundet til min bolig, den her bolig er min opsparing og den kan pludselig risikere at blive meget mindre værd og dele af min opsparing være tabt. Det er igen næsten ikke til at bære at tænke på. <br><br>• Hvorfor er der ikke økonomiske kompensationer til de beboerne som nu skal tåle endnu mere grusgrav?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Miljøvurderinger udarbejdes ifølge den vedtagne lovgivning (Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter ) og på det relevante planniveau for den aktuelle plan. <br>Region Hovedstaden fører tilsyn med driften af den aktuelle råstofgrav og overholdelse af vilkårene i den. Såfremt borgerene oplever gener og overskridelse af vilkår, er de velkomne til at henvende sig til regionen på mail eller telefon. <br><br>I forbindelse med forslaget om udvidelse af graveområdet er der opstillet en retningslinje for indvinding nær beboelse. Indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod Høbjerg på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje i råstofplanen, så påvirkning af naboer minimeres. <br>Udvidelsen af råstofområdet betyder ikke at der vil kunne indvindes helt nær Høbjergvej. Der vil som udgangspunkt blive etableret en afstandszone med støjvolde og ligende. <br>De eksisterende områder i råstofgraven vil løbende blive efterbehandlet, så det forventes ikke, at den årlige indvinding vil stige. <br><br>Det vurderes ikke, at råstofindvinding med en afstand på 100 m medfører konsekvenser for bygninger. <br><br>Det er afgørende at den ressource, der er påbegyndt indvundet i en råstofgrav færdiggraves. Det betyder, at der skal etableres færre råstofgrave. <br><br>Der er ifølge råstofloven ikke muligt for at myndighederne, at kompensere naboer til råstofgrave.

Udsagn

Afsender: Lars Herbst

B1 Ammendrup udvidelse.<br><br>Nu må det snart slutte. I 14 år har vi beboere i Høbjerg og omegn, måtte leve med støj, støv og tung trafik fra den eksisterende grusgrav i Høbjerg.<br>Man havde håbet dette ophørte i 2016, men nu vil man udvide, og rykke graveområdet tættere på Høbjerg By og beboelserne langs/nord for Kildevej.<br><br>Hver eneste dag minder støj, støv og trafik, os om at man er nabo til en grusgrav. Men udover disse gener er vi også bevidste om at vi bliver mere, og mere stavnsbundet til vores ejendomme, da de bliver umulige at sælge, og værdien falder væsentligt.<br><br>Udover de menneskelige konsekvenser så vil udvidelsen ødelægge biodiversiteten for plante-og dyrearter, en del af dem er truede, såsom: Agerhøns, digesvaler, engsnarre, køllesværmer.<br><br>Det vil gøre området til et ørkenlandskab hvor vores, i forvejen trængte insekter ikke vil kunne eksistere, og derved rykke hele den sårbare balance i området.<br><br>Det vil ALDRIG blive attraktivt at leve ved en grusgrav, eller at se, og høre på en grusgrav.<br><br>Den samfundsmæssige værdi af at udvinde 0,3 mill. m3 sand, og grus fra Ammendrup udvidelsen, står ikke mål med de menneskelige, natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale, eller økonomiske omkostninger for beboerne i området.<br><br>Derfor bør udvidelsen sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund, dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br><br>Flere af de nævnte dyrerarter findes netop på området på grund af råstofindvinding, så som digesvaler, der bygger reder i skrænterne. <br><br>Der mangler råstoffer til anlægsarbejde i Region Hovedsagen til større anlægsopgaver, og der tilføres årlig flere mio. m3 fra Region Sjælland. Det er samfundsøkonomisk en god ide, at råstofferne indvindes nær forbrugsstedet, så vidt muligt.

Udsagn

Afsender: Lars Herbst

Udvidelsen bør tages ud af forslaget, da den samfundsmæssige værdi af udvindingen ikke står mål med de natur, og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale, eller menneskelige og økonomiske omkostninger, som både Høbjerg by, nærområdet og indkørslen til Helsinge/nordkysten vil blive påvirket negativt af. <br>Råstofferne i dette område betegnes som dårlig kvalitet udfra Råstofplan 2007. Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er generel mangel på råstoffer Region Hovedstaden. <br>Overalt hvor der indvindes råstoffer kan der være en påvirkning, i større eller mindre grad på en række natur og miljømæssige forhold som som natur, trafik, kulturarv og naboer. <br>Opgørelsen af råstoffer fra Råstofplan 2007 lægges ikke til grund for planlægningen i råstofplan 2016/2020.<br>

Udsagn

Afsender: Lene Moesby

Udvidelsen helt op i byen baghaver og ganske få meter fra folks terrassedøre til kunne bidrage med samlet 0,31 mio. m3 mod et allerede planlagt overskud på 3,6 mio. m3. Hvad skal det så til for? Hvordan er det i overensstemmelse med den altid nævnte §3 i råstofloven?<br><br>Jeg forstår at de "få" beboere i området ingen vægt har mod hele landets befolkning som er den sociale omkost der skal vurderes, dog har Regionen opsat måle udstyr og sat et forskningsprojekt igang for at få bedre forståelse for hvor meget en grusgrav støver og larmer. et forsøg der skal kvantificere generne for naboer til en grusgrav. Resultaterne fra det studie er dog ikke klar før efter beslutningsprocessen om denne udvidelse er kørt. Samt den tager udgangspunkt i en grusgrav på flere hundreds meter afstand, ikke lige klods op og ned af ens terasse i baghaven.<br><br>Men vi få mennesker der er direkte naboer, sammen med vores natur, sammen med vores rødlistede truede dyrearter, sammen med områdets fredede diger, sammen med de store økonomiske konsekvenser, sammen med alle de huller der er i miljørapportens arbejde og ubesvarede spørgsmål som kommer hvis man faktisk går i detaljen med arbejdet må være noget der kan få en eller form for sund fornuft cost/benefit vurdering til at gentænke dette forslags berigtigelse.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er generel mangel på grus i regionen, hvorfor også mindre graveområder bliver udlagt for at opnå forsyningskravet på 12 år. <br><br>Ammendrup udvidelsen er foreslået udlagt med en forudsætning om at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod Høbjerg på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, for at mindske genen for beboere.<br><br>Derudover har regionen fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund, dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding.<br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br><br>Der er foretaget en miljøvurderning af forslaget om udvidelse af området. Det er desværre ikke muligt at finde områder i Danmark med en råstofressource, uden der er boliger, natur, kulturarv eller lignende i nærheden.

Udsagn

Afsender: Lene Moesby

Udvidelsen betyder at mit hus bliver sluttet tæt om af grusgrave på 2 sider, den 3 er Høbjergvej, så der er ikke meget tilbage. Udvidelsen inkluderer at bortgrave Baunehøj som er 41 m høj.<br>Hvordan forestiller Regionen en 1,5 m høj støv/støj vold virker mod en høj på 41m? Alternativt, skal der anlægges volde høje nok på flere meter? så vi spærres inde i et krater i eget hus omringet af volde højere end vores hus? Som direkte nabo over 16m lavere nede kan det kun give en så voldsomt forringet luftkvalitet, at jeg er stærkt betænkelig ved at lade min søn lege i vores have gennem hans opvækst.<br>Ligeledes har vi idag en naturlig støj barrierer for trafikken på Kildevej - vores genetablering og forbedrede natur oplevelse efter bliver så endnu mere billarm. Det er klart at se den forskønnende effekt i det. Punkter som den nuværende miljørapport på ingen måde tager stilling til.<br><br>Regionen har opfundet et nyt koncept omkring aktiviteter tæt på bebyggelse/ beboere, prisværdigt, men til hvilket formål? Vi står også med en lovgivning der i dag kun "tillader" aktive grusgrav i 10 år. Disse 10 år kan så forlænges til 10 nye år med hver plan hvert fjerde år, så virker det ret hult at skulle tro på der indenfor 100 m graves og udbedres inden for 1-2 år. De 1-2 år forlænges jo blot også igen og igen. Og hvad er 100 m? fra skel kant, fra støj/støv volden? på toppen af volden? fra bunden af volden? ind mod grusgraven? ud mod husene? fra fundamentet på mit hus? det er så utydeligt at der ikke er nogen mulighed for at se det faktisk kan blive overholdt.<br><br>Den nuværende grusgrav har ikke formået at lave en eneste re-etablering siden de startede. Den har heller ikke formået at holde sig til gravetilladelsens krav for hvor der må være gravesøer, hvor store områder må være aktive ad gangen eller bort pumpning af grundvand, eller dumpning af byggeaffald i grusgraven, eller gravning udenfor tilladt område, eller, eller, eller... Der er ingen konsekvens. Potentielt et par få bøder at ubetydelig størrelse, men overordnet set - ingen konsekvens. Tilladelsen bliver rettet til ved hver fornyelse, dispensationer gives ivrigt, tidligere ulovlig arbejde i grusgraven gøres lovligt med de nye tilladelser - og det er sket igen og igen.<br><br>Pointen er - der er ingen konsekvens, så derfor lyder det så hult at vi skal tro der vil være nogen konsekvens ved denne nye "Krav ved nærhed til bygninger og sammenhængende bebyggelse" At udvinder kommer til i udvidelse at "gøre som han skal, for det skal han" som der blev nævnt ved et borgermøde.<br>Grusgravens historik er på ingen måde brugbar som evidens fik vi at vide i sidste runde borgermøder, og det er udvinders lovlige ret der gør at vi ikke engang som naboer har en process til at sikre det i det mindste ikke bliver den samme udvinder som også får tilladelsen til udvidelsen.<br><br>Denne lovgivning og process er et bæst - og indtil videre virker det så tosset at denne udvidelse overhovedet er i spil. <br><br>Grus/sand der af Regionen selv tidligere er vurderet til ikke kan bruges fordi der for ringe kvalitet, mængder der er så små at det nu er konstateret at de endda lander ind i et tænkt overskud, så der slet ikke er brug for det heller. <br>At det her er nød til at gå gennem hele processen og skabe så megen ødelæggelse inden første spadestik overhovedet er gjort er mig en gåde. Her burde Regionens administration i min optik faktisk læse ind i lovgivningen og slet ikke lade det gå så langt at det nu er med i den politiske process.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Graveområdets udstrækning er ikke ensbetydende med udstrækning af en tilladelse til at indvinde råstoffer. Råstofindvinding foregår typisk etapevis og kan tilrettelægges således, at der ikke foregår samtidig indvinding i forskellige etaper, som påvirker de samme naboer (se evt. retningslinje 4. Krav til graveplan). <br><br>Regionen medgiver, at der er en kommunikationsudfordring, hvad angår varigheden af råstofindvinding. Tidsbegrænsningen i tilladelser fastsættes i henhold til råstoflovens § 9, stk. 1: "Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode." <br>Ved udløb af en 10-årig tilladelse vil der kunne meddeles en ny på samme areal eller på et nyt areal inden for samme graveområde, såfremt der fortsat er en råstofforekomst at indvinde. Den 10-årige tidsbegrænsning for en tilladelse er altså fastsat i råstofloven, hvorimod retningslinje 10 i råstofplanen om skærpede krav nær samlet bebyggelse kan tilpasses den konkrete tilladelse, herunder varigheden. Med retningslinje 10 sigtes der på at begrænse den tidsmæssige udstrækning, når der skal graves inden for 100 m fra samlet bebyggelse. Det er regionens praksis, at regne afstand til en støjvold fra den ydre fod af denne og til den nærliggende boligs skel. <br><br>Såfremt der konstateres overskridelser af en gældende tilladelse opfordres man til at rette henvendelse til Region Hovedstaden. Regionen fører jævnligt tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden. Endvidere kan regionen bemærke vedr. den konkrete råstofgrav, at indvindingen i den sydligste del af graven er afsluttet, og der er gennemført en del efterbehandling, som dog ikke er endeligt afsluttet. <br><br><br>Efterspørgslen på råstoffer i alle kvaliteter i Region Hovestaden er stigende, og tidligere udlagte arealer bliver løbende tømt for råstoffer og skal således erstattes med nye udlæg. Efterhånden som markedet udvikler sig kan det blive erhvervsmæssigt interessant at indvinde råstoffer på lokaliteter, som ikke tidligere har været rentable.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Her erkender man fra Regionens side, at man ikke er færdige med miljøvurderingen. Derfor bør dette område udgå af planen.<br>Man har ikke nogen steder taget højde for den miljøpåvirkning, der vil gælde for beboerne på den anden side af Kildevej eller den nye Ammendrup udstykning, men er kun i gang med at undersøge forholdene for Høbjerg By.<br><br>Støv og støjmåleprogrammet blev opstartet i februar 2020 og forventes afsluttet i første kvartal af 2021. Altså efter forventet godkendelse af Råstofplanen 2016/2020. Beboerne lider allerede i dag af gener fra den eksisterende grusgrav. Der er lige givet yderligere 10 år til at grave, selv om man gang på gang overtræder reglerne.<br>Vi går ud fra, at så skal der en ny høring ved en ny plan i 2024. Hvis man ikke imellem tiden har opgivet området pga. miljøvurderingerne eller fordi Gribskov Kommune i mellemtiden har udset andre planer med området.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Forslaget om udvidelse af graveområdet ved Ammendrup er omfattet af miljøvurderingsloven fordi det er en nyt område. <br>Miljøvurderingen skal ifølge miljøvurderingslovens §12 Stk. 2 indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb.<br><br>Der vil ikke i forbindelse med udpegning af graveområder blive vurderet konkrete støjforhold. Støv- og støjgenere vurderes i forbindelse med en konkret tilladelse. der etableres som oftest støjvolde, så det sikres at Miljøstyrelsens vejledende værdier for støj fra virksomheder kan overholdes. <br><br>Støvprojektet der igangsat ved Ammendrup har til formål generelt at belyse hvilke koncentrationer af nedfaldsstøv og svævestøv der er ved grusgrave, samt hvilke muligheder der er for at afværge påvirkning af omgivelserne fra svævestøv.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have overordentligt store menneskelige omkostninger og økonomiske konsekvenser for borgere i Høbjerg og langs Kildevej, da der planlægges at grave 100 meter fra husene i Høbjerg By og 25 meter fra Kildevej. Graveområdet vil være op til en højde af 39 meter. De omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke kan etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Denne udvidelse vil give en uskøn ankomst til Helsinge By de næste mange år. Det vil være gøre, at færre har lyst til at bosætte sig i Helsinge, og derfor påvirke huspriserne og muligheder for at sælge de nye udstykninger. Det vil påvirke Gribskov Kommunes økonomi, hvis salget af de nye udstykninger ikke finder sted. <br>Der er i dag ingen mulighed for økonomisk kompensation til påvirkede borgere. <br>B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Såfremt området udpeges og der søges om tilladelse afskærmes graveområder ofte af støjvolde. Kun ved igangsættelse og afrømning af jord foregår indvindingen i overfladen. Herefter vil maskiner og sortering foregår under terrænoverfladen så støjudbredelsen dæmpes. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br><br> Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br><br>Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen.

Udsagn

Afsender: Marie Louise Qvist

Påvirkning af socioøkonomiske forhold: Det forventes i rapporten, at værdien af de berørte beboelsesejendomme vil falde frem til indvindingens afslutning. Projektet er alene af denne årsag uacceptabelt for undertegnede som en af de nærmeste naboer til den nordøstlige del af det foreslåede udvindingsområde. Endvidere skønnes det i Bilag 1, at værdien ‘sandsynligvis’ vil stige igen efterfølgende. ‘Sandsynligvis’ er uacceptabel sprogbrug i forbindelse med en vurdering af følgevirkninger. Og idet der ikke kan redegøres for hvornår perioden ophører risikerer matrikelejerne i Høbjerg med andre ord af økonomiske årsager at blive stavnsbundet til deres ejendomme, dvs. teknisk insolvente, i en udefinerbar periode på måske flere årtier, hvilket er ikke bare er uacceptabelt, men også uhørt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. I det aktuelle graveområde, er der på nuværende tidspunkt en aktiv råstofgrav, hvorfor regionen ikke har forventning om at der i den konkrete situation vil ske et fald. Formuleringen med, at der sandsynligvis vil ske en ændring efter endt indvinding, skal begrundes i, at kvantificering både af et værditab og en efterfølgende værdistigning er behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf.<br>Forholdet vurderes ikke yderligere, da regionen forholder sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn

Udsagn

Afsender: Martin Borg Lauritzen og Jeanette Nowack Lauritzen

Vi er meget bekymrede over den tænkte udvidelse af nuværende grusgrav ved Pibe Mølle.<br>Vi er bosat på Pinusvej og er i forvejen meget berørte af den øgede larm fra Kildevejen. Da vi købte huset i 2002 kunne vi stort set ikke høre bilstøj. Nu er vi meget plagede af den evindelige larm af tæt trafik på den stærkt befærdede Kildevej.<br>At der så yderligere er planer om udvidelse af nuværende grusgrav ved Pibe Mølle, som vil give endnu større støj- og støvproblematikker, tung og øget trafik, er vi meget i mod!!!<br>Endelig er vi fortvivlede over den værdiforringelse en udvidelse vil have for vores bolig.<br>Vi skal kærre om naturen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Trafikken i hele Nordsjælland har generelt været stigende de sidste 10-20 år.<br> <br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. <br><br>Ressourcen i den nuværende grusgrav er næsten færdiggravet, hvor en udvidelse af graveområdet ikke vil betyde større årlig indvinding, men afslutning og efterbehandling af den eksisterende grav. <br>Regionen må ikke i forbindelse med vurderingerne tage hensyn til ejendomsværdierne.

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Den megen tunge trafik genne Høbjerg samt andre forhold omkring den eksisterende bynære Ammendrup grusgrav skaber allerede voldsomme gener for folk i Høbjerg. Disse gener omfatter skader på bygninger hvoraf mange af husene er fra 19tallet og står på syldstensfundamenter. Adskillige huse har fået revener i murene og sætningsskader pga. den tunge lastvognstrafik igennem landsbyen. Dertil kommer svævestøv som internationale studier har vist kan være kræftfremkaldende, støj og vibrationer fra maskinel, der påvirker folks fysiske og psykiske velbefindende. Alle disse gener må forventes at øges kraftigt hvis B1 Ammendrup Udvidelsen bliver en realitet idet denne så rykker betragteligt nærmere folks huse – helt op til 100 meter fra husene i Høbjerg og kun 25 meter fra Kildevej og dermed tættere på de huse der ligger på den anden side af Kildevej. Yderligere skal det nævnets at Baunehøj i B1 Ammendrup Udvidelsen har en højde på 39 meter hvorimod de omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke kan etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Der kan derfor forventes støv og støjgener langt ind over Helsinge by. Yderligere er der de økonomiske og psykiske helbredsmæssige konsekvenser af den tabte ejendomsværdi og følelsen af at være stavnsbunden i boliger, der ikke kan sælges pga. planerne om B1 Ammendrup Udvidelse og slet ikke hvis disse realiseres. Det er helt igennem uacceptabelt at lovgivningen ikke giver mulighed for kompensation til naboer på lige fod med naboer til vindmøller, el-ledningsmaster og lignende. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Som nævnt er den tunge lastvognstrafik fra den eksisterende Ammendrup grusgrav i gennem Høbjerg til stor gene for beboerne i Høbjerg og denne gene vil forventeligt stige hvis B1 Ammendrup Udvidelsen realiseres. Omvendt vil afvikling af den øgede lastvognstrafik trafik syd forbi Pibemølle og Ree golfbaner have store negative konsekvenser for den rekreative værdi af dette landskab samt føre til trafikale problemer på de snævre veje i dette område. Endelig vil den yderligere tunge trafik på den allerede overbelastede Hillerød landevej og motorvej have store omkostninger i form af spildtid i transport for pendlende borgere i store dele af Nordsjælland. Disse omkostninger bør sammen med andre omkostninger afvejes mod værdien af den tilgængelige råstofressource – herunder det forhold at der tale om at udvinde 0.3 millioner m3 sand fra B1 Ammendrup Udvidelsen når der er et overskud på 8 millioner m3 sand i udkastet til Råstofplan 2016/2020. Den samfundsmæssige gevinst ved B1 Ammendrup Udvidelsen står dermed ikke mål med de natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale eller menneskelige og økonomiske omkostninger. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den nuværende råstofgrav ved Ammendrup er ved at være færdiggravet. En evt. ny tilladelse betyder derfor ikke øget trafik, men at indvindingen flyttes rundt inden for området. I forbindelse med en tilladelse fastsættes som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. <br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Jeg observere, at regionen ikke fremlægger endelig miljøvurderingsrapport for B1 Ammendrup udvidelsen, og at der for nuværende kun er igangsat undersøgelse af forholdene for Høbjerg By. Støv og støjmåleprogrammet blev påbegyndt februar 2020 og forventes ifølge korrespondance med Regionens sagsbehandler (dokumentation kan eftersendes) afsluttet i første kvartal af 2021 - altså efter forventet godkendelse af Råstofplanen 2016/2020. Specielt er påvirkningen af støj og støvgener i Helsinge by på den anden side af Kildevej i forbindelse med højdeforskelle og en afstand på 25 meter til Kildevej og mindre end 100 meter til samlet bebyggelse i Helsinge By ikke vurderet. Ifølge Miljøvurderingsloven, der blev vedtaget ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal der screenes i henhold til kriterierne i bilag 3 (Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1) og efter miljøvurderingslovens § 7 udarbejdes en miljøvurdering, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges, beskrives og vurderes. Jeg henviser i den forbindelse til Miljø og Fødevareklagenævnet afgørelse af 20. december 2019 vedr. råstofplan 2016, der lægger vægt på at miljøvurdering skal foretages allerede ved udpegningen, og at det skal være muligt for de hørte parter at forholde sig til miljøvurderingens endelige resultater i høringsprocessen. Dette er ikke tilfældet her og må betragtes som særligt uacceptabelt i betragtning af B1 Ammendrup Udvidelsens bynære placering og den store risiko for trafikale konsekvenser. Den nævnte afgørelse førte som bekendt til at Råstofplanen 2016 ophævedes og hjemvistes til fornyet behandling i regionen. Hvis B1 Ammendrup Udvidelsen inkluderes i Råstofplanen 2016/2020 vil dette tilsvarende blive påklaget Miljø og Fødevareklagenævnet hvilket vil føre til yderligere forsinkelser af Råstofplanen 2016/2020.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
De konkrete målinger foretaget i forbindelse med det igangsatte støvprojekt, er ikke en del af af miljøvurderingen af forslag til Råstofplan 2016/2020. Støvprojektet har til formål, generelt at belyse omfanget af respirabelt støv fra grusgrave, samt støvgener og afværge i øvrigt. Resultaterne vil blive brugt i Regionens videre arbejde.<br><br>Regionen har udarbejdet en miljørapport for udvidelsen af Ammendrup, der opfylder miljøvurderingslovens § 12, stk. 2: <br>Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb.<br><br>Miljø- og fødevareklagenævnes afgørelse omhandlede en generel praksisændring iforhold til miljøvurdering af interesseområder, og har dermed ikke relevans for Ammendrup.<br><br>

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Jeg vedhæfter her udtræk af underskriftsindsamlingen - "Stop planerne om en grusrav ved indgangen til Helsinge", Der er 265 undeskrifter på vedlagte skrivelse med følgende tekst:<br><br>Jeg skriver hermed under på, at den samfundsmæssige værdi af at udvinde 0.3 millioner m3 sand fra B1 Ammendrup Udvidelsen ikke står mål med de natur- og miljømæssige, kulturhistoriske, trafikale eller menneskelige og økonomiske omkostninger når der er et overskud på 8 millioner m3 sand i udkastet til Råstofplan 2016/2020. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have natur- og miljømæssige konsekvenser, der inkluderer ødelæggelsen af habitat for rødlistede og på anden vis sårbare arter inkl. seksplettet køllesværmer, engsnarre, digesvaler og agerhøns. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil få kulturhistoriske konsekvenser ved at beskadige fredede diger, hjemsted for rødlistede arter og det historiske varemærke Baunehøj ved indkørslen til Helsinge eller efterlade disse som unaturlige elementer i et ødelagt landskab. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have trafikale konsekvenser ved øget tung lastvognstrafik, der vil påføre borgere i Høbjerg yderligere sætningsskader på gamle huse med sylt fundament, hæmme anden anvendelse af naturskønt område ved Pibe Mølle og Ree golfbaner. B1 Ammendrup Udvidelsen vil også være til fare for cyklister og fodgængere og øge transporttiden for pendlere og trafikanter imellem Nordsjælland og Hovedstadsområdet. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Etableringen af B1 Ammendrup Udvidelsen vil have overordentligt store menneskelige omkostninger og økonomiske konsekvenser for borgere i Høbjerg og langs Kildevej, da der planlægges at grave 100 meter fra husene i Høbjerg By og 25 meter fra Kildevej. Graveområdet vil være op til en højde af 39 meter. De omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke kan etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Der er i dag ingen mulighed for økonomisk kompensation til påvirkede borgere. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br><br>Underskriftsindsamlinggne er fortsat aktiv og resultatet kan ses her:<br><br>https://www.skrivunder.net/stop_planerne_om_en_grusgrav_ved_indgangen_til_helsinge


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. <br><br>Der henvises til svar øvrige svar på emner i høringssvarnummer: <br>16560 - 16564 samt<br>16610-16621

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Regionen skriver i kommentar til hørringssvar i 2019 at ”Administrationen vil i den kommende miljøvurdering få udarbejdet et notat med beskrivelser af, hvordan negativ påvirkning af menneskers sundhed ved støv kan undgås”. Det burde være åbenlyst at dette undgås bedst ved at lade være med at etablere bynære grusgrave! B1 Ammendrup Udvidelsen vil, hvis den realiseres strække sig helt op til folks baghaver 100 meter fra husene og kun 25 meter fra Kildevej og dermed endnu tætter på husene på den anden side af Kildevej. Støv, inkl. fra grusgrave, kan svæve op til 500 meter og det er velkendt at støvpartikler i luften øger risikoen for kræft. Et stort europæisk studie viser at kræftrisikoen forøges, selv hvis EU’s grænseværdier overholdes. Resultatet viser en klar sammenhæng mellem koncentrationen af svævestøv i luften og risiko for kræft. Hvis der tilføjes 10 mikrogram svævestøv i luften stiger risikoen for lungekræft med 22%. Risikoen for ardenocarcimum, en type kræft der ikke er forbundet med rygning, steg med hele 50%. Forskerne fandt også at selv med de grænseværdier for tilladt svævestøv, der er fastsat af EU og med en lille stigning under denne grænseværdi så steg kræftrisikoen stadig (DOI:https://doi.org/10.1016/S1470-2045(13)70279-1). Andre studier har estimeret at 2,1 millioner mennesker i USA dør hvert år som en direkte følge af at have for meget småkornet svævestøv i sig (DOI:https://doi.org/10.1088/1748-9326/8/3/034005). Den bynære B1 Ammendrup Udvidelse bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3. <br>Regionen skriver også at ”Notatet udarbejdes som opfølgning på det notat, administrationen fik udarbejdet i forbindelse med processen for vedtagelse af Råstofplan 2016.” Hvis der her er tale om ” Baggrundsdokument for fastsættelse afgrænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder” af Miljøprojekt 879, bør det bemærkes at dette dokument ikke inkludere de sundhedsskadelige aspekter ved støvdeposition i sit grundlag for anbefalinger om grænseværdier. Hvis det omtalte notat bygger på et andet grundlag burde dette være oplyst således at de påvirkede borger havde mulighed for at vurdere dets grundlag. <br>Regionen konkludere yderligere at ”Det er administrationens vurdering at sundhedsskadelige effekter af respirabelt støv kan hindres ved almindelige afværgeforanstaltninger som volde, vanding af oplag og køreveje og, såfremt det vurderes nødvendigt, ved etablering af læhegn.” I den forbindelse skal det nævnes at Baunehøj, beliggende i B1 Ammendrup Udvidelsen, har en højde på 39 meter mens højden af de omkringliggende beboelses områder på den anden side af Kildevej og dermed mindre en 100 meter væk har en højde på 18-28 meter. Der kan derfor ikke etableres et værn mod støj- og støvgenerne og der kan derfor forventes støv og støjgener samt medhørende helbredsmæssige konsekvenser langt ind over Helsinge by. Ligeledes er henvisning til at gravearbejdet kun er midlertidigt, grundlægende forkert når det tydeligvis er muligt at forlænge tilladelser i et antal 10 års perioder, der kun er begrænset af ressourcens omfang. Tilladelsen til den eksisterende grusgrav i Ammendrup er oprindeligt fra 2006 men blev fornyet/forlænget i 2016 og strækker sig nu til 2026. I og med sådanne licenser åbenbart rutinemæssigt forlænges er der ingenting der tyder på at de skadelige påvirkninger er midlertidige i nogen helbredsmæssig relevant kontekst. Der ligger 28 ejendomme i Høbjerg, hver med mellem én og fire beboere i alt ca 70 mennesker, samt yderligere 10 ejendomme på Pinusvej i Helsinge, fire på Kildevej og et helt ældrecenter. Beboerne i 12 ejendomme vil med de foreslåede udvidelser, få grusgraven lige uden for havedøren. Alt tilgængelig evidens peger på at dette vil have særdeles skadelige helbredsmæssige konsekvenser for de voksne og især børn, der have deres dagligdag opvækst i disse omgivelser. Hvor mange kræfttilfælde mellem disse borger som følge af grusgravens emission af svævestøv mener regionen er acceptabelt? Hvis antallet som det burde være er nul, bør den bynære B1 Ammendrup Udvidelse sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er nødsaget til at udpege råstofgraveområder, hvor der findes en råstofressource. Der findes kun få ressourcer i Nordsjælland, da jordoverfladen de fleste steder består af moræneler. <br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Ofte etableres støjvolde rund om grusgrave. Så snart overjorden er afrømmet vil indvindingen foregå under terræn, hvilket reducerer udbredelsen af støv og støj. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene. <br><br>Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Udsagn

Afsender: Martin Reinhardt Nielsen

Det er bekendt at Regionen ikke tager stilling til ulovlige forhold i forbindelse med udarbejdelse af råstofplanen 2016/2020. Men dette er helt uacceptabelt taget i betragtning omfanget af brud på tilladelser og lovgivning i den eksisterende Ammendrup grusgrav som søger udvidelse (B1 Ammendrup Udvidelsen), brudenes konsekvenser for naturbeskyttelse og naboer. Disse viser tydeligt Regionens fuldstændige mangel på kapacitet til at håndhæve regler i forbindelse med tilladelser. Dette bliver særligt relevant taget i betragtning at B1 Ammendrup Udvidelsen er særdeles bynær med en afstand på 100 meter til bebyggelse og kun 25 til Kildevej med Helsinge på den anden side. Det følgende er basseret på sammendrag fra tidligere hørringssvar i 2019. <br>Både den oprindelige (2006) og nuværende (2016) gravetilladelse kræver en løbende genopretning af landskabet. Den oprindelige tilladelse, udstedt af Frederiksborg Amt 8. december 2006 løb til og med 8. november 2016. Det står som punkt 1 i tilladelsen, at gravningen skal være afsluttet efter tilladelsens udløb, og efterbehandling senest ét år herefter. Dette er imidlertid ikke sket i løbet af de 12 år, der har været gravet. Det fredet markskel er blevet beskadiget og beskadigelsen er mangelfuldt genoprettet med alt for stejle skrænter. Generelt er der for stejle skrænter i hele graveområdet. Det manglende hensyn til fredet dige er en klar lov overtrædelse. Grusgraven har yderligere flere gange overskredet det område hvor der må graves og efterfølgende søgt tilladelse, til noget der allerede var udgravet. Også den tilladte indvindingsmængde er blevet overskredet f.eks. med 50% i 2017 fra 60.000 til 95.000 tons. Dette giver ringe håb om at nye krav om genopretning indenfor 100 meters afstand til naboer og at denne del af udvindingen afsluttes inden 2 år vil blive overholdt eller håndhævet. Yderligere betyder det at forudsætninger om at området skal efterbehandles til natur, rekreativt areal eller eventuelt ekstensivt landbrug, der allerede blev lovet i 2006, absolut ingen reel værdi har. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>Grusgraven har ifølge lokale observatører i mange år benyttet en kraftig vandpumpe til at fjerne grundvand/regnvand. Dette samt jordopfyldning er medvirkende årsag til at mose med dunhammer og habitat for rødlistet engsnarre i det udlagte grusgravningsområde op mod Limkærgård er midlertidigt ødelagt. Dette må være i uoverensstemmelse med naturbeskyttelseslovens §3 og søen burde reetableres. I det hele taget er der ifølge lokale observatører udført gentagende og kontinuerlig ulovlig grundvandssænkning, herunder ved pumpning direkte til drænafløb. Også fredede digesvale reder (150-200) er ifølge lokale observatører gentagne gange (3-4) blevet bortrave i blot en ynglesæson. Grusgravens virke er dermed tilsyneladende inkompatibelt med miljø og naturhensyn inkl. bevaringen af rødlistede arter. Og det er åbenlyst at Regionen ikke er i stand til at sikre at gældende regler og fredninger overholdes B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>Der mangler støj- og støvvold mod Høbjergvej, samt store dele af den resterende grusgrav og der anvendes ifølge lokale observatører flere sorterværker end tilladt. Ligeledes meddeles der at størrelsen på det til en hver tid tilladte åbne/aktive graveområde jævnlit overskrides. Dette bidrager til yderligere gener i form af støv, støj, vibrationer og nedsat velbefindende for borger i området, der som bekendt ikke bliver kompenseret for tabt ejendomsværdi, skader på ejendom eller fysisk eller psykisk helbrede. Dette kan kun forventes at blive værre med en placering af B1 Ammendrup Udvidelsen under 100 meter fra husene i Høbjerg og 25 meter fra Kildevej. Det skal i den forbindelse nævnets at Baunehøj i B1 Ammendrup Udvidelsen har en højde på 39 meter hvorimod de omkringliggende boligområder ligger i en højde af 18-28 meter. Der kan derfor ikke etableres et værn mod støj- og støvgenerne. Der kan derfor forventes støvgener langt ind over Helsinge by. <br>Alt dette skal afvejes mod at en meget beskeden ressource i form af 0.30 millioner m3 sand i et forslag til råstofplan 2016/2020 hvor der er et overskud på 8 millioner m3 sand. B1 Ammendrup Udvidelsen er dermed af ringe samfundsmæssig nytte afvejet mod de miljø og naturmæssig, arkæologiske og kulturmæssige tab samt de menneskelige omkostninger. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen fører løbende tilsyn med råstofindvinding i regionen. De seneste tilsynsnotater for grusgraven fremgår af regionens hjemmeside. <br><br>Såfremt der gentagne gange søges om indvinding vil en ældre tilladelse blive erstattet af en ny, med vilkår som svarer til gældende lovgivning.<br><br>Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br><br>Regionen har ikke mulighed for, ikke at realitetsbehandle et indsendt forslag til graveområde, på baggrund af vilkår i en eksisterende råstofgrav.

Udsagn

Afsender: Mette Ekman

Som borger i Høbjerg er jeg imod udvidelse af grusgraven i Høbjerg. Der er støjgener fra de tunge lastbiler. Vores huse ryster når tung trafik kører på Høbjergvej, lastbilerne støjer og alt i vores haver er støvede. Desuden kan man høre grave arbejdet som er generende. <br>Desuden falder vores huse i værdi ved evt salg.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Indvinding af råstoffer er en forudsætning for vækst i samfundet, og råstofgravene ligger hvor der findes en råstofressource. Det er vurderet, at der findes en ressource på det foreslåede areal. Den eksisterende grusgrav ved Høbjerg er stort set færdigudgravet. Der er en generel mangel på råstoffer i Region Hovedstaden, og hver år køres flere mio. m3 til fra Region Sjælland. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br>Opleves der gener som vurderes ikke at overholde kravene opfordrer vi til, at Region Hovedstaden, team råstoffer kontaktes (se Regionens hjemmeside under miljø/råstoffer).<br>

Udsagn

Afsender: METTE JOHANNSEN

Støv & Støj fra indvinding<br>Den sydlige del af graveområde grænser vestfor lige op til lansbyen Høbjerg.<br>Hvis dette område bliver udlagt til graveområde, vil det give uoverskuelige gener for beboerne i forhold til støv og støj.<br>Vindretningen i området er størtedelen af tiden fra vest, hvorfor støj og støv vil blive ført direkte til<br>beboerne.<br>Vi tror ikke at en eventuel vold vil kunne afhjælpe dette problem.<br>Vi ser allerede nu at der ved blæse vejr, blæser støv ud over de etablerede volde i grusgraven.<br>Selv med en nærhedszone på 100 m mod Høbjergby vil vi i 1-2 år kigge lige ud på kæmpehøje volde eller risikere støj og støv så det ikke er muligt at bruge vores haver og have åbne vinduer hvis det blæser.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
I blæsende perioder kan støv fra indvindingen spredes i landskabet. Dette kan til dels afhjælpes med vanding af køreveje og etablering af volde. <br><br>Som det nævnes, har regionen foreslået en forudsætning om at indvinding og efterbehandling inden for en nærhedszone skal ske inden for en tidsperiode på 1-1 år, for at begrænse genen for de nærmeste beboere tidsmæssigt.<br>

Udsagn

Afsender: Michael Geraint Hughes

Det er groft urimeligt at lægge så tung en industri så tæt på beboelse i Høbjerg og til stor skade for Helsinge som attraktiv tilflytter by. Denne udvinding må flyttes langt væk fra alfarvej.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er regionens myndighedsopgave at udpege graveområder inden for hvilke der findes en råstofressource af erhvervsmæssig interesse. Det er kun få steder i Nordsjælland at der findes sand- og grusforekomster. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at indvinde råstofferne i de råstofgrave som er påbegyndt. <br><br>Det er altid grundejer som bestemmer om der skal indvindes råstoffer inden for et graveområdeområde. For at afværge gener for beboerne tæt på graveområdet i Landsbyen Høbjerg tidsmæssigt, udlægges området med en forudsætning om, at der i gravetilladelser for området, stilles vilkår om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod byen på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje: "10 i råstofplanen.

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Af andre eksempler er etablering af støjvolde. Det kræves i gravetilladelsen, men når de ikke er lavet i tilstrækkelig højde, så bliver det blot skrevet i et tilsynsrefferat uden at der her 6 måneder senere er gjort noget ved sagen? Og når naboerne klager over dette til Regionen er svaret blot: "Jeg har d.d. kontaktet indvinder og spurgt ind til den lave skrænt/støjvold. Han oplyste, at der ved åbning af gravearealet var et ønske fra landsbyen om, at der fortsat var udsigt over markerne, hvorfor støjvolden i dag ikke er højere. Det blev aftalt, at indvinder og region drøfter forholdet om larm på den interne kørevej samt mulige tiltag i den nærmeste fremtid." Hvoraf det er tydligt at Råstofindvinderen bliver anset som sandhedsvidne, påtrods af et langt og veldokumenteret "synderegister". Faktum her 6 måneder senere er at støjvoldene stadig er lave og at råstofindvinderen ovenikøbet har påbegyndt en længere projekt med at laste de mange kampesten der er kørt til grusgraven udefra gennem de sidste mange år hver morgen kl 7 højlydt bliver flyttet rundt og lastet på lastbiler umiddelbart udfor den lave støjvold.<br>Det må man sige i sandhed er nabohensyn til "landsbyen".<br><br>Samme historie gør sig gældende omkring sikring af graveskrænter. Gravetilladelsen kræver 1:2 i hældning. Regionen observer ved tilsyn at de ikke opfylder kravet om 1,5-2:1 (bemærk at der allerede her er slækket på kravet) men i stedet blot er 1:1, men accepterer dette.<br><br>Løbende efterbehandling er den mest åbenlyse afvigelse fra tilladelser/aftaler. Der er dags dato efter 13 års råstofindvinding og indtil flere gravetilladelser der kræver løbende efterbehandling og begrænser omfanget på det åbne graveområde, endnu ikke færdiggjort efterbehandling af nogen del af grusgraven. Der er gjort halvfærdige forsøg, men intet er gjort færdigt. Igen med Regionens accept. Sågar har regionen accepteret at efterbehandlingsplanerne, som krævet i Råstofloven, blot anses som hensigtserklæringer der kan laves om til et hvert tilfælde.<br><br>Med baggrund i ovenstående kan jeg ikke se hvordan Regionen på nogen måde kan retfærdiggøre at der laves udvidelser med så store miljømæssige konsekvenser som anført i Miljørapporten, da de planlagte afværgeforanstaltninger ikke på tilfredsstillende vis kan sikres af Regionen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
De oplyste forhold er taget til efterretning og vil indgå i sagen. Vi opfordrer borgerne til at kontakte regionen igen, såfremt overtrædelser optræder.

Udsagn

Afsender: Sune Pelle Borregaard

Det ene af de foreslåede graveområder ligger basalt set midt inde i Høbjerg by. Det kan umuligt være i tråd med gældende lovgivning og praksis.<br>Der ligger 28 ejendomme i Høbjerg, hver med mellem én og fire beboere i alt ca 70 mennesker, samt yderligere 10 ejendomme på Pinusvej i Helsinge, fire på Kildevej og et helt ældrecenter.<br>Beboerne i de 12 ejendomme som med de foreslåede udvidelser, vil få grusgraven lige uden for havedøren, vil jo være fuldstændigt stavnsbundne i usælgelige ejendomme så længe udvindingsaktiviterne foregår, og der er jo som regionen selv oplyser ikke nogen bagkant, så det kan være i 10, 20, 30 eller 40 år. Måske længere tid?<br>Overvejer regionen overhovedet de socialøkonomiske aspekter ved en sådan råstofindvinding? Som I selv skriver så vil ejendomsværdierne falde i graveperioden, hvilket kan gøre folk teknisk insolvente og sårbare overfor andre livsomvæltninger med de dertilhørende omkostninger for samfundet.<br>Vi taler om to cifrede millionbeløb i tabte ejendomsværdier, og det er uklart hvad den samfundsøkonomiske gevinst er ved råstofindvindingen af sand i Høbjerg?<br>Dertil skal lægges de kraftigt forøgede risici for (yderligere) skader på ejendommene i Høbjerg ved en gravning så tæt på huse og veje.<br>Jeg går ud fra at det er åbenlyst at dette ikke kan accepteres og i set i forhold til de øvrige foreslåede graveområder i råstofplan 2020 er det helt uhørt.<br>[Hvortil regionen blandt andet svarer: “Det er dog regionens vurdering, at denne værdiforringelse i det konkrete tilfælde, hvor der er tale om mulig udvidelse af en aktiv råstofgrav, er mindre betydende.” Hov der var den igen, der er en grusgrav i forvejen, hvad forskel gør det om den er 300-500m væk, eller 25?!? Og den her “Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning,” Fordi det er svært gør vi ikke noget, og fordi bruger en “overordnet samfundsmæssig betragtning” helt uden uddybning, regnestykker eller nogen som helst form for dokumentation. For at bruge et lidet flaterende populært udtryk. Magtfuldkommenhed af værste skuffe...


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Graveområder udpeges i dag som udgangspunkt så de følger matrikelskel. Regionen har i denne råstofplan forsøgt at opstille retningslinjer (9, 10, 11 og 12), som i højere grad skal give regionen nogle redskaber til at styre indvindingen nær boligområder. <br><br>I miljørapporten skal der kun foretages en undersøgelse af de miljømæssige indvirkninger på de materielle goder, men ikke den værdimæssige indvirkning. Det vil sige, at der ikke kræves en vurdering af, om projektet vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab der kan forventes.<br><br>Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. Regionerne gør i den sammenhæng opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen. <br><br>Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, henviser vi til, at afvigelserne meddeles regionen, som så vil følge op på henvendelsen.

Udsagn

Afsender: Søren Backer

Generelt vil jeg fraråde alle bynære udvindingsplaner. Dels pga. alle de åbenlyse negative konsekvenser for de omkringboende borgere - og dels pga. det store fald i hele byens herlighedsværdi. Et fald der ligeledes må antages at være både åbenlyst og væsentligt.<br>Helsinge er ikke placeret decideret tæt på København og kan heller ikke tilbyde havudsigt. Men vi kan tiltrække nye borgere qua et mix af et rimeligt prisniveau på boliger samt en naturskøn placering blandt mark og skov - tæt på hav og i rimelig afstand til København. Vi må for guds skyld ikke undervurdere værdien af - og således vigtigheden af at værne om - det naturskønne. Hverken mentalt eller økonomisk.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterreting. Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br><br>For at afværge gener for beboerne tæt på graveområdet i Landsbyen Høbjerg tidsmæssigt, udlægges området med en forudsætning om, at der i gravetilladelser for området, stilles vilkår om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod byen på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje: "10 i råstofplanen - Krav ved nærhed til bygninger og sammenhængende bebyggelse".

Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Håndtering af eksisterende gravetilladelser: Den oprindelige tilladelse, som givet af Frederiksborg Amt 8. december 2006 løb til og med 8. november 2016.<br>Det står som punkt 1 i tilladelsen, at gravningen skal være afsluttet efter tilladelsens udløb, og efterbehandling senest ét år herefter. Det er snart tre år siden vi troede grusgraven ville blive efterbehandlet og lukket. I mellemtiden har Regionen i 2016 givet en ny 10-årig tilladelse til grusgravning på arealer der grænser op til den ”gamle” grusgrav, og som så løber indtil 2026. Vi har fra Centen for Regional Udvikling i et mailsvar modtaget følgende besked, på spørgsmålet om den påtænkte udvidelse af gravearealerne vil udstrække grusgravens levetid yderligere: ”Det er korrekt, at der er stillet forslag om udvidelse af graveområdet beliggende vest for Høbjerg B1, Ammendrup. Såfremt der sker en udvidelse af de eksisterende graveområde, kan man godt forestille sig, at der vil blive indvundet over en længere periode, end der er ressourcer til indenfor det nuværende areal. ”Så kan man nok regne med, at der i 2026 bliver ansøgt om en ny 10-årig tilladelse til at grave i de nye områder, og så kan grusgraven fejre 30 års jubilæum om føje år. Man kan altså kun opfatte det sådan, at grusgraven må operere indtil der ikke er mere grus i området, og en tidsmæssig begrænsning i en amtslig/regional tilladelse, absolut ingen praktisk betydning har. Hertil kommer et svigtende tilsyn fra myndighedernes side, vedrørende overholdelsen af de regler som graveren skal indrette sig efter, særligt vedrørende trafikken, men i øvrigt også på en lang række andre punkter. Derfor er det vores opfattelse, at såvel den eksisterende grusgrav, som forslaget om udvidelse, overhovedet ingen berettigelse har. <br>Konklusion. Udvidelsen af eksisterende graveområde samt forslag til nyt område i Høbjerg (Ammendrup) kan ikke indgå som graveområder i Råstofplan 2020, da det ikke kan ske uden væsentlig påvirkning af beboere og natur. Det er hensynsløs planlægning, helt uden omtanke for natur og beboere i området. Det er uacceptabelt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen medgiver, at der er en kommunikationsudfordring, hvad angår varigheden af råstofindvinding. Tidsbegrænsningen i tilladelser fastsættes i henhold til råstoflovens § 9, stk. 1: "Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode." <br>Regionen kan bekræfte, at der ved udløb af en 10-årig tilladelse vil kunne meddeles en ny på samme areal eller på et nyt areal inden for samme graveområde, såfremt der er en råstofforekomst at indvinde. Regionen bestræber sig på at formidle dette i dialog med naboer og beklager, hvis det ikke er blevet tydeliggjort i forbindelse med henvendelser til regionen. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. Regionen er bekendt med, at amtets tilladelse fra 2006 indeholdt vilkår desangående, men hverken amtet eller regionen har haft kompetence til at stille eller håndhæve sådanne vilkår, og det er ikke videreført i den gældende tilladelse. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, opfordres man til at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Udsagn

Afsender: søren Møller-Jensen

Hvis den påtænkte udvidelse af gaveområderne op mod Høbjerg gennemføres, vil beboerne mod vest, dem i lige numre, få grusgraven helt op i baghaverne, og alle i Høbjerg vil blive mere påvirket af støv, vejsvineri og støj, end før. Udvidelsen op mod Høbjerg By vil ligge helt op til skel, så de beboere der før havde markudsigt, i stedet kan se frem til en flere meter høj ukrudtsbeklædt støjvold. Beboerne bliver stavnsbundet til deres huse, lige så længe der er aktivitet i grusgraven. Det er fuldstændig urimeligt, i et system hvor der ikke ydes kompensation for værdiforringelse af ejendommene for de berørte beboere. Det er at sidestille med ekspropriation – blot uden betaling.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er enig i, at råstofindvinding inden for den ansøgte udvidelse af graveområdet op til Høbjerg by kan medføre væsentlige og langvarige gener for beboere i nærområdet, særligt for rækken af beboelser, der ligger direkte ud til den østlige del af det foreslåede graveområde. For at afværge denne gene tidsmæssigt, vil graveområdet blive udlagt på en forudsætning om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod byen på 100 m, skal ske indenfor 1-2 år, jvf. råstofplanens retningslinje 10 'Krav ved nærhed til bygninger og sammenhængende bebyggelse'.

Udsagn

Afsender: Thonny Birch

Det kritisk at at man påtænker at tillade at grave så tæt på boligerne i Høbjerg. Det ville være passende at man holder en min afstand på 100m som det føre har været reglen at man gjorde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Graveområder udpeges ofte langs matrikelskel, men det betyder ikke nødvendigvis at der gives tilladelse til at indvinde. Der er for Ammendrup opstillet særlige krav at indvinding nær boliger skal foretages i en kort periode, og derudover indeholder råstofplanen retningslinjer for krav ved nærhed til bygninger og beboelse (retningslinje 10). Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse.

Udsagn

Afsender: Tine Herbst

Som beboer i Høbjerg by lever vi i forvejen med store støj, støv og trafikale gener, en udvidelse af eksisterende grusgrav [Ammendrup B1] vil derfor kun forøge til de eksisterende gener. Det et jo et fakta at ejendomsværdien falder når der anlægges store områder ud til grusgrav tæt på beboelse. Høbjerg by består af 25 huse, og det siger sig selv at ingen er interesseret i at få deres ejendomme økonomisk forringet, hvilket de faktuelt vil blive med en stor grusgrav i hver ende af vores lille by.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.<br><br>Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn.

B1 Ammendrup - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Anne Lysgaard

Vi har bolig på Kildevej 26 som ligger lige skråt overfor området som påtænkes til grusgrav. I den periode vi har boet på adressen har der været mange færdselsuheld på kildevej fra vores adresse og ned til indkørslen til Helsinge, lige netop det stykke vej som kommer til at ligge ud for grusgraven. Vi frygter at en grusgrav som vil give sand og materiale på vejen, tungere trafik som skal dreje mod grusgraven, og øget færdsel vil føre til yderligere uheld på kildevej. De færdselsuheld som har været her, har flere gange medført kraftig personskade eller død. I sidste uge var der et uheld på Kildevej hvor to mennesker blev kvæstet i en sådan grad at de muligvis ikke overlever, og den ulykke skyldes netop et venstresving og hurtig kørende trafik kombineret. Vi har tidligere klaget til kommunen over at der ikke bliver udført trafikregulering så vi undgår flere uheld, og en grusgrav netop på dette sted vil med største sandsynlighed føre mange flere ulykker med sig.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Forslaget om graveområde ved Ammendrup er en udvidelse af det eksisterende graveområde, hvor der i dag er en aktiv råstofgrav. Såfremt graveområdet udvides vil der formentlig inden for en kort årrække være reduceret indvinding i den eksisterende råstofgrav, hvor ressourcen stort set er indvundet. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes og politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Udsagn

Afsender: Jens Lorentzen

B1 Ammendrup udvidelsen ville også have en lang række andre negative konsekvenser, som er velbeskrevne i andre borgerinitiativer og som derfor ikke gentages her. Jeg vil dog tilføje, at området allerede er meget hårdt belastet af den voldsomme og stigende trafik på Kildevej, og at en eventuel udvidelse af råstofindvindingen ville have yderligere konsekvenser for trafik og miljøbelastning i området. Jeg håber, at dette også vil indgå i Regionens planer, da de nuværende forhold i og omkring krydsene mellem Kildevej og Frederiksborgvej og Høbjergvej ikke er holdbare. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.<br><br>Da den eksisterende råstofgrav næsten er færdigudgravet forventes der ikke øgede årlige indvindingsmængder såfremt området medtages i råstofplanen.

Udsagn

Afsender: Jesper F Schmidt

Etableringen af B1Ammendrup Udvidelsen vil have trafikale konsekvenser ved øget tung lastvognstrafik, der vil påføre borgere i Høbjerg yderligere sætningsskader på gamle huse med sylt fundament, hæmme anden anvendelse af naturskønt område ved Pibe Mølle og Ree golfbaner. B1 Ammendrup Udvidelsen vil også være til fare for cyklister og fodgængere og øge transporttiden for pendlere og trafikanter imellem Nordsjælland og Hovedstadsområdet. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den eksisterende råstofgrav ved Ammendrup er stort set udgravet. Udvidelsen af graveområdet ved Ammendrup medfører ikke at den årlige indvinding øges, men at indvindingen flyttes inden for området. <br>Udvidelsen af området vil ikke medføre ændringer i det trafikale forhold, da der ikke forventes en større årlig indvinding.

Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Etableringen af B1Ammendrup Udvidelsen vil have trafikale konsekvenser ved øget tung lastvognstrafik, der vil påføre borgere i Høbjerg yderligere sætningsskader på gamle huse med sylt fundament, hæmme anden anvendelse af naturskønt område ved Pibe Mølle og Ree golfbaner. B1 Ammendrup Udvidelsen vil også være til fare for cyklister og fodgængere og øge transporttiden for pendlere og trafikanter imellem Nordsjælland og Hovedstadsområdet. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den eksisterende råstofgrav ved Ammendrup er stor set udgravet. En evt. udvidelse af råstofgraven vil derfor ikke nødvendigvis betyde øget årlig indvinding. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. <br><br>Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Udsagn

Afsender: JOANA RAMOS

Som beboer i Høbjerg, der i flere år nu har levet med eksisterende grusgrav og oplevet hvordan den tunge trafik har haft store konsekvenser for os der bor her, vil jeg gerne have svar på hvad man har tænkt sig at gøre for at løse det problem med manglende infrastruktur i forhold til vejnet til de mange tunge lastbiler der allerede kører og vil komme til at kører i området fremadrettet? <br><br>Vejnettet i omkring Høbjerg og i Anisse er meget smalle og det er problematisk at så meget tung trafik skal køre i så stort et omfang, både fra Lergrav og grusgrav. Hvorfor kræver man ikke af udvinder at der etableres en vej direkte fra eksisterende grusgrav og ud på fx Kildevej? Alt den tunge trafik ødelægger huse, som der ikke erstattes for og vejnet som Gribskov så skal reparere i tide og utide.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger, da der ikke er hjemmel i råstofloven til dette. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. <br><br>Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Udsagn

Afsender: MARIA FALCK STIGSBY

Etableringen af B1Ammendrup Udvidelsen vil have trafikale konsekvenser ved øget tung lastvognstrafik, der vil påføre borgere i Høbjerg yderligere sætningsskader på gamle huse med sylt fundament, hæmme anden anvendelse af naturskønt område ved Pibe Mølle og Ree golfbaner. B1 Ammendrup Udvidelsen vil også være til fare for cyklister og fodgængere og øge transporttiden for pendlere og trafikanter imellem Nordsjælland og Hovedstadsområdet. B1 Ammendrup Udvidelsen bør derfor sløjfes under henvisning til Råstoflovens §3.<br>Der kan stilles spørgsmål til om det er undersøgt, om afgravningen af højen i Ammendrup udvidelsen kan skabe farlige trafiksikkerhedsmæssige forhold, når der graves i højen. Det kunne tænkes, at der vil være flyvestøv, der kan lægge sig på Kildevej. I dag ser vi, at der selv om der er forbud imod det køres ud fra grusgraven op til Kildevej. Dette giver store gener i Høbjerg By og farlige situationer, når lastbilerne kører ud på Kildevej. Der er ingen grund til at tro, at dette vil blive mindre ved udvidelsen. Der står i planen, at der IKKE må køres ud via Kildevej. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den eksisterende råstofgrav er stort set udgravet. Udvidelse af området vil derfor ikke nødvendigvis medføret øget trafik. <br><br>Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Udsagn

Afsender: Marie Louise Qvist

trafikafvikling/belastning: det foreslås, at udkørsel til større vejnet skal foregå sydover ad Høbjergvej, som ved eksisterende udgravning. Aktuelt anvendes Høbjergvej mod nord til Kildevejen tilbagevendende som udkørsel, hvilket der ikke er givet tilladelse til. Det er uacceptabelt og må forventes at blive et fortsat og større problem i tilfælde af en udvidelse. Under dette punkt henvises der i det fremsendte materiale til, at kun et begrænset antal beboelsesejendomme bliver berørt. Generne fra den tunge trafik, og skaderne på de berørte ejendomme, som med en udvidelse kun bliver aggraveret, er så omfattende, at det må anses for underordnet, at regionen mener, at antallet af berørte matrikler er begrænset. Forholdet er under alle omstændigheder uacceptabelt, og der henvises igen til de nævnte revnedannelser i murværk på undertegnedes ejendom


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. <br>Det er ganske rigtigt regionens vurdering, at der er mulighed for at afvikle trafikken fra graveområdet uden at køre igennem Høbjerg by, og at trafikken i givet fald kun vil berøre et begrænset antal beboelsesejendomme. Det skal dog understreges, at brugen af en offentlig vej ikke kræver en særlig tilladelse, og regionen kan ikke stille krav om at benytte en bestemt rute til og fra graveområdet. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.<br><br>I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til miljøvurderingsloven. Trafikken kan til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider og maksimal årlig indvindingsmængde. <br><br>Endelig skal regionen bemærke, at en udvidelse af graveområdet ikke i sig selv medfører øget trafikal belastning, idet trafikken hænger sammen med, hvor store mængder råstoffer, der bliver gravet og ikke hvor stort graveområdet er. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være råstofindvinding i området i længere tid som følge af en udvidelse.

Udsagn

Afsender: METTE JOHANNSEN

Trafik støj<br>Det nye graveområde vil give en øget trafikgene – øget antal af lastbiler til og fra grusgraven enten pr år eller i en længere årrække.<br>En af forudsætningerne i forslaget er <br><br>• Indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod Høbjerg på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, jvf. retningslinje: "Krav ved nærhed til beboelse". <br><br>Til det skal det bemærkes af ind og udkørslen til grusgraven kun ligger 80-100 m fra de sydligste huse i Høbjergby og at en udvigelse af området derfor vil være til ekstra stor gene for dem i mere end de 1-2 år. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Den eksisterende råstofgrav er stort set færdigudgravet og vil succestivt blive efterbehandlet. <br>Det foreslåede område vil derfor ikke nødvendigvis medføre en højere årlig indvinding af råstoffer, men at der fremover indvindes på et andet areal. <br><br>Den årlige mængde der må indvindes fastsættes indvindingstilladelsen.

Udsagn

Afsender: Tine Herbst

De fleste huse på Høbjergvej er over 100 år gamle og bygget direkte på jorden, den tunge trafik der stadig kører her, giver sætningsskader på vores gamle huse. <br>Vej belægningen og vej bumb bliver ødelagt af de tunge køretøjer, og derudover larmer det hele dagen igennem. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. 

Bregnerød - Enslydende høringssvar


Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

Bilag til Høringssvar nr 16904


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Se svar til Høringssvar nr 16904

Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

Bilag til Høringssvar nr 16904


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Se svar til Høringssvar nr 16904

Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

Bilag til høringssvar 16904<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Se svar vedr. høringssvar 16904<br>

Udsagn

Afsender: Carsten Juel på vegne af DN Furesø

Høringsvar indsendt af DN Furesø. Men undtagelse af indledningen hvor DN er nævnt i stedet for Furesø Miljøråd er høringssvaret enslydende.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen henviser til besvarelsen af høringssvaret fra Furesø Miljøråd (Høringssvar nr. 16568)

Bregnerød - Forhold administreret af anden myndighed


Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

3. Udpegningen af Bregnerød strider mod trinhøjere planlægning i Fingerplanen<br><br>Efter råstoflovens § 5 a, stk. 3, må råstofplaner ikke stride mod regler eller beslutninger efter bl.a. § 3 i planloven, dvs. mod landsplandirektiver. Råstofplan 2016/2020 må dermed ikke stride mod landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2019.<br><br>Hele området i Bregnerød er imidlertid omfattet af de ydre grønne kiler i Fingerplanen. Dette forhold er end ikke omtalt i regionens miljøvurdering.<br><br>I de ydre grønne kiler skal områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse, jf. Fingerplanens § 19. Støjende friluftanlæg skal i videst muligt omfang undgås, men i givet fald placeres således, at de ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder og i fornødent omfang støjbeskyttes.<br><br>Visse arealer, som angivet på Fingerplanens kortbilag N, O P, Q, R og S – der også omfatter visse arealer i de grønne kiler - er pålagt overordnede arealreservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsanlæg i form af højspændingsledninger og naturgastransmissionsledninger mv. Der er dog<br>ingen arealreservationer til gravning efter råstoffer, og området i Bregnerød er i øvrigt heller ikke omfattet af de overordnede reservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål.<br><br>Det fremgår af Fingerplanens vejledende bemærkninger (bl.a. side 63 og 64), at Fingerplanens grønne kiler primært er fastlagt med henblik på at give adgang til regionale friluftsområder så tæt på storbyens indre tætte dele som muligt. De grønne kiler indeholder også eksisterende landbrug, sommerhuse, beboelse i f.eks. landsbyer, enkelte mindre erhvervsområder samt tekniske anlæg og trafikanlæg. <br><br>Disse anvendelser kan fortsætte som hidtil, uanset arealernes fastlæggelse til grønne kiler i Fingerplanen. Kilerne skal dog friholdes for yderligere bebyggelse og erhverv mv., idet de ydre grønne kiler – ligesom de indre grønne kiler – har til hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv for lokalområdet og det øvrige Hovedstadsområde. Der kan derfor ikke etableres nye industriområder, herunder inden for udvindingsindustrien, som råstofindvinding fra åbne brud er, jf. VVM-direktivets og miljøvurderingslovens bilag 1.<br><br>For de ydre grønne kilers vedkommende er det også specifikt anført, at det skal være muligt at placere egnede kommercielle frilufts- og fritidsanlæg i tidligere grusgrave, der er fastlagt som grønne kiler, men dette gælder kun for de områder, der fremgår af kortbilag C, bl.a. Hedeland ved Roskilde.<br>Sammenfattende vil etablering af nye industriområder i form af råstofindvinding i de grønne kiler, herunder de ydre grønne kiler, klart være i modstrid med Fingerplan 2019, og allerede af denne grund kan Bregnerød ikke indgå som interesseområde i Råstofplan 2016/2020.<br><br>Det skal også allerede på dette sted fremhæves, at By- og Landskabsstyrelsen (som tidligere ressortmyndighed for Fingerplanen) i 2008 i forbindelse med afgrænsning af fredningen af Stavnsholtkilen gjorde indsigelse mod, at det nu udpegede interesseområde også blev fredet, netop fordi området allerede er beskyttet ved Fingerplanens bestemmelser om de ydre grønne kiler. En fredning af disse landbrugs- og naturarealer var derfor ikke nødvendig. Se nærmere om dette spørgsmål under punkt 4.2.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen vurderer ikke at udlægningen af interesseområdet er i strid med Fingerplanen. De grønne kiler har til formål at tilgodese behovet for det almene fritidsliv. Ifølge fingerplanen skal kommuneplanlægningen bl.a. sikre, at områderne i de indre og ydre grønne kiler ikke inddrages til byzone, og at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. I de ydre kiler skal anlæg til fritidsformål placeres under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Der er ikke umiddelbart modstrid mellem etablering af råstofområder og de interesser, der skal varetages i de grønne kiler. <br><br>Regionen har efter henvendelse til Miljøstyrelsen modtaget følgende udtalelse fra Erhvervsstyrelsen den. 16. december 2020:<br>"Før og efter eventuelle gravninger i disse områder vil kommuneplanlægning for områderne derfor skulle være i overensstemmelse med Fingerplanens bestemmelser for grønne kiler, jf. Fingerplanens § 18 (indre grønne kiler) eller § 19 (ydre grønne kiler). Det kan gennem kommuneplanlægningen derved sikres at et område efter endt råstofindvinding kan efterbehandles til natur og rekreativ anvendelse.”

Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Opfordring til ændring af Råstofloven: Furesø Kommune har i dag rettet henvendelse til miljøminister Lea Wermelin og kraftigt opfordret til, at Råstofloven ændres, så der fremover skal være tale om, at planlægningen af råstofforsyningen sker på baggrund af hele landets ressourcer under et uden skelen til regionale grænser, og at en større del af ressourcen bliver genanvendt for dermed også at fremme den grønne omstilling. Herved undgås, at en region som Hovedstaden tvinges til at pege på helt indlysende, urimelige interesse- og graveområder på bekostning af store fælles værdier og uden hensyntagen til befolkningen.<br><br>Udtagning af interesseområdet i Råstofplan 2016/2020<br>Furesø Kommune forventer, at dette høringssvar indgår i sin helhed i Regionsrådets behandling af sagen.<br><br>Furesø Kommune skal på baggrund af ovenstående på det kraftigste opfordre til, at området udtages som interesseområde i den kommende råstofplan.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner aktivt for en fælles strategi på råstofområdet. Denne strategi skal sikre en bedre råstofhusholdning på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem hav og land. Region Hovedstaden vil arbejde for, at der kommer et større fokus på at erstatte primære råstoffer som sand, sten og grus med sekundære råstoffer som byggeaffald og overskudsjord. Imidlertid er regionerne fortsat forpligtet af den gældende lovgivning og har til opgave at finde og udpege nye områder til råstofindvinding, der kan understøtte samfundets udvikling. <br><br>Byggeaffald kan dog ikke fuldt ud erstatte indvundne råstoffer, da mængden af byggeaffald er langt mindre. I dag udgør nedknust byggeaffald kun ca. 4 % af ressourcestrømmen. Desuden kan byggeaffald ikke erstatte grove materialer af høj kvalitet som anvendes til fx fremstilling af beton. Det skal understreges, at de øvrige regioner har udpeget langt større ressourcemængder end Region Hovedstaden.

Bregnerød - Friluftsliv og rekreative interesser


Udsagn

Afsender: Jens Hald

Oldtidsstien fra Roskilde/Lejre til Helsingør går gennem det foreslåede interesseområde Bregnerød, hvis arealer ønskes reserveret til grusgravning. Oldtidsstien følger Hyrebakken fra Bregnerød Kro til Allerød Lergrav.<br>Hvis denne vej nedlægges, vil det indebære, at offentligheden ikke kan følge vore forfædre oldtidsstrøg, hvilket vil svække oplevelsen af Oldtidsstien. Se venligst Oldtidsstifondens folder ”Oldtidsstien gennem Teglværksområdet”, som er vedlagt som bilag til dette høringssvar.<br>Hvis Hyrebakken bevares og der ”kun” graves rundt om vejen, vil det ødelægge naturoplevelsen af landskabet.<br>På den baggrund skal Oldtidsstifonden gøre indsigelse imod, at det pågældende område bliver udlagt til<br>interesseområde med henblik på råstofindvinding.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Oldtidsstien gennem Teglværksområdet er en del af Vandskelsvejen fra Lejre/Roskilde-området til Nordkysten og Helsingør. Eksisterende veje/stier følger i høj grad det gamle vejstrøg. Oldtidsstien løber igennem interesseområdet langs med vejen Hyrebakken. Den vil således blive respekteret på samme måde som Hyrebakken og supercykelstien.<br><br>Da formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne i området, er det regionens vurdering at udpegningen til interesseområde kan ske uden at det påvirker oldtidsstien og de forhold der gør den speciel.

Bregnerød - Grundvand


Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Interesseområdet er beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) samt indenfor indvindingsoplandet til det almene vandværk, Søndersø Øst’s Kildeplads og delvist indenfor indvindingsoplandet til Bregnerød Vandværk. En stor del af grundvandsressourcen i Furesø er fuldt udnyttet. Men netop i det område, der er udpeget til muligt råstofområde ved Bregnerød, er der stadig en uudnyttet grundvandsressource tilbage. Området er beliggende i Furesø Vandforsynings nordlige forsyningsområde, hvor der forventes et større vandbehov.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Som det fremgår af miljøvurderingen er det regionens vurdering, at drikkevandsinteresserne ikke er til hinder for udpegning som interesseområde. Forholdet vil indgå i forbindelse med endelig fastlæggelse af et eventuelt forslag til graveområde i en senere råstofplan.

Udsagn

Afsender: lars hovgaard

Området er tillige et beskyttet vandopsamlingsområde for Region H / HOFOR.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det foreslåede interesseområde er beliggende i område med særlig drikkevandsinteresse og inden for indvindingsopland. Det er dog regionens erfaring at råstofindvinding ikke udgøre en risiko for grundvandskvalitet eller kvantitet. I forbindelse med en evt. udlægning til råstofgraveområde, vil der på baggrund af indledende boreprøver blive lavet en egentligt risikovurdering for påvirkningen af grundvandet.<br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Grundvand. Det bør være Regionens pligt at indhente alle relevante oplysninger hos kommuner, m.m. om grundvandshensyn, inden der overhovedet udpeges et interesseområde. I tilfældet Bregnerød kan det oplyses at brug af pesticider, herbicider og gødning er begrænset, da der indenfor interesseområdet primært er tale om et græsningsområde.<br><br>Drikkevand til København. Bregnerød Kildeplads, som er en væsentlig leverandør til HOFOR, er beliggende knap 100 meter sydvest for det udpegede graveområde i strømretning mod Furesøen. Før en evt. udpegning til interesseområde for Råstofudvinding bør denne borings værdi afhandles mellem HOFOR og Regionen.<br><br>Sænkning af grundvandsspejlet. Med en udnyttelse af området til udvinding følger automatisk en sænkning af grundvandsspejlet. Følgerne for de tilgrænsende naturområder vil være katastofale, ikke kun landbrugsmæssigt, men især for biologien og biodiversiteten for alt dyreliv, der er afhængigt af de nuværende fugtige biotoper og udyrkede naturområder. ”AKTOR Innovation”, som har udarbejdet en vurdering af netop grundvandsspejlet for Regionen, har skrevet: ”der er generelt lille risiko for negativ påvirkning af en grundvandssænkning!” – uden nogen form for undersøgelse eller begrundelse.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er enig i, at mulig påvirkning af grundvandsinteresser skal vurderes i forbindelse med, at der skal indvindes råstoffer. Området er udlagt som interesseområde. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer. <br><br>Region Hovedstaden har i miljøgennemgangen vurderet, at grundvands- og drikkevandsinteresserne ikke vil være til hinder for udpegning som interesseområde. Forholdene vil blive vurderet, hvis området bliver forslået som graveområde i en senere råstofplan. I den forbindelse vil der blive foretaget en konkret vurdering af risikoen for at påvirke grundvandsressourcen samt recipienterne, som vil tage udgangspunkt i resultaterne af en gennemført borekampagne. <br><br>Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening, der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift. Generelt er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2015-2021. <br><br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden derfor som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider efter endt råstofindvinding. En eventuel tilladelse til råstofindvinding vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke.<br><br>I miljørapportene for de graveområder, hvor der er foretaget nærmere undersøgelser af grundvandsforholdene, er der linket til de beregninger, som AKTOR Innovation har gennemført for regionen.

Udsagn

Afsender: Niels Henriksen

3: Vandborringen ved Bregnerød er flere gange kåret som Danmarks bedste vand. Netop området under interesseområdet er centralt for drikkevand og hele Hofors udvindning til Hovedstaden. En forurening vil få meget omfattende skader. Dette bør indgå i en miljøvurdering inden man overhovedet overvejer et interesseområde.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen bliver kortlagt mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuel fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen vurderer overordnet ikke at råstofindvinding udgør en væsentlig risiko for grundvandskvaliteten. Der er kun i meget få tilfælde sket uheld med spild af<br>brændstof ved råstofindvinding i Danmark. I en eventuel indvindingstilladelse vil regionen stille vilkår der skal sikre grundvandsressourcen.<br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br><br>

Udsagn

Afsender: Tina Vad Chawes

Interesseområdet er beliggende indenfor det område, som er indvindingsopland for Furesø Vandforsyning. Furesø Vandforsyning er bekymret over, om der på den lange bane kan leveres tilstrækkeligt med vand i en god kvalitet og med en høj grad af forsyningssikkerhed. Grundvandsressourcen er under pres fra flere sider, og det er derfor nødvendigt for forsyningen at have muligheden for at kunne udvide indvindingen til at omfatte området ved Bregnerød, som fortsat er i spil i Region Hovedstadens råstofplanlægning.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Udpegningen ved Bregnerød er som nævnt i jeres høringssvar et interesseområde. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer, dette kan først ske, hvis området udpeges som graveområde.<br><br>Region Hovedstaden har i miljøgennemgangen vurderet at der ikke er sandsynligt, at udpegningen af området som interesseområde vil indebære en væsentlig påvirkning af miljøet. <br><br>Hvis området på et senere tidspunkt foreslås som graveområde, vil der blive udført konkret miljøvurdering, hvor risikoen for påvirkning af grundvandet kortlægges og der opsættes afværgetiltag. <br><br>I råstofplanens overordnede retningslinjer for indvinding af råstoffer fremgår det i retningslinje nr. 6 at: ” Der kan som hovedregel ikke meddeles tilladelse til råstofindvinding inden for udlagte BNBO’er med mindre ansøger kan dokumentere, at råstofindvinding kan foregå uden risiko for grundvandskvaliteten”. Hvis Furesø Vandforsyning etablerer en drikkevandsboring således, at der etableres et boringsnært beskyttelsesområde indenfor interesseområdet, vil de dele af området højest sandsynlig ikke kunne overgå til at være graveområde i en fremtidig råstofplan.<br><br>Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift. Generelt er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2015-2021. <br><br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden derfor som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn, der udføres som hovedregel minimum en gang årligt.<br>

Bregnerød - Kommunikation


Udsagn

Afsender: Camilla Frimann

Jeg forstår simpelthen ikke at man seriøst kan planlægge en grusgrav i dette område ved Farum/Bregnerød. Supercykelsti kører lige igennem, dyrelivet og landskabet er værdifuldt, varieret og rigt og alligevel skal det partout ligge lige der!<br>Så tæt på bebyggelse med følgeskab af tung trafik, larm og støv, som vi alle bliver belastet af. Kom nu på bedre tanker, man behøver ikke at gennemtvinge en beslutning der er så gennemgående tåbelig, bare fordi man vil have sin vilje!


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br><br>

Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Utilstrækkelig miljøvurdering af interesseområdet ved Bregnerød<br>Miljø- og Fødevareklagenævnet har med afgørelse af 20. december 2019 afgjort, at der skal gennemføres en miljøvurdering, før et område kan udlægges som interesseområde i en råstofplan.<br><br>Det må derfor lægges til grund, at der med Miljø- og Fødevarenævnets afgørelse ikke kan udlægges et givet areal som interesseområde, før der med miljøvurderingen foreligger en miljørapport, der forholder sig konkret til de miljømæssige konsekvenser af en evt. fremtidig råstofudvinding i det pågældende område. Dette er imidlertid ikke sket i regionens miljøvurdering, som udelukkende forholder sig til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, der indtræder som følge af områdets udpegning til interesseområde.<br>Som Furesø Kommune forud for regionsrådsmødet d. 22. september 2020 gjorde opmærksom på, er kommunen ikke enig i regionens miljøvurdering og finder, at den ikke lever op til intentionerne i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. december 2019. <br>Der er en stor viden om værdierne i Bregnerødområdet, og Furesø Kommune finder det åbenlyst, at værdierne er så store, at området skal udtages som interesseområde. Furesø Kommune vil under alle omstændigheder insistere på, at miljøvurderingen af interesseområdet ved Bregnerød erstattes af en ny mere konkret miljøvurdering således, at Regionsrådet ikke træffer byrdefulde beslutninger på et uoplyst grundlag, hvilket er tilfældet med det foreliggende grundlag.<br>Det er Furesø Kommunes klare forventning, at en sådan miljøvurdering og nærmere interesseafvejning vil føre til, at interesseområdet ved Bregnerød tages ud af forslaget til Råstofplan 2016/2020 grundet hensynet til natur- og miljøbeskyttelse m.v.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkninger er taget til orientering. Graveområder og interesseområder er ikke sidestillet ifølge råstofloven. Der er udført en indledende overordnet vurdering af miljø- og planforholdene i området. Miljøvurderingsloven fastsætter, at "Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb".<br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af et interesseområde er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret et råstofgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan, og der skal meddeles en konkret tilladelse inden for et sådant graveområde.

Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Furesø Kommune skal med dette høringssvar endvidere gøre regionen opmærksom på, at vi mener, at regionen har begået en formel fejl ved ikke at høre kommunen om afgrænsningen af miljørapporten, selvom regionen er pligtig at høre berørte myndigheder herom.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Høring af berørte myndigheder vedr. afgrænsningsnotatet til miljørapporten for Råstofplan 2020 blev gennemført i perioden 24. januar til 16. februar 2019. Regionen har journaliseret fremsendelsen af udkast til afgrænsningsnotat til Furesø Kommune (sendt til CVR nr. 29188327) samt kommunens høringssvar modtaget den 8. februar 2019.

Udsagn

Afsender: jan thomsen

Det ville være en katastrofe af chernobylske dimensioner hvis man udlægger Bregnerød og Bregnerød by til grusgrav. Denne sidste smukke og naturbeskyttede kile nord for København, benyttes af mange tusinder til rekreativ afstresning fra hverdagens arbejdsliv i København og omegn. Tusindvis af cyklister og naturelskere benytter Bregnerød til at komme " ned på jorden igen " 7 dage om ugen.<br>En grusgrav i Bregnerød vil ikke kun påvirke og ruinerer beboerne, - den vil også påvirke 100.000 af brugere og beboere i de omkring liggende byer og kommuner.<br>Det ville være et selvmål uden sidestykke hvis det skulle blive vedtaget,- og vil blive bekæmpet med alle de lovlige midler som forefindes.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har foreslået området udlagt til interesseområde, da der vurderes at være en råstofressource af samfundsmæssig betydning. <br><br>Inden området kan udlægges til evt. råstofgraveområde, skal der foretages en mere nøjagtig kortlægning af ressourcen og der skal foretages en nærmere miljøvurdering. Udlægningen af interesseområdet sker kun for at sikre at der i området ikke sker planlægning af projekter eller planer der vil være til hindre for en evt. fremtidig indvinding. Udlægningen til interesseområde betyder derfor ikke at der kommer til at blive indvundet råstoffer på arealet, det vil en fremtidig vurdering vise.

Udsagn

Afsender: lars hovgaard

I 2019 afgjordes en ankesag vedrørende regionens tolkning af råstofloven. Som bekendt førte dommen i ankesagen til miljø og fødevareklagenævnets hjemsendelse af råstofloven 2016 - grundet Region hovedstadens fejlagtige tolkning af loven. Afgørelsen blev anket af Regionen, men endnu engang blev man hjemsendt. Hele ankesagen udsprang af den yderst fejlagtige udpegning af området ved Tegners Museum i Dronningmølle. Med reference til denne sag henledes opmærksomheden på at området Bregnerød interesseområde opfylder samtlige af de forhold som Dronningmølle lagde til grund og som efterfølgende førte til udtagelse af området fra råstof plan 2016.<br><br>Disse forhold er lagt frem af borgere i Bregnerød. De er lagt frem for udvalgets medlemmer og lagt frem for politikere i regionen både nu og tidligere. Det er fremsendt i flere omgange. Så der er så mange forhold som vil forhindre at Bregnerød kan udlægges til interesseområde og efterfølgende graveområde. <br><br>Hvis Bregnerød interesseområde ikke tages ud vil en ankesag naturligvis blive en konsekvens. Dette vil føre til endnu en hjemsendelse af en råstofplan, hvorfor den næste råstofplan kommer til at dække 2016/2020/2024. <br><br>Afslutningsvis henledes opmærksomheden på at Furesø kommune er den tættest bebyggede kommune i Nordsjælland; hvis skov og sø bortregnes. Disse landskabelige forhold kan naturligvis ikke overses i udpegelsesprocessen for råstofinteresseområder i Nordsjælland. Derfor kan man ikke bare fremture med argumentet at vi alle skal bidrage - Furesø har ikke arealerne.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har på baggrund miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019 udført en tilstrækkelig miljøvurdering af foreholdende omkring udlægning af interesseområder i forslag til råstofplanen.<br><br>

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Materielle goder. Følgende betragtning i Miljøvurderingen: "Ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, er råstofindvinding en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Da der er tale om en snæver kreds af borgere i forhold til samfundet som helhed, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig.” kan næppe siges at være i overensstemmelse med verdensmålene. At tilgodese en fremtidig befolkningsgruppe i hovedstadsområdet på bekostning af eksisterende beboere i Bregnerød-området og de øvrige udpegede interesseområder er urimeligt. Og når man ser på alle interesseområderne i regionen drejer det sig næppe om en “snæver kreds”! Væksten skal snarere begrænses i hovedstadsområdet så der spares på jordens få ressourcer<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning for de nærmeste naboer. Regionen er jf. råstofloven forpligtet til at udarbejde en råstofplan for forsyningen med råstoffer til brug for bygge- og anlægsarbejde. Råstofplanen er gældende for en 12-årig periode og skal indeholde en plan for forsyningen med råstoffer, der dækker det forventede forbrug i regionen for mindst én planperiode. Regionen har ikke indflydelse på den generelle samfundsmæssige udvikling, som påvirker efterspørgsen på råstoffer.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Fokusområder er hensigtserklæringer uden konkrete planer eller tiltag.<br><br>Netop fordi man ikke har en national strategi for råstofudvinding bør forslaget udsættes, indtil der er enighed om en national tilgang, hvor de mindste regioner med flest indbyggere ikke skal bære hele byrden. <br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har valgt forsat at have fokus på følgende emner/områder i forbindelse med behandling af sager vedr. råstofindvining: <br>Grundvand<br>Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling<br>Genanvendelse og cirkulær økonomi<br>National råstofstrategi<br><br>Da der konstant er en stor efterspørgsels på råstoffer i regionen, er det ikke muligt at afvente en national strategi på området. Regionen vil dog forsat samarbejde med de andre regioner på området.

Udsagn

Afsender: Niels Henriksen

4: Der er en hel landsby med mere en 200 husstande (Bregnerød) som taber betydeligt og nok bliver stavnsbundet til huse, som bliver usælgelige. Dette sker blot det at et område udlægges som interesseområde. Senere vil støj, jordkørsler, lys, støv, livsfarlige supercykelstier og skoleveje gøre det helt umuligt at sælge vore huse. Det er en hån, når der blot angives, at nogle få huse må lide for alles bedste og at der intet er sket ved en udlæggelse til interesseområde. Samme logik blev anvendt ved sidste hørring, hvor 5 timers frustration fra mange borgere slet ikke kommer til udtryk eller har gjort indtryk. Hvorfor skal vi høres, når alt er embeds fastlagt i en fabrikeret miljøvurdering.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuel fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br><br>Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere.

Udsagn

Afsender: Niels Henriksen

Målløs borger som i den grad bliver påvirket af forslag om udlægning af interresseområde i Bregnerød.<br><br>1: Der er ikke foretaget en reel miljøvurdering, således som retten ellers har tilkendegivet skal være udført inden et område udlægges som interesseområde. Når der gentagne gange henvises til at en vurdering først er aktuel ved en gravetilladelse har man jo ikke foretaget nogen form for undersøgelse.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br> Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br> Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br><br>

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Tanker:<br>Grusset er jo en stakket frist og det er vel heller ikke helt fint i ”miljøkanten” at opgrave de sidste reccouser jorden kan byde på?<br>Genbrug af beton?<br>Ingen knust-beton fabrikker har meldt usolgt endnu og det betyder forhåbentligt en del at tænke grønt og bæredygtigt?<br><br>Gør noget ved udvikling af, hvad der kan bruges fremadrettet.<br>Lad os se handleplaner der ikke betyder gravearbejde i stort set fredede områder.<br><br>Der kan simpelthen ikke sidde politikere der syntes det her er en god ide.<br>”Region Hovedstaden vil plante grusgrav i naturskønt området”<br>Medlemmer i rådet ser umiddelbart ud til at have større interesse/viden i hospitaler, psykiatrien, hvor I helt sikkert er super dygtige.<br>Men med mindre indsigt i råstoffer, grusgrave og naboer der kun taber på sagen.<br>Er det korrekt forstået?<br>Forstår I ikke, at det vil smadre hele området?<br>Læser samtlige beslutningstager alle høringssvar? <br>Hvem svarer på høringsvarene?<br>Hvem sidder og tænker ”pyt” det må beboerne bare lære at leve med?<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal udføre en samlet afvejning af forsyningen med råstoffer i hovedstadsregionen, herunder udpege graveområder, hvor der kan søges om tilladelse samt udpege interesseområder, hvor der er en formodning om, at der er en råstof ressource af erhvervsmæssig interesse. <br>Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at indvinde råstoffer inden for et interesseområde, da området først vil skulle udpeges til graveområde i en senere plan. <br><br>Genanvendelse af materialer er i høj grad på dagsordenen i Regionen Hovedstaden og i Råstofplanens ressourceopgørelse indgår genanvendelige materialer også. Region Hovedstaden har sat et mål, at genanvendelige materialer skal udgøre 20% af Råstofforbruget i 2030.

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Værdi af ejendom: Vi tænker naturligvis på, hvad vi kan gøre…sælge og se at komme væk inden det hele ender i støj og støv. Allerede nu har det påvirket interessen så det bliver vanskeligere at sælge til en fornuftig pris. Og vi har sgu ikke bedt om at få en kedelig million regning fordi der nu skal graves efter grus.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn.

Bregnerød - Kulturarv


Udsagn

Afsender: Farum Lokalhistoriske Forening

Region Hovedstadens forslag til råstofplan 2016/2020 udpeger et område i Bregnerød som interesseområde til grusgravning. Området ligger lige nord for Bregnerød Kro og gården Frederiksminde. Begge ejendomme er kendt fra starten af 1700-tallet, kroen med kongelig tilladelse til krodrift siden år 1713. Kroen var vigtig for færdslen mellem København og Frederiksborg Slot i Hillerød. Bregnerød Byvej og Hyrebakken er således en del af det gamle forløb af Frederiksborgvej og desuden en del af et oldtidsstrøg. Grusgravning i dette område vil for altid ødelægge et vigtigt kulturmiljø og findes uforeneligt med almenhedens interesse i at bevare vore historiske minder. Området bør fjernes fra råstofplanen også som interesseområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Ved en eventuel udlægning af interesseområde Bregnerød til graveområde, vil Hyrebakken og supercykelstien skulle respekteres, herunder med de afstandskrav, der gælder for disse anlæg. Regionen vil i forbindelse med en evt. udpegning til graveområde, miljøvurdere de kulturhistoriske interesser i området. <br>

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv<br>Høveltevej som ligger langs og tæt på det foreslåede interesseområde er i dag en Margueritrute ligesom der for nyligt er anlagte en supercykelsti, der går gennem det foreslåede interesseområde. Supercykelstien benyttes af mange naturelskere, motionister og cyklister til kørsel til og fra job. Endvidere indgår flere stier i Bregnerød i Furesø Kommunes Kløverstier. Transport fra et graveområde langs den oplagte Høveltevej vil konflikte med Margueritrutens, supercykelstiens og Kløverstiens formål og være til gene for den bløde trafik. I øvrigt er det en mangel i miljøvurderingen, at man ikke ser på de rekreative hensyn.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har foretaget en miljøvurdering i henhold til gældende lovgivning. Miljøvurderingen af interesseområder forholder sig til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, der indtræder som følge områdets udpegning til interesseområde. Derimod forholder miljøvurderingen sig ikke konkret til den indvirkning, der potentielt vil finde sted, hvis området senere udlægges til graveområde, da en sådan udlægning skal miljøvurderes selvstændigt og med det formål at indvinde råstoffer.<br><br>Forhold om rekreative interesser vil indgå i en evt. fremtidig vurdering ved en udlægning af et råstofgraveområde. Ved en eventuel udlægning af et graveområde, vil supercykelstien skulle respekteres, herunder med de afstandskrav, der gælder for sådanne anlæg.

Bregnerød - Menneskers sundhed


Udsagn

Afsender: Anne Steen Hansen

Astmatikere som undertegnede vil lide under støv fra grusgrave, som vil ligge tæt på beboelserne, større er området ikke. Det er uhørt at sidde en tidligere beslutning om tage Bregnerød ud af planen overhørig.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Råstofindvinding kan medføre gener for de nærmest beliggende ejendomme. Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i et område sikre, at indvinding tilrettelægges så støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i luftkvalitetsbekendtgørelsen. <br>Sidstnævnte kan ske ved, at Regionen stiller krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene. Målingerne kan ligeledes udgøre en del af Regionens foranstaltninger for så vidt angår overvågning af de væsentlige indvirkninger på miljøet. <br><br>Forhold omkring støv m.m. vil blive vurderet og indgå i forbindelse med et eventuelt forslag til graveområde.

Udsagn

Afsender: Cyklistforbundet

Etablering af råstofgrav i området vil være sundhedsskadeligt for cyklister. Det er velkendt at råstofgrave kan indebære en sundhedsmæssig risiko for befolkningen i nærområdet, idet råstofgravning - foruden støj og lyspåvirkninger - også genererer respirabelt nedfaldsstøv (også kaldet svævestøv), som kan være sundhedsskadeligt for bl.a. mennesker og dyr. Det gælder naturligvis også for cyklister, der på daglig basis vil skulle færdes nær en råstofgrav. Overfor dette står en af de primære målsætninger for planerne om et samlet supercykelstinet, som netop har til formål at "nedbringe sundhedsomkostningerne og give renere luft og bedre lokalmiljø til hovedstadsregionen". Etablering af en råstofgrav klos op og ned af en supercykelsti vil også af denne årsag stride mod selve det grundlag for etablering af supercykelstien, som Regionen selv har medvirket til at definere.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er regionens vurdering og erfaring, at råstofindvinding ikke udgør en sundhedsrisiko for cyklister, der bevæger sig forbi, f.s.v.a. støj og lys. <br><br>Regionen anerkender at støv fra indvinding kan have en påvirkning på naboer til indvinding. Regionen har på den baggrund indledt et projekt der skal afdække de sundhedsmæssige konsekvenser her af. Dette projekt skal være med til at afdække problematikken og forbedre de afværgemuligheder, der er på området. <br><br>Ved en eventuel udlægning af interesseområde Bregnerød til graveområde i en senere råstofplan, vil supercykelstien skulle respekteres, herunder med de afstandskrav, der gælder for sådanne anlæg.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Luft* Bregnerød er allerede i dag udsat for emissioner fra trafikken på Hillerød motorvejen, og støvfald fra en grusgrav og øgede transport af råstoffer vil have en endnu større indvirkning på Bregnerød borgernes sundhed.<br>Alternativer. De bidrag og analyser regionen har indhentet fra eksterne og interne faglige kompetencer er næppe fyldestgørende. Henvisning til en ikke færdiggjort rapport og ingen data om indflydelsen af respirabelt støv til omkringboende kan ikke siges at være fyldestgørende for en række miljøproblematikker.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen forstår bemærkningerne således, at Miljørådet mener, der ikke foreligger tilstrækkelig viden vedr. respirabelt støv. <br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i tilladelser til råstofindvinding sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene. <br><br>Regionen anerkender at støv fra indvinding kan have en påvirkning på naboer til indvinding. Regionen har på den baggrund indledt et projekt, der skal afdække størrelsesordenen af problematikken og forbedre de afværgemuligheder, der er på området. <br><br>Endelig skal regionen bemærke, at udpegningen af interesseområdet ikke er ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. I forbindelse med en evt. udlægning af et råstofgraveområde vil forhold omkring luftforurening og støv indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Røg gasser: CO2 røggasser fra køretøjer, gravkøer osv. Antallet af voldsomme køretøjer i selve grusgraven? Alle med et enormt forbrug af diesel 8 timer om dagen. Forbrug og CO2 udledning? Tunge køretøjer på landevejen…enormt forbrug, selv i tomgang. Hvordan vil det påvirke lunger, livskvalitet og stressniveau hos beboere? Sundt? Jeg forstår det simpelthen ikke, hvis ikke det skulle have en voldsom negativ indflydelse på miljø og på sundheden hos beboere i området. Det giver ingen mening at tro det ikke skulle have negativ indflydelse.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. Miljøvurderingen af interesseområder forholder sig til den miljøpåvirkning, der indtræder som følge områdets udpegning til interesseområde. Derimod forholder miljøvurderingen sig ikke konkret til den indvirkning, der potentielt vil finde sted, hvis området senere udlægges til graveområde, da en sådan udlægning skal miljøvurderes selvstændigt og med det formål at indvinde råstoffer.

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Livskvalitet: Uha en ruchebane tur det er…der skal være grusgrav, nej den er dømt ude, nej den er der nu igen. (her har jeg netop slettet en række grimme bandeord) Tænk at man kan sidde ved terrassebordet og nyde morgenkaffen, inden der løbes eller cykles en tur i området. Der kan spise af frugterne uden at det knaser mellem tænderne. At luften kan trækkes ind og ned i lungerne vel vidende at det er ganske frisk. Og så skal det nu spoleres af en grusgrav med tilhørende bras. Bare tanken om at nogen syntes det er en fed ide og at nogen stemmer for at området bliver interesse/grave område…uha det påvirker stressniveauet negativt, giver forhøjet blodtryk og depression. Der må da sidde nogen med bare en lille tvivl om fornuften i det her helt tossede foreslag om en grusgrav i området.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal sikre, at der udpeges graveområder med en ressource, der kan dække 12 års forbrug. Råstoffer er en begrænset ressource, og regionen foreslår kun udpegning af graveområder på arealer, hvor ressourcen vurderes at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområde Bregnerød er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret et grusgrav i området. Førend dette kan ske, skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan.<br><br>Regionen anerkender, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en råstofgrav, særligt forbundet med støv og støj. Regionen har fokus på at minimere disse gener i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelser til råstofindvinding.

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Sundhedsmæssige gener:<br>I skriver blandet andet at der ikke er nogen sundhedsmæssige gener ved at området blot udlægges til interesse område…<br>Det er i den grad helt i skoven!<br>Jeg er helt sikker på at mit og helt sikkert også andres blodtryk er steget, stress niveauet er med garanti også væsentligt over, hvad der er sundt.<br><br>Der er muligvis folk der ikke bliver påvirket negativt mht. deres sundhed i tiden op til en afgørelse.<br>Det er de naboer og beboere i området som ikke er blevet informeret om den her sag.<br>Som ikke har opsøgt information om en mulig grusgrav…men det er da svært at vide hvad nogle påtænker at anlægge.<br>Atomkraftværk? Kulkraftværk?<br>Bliver sådanne beslutninger altid holdt lidt i baggrunden for at undgå bøvl fra beboere?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Bregnerød - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Anne Carlsson

Jeg vil hermed gøre opmærksom på, at jeg er stærkt imod Region Hovedstadens planer om at ødelægge naturen omkring Bregnerød for at gøre plads til en grusgrav. Det er et yndet udflugts mål og trænings område for mange af Farum's borgere. Destruktionen af området vil få konsekvenser for naturen og dyrelivet (herunder sjældne fugle som ravne og sortspætter, der benytter skoven op til området) samt personfærdslen i området - inkl for beboerne i Bregnerød, Bregnerød Byvej og Ravnsholt. Hyrebakken, der ligger lige midt i området for grusgraven, er en del af et cykelnetværk, der bla. fører fra Farum til Allerød - en sikker vej at cykle, hvis man vil fra Farum til Allerød eller omvendt. At lægge en grusgrav her, vil komme til at gå ud over de bløde trafikanter, der benytter vejen, samt motionister, der træner i området - herunder løbere, orienteringsløbere, triatleter og cyklister. Det kan ikke være meningen, at vi skal udsættes for den tunge trafik, der vil køre til og fra grusgraven. Vi har ikke andre områder at træne uden fare for vores liv og lemmer grundet trafikken. Dette vil ødelægge vores muligheder for træning i lokalområdet. For slet ikke at tale om, hvordan det vil ødelægge det smukke moræne landskab. Det er en af Farum/Bregnerød´s naturperler.<br>Det er mig ubegribeligt, at Region Hovedstaden er ligeglade med den ankedoms afgørelse, fra december 2019, som I fik imod jeres fortolkning af råstofloven.<br>I må simpelthen finde et andet område, der ikke bliver brugt af så mange motionister og af folk med kærlighed til naturen - samt presser dyrelivet, der i forvejen har trænge kår i området. Det er rent overformynderi, hvis Region Hovedstaden går imod vores ønsker.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen bliver kortlagt mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområde Bregnerød er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan.<br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Anne Katrine Hermansen

Planer om at lave grusgrav eller råstofudvinding i Bregnerødområdet ved Farum virker helt tankeløst i betragtning af at der i området er en del fredet jord og adskillige bygninger som er vurderet bevaringsværdige og ikke mindst en natur med mange vandhuller og et rigt dyre- og floraliv. Området er en del af fingerplanen for København og bør bevares for at sikre grønne områder både for mennesker og dyr. Hvis der gives tilladelse til grusgrav m.m. så ødelægges området både i forhold til historiske minder og fremtidig udvikling af området som er grønt landbrugs- og beboelsesområde. Bregnerød by og omegn er i dag belastet af meget trafik og støj fra Hillerødmotorvejen - en grusgrav vil gøre dette endnu værre med kørsel med store lastbiler til og fra og desuden vil det medfører støv og skidt på vejene i området. Udover dette er der lige etableret en supercykelsti i området og det vil medfører stor risiko for trafikudheld med veje, hvor der både skal køre cyklister og store lastbiler.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I en evt. fremtidig miljøvurdering ved udlæggelse til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, trafik, og støj indgå. <br>

Udsagn

Afsender: Annemette Fihl

Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg er kraftigt imod Region Hovedstadens planer om at ødelægge naturen omkring Bregnerød for at gøre plads til en grusgrav. Det er et meget besøgt udflugts mål og trænings område for mange af Farums, Allerøds og Birkerøds borgere samt mange andre nærliggende byer. Destruktionen af området vil få konsekvenser for naturen og dyrelivet (herunder sjældne fugle) samt personfærdslen i området - inkl for beboerne i Bregnerød, Bregnerød Byvej, Ravnsholt, Blovstrød, Høvelte samt alle de beboer der bor på "landet" mellem byerne. Vejene i og omkring en evt kommende grusgrav er en del af et stort cykelnetværk, der bla. fører fra Farum til Allerød - en sikker vej at cykle, hvis man vil fra Farum til Allerød eller omvendt både for alle som bor i området, bl.a. unge mennesker som skal til Allerød Gymnasium samt for alle de motionister, der nyder godt af den skønne og smukke natur i området. At lægge en grusgrav her, vil komme til at gå ud over de bløde trafikanter, der benytter vejen, samt motionister, der træner i området - herunder løbere, orienteringsløbere, triatleter og cyklister. Det kan ikke være meningen, at vi skal udsættes for den voldsomt tunge trafik, der vil køre til og fra grusgraven. Som forældre til små børn vil jeg ikke turde cykle med mine børn på vejene grundet den tunge lastbilstrafik en grusgrav vil medføre. De små veje kan slet ikke bære den tunge trafik, og det vil være meget farligt for os bløde trafikanter, som benytter vejene. Vi har ikke andre områder at træne uden fare for vores liv og lemmer grundet trafikken. Dette vil ødelægge vores muligheder for træning i lokalområdet. Det vil ligeledes ødelægge den smukke natur og skræmme sjælde fugle og dyrearter væk. <br><br>Det er ubegribeligt, at Region Hovedstaden er ligeglade med den ankedoms afgørelse i december 2019, som I fik imod jeres fortolkning af råstofloven.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområde Bregnerød er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Birthe Romer

Jeg gær hermed indsigelse mod den planlagte grusgrav i Bregnerød.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager henvendelsen til orientering.

Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

8. Betydningen af udpegningen som interesseområde for Bregnerød og<br>Bregnerødgård <br>Bregnerød er en mindre landsby bestående af ca. 50 huse i den centrale del af byen, der blev skåret igennem i forbindelse med etableringen af Hillerødmotorvejen. Landsbyen skaber sammen med Bregnerødgård og de andre gamle gårde, smedjen, Bregnerød Kro og Stengården med et stort økologisk landbrug, et helt unikt samlet miljø. Dette vil blive ødelagt, hvis der i området i så tæt nærhed af landsbyen, skal etableres grusgrav. <br><br>Bregnerødgård ejer ca. 1/3 af det areal, som foreslås udpeget tilnteresseområde. Bregnerødgårds opland består af mere end 55 ha, hvoraf en del er fredet mv. og resten er beskyttet af familien Zibrandtsens (som bor på Bregnerødgård) ønske om at værne om og bevare naturen som en del af<br>de omkringliggende Natura 2000-områder, fredede områder og § 3-beskyttede områder. Af samme årsag benytter Bregnerødgård bl.a. ikke sprøjtemidler ved driften af landbrugsjorden.<br><br>Bregnerødgård drives som et professionelt stutteri med 15 fastansatte medarbejdere og med en balance på over 100 mio. kr. Der er allerede investeret og investeres fortsat tungt i at opdrætte og uddanne topheste med tilhørende faciliteter. De foreslåede arealer anvendes som hestefolde, som<br>er et krav og beskrevet i Lov om hold af heste, LBK nr. 304 af 30/03/2017.<br>På Bregnerødgård opdrættes og uddannes dressurheste, som benyttes og sælges på verdensplan til brug for konkurrenceridning på topniveau, og stedet anvendes bl.a. også til landsholdssamlinger for det danske dressurlandshold. Bregnerødgård udgør således en væsentlig aktør inden for dansk og<br>international ridesport.<br><br>Drift af stutterivirksomhed på verdensniveau er helt åbenbart uforeneligt med støj, lysforurening og støv fra gravemaskiner på eller i nærheden af ejendommen, og anvendelse af arealerne til grusgravning vil derfor indebære, at stutteridriften må ophøre. Allerede en udpegning af Bregnerød som interesseområde vil have væsentlig negativ betydning for Bregnerødgård, idet der ikke længere kan foretages investeringer i samme omfang som hidtil, hvis virksomhedens fremtid er behæftet med et så stort usikkerhedsmoment. <br><br>Det skal endvidere understreges, at Bregnerødgård på ingen måde ønsker, at der graves råstoffer i området, og at området derfor kun vil kunne anvendes til grusgravning efter forudgående ekspropriation, hvilket vil være en ny og ubrugt lovmæssig metode til at skaffe sig adgang til ikke unikke råstoffer.<br><br>En udpegning af Bregnerød som interesseområde vil derfor være formålsløs.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. I miljørapporten skal der kun foretages en undersøgelse af de miljømæssige indvirkninger på de materielle goder, men ikke den værdimæssige indvirkning. Det vil sige, at der ikke kræves en vurdering af, om projektet vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab der kan forventes. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for en snæver kreds af regionens borgere. <br><br>Regionen anerkender den usikkerhed, som kan være forbundet med udpegningerne og tilstræber, at forekomsten i interesseområder afklares så hurtigt så muligt af hensyn til de omkringboende og den kommunale planlægning.

Udsagn

Afsender: Brian Malmros

Kan i det hele tilslutte mig det anførte i høringssvar fra Borgerforeningen for Bregnerød området og Bregnerødgård ApS .


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager henvendelsen til orientering og henviser til besvarelsen af høringssvar fra Borgerforeningen for Bregnerød området og Bregnerødgård ApS.

Udsagn

Afsender: claus abildstrøm

Jeg henviser til advokat Marlene Hannibals høringssvar, som jeg erklærer mig enig i.<br><br>Vi - familie på 4 personer - bor på Hyrebakken 4, 3460 Birkerød og vil være væsentligt påvirket af en udlægnig som påtænkt. <br><br>Udover et forventeligt betydeligt værditab bemærkes at vi gennem de år vi har boet her - mere end 10 år - har fornøjelsen af mange flagremus, der har "bolig" på vores ejendom. Derudover er fantastisk dyreliv, herunder masser af frøer i vores sø for enden af haven, adskillige ikke sædvanlige fuglearter, senest en havørn, musvågepar der har skoven/vores have som opholdssted. ligesom vi også har haft salamandre.<br><br>Påfaldende har vi ikke haft besøg af nogen fra forvaltningen eller nogen på deres vegne, for at se nærmere på forholdene.<br><br>Jeg har tidligere forsøgt en dialog med den sagsansvarlige, men vedkommnede afviste mig blot som værende en person uden partsstatus ...- øjensynligt en person uden faglige kvalifikationer i den henseende...


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager erklæringen til efterretning og henviser i øvrigt til svaret hertil. <br><br>Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Forhold omkring natur indgår i en evt. videre planlægning og vil blive vurderet i henhold til gældende lovgivning. <br>Miljøvurderingen af forslag til interesseområde Bregnerød er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Hanne Avnegaard

Jeg vil hermed angive min bekymring og modstand mod grusgrav i Bregnerød.<br><br>Mine bekymringer omhandler alle de gode argumenter, som regionen allerede har modtaget i adskillige høringssvar<br>Bl.a.:<br>• Påvirkning af miljøet<br>• Fredede områder<br>• Tab af landskabsværdier<br>• Massiv påvirkning af områdets topografi<br>• Tab af store naturværdier med småsøer og vandhuller med rigt dyreliv, hvoraf nogle er fredet (snoge, frøer, flagermus)<br>• Påvirkning af kulturhistorisk landskab med bl.a landevejskro, gårde og økologisk landbrug<br>• Forringelse af grundvand og drikkevandskvalitet<br>• Tung trafik<br>• Larm og støv<br>• Ødelæggelse af de gode tiltag som fx støjmur, der er investeret i for at bevare illusionen om at bo på landet<br>• Ødelæggelse af cykelruter både for pendlere og motionister<br><br><br>Jeg bekymrer mig særligt ved støj og luftforureningens betydning for vores fysiske og psykiske sundhed. Jeg hæfter mig særligt ved eksperters udtalelser og internationale studier om støj og luftforurenings effekt på folkesundhed:<br>Sundhedsstyrelsen udtaler aug 2020: ”Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den giver høreskader, men støjen kan være generende og kan have uønskede virkninger som forstyrrelse af samtale, nedsat indlæring og forstyrrelse af søvnen. Langtidsudsættelse for støj fra vejtrafik er vist at øge risikoen for blivende effekter som forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom” og videre: ”Endvidere er det beregnet, at luftforureningen i perioden 2016-2018 i gennemsnit var årsag til 3000 tilfælde årligt af kronisk bronkitis hos voksne og 19.000 tilfælde hos børn, 58 tilfælde af lungekræft, godt 3000 indlæggelser for åndedrætsbesvær, knapt 1000 indlæggelser for hjerte-kar-sygdomme, godt 1200 tabte arbejdsdage og ca. 3,7 mio. dage med nedsat aktivitet.”<br><br>Miljøstyrelsens rapport 2007 skriver bl.a: ”Ifølge WHO kan trafikstøj også øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, har man målt forhøjet blodtryk og puls samt øget produktion af stresshormoner. Oplevelsen af støj er forskellig, men mange mennesker oplever trafikstøj som generende. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst, depression eller ved at blive anspændt og aggressiv.” <br><br>• Da vi bosatte os i området i 2008 var det – nok som for de øvrige beboere i området – for at bo på landet, nyde naturen og de rekreative områder<br>• Antallet af beboelse og borgere, der har valgt at investere deres penge i en bolig i området med dertil hørende fred og idyl, er steget markant de sidste år<br>• Med etablering af grusgrav kan vi forvente en betydelig forringelse af ejendomsværdien på vores bolig (kan vi som boligejer i området regne med kompensation jævnfør andre sager i Danmark med tilsvarende problematik?)<br>• Yderligere belastning af motorvejen særligt ved til- og frakørslerne ved Farum og Allerød<br>• Påvirkning af Garderkasernen Høveltes øvelsesterræn – mon Forsvaret bliver hørt i den forbindelse?<br>• Med de begrænsninger der er i området vil graveområdet være relativt beskedent og slet ikke proportionelt med omfanget af naturødelæggelse, faldende huspriser, forringet livskvalitet ect.<br><br><br>Den demokratiske proces er stort set ikke eksisterende i den måde regionen håndterer denne sag. Med mindre man som borger i Bregnerød er opsøgende, vil man ikke vide at regionen fortsat arbejder med planer om at etablere grusgrav. Ved alle andre situationer i Danmark, hvor befolkningen høres og inddrages, ville man få besked i e-boks, man ville få et valgkort eller lignende. I dette tilfælde har det været nødvendigt selv at være opsøgende, hvilket er helt urimeligt. Man er i sagens natur ikke opsøgende overfor noget, man ikke ved, at man skal være opsøgende omkring.<br>Regionen burde benytte denne sag til at påvirke Folketinget i forhold til, hvordan fordelingen af råstof foregår i Danmark. En ligelig fordeling kan ikke andet end at ramme skævt som det ses i dag; nogle regioner kan uden problemer udvinde ”for meget” uden gener for beboer, hvor andre regioner er udfordret til stor gene for beboere og husejere.<br><br>Regionens reaktion på alle de omhyggeligt udarbejdede høringssvar fra borgerne er stort set autosvar/copi paste-svar, der nærmer sig arrogance. Jeg ser frem til et mere uddybende svar, hvor det ses, at mit høringssvar er blevet læst.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Først og fremmest skal Regionens Råstofplan sikre at der er en tilstrækkelige mængde råstoffer til rådighed i Regionen i den kommende planperiode fra 2020-2032. Hertil er det nødvendigt at udpege interesseområder for fremtidig potentiel indvinding. Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er alene at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet i Bregnerød er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. For at et område kan udpeges til råstofgraveområde, skal forskellige miljøforhold miljøvurderes på baggrund af det eksisterende nye videns grundlag om råstofressourcen. Vil der efter en udpegning til råstofgraveområde bliver ansøgt om indvinding, kræver det en yderligere detaljeret miljøkonsekvensvurdering, og Regionen giver ikke en tilladelse til indvinding, hvis det viser sig at være sundhedsmæssigt eller miljømæssigt uforsvarligt. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. Af miljøvurderingen fremgår det at i forbindelse med en evt. udlægning til råstofgraveområde, vil der være særligt fokus på følgende forhold:<br>- beskyttet natur og Natura 2000<br>- befolkning inkl. trafikale forhold<br>- menneskers sundhed<br>- vand<br>- luft og<br>- landskab (særligt bevaringsværdigt landskab og geologisk værdifulde områder).<br><br>Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner aktivt for en fælles strategi på råstofområdet. Denne strategi skal sikre en bedre råstofhusholdning på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem hav og land. Region Hovedstaden vil arbejde for, at der kommer et større fokus på at erstatte primære råstoffer som sand, sten og grus med sekundære råstoffer som byggeaffald og overskudsjord. Imidlertid er regionerne fortsat forpligtet af den gældende lovgivning og har til opgave at finde og udpege nye områder til råstofindvinding, der kan understøtte samfundets udvikling. <br><br>

Udsagn

Afsender: Jeannette Romby

Vi har boet i Bregnerød i over 15 år og gennem årene er støj fra Hillerød Motorvejen desværre kun blevet værre og værre - og med udsigt til at det kun bliver værre endnu med forlængelsen (Støj værn har ikke haft nogen effekt hos os). En væsentlig grund til, at det alligevel er tålelig at bo som nabo til motorvejen, er den mest fantastiske natur vi har nord for motorvejen - den natur som man nu agter at smadre med en grusgrav! <br>Man taler om, at der vil komme 2-300 lastbiler dagligt (hvilket reelt vil betyde 4-600 lastbiler dagligt, da de jo både skal frem og tilbage) der alle bidrager til væsentlig øgede støj gener for et i forvejen voldsomt støj plaget område. Med en grusgrav får vi støj i stereo - både fra højre og venstre/øst og vest! Derudover vil de mange lastbiler betyde et øget pres på vejene og gøre det umuligt af færdes på de omkringliggende veje og gøre skolevejen for områdes børn og unge meget usikker. <br>En grusgrav vil derudover medføre gener i form af støvpartikler - dem kan vi lægge til de sod partikler vi får fra bilerne der kører på motorvejen. Både partikler og støj ved man, kan skade helbredet og nedsætte levealderen https://mst.dk/luft-stoej/stoej/saerligt-for-borgere-om-stoej/hvad-er-stoej/stoej-og-sundhed/. <br>Så vil nogen måske sige, at vi så bare kan flytte. Ja, men med udsigt til en grusgrav i baghaven, så er der nok ikke de store chancer for at få solgt sit hus og vi vil mere eller mindre være stavns-bundet til vores boliger.<br>Find et andet og mere velegnet sted at grave efter grus og lad være med at smadre vores fantastiske natur.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Regionen skal løbende sikre råstoffer til hele regionen og ressourcerne er begrænsede, hvorfor der ikke altid kan findes alternative placeringer til indvinding. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udpegning af området til råstofgraveområde vil forhold omkring støj, støv og trafik indgå i miljøvurderingen.<br>Regionen kan i planlægningen ikke tage højde for privatøkonomiske interesser. <br><br>

Udsagn

Afsender: Lone Hansen

Jeg finder det dybt uanstændigt at ødelægge området omkring Bregnerød med en grusgrav. Flere hundrede lastbiler vil hver dag komme til området ad Hyrebakken, der er cykelvej for bla. studerende til og fra Allerød Gymnasium, der kommer fra Farum - og omvendt. Jeg finder det uansvarligt at en af cykel hovedårerne på den måde bliver belastet af tung trafik. Det vil føre til, at de unge ikke længere kan benytte vejen til Allerød og tvinges ud på Nymøllevej's cykelsti, der ikke er særlig behagelig af cykle på grundet den megen trafik gennem hele dagen. Desuden er området meget benyttet af motionister og til udflugter og dyrelivet er mangfoldigt. Inklusiv sjældne fugle som ravne m.fl. Så jeg finder det fuldstændigt uanstændigt, at Region Hovedstanden på den måde har tænkt sig at overhøre os borgere og ødelægge området fuldstændigt samt gøre skolevejen mere usikker for studerende til Allerød Gymnasium samt for andre cyklende pendlere og motionister.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Lone Hansen

Jeg vil hermed gøre opmærksom på, at jeg er stærkt imod Region Hovedstadens planer om at ødelægge naturen omkring Bregnerød for at gøre plads til en grusgrav. Det er et yndet udflugts mål og trænings område for mange af Farum's borgere. Destruktionen af området vil få konsekvenser for naturen og dyrelivet (herunder sjældne fugle som ravne og sortspætter, der benytter skoven op til området) samt personfærdslen i området - inkl for beboerne i Bregnerød, Bregnerød Byvej og Ravnsholt. Hyrebakken, der ligger lige midt i området for grusgraven, er en del af et cykelnetværk, der bla. fører fra Farum til Allerød - en sikker vej at cykle, hvis man vil fra Farum til Allerød eller omvendt. At lægge en grusgrav her, vil komme til at gå ud over de bløde trafikanter, der benytter vejen, samt motionister, der træner i området - herunder løbere, orienteringsløbere, triatleter og cyklister. Det kan ikke være meningen, at vi skal udsættes for den tunge trafik, der vil køre til og fra grusgraven. Vi har ikke andre områder at træne uden fare for vores liv og lemmer grundet trafikken. Dette vil ødelægge vores muligheder for træning i lokalområdet. For slet ikke at tale om, hvordan det vil ødelægge det smukke moræne landskab. Det er en af Farum/Bregnerød´s naturperler.<br><br>Det er mig ubegribeligt, at Region Hovedstaden er ligeglade med den ankedoms afgørelse, fra december 2019, som I fik imod jeres fortolkning af råstofloven.<br><br>I må simpelthen finde et andet område, der ikke bliver brugt af så mange motionister og af folk med kærlighed til naturen - samt presser dyrelivet, der i forvejen har trænge kår i området. Det er rent overformynderi, hvis Region Hovedstaden går imod vores ønsker.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen bliver kortlagt mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområde Bregnerød er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udpegning til råstofgraveområde vil natur, trafik og støj og støv indgå i miljøvurderingen.<br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Mads Storgaard Mehlsen

Området er på ingen måde klargjort til sikkerhed omkring tung trafik og den allerede gennemførte udlægning af et større område til naturfredningsområde, klods op af det identificerede område for grusgrav hænger på ingen måde sammen med den trafikale og miljømæssige belastning området vil være udsat for. På bare 10 år vil det betyde 200 lastbiler hver dag i vores nærområde! Det udsætter vores svage trafikanter, pensionister, skolebørn og cyklister for urimelig fare på vej til og fra skole og job.<br><br>Med den ene hånd pålægges borgere begrænsning for at beskytte nature og oplevelsen heri og med den anden pålægger Regionen selvsamme område en kæmpe økonomisk, sikkerhedsmæssig og miljømæssig belastning. Det hænger på ingen måde sammen og er ekstremt dårligt politisk arbejde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområde Bregnerød er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Maria Mosgaard Steffensen

Som en der er opvokset i Bregnerød, og oplevet den forbedring der er kommet mht. cykelstier og støjvold, giver det ingen mening at der nu er udsigt til at udsætte området for enorme mængder farlig trafik og dertilhørende støjgener. Bregnerød og omegn er fyldt med motionister - børn såvel som voksne - og en grusgrav vil ødelægge mulighederne for at man kan bevæge sig sikkert rundt. Der må også tages højde for dyrelivet, hvor der de seneste år bl.a. er kommet Rød Glente tilbage. Bregnerød vil, med en grusgrav, gå helt i stå og derved ikke kunne fortsætte som rekreationsområde for beboere i Farum, Birkerød og Allerød. En grusgrav vil være altødelæggende for et naturskønt landsbyområde - ikke blot for beboere og pårørende familier, men også for hele nærområdet, da den tunge trafik vil have negativ påvirkning på luftkvalitet og trafikken. Det vil ikke være et område, som jeg ville have lyst til at flytte mig selv og fremtidig familie til.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil natur, støj, støv og trafik indgå i miljøvurderingen.<br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Jordbund. Her og nu vil en udpegning til interesseområde hindre fremtidige udviklingsmuligheder, såfremt man ønsker at dyrke højværdi afgrøder som frugt- og bær, idet planterne først er produktive om flere år.<br>Befolkningen* Miljøvurderingen tager næppe hensyn til den fremtidige planlægning indenfor landbruget. En overvejelse om anlæggelse af en frugtplantage, hvor udbyttet først kommer om nogle år, vil ikke være realistisk for landmanden så længe et graveområde kan komme på tale. Ligeledes vil man jo næppe overveje skovlandbrug, da det også er år om at etablere sig. Furesø kommune har som mål at fremme bæredygtige dyrkningsformer med lokale råvarer, og det er en udvikling som vil blive bremset, hvis Bregnerød bliver til interesseområde. Områdets store stutteri vil også finde det vanskeligere at planlægge for fremtiden i forhold til udvidelser, m.m.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Udlægning af interesseområder er ikke til hinder for langsigtet landbrugsdrift. Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen har ingen indflydelse på opretholdelsen af den eksisterende anvendelse som dyrket areal. Regionen skal endvidere understrege, at ansøgning om tilladelser til råstofindvinding inden for udpegede graveområder sker efter aftale med grundejeren.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Udpegning af interesseområde ”Bregnerød”. Med de retsmæssige og langtidsvirkende konsekvenser, som følger af en udpegning til ”Interesseområde”, bør Region Sjælland’s politikere aldrig tage ansvaret for en sådan udpegning, uden en forudgående dybtgående undersøgelse af et områdes muligheder for udnyttelse, og en omhyggelig vurdering af de, med udpegningen følgende konsekvenser. Der er ikke foretaget nogen tilbundsgående undersøgelse i nogen retning af området ”Bregnerød”, og det virker som en ukvalificeret, ren ’skrivebords-beslutning’ at inddrage området som råstofmulighed på lige fod med en række andre, undersøgte områder i Regionen. Såfremt en udpegning fastholdes, må det kræves, at en erstatningsmæssig opgørelse for de retsmæssige følger og bindinger af udpegningen udarbejdes før en endelig politisk godkendelse.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Regionen bestræber sig på at få kortlagt ressourcen i interesseområder hurtigst muligt og helst inden for én planperiode. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød. Miljøvurderingen er foretaget i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019. <br><br>Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for fx vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Støv. I Bregnerød er der flere landbrug tæt på interesseområdet, som dyrker økologisk frugt og bær samt grøntsager (Stengården, Solgården, m.m.) hvor støvfald fra et evt. graveområde vil forringe kvaliteten af frugten og bærrene, som uden tvivl vil udløse nabokrav om, at gravevirksomheden stopper aktiviteterne. Og til dato ved man ikke hvad en evt. indtagelse af støvfaldspartikler, som også kan indeholde krystallinsk kvarts, betyder for omkringboende, da næsten al information om sundhedseffekterne ifølge FORCE Technology primært er foretaget blandt arbejdstagere på en arbejdsplads. Dette koblet sammen med det manglende resultat af støvmåleprogrammet, der forventes afsluttet i 1. kvartal 2021, bør udelukke Bregnerød som interesseområde.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuel fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning af et råstofgraveområde vil forhold omkring støv indgå i miljøvurderingen.<br><br>Region Hovedstaden skal via fastsættelse af vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding i området sikre, at støvgener minimeres og sikre overholdelse af de grænseværdier for sundhedsskadeligt støv, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Regionen anerkender, at støv fra indvinding kan have en påvirkning på naboer til indvinding. Regionen har på den baggrund indledt et projekt, der skal afdække de sundhedsmæssige konsekvenser heraf. Dette projekt skal være med til at afdække problematikken og forbedre de afværgemuligheder, der er på området.

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Støv: I taler om at der kommer nærmere retningslinier for beplantning, læbælter og nødvendige støv tiltag på maskiner osv. Ikke desto mindre er det et helvede for folk der bor tæt på eksisterende grusgrave, hvor der er forsøgt alverdens tiltag. <br>Lyt til evt. beboere der i dag lever med at havde fået trukket sådan en beslutning ned over hovedet. <br>Støj: I taler om at der kommer nærmere retningslinier for beplantning, læbælter, volde og nødvendige støj tiltag på maskiner osv. Ikke desto mindre er det et helvede for folk der bor tæt på eksisterende grusgrave, hvor der er forsøgt alverdens tiltag. Gravemaskiner, transportbånd, mekaniske sier, knusere, gummiged i flertal, bakkende køretøjer med bib bib bib alarm dagen lang. Med mindre alarmerne slås fra og der i stedet indføres et vist antal accepterede ulykker. Der er nyligt bygget støjvolde ved motorvejen for at holde støj væk fra området. Umiddelbart virker det her grusgravs halløj en smule tåbeligt.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen anerkender, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en råstofgrav, særligt forbundet med støv og støj. Regionen har fokus på at minimere disse gener i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelser til råstofindvinding.<br><br>Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Udsagn

Afsender: Peter Holbøll

At udlægge store dele af Bregnerød til interesseområde vil have vidtrækkende konsekvenser. De naturskønne og rekreative områder som tiltrækker ikke blot lokale, men folk fra hele regionen vil miste enhver form for værdi i den henseende. Ved et af de sidste møder på regionen blev der brugt stor energi fra regionens side på at gøre klart, at blot fordi det er udlagt til interesseområde er det jo ikke det samme som at der kommer en grusgrav. Sandt, MEN effekten af et interesseområde vil jo være stort set det samme; Ingen vil ønske at flytte til et område hvor der eventuelt kommer en grusgrav - på den måde stavnsbindes et helt lokaltsamfund. Unge som ældre. Det er ikke rimeligt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal med planlægningen sikre den fremtidige råstofressource.

Udsagn

Afsender: Thomas og Solveig Wille

Et naturskønt område med fredningsarealer vil blive helt ødelagt, og det vil overhovedet ikke være det samme - eller blive det igen nogensinde - at bo i Bregnerød. Købte grund for 22 år siden og har nydt at bo i huset lige siden. Her er roligt (nogenlunde, vi kan godt høre motorvejen), og der er smuk natur alle vegne.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Bregnerød - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

5. Naturbeskyttelseslovens § 3, vandforsyningsforhold samt øvrige udpegninger<br><br>5.1 Beskyttede områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 3<br>Der er op til flere § 3-beskyttede områder både inden for selve det foreslåede interesseområde og umiddelbart uden for området.<br><br>Inden for selve interesseområdet er der et engareal på ca. 20.000 m2 og 4 mindre vandhuller/søer. Der vil derfor ikke kunne gives tilladelse til råstofindvinding, medmindre der meddeles dispensation<br>fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at nedlægge disse områder. Og dispensation vil ikke kunne gives efter en forudgående habitatvurdering, eftersom bl.a. bilag IV-arten stor vandsalamander lever og yngler i vandhullerne.<br>Herudover er der et andet engareal og mindst 4 mindre § 3-beskyttede <br> vandhuller/søer, som grænser umiddelbart op til det udpegede område. Disse beskyttede naturområder er alle våde naturtyper, som derfor vil være i særlig risiko for tilstandsændringer ved grusgravning i området over og under grundvandsspejlet, fordi grusgravningen vil virke drænende på området. Dette forhold har regionen selv redegjort for i miljøvurderingen bl.a. vedrørende graveområdet i Dronningmølle, som efter det oplyste udtages af den endelige råstofplan.<br><br>Også for disse nærtliggende § 3-områders vedkommende vil der derfor være krav om dispensation til de uundgåelige tilstandsændringer som følge af ændringer i overfladeafstrømningen og vandtilførslen; en dispensation, der som nævnt næppe kan meddeles, eftersom der lever og yngler beskyttede arter<br>i vandhullerne/søerne.Heller ikke disse forhold er behandlet i regionens miljøvurdering af Bregnerød som interesseområde. <br><br>5.2 Krogvadrenden mv.<br>Nærmeste recipienter ifølge miljøvurderingen er et par mindre vandhuller og søer samt det delvist rørlagte vandløb Krogvadrenden, som forbinder Natura 2000-området Kattehale Mose (nr. 137) med Natura 2000-området Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (nr. 139). Sidstnævnte er for en<br>stor dels vedkommende også en del af fuglebeskyttelsesområdet Furesø med Vaserne og Farum Sø (nr. 109).<br>Også vandhullerne/søerne i området er koblet til Krogvadrenden, der løber tværs gennem det udpegede område og virker som naturlig kobling af de nærtliggende Natura 2000-områder og området ved Allerød Lergrav. Derudover afvander Krogvadrenden store dele af Stavnsholtkilen og munder ud i<br>Farum Sø, jf. oplysninger på DN’s hjemmeside https://furesoe.dn.dk/naturen-i-furesoe/naturkanon/7-stavnsholtkilen, og videre ud i Furesøen og tilfører Furesøen iltet frisk vand. Furesøen er som nævnt også selv en del af et Natura 2000-område og vil lide under et manglende eller forurenet tilløb som følge af grusgravning. Heller ikke dette forhold indgår i miljøvurderingen.<br> <br><br>5.3 Vandforsyningsforhold<br>Det foreslåede interesseområde ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt inden for indvindingsoplandet til det almene vandværk Søndersø Øst’ Kildeplads og dækker/afskærer næsten hele indvindingsoplandet til Bregnerød Vandværk som leverer 220.000 m3 om året<br>svarende til ca. 20% af vandet til Farum Vandværk. Farum Vandværk forsyner 40.000 forbrugere og 11.000 forsyningssteder. <br><br>Begge de to sidstnævnte vandværker leverer sammen med Lillevang Vandværk drikkevand til borgerne i den nordlige del af Furesø Kommune og indgår alle i Furesø Vandforsyning. Der er en samlet vandindvindingstilladelse på 1.100.000 m3/år, som fordeler sig med 810.000 m3 fra Farum Vandværk<br>(Farum og Flagsø Kildepladser), 220.000 m3 fra Bregnerød Vandværk og 70.000 m3 fra Lillevang Vandværk.<br>Det er dokumenteret på Furesø Vandforsynings hjemmeside, at det ved en prøvetagning fra Lillevang Vandværk så sent som den 12.-13. november 2020 blev konstateret, at indholdet af methan i drikkevandet er 8 gange for højt.<br><br>Ved en prøvetagning samme dag kunne det konstateres, at der er coliforme bakterier i drikkevandet fra Farum Vandværk.<br>Også af den grund er det helt essentielt, at drikkevandet til Bregnerød Vandværk ikke bliver forurenet som følge af råstofindvinding i området.<br>Det skal også fremhæves, at der i oktober 2015 blev udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport for den fremtidige vandindvinding i Furesø Kommune nord (findes på https://furesoe.dn.dk/departments-media/17268/vvm-for-den-fremtidige-vandindvinding-i-furesoe-nord-1.pdf). På side 14 er anført følgende om de tre førnævnte vandværker: <br><br>”Kildepladserne til Farum, Bregnerød og Lillevang vandværker indvinder vand fra det primære grundvandsmagasin, som udgøres af den øverste del af kalken og stedvis af sandlag i hydraulisk kontakt med kalken. Grundvandsmagasinet er sårbart og generelt dækket af mindre end 10 meter tykke lerdæklag, der kun yder en begrænset beskyttelse mod forurening fra overfladen.” <br>(understregninger tilføjet)<br>Det er derfor også en klar fejl fra regionens side, når dette forhold er fuldstændig ubelyst i miljøvurderingen, særligt når henses til, at forholdet har kunnet konstateres ”fra skrivebordet” uden at det har været nødvendigt at foretage en forudgående boring.<br><br>5.4 Øvrige udpegninger<br>Det skal også fremhæves, at Furesø Kommune i kommuneplanen har udpeget arealerne i Bregnerød som en del af et større bevaringsværdigt landskab.<br>Derudover ligger den nordligste del af området inden for et værdifuldt geologisk område på grund af dødislandskabet med fladbakker og småsøer.<br>Hertil kommer, at en stor del af området er beliggende inden for skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17, som netop er fastsat for at varetage hensynet til natur og landskab, herunder til skoven som landskabselement, og til arealer langs skoven som levested for planter og dyr.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
I forhold til § 3 beskyttet natur er regionen bevist om tilstedeværelsen af disse områder. Så længe ressourcen på arealet ikke er bedre beskrevet er det uvist om, det bliver relevant at indvinde i netop disse områder. I alle tilfælde er det ikke tilladt at foretage tilstandsændring i § 3 beskyttet natur uden en dispensation fra kommunen. <br><br>Vedr. bilag IV arter henvises til regionens øvrige bemærkninger til høringssvaret under natur og landskab (Natura 2000 og bilag IV). <br><br>Der udledes ikke vand til recipient ved råstofindvinding, hvorfor der ikke forventes at ske en ændring i det vand, der løber i Krogvadrenden. Forholdet vil indgå en ny miljøvurdering I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde. <br><br>Det er Regionens vurdering og erfaring, at råstofindvinding kan ske uden påvirkning på grundvandsressourcen. I forbindelse med en evt. udpegning til graveområde vil der blive foretaget en nærmere grundvandsundersøgelse med henblik på at fastlægge, hvor store mængder råstoffer, der kan indvindes under grundvandsspejl. Overordnet set vurderes indvinding under grundvandsspejl ikke at medføre større udsving i grundvandsstanden end den naturlige variation. <br><br>Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening, der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift.<br><br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Disse forhold håndteres almindeligvis i en tilladelse til råstofindvinding. <br><br>Endelig er regionen bekendt med den landskabelige udpegning i kommuneplanen, og forholdet skal som det fremgår af miljøvurderingen undersøges nærmere inden en evt. udlægning til råstofgraveområde.

Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

4. Arealerne ligger omgivet af Natura 2000-områder og to fredninger<br><br>4.1Natura 2000-området og bilag IV-arter som udpegningsgrundlag<br>Der ligger op til flere Natura 2000-områder i nærheden af Bregnerød. Det nærmeste Natura 2000- område er område nr. 137 Kattehale Mose, der består af habitatområde H121, og som er opdelt i to områder på i alt ca. 355 ha, der danner et sammenhængende naturområde med Allerød Lergrav og Stavnsholtkilen. Områderne er beliggende helt ned til 75 meter nord/vest/syd for arealerne og 200 meter nord/øst for arealerne i Bregnerød.<br><br>Det fremgår af Natura 2000-planen for 2016-2021, at området indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød mellem Ravnsholt Skov og Sønderskov.<br>Kattehale Mose var oprindeligt en lille højmose. Siden blev mosen brugt til tørvegravning, og det meste af den består derfor i dag af gamle tørvegrave med varierende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende bevoksninger med tørvemosser.<br><br>Udpegningsgrundlaget er naturtyperne skovbevokset tørvemose (prioriteret), næringsrig sø, hængesæk, brunvandet sø og bøg på muld. Der er således for størstedelen af arealernes vedkommende tale om naturtyper, som er afhængige af våde forhold, og som dermed har særlig risiko for påvirkning ved en eventuel råstofindvinding både over og under grundvandsspejlet.<br><br>Udpegningsgrundlaget for så vidt angår arter er stor kærguldsmed og stor vandsalamander. Stor vandsalamander yngler og opholder sig i vidt omfang både i selve Natura 2000-området og på Bregnerødgårds arealer mv. Regionens miljøvurdering indeholder kun en særdeles overfladisk og ikke tilstrækkelig gennemgang af udpegningsgrundlaget og viser med al tydelighed, at regionen ikke har undersøgt de faktiske forhold. <br><br>Regionen henviser således kun til nogle gamle besigtigelser af søerne i 2013 og 2017 og konkluderer, at de terrestriske arealer ikke udgør et egnet habitat for fredede, sårbare eller sjældne arter. Dette er faktuelt forkert.<br><br>På Bregnerødgårds arealer er der – ligesom i det øvrige område i og omkring Natura 2000-områderne – talrige eksemplarer af stor vandsalamander, som både yngler og opholder sig der, se bl.a. nedenstående foto af en stor vandsalamander på et rør på Bregnerødgård:<br><br>Efter EU-Domstolenes praksis vedrørende habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle aspekter af et projekts påvirkninger af bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område identificeres. Habitatdirektivets bestemmelse er dermed kun opfyldt, hvis alle levesteder for arter, som udgør udpegningsgrundlaget, er identificeret, og vurderingen skal også omfatte påvirkning af arter uden for Natura 2000-området. Der henvises til EU-Domstolens dom i C-461/17 Holohan m.fl, hvor der bl.a. ikke var foretaget den nødvendige vurdering af påvirkning af arter uden for Natura 2000-området i forbindelse med et vejanlæg.<br><br>Regionen har i sin miljøvurdering blot oplyst, at regionen vil ”genbesøge” området i en ny miljøvurdering, og at den geografiske afstand mellem interesseområdet og Natura 2000-området indebærer, at der som udgangspunkt ikke vil være en væsentlig påvirkning. <br><br>Også dette er forkert, jf. EU-Domstolens dom. Dertil kommer, at regionen synes at lægge til grund, at stor vandsalamanders levesteder kun er i selve søerne og vandhullerne. Efter det oplyste er stor vandsalamanders levesteder imidlertid inden for ca. 150 meter af søer og vandhuller, og denne ”bufferzone” er også helt uomtalt i miljøvurderingen. Endelig skal det fremhæves, at interesseområdet ligger helt ned til ca. 75 meter fra Natura 2000-området, og at der også i selve interesseområdet er vandhuller/søer – dvs. levesteder for de beskyttede arter - der vil blive nedlagt, hvis der skal indvindes råstoffer.<br><br>Sammenfattende er det herved yderligere dokumenteret, at regionens vurdering af Bregnerød er fuldstændig utilstrækkelig, og at råstofplanen allerede af denne grund vil være ugyldig, fordi der ikke er foretaget de krævede habitatvurderinger og miljøkonsekvensvurderinger. Regionens argumentation om, at udpegning af Bregnerød som interesseområde ikke i selv indebærer ændringer af området, og at der derfor ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, forekommer<br>mærkværdig og uden hold i lovgivning og praksis og må betragtes som et ensidigt partsindlæg. <br><br>Udpegning som interesseområde indebærer som nævnt en båndlæggelse af arealet til råstofindvinding, og det skal derfor naturligvis også undersøges og vurderes, om området rent faktisk kan<br>anvendes til dette formål, før det udpeges.<br><br>4.2 Stavnsholtkilen-fredningen fra 2016<br>Stavnsholtkilen blev fredet ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 25. oktober 2016 (se www.fredning.dk). Området er beliggende ca. 200 meter syd og øst fra det foreslåede interesseområde. Det fredede område er på i alt 488 ha. <br>Fredningen af Stavnsholtkilen har til formål at bevare og forbedre de landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier, med særlig vægt på at bevare og forbedre de værdier, der knytter sig til det relativt ubebyggede og åbne landskab mellem Farum og Birkerød mv. <br>Fredningen skal derudover bl.a. bevare og forbedre de biologiske værdier, der knytter sig til søer, vandløb, skov- og naturarealer, der ligger spredt i området, og medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus af arter og naturtyper, som Natura 2000-område nr. 139 (Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov) er udpeget for.<br><br>Der må ikke foretages terrænændringer, og der må således heller ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden, jf. fredningens § 3. Det særdeles interessante i denne sammenhæng er, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) i 2007 havde foreslået at frede et samlet areal på 868 ha, der også omfattede det nu foreslåede interesseområde. DN ønskede en fredning af hele arealet, selvom det var omfattet af de grønne kiler i Fingerplanen mv., fordi erfaringen viste, ”at det politiske pres og afvejningen mellem mange forskellige<br>interesser ofte sætter det åbne land til vægs”. På den baggrund fandt DN, at fredningsinstrumentet skulle tages i anvendelse for at sikre, at området blev anvendt til landbrug og regionalt udflugtsområde.<br><br>By- og Landskabsstyrelsen (der var ressortmyndighed for Fingerplanen), Furesø, Rudersdal og Allerød Kommuner mente imidlertid, at området var tilstrækkeligt beskyttet af bl.a. bestemmelserne om de grønne kiler i Fingerplanen. Som følge heraf traf Fredningsnævnet derfor den 31. oktober 2008 en delafgørelse (bilag 4) om, at bl.a. det nu udpegede interesseområde skulle udgå af afgrænsningen af fredningen af Stavnsholtkilen.<br><br>Det kan dermed lægges til grund, at By- og Landsskabsstyrelsen, som ressortmyndighed for Fingerplanen, vurderede, at det udpegede interesseområde var tilstrækkeligt beskyttet mod anden anvendelse end landbrug og regionalt udflugtsområde af netop Fingerplanens bestemmelser om de grønne kiler.<br><br>Det kan derudover også konstateres, at DN fik ret i sin forudsigelse om, at det politiske pres ofte (forsøger) at sætte det åbne land til vægs.<br>Fredningen af Stavnsholtkilen har dog stadig væsentlig betydning for denne sag, bl.a. fordi den indeholder en nærmere beskrivelse af de biologiske forhold på fredningstidspunktet i 2016, og som fortsat er gældende. Om dette fremgår bl.a. af fredningsafgørelsen: ”Dyreliv De mange vandhuller er gode levesteder for krybdyr, insekter og andre hvirvelløse dyr. Der er fundet fereje (sjældent krebsdyr) i et lille vandhul ved Bistrupvej og nogle sjældne arter af vandnymfer ved Stavnsholt. Stor vandsalamander findes i flere vandhuller, og snog, lille vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø, grøn frø og skrubtudse er konstateret rundt omkring i området. De fleste vandhuller rummer almindelige fuglearter, og enkelte vandhuller rummer mere sjældne arter såsom lille lappedykker og gråstrubet lappedykker. Nattergal og kærsanger er almindelige i området, og drosselrørsanger er konstateret et par gange i den nordlige del af<br>området. Skovhornugle yngler i en trægruppe ved et vandhul i den nordlige del af området. Vibe findes på Stavnsholt Overdrev, og hvinand har tidligere ynglet ved Furesøens bred. Fouragerende rovfugle er et almindeligt syn i området.”<br>(understregninger tilføjet) Bilag IV-arterne stor vandsalamander, spidssnuet frø (samt butsnudet) frø findes således i flere vandhuller, ligesom det også er tilfældet i Allerød Lergrav, der ligeledes blev fredet i 2016 for at beskytte<br>den følsomme natur, se nedenfor.<br><br>4.3 Allerød Lergrav-fredningen fra 2016<br>Allerød Lergrav blev fredet i 2016, jf. fredningsnævnets afgørelse af 8. juni 2016 (se www.fredning.dk), og ligger ca. 200 meter nord for det foreslåede interesseområde. Det fredede område er på i alt 21,28 ha.<br>Også denne fredning har bl.a. til formål at sikre og forbedre de biologiske værdier i området, herunder gennem pleje at sikre naturtypen overdrev, og områdets landskabelige og rekreative kvaliteter samt sikre, at de kulturhistorisk og internationalt kendte geologiske kvaliteter bevares. Der må heller ikke<br>graves efter råstoffer i dette fredede område, jf. fredningens § 7, stk. 2.<br>Om baggrunden for fredningsforslaget fremgår det bl.a. af fredningsnævnets afgørelse (side 3-4), at ”Allerød Lergrav er leve- og rastested for flere sjældne og rødlistede fugle. Derudover er der observeret hugorm, stor vandsalamander, spidssnuet frø og stor kærguldsmed tæt på det område, der foreslås fredet. Med den rette pleje kan området efter foreningens opfattelse (DN’s, min tilføjelse) udvikle sig til et refugium for disse arter. Det kræver dog, at området<br>ikke forstyrres unødigt af bl.a. maskiner.” (understregning tilføjet) Det fremgår endvidere, at ”Fredningsforslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende fredninger. Det område, der foreslås fredet, grænser direkte op til fredningen af Allerød Sø og Kattehale Mose. I umiddelbar nærhed ligger fredningerne af Stavnsholtkilen, Høvelte-Sandholm øvelsesområde og Bregnerød. Fredningen vil være med til at skabe synergi med de andre fredede områder.<br><br>Derudover er lergraven omgivet af skov og vil fungere som spredningskorridor.” (understregninger tilføjet) Hvis det udpegede interesseområde bliver til grusgrav, vil det dermed effektivt forhindre, at den naturlige kobling mellem den fredede Stavnsholtkile og Allerød Lergrav samt EU’s Natura 2000-områder<br>med de mellemliggende § 3-beskyttede søer og vandhuller, eng og mose, kan fungere som den spredningskorridor til bl.a. Stavnsholtkilen, som ellers netop er en del af formålet med fredningen. Hele området i Bregnerød skal således betragtes som ét sammenhængende naturområde beskyttet af dels nationale regler i naturbeskyttelsesloven og i Fingerplanen mv., dels af EU's habitatsbeskyttesesregler både for Natura 2000-områderne i sig selv og for de beskyttede arter.<br>Under punktet om biologien for området er det anført, at området for størstepartens vedkommende består af overdrev og en næringsrig sø; det vil sige områder, som også er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.<br>På overdrevet vokser der flere, for overdrevet karakteristiske arter, herunder de relativt sjældne arter som bl.a. dværgperikon, kortstilket filtrose, knoldet mjødurt, skovfladbælg, marktusindgylden og langstakket væselhale. I søen findes den relativt sjældne liden vandaks. <br>Lergraven er yngleplads og fourageringsområde for flere relativt sjældne og rødlistede arter, bl.a. er svaleklire flere gange set fouragere i lergraven og fra tid til anden høres drosselrørsanger. Derudover er de rødlistede bilag IV-arter bramgås og krikand observeret i søen.<br><br>Desuden er bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnuet frø udbredte i området og kan forventes både at yngle og leve i området. Alleen langs Hyrebakken 4-8, skovkanterne og lysningerne op ad Natura 2000-områderne er leve- og fourageringssted for flere forskellige flagermusarter, dværg-, brun-, syd-, trold- og vandflagermus, der alle er bilag IV-arter.<br>Det fremgår endvidere af fredningsnævnets afgørelse (side 8), at Dansk Ornitologisk Forening i en udtalelse af 23. december 2012 havde anført, at Allerød lergrav ”uden sammenligning er Furesø Kommunes mest værdifulde overdrev.” Sammenfattende vil grusgravning i interesseområdet indebære, at Allerød Lergav bl.a. ikke længere vil kunne fungere som spredningskorridor. Derudover er det væsentligt at notere sig antallet af beskyttede bilag IV-arter.<br>Stor vandsalamander er som før nævnt en del af selve udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og er dermed strengt beskyttet. Også de øvrige nævnte beskyttede arter, herunder særligt flagermusene, er strengt beskyttet mod ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder, jf. også for flagermusenes vedkommende den af Danmark underskrevne konvention, EUROBATS. Dette er også fuldstændig overset af regionen i miljøvurderingen.<br><br>4.4 Oversigt over beskyttede fugle, habitattyper, bilag IV-arter og øvrige arter<br>Baseret på oplysningerne i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og oplysninger fra de to fredninger fra 2016, der tilsammen tæt omkranser det foreslåede interesseområde, er der følgende bilag IV-arter og habitattyper i området (eller observeret tæt på), som miljøvurderingen ikke omtaler<br>og dermed heller ikke tager højde for:<br>Natura 2000<br>(Kattehale Mose)<br>Fredning<br>Stavnsholtkilen<br>Fredning<br>Allerød Lergrav<br>Pattedyr Dværgflagermus<br>Brun flagermus<br>Syd flagermus<br>Troldflagermus<br>Vandflagermus<br>Insekter Stor kærguldsmed Stor kærguldsmed<br>Padder/krybdyr<br>Stor vandsalamander Stor vandsalamander<br>Spidssnuet frø<br>Butsnudet frø<br>Stor vandsalamander<br>Spidssnuet frø<br>Fugle Fouragerende<br>rovfugle er almindelige i området<br>Bramgås<br>Krikand<br>Habitattyper<br>Skovbevokset tørve-mose (prioriteret)<br>Næringsrig sø<br>Hængesæk<br>Brunvandet sø<br>Bøg på muld<br>Småsøer/vandhuller<br>Vandløb<br>Næringsrig sø<br>Overdrev<br><br>Bregnerødgård har desuden holdt møde med Dansk Ornitologisk Forening (Lokalafdelingen København) den 18. november 2020, hvor det blev oplyst, at der i området også er flere fugle, som er beskyttet efter fuglebeskyttelsesdirektivet. Det drejer sig om bl.a. rød glente, isfugl og hvepsevåge, som fouragerer i det foreslåede interesseområde. Den ligeledes beskyttede art, rødrygget tornskade, fouragerer også og er derudover sandsynligt ynglende i området. Flagermusene er et kapitel for sig. Ud over at alle flagermusarter er omfattet af bilag IV i EU's habitatdirektiv, er flagermusene også beskyttet af Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter, samt naturlige levesteder, som Danmark har tilsluttet sig. Danmark har som bekendt ligeledes tiltrådt den særlige underaftale under konventionen om flagermus, EUROBATS, som skal sikre en bedre beskyttelse af de 45 flagermusarter der forekommer i Europa, Mellemøsten og Nordafrika.<br>Nedenfor ses en oversigt over de flagermus, som findes i området:<br>(kilde https://furesoe.dn.dk/naturen-i-furesoe/flagermus/flagermus-i-furesoe-kommune/)<br><br>Flagermusenes fourageringsområder er indtegnet på kortet nedenfor med brun farve:<br><br>Den strengt beskyttede bilag IV-art, stor vandsalamander, ses som før nævnt hyppigt i området. Når regionen om Bregnerød udtaler, at der kun er observeret grøn frø, og at det ikke kan afvises, at vandhullerne er levested for fredede arter og muligvis bilag IV-arter, viser det derfor med al tydelighed, at regionen slet ikke har undersøgt området. Og da slet ikke i stor vandsalamanders yngletid fra<br>ca. marts–maj. Stor kærguldsmed, hvis yngletid er i juni-juli, er tilsvarende heller ikke undersøgt, på trods af at også denne art er en del af selve udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Kattehale Mose.<br><br>Det skal også fremhæves, at hele området er kendetegnet ved at have talrige lysåbne vandhuller/småsøer med en varieret høj og lav vegetation, hvilket netop giver gode betingelser og levevilkår for padder og stor kærguldsmed. Dette forhold kan endda konstateres ”fra skrivebordet” hos regionen via<br>de ortofotos, der fremgår af www.arealinformation.miljoeportal.dk<br>Der er endvidere talrige rødlistearter i områder, så som sanglærke, vibe, agerhøne og stær, som Danmark har forpligtet sig til at beskytte efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN). Herudover er der også i øvrigt et meget rigt og varieret dyreliv bestående af bl.a. rådyr, grågæs, skovhornugle, gråstrubet lappedykker m.fl., som tilsammen skaber et enestående naturområde.<br><br>Sammenfattende vil råstofindvinding i Bregnerød dermed uundgåeligt indebære, at et helt særligt naturområde med talrige både strengt beskyttede arter og rødlistearter samt et meget stort antal mere almindelige arter vil forsvinde. <br>På nuværende tidspunkt er det dog tilstrækkeligt blot at konstatere, at eftersom der ikke er foretaget nogen form for habitatvurdering, er forslaget til Råstofplan 2016/2020 med udpegningen af Bregnerød som interesseområde allerede af den grund ugyldig.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden udpeger ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede eller omfattet af Natura 2000, da det er i strid med gældende lovgivning på området. Habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 er beskyttet indenfor områdets afgrænsning, og beskyttelsen af arealfredningerne er ligeledes kun gældende indenfor fredningens afgrænsning. Det skal dog altid vurderes, hvorvidt et projekt eller en plan kan medføre indirekte påvirkning på et Natura 2000-områdes integritet, habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Regionen har hvad angår forslaget til interesseområdet Bregnerød vurderet, at udlægning hverken i sig selv eller sammen med andre projekter eller planer og programmer vil kunne påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder, idet udlægningen blot vil være med til at sikre, at områdets nuværende tilstand opretholdes. Som det fremgår af miljøvurderingen, vil regionen genbesøge forholdet i en ny miljøvurdering i det tilfælde, at der stilles forslag om et nyt graveområde. <br><br>I forhold til de nævnte bilag IV-arter, så er det også regionens vurdering, at nogle af disse arter sandsynligvis er til stede i området. Regionen tager alle nævnte artsregisteringer af padder, flagermus og fugle til efterretning. Regionen har fulgt vejledningen til habitatbekendtgørelsen i sin afgrænsning af vurderingen vedr. bilag IV arter. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): <br>”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder (…), hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af gravetilladelser eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

Udsagn

Afsender: Cyklistforbundet

Etablering af råstofgrav i området vil være ødelæggende for naturen<br>Et væsentligt element i planlægningen af supercykelstierne er at give et bedre lokalmiljø til hovedstadsregionen samt gode cykeloplevelser. Hertil kommer, at supercykelstierne udgør en del af målet med Fingerplanen om at sikre, at der bevares grønne kiler i naturen af hensyn til at beskytte og bevare naturen samt skabe rekreative områder for befolkningen i tætbebyggede områder.<br><br>Netop Bregnerød området er blandt et af de mest naturskønne landområder i Nordsjælland, og områdets let kuperede terræn bevirker, at området dagligt benyttes ikke blot af pendlende cyklister, men i vidt omfang også af motionerende cyklister, herunder såvel af amatører som af professionelle cykelhold.<br><br>Såfremt der etableres råstofgrav i området, vil der blive gjort uoprettelig skade på den unikke natur samt flora- og faunaliv, som findes i området i dag. Efter endt udgravning er der ej heller udsigt til at området vil blive bragt tilbage i væsentligt samme stand som før udgravningen, idet en råstofindvinder<br>generelt ikke vil blive underlagt krav fra Regionens side om at fylde råstofgraven op med jord eller retablere bakker eller andre for området hidtil naturlige karakteristika.<br>Dette vil samlet set indebære, at en betydelig del af strækningen på Farum-Allerød ruten (C71 og C95), samt den rekreative cykelrute C31 forringes både væsentligt og permanent, såvel i relation til lokalmiljøet, de rekreative interesser samt muligheden for at skabe gode oplevelser på cykel i naturen for alle typer af cyklister.<br><br>Også af denne grund skal Cyklistforbundet gøre indsigelse mod, at Bregnerød udpeges som interesseområde. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, trafik herunder cyklister, støv, støj og rekreative interesser indgå i miljøvurderingen. <br><br>

Udsagn

Afsender: Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen for københavnsområdet

Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen for københavnsområdet, gør hermed indsigelse mod udpegningen af et interesseområde for råstofgravning ved Bregnerød i Furesø Kommune.<br><br>Det udpegede interesseområde ligger som en enklave af ekstensivt dyrket land mellem skove og landsbybebyggelse. Området rummer en række småskove, vandhuller og småsøer og huser i dag et rigt fugleliv med gode muligheder for at opleve både dette og den øvrige natur via et veludbygget stisystem omkring området.<br><br>Af området fugleliv må fremhæves følgende arter, som har krav på særlig beskyttelse, men som vil være truet af planer om råstofgravning i området.<br><br>• Rød glente: Optaget på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 (strengt beskyttet) og nationalt rødlistet som sårbar. Arten yngler med mindst 1 par i de omkringliggende skove og ses i yngletiden dagligt fouragerende i interesseområdet.<br>• Hvepsevåge: Optaget på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 (strengt beskyttet) og nationalt rødlistet som næsten truet. Arten har i de senere år ynglet med 1 sandsynligt par i de omkringliggende skove og kan i yngletiden ses fouragerende i interesseområdet.<br>• Agerhøne: Nationalt rødlistet som sårbar. En lille bestand holder stand i området, men er efter alt at dømme truet.<br>• Vibe¬¬: Nationalt rødlistet som sårbar. Tre par yngler i vådområderne på randen af interesseområdet og er i stor risiko for at blive skræmt væk pga. forstyrrelser mm.<br>• Isfugl: Optaget på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 (strengt beskyttet) og nationalt rødlistet som sårbar. Et par er for få år siden indvandret til Allerød Lergrav lige nord for interesseområdet, hvor arten nu yngler årligt. Arten er følsom over for forstyrrelser, men er på trods heraf i øjeblikket i fremgang herhjemme, hvorfor det bør undersøges, om arten anvender småsøerne i interesseområdet til fouragering eller måske ligefrem yngler her også.<br>• Sanglærke: Nationalt rødlistet som næsten truet. Arten yngler med en pæn bestand i interesseområdet.<br>• Stær: Nationalt rødlistet som sårbar. Arten yngler med en pæn bestand i selve interesseområdet eller på randen heraf og søger i yngletiden dagligt føde inden for området.<br>• Rødrygget tornskade: Optaget på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 (strengt beskyttet). Et enkelt ynglepar yngler sandsynligvis de fleste år i interesseområdet


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forholdet omkring påvirkningen af fugle indgå i miljøvurderingen. Regionen tager DOF's gennemgang af fugle i området til nota til brug i fremtiden.

Udsagn

Afsender: Friluftsrådet

Bregnerød, Furesø Kommune<br>Det er foreslået at udpege Bregnerød til interesseområde. Interesseområdet grænser helt op til skoven mod vest og en tredjedel af arealet er således omfattet af skovbeskyttelseslinjen. Friluftsrådet fraråder at meddele så stor en dispensation fra skovbeskyttelseslinjen, da det kan være præcedens-skabende og svække befolkningens retsopfattelse. Derudover er området udpeget som bevaringsværdigt landskab og ligger blot 200 meter fra fredningerne Stavnsholtkilen og Allerød Lergrav. En potentiel fremtidig udnyttelse af området til råstofindvinding vil således få store negative konsekvenser for dets sammenhæng til omkringliggende natur og landskab. Den nuværende miljøvurdering af området beror udelukkende på områdets status som interesseområde, som naturligvis ikke påvirker den nuværende tilstand. <br><br>Rådet finder ikke denne miljøvurdering tilfredsstillende, da en statusændring af interesseområdet til graveområde, vil have potentielle konsekvenser for blandt andet grundvand, landskabsoplevelse, natur og de rekreative muligheder. Friluftsrådet stiller sig undrende over for, at der ikke er foretaget en grundigere miljøvurdering af området, da Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af Regionens Råstofplan 2016 netop beror på mangelfulde miljøvurderinger af interesseområder. Rådet bemærker derudover, at udpegningen har givet anledning til stor debat, hvor både kommune, ejere og interesseorganisationer ved borgermøderne i offentlighedsfasen har modsat sig udpegningen. <br><br>Friluftsrådet anbefaler derfor, at man udtager interesseområdet fuldstændigt, medmindre der inden den politiske godkendelse af planen foretages en langt grundigere miljøvurdering, der fokuserer på grundvand, landskab,<br>natur og rekreative muligheder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Der har ikke tidligere været praksis for at miljøvurdere interesseområder. Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområder i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019.

Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Region Hovedstaden har d. 23. september 2020 sendt forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljørapport i høring hos berørte myndigheder og parter. Furesø Kommune ønsker med dette høringssvar at gøre indsigelse mod udpegningen af interesseområdet ved Bregnerød.<br><br>Som Furesø Kommune har tilkendegivet flere gange i forbindelse med Regionens udarbejdelse af forslaget til den kommende Råstofplan, må kommunen på det kraftigste modsætte sig råstofindvinding i området omkring Bregnerød og finder desuden den gennemførte miljøvurdering utilstrækkelig.<br><br>Området omkring Bregnerød rummer store og talrige natur-, landskabs-, kulturhistoriske og rekreative værdier og vandindvindingsinteresser. Furesø Kommune finder, at en råstofindvinding her vil være i strid mod de bevarings- og beskyttelseshensyn, området er omfattet af. Dertil kommer hensynet til områdets beboere.<br><br>Det udpegede interesseområde er en del af et bevaringsværdigt landskab, og en del af arealet ligger desuden indenfor et værdifuldt geologisk område. Hele området ligger i den ydre grønne kile, som er omfattet af bestemmelserne i Fingerplan 2019. Området er omkranset af to fredninger og et Natura 2000 område ”Kattehale Mose”. Mindst fire naturbeskyttede søer samt en beskyttet eng grænser helt op til området. Indenfor selve det udpegede område er registreret ca. 2 ha stor eng samt fire naturbeskyttede småsøer. I og omkring det udpegede interesseområde findes levesteder for bilag IV–arter f.eks. stor vandsalamander og spidssnudet frø. Det er alt sammen forhold, som tydeligt taler imod, at der kan ske grusgravning. Hertil kommer, at en væsentlig del af udpegningsgrundlaget for det nærtliggende Natura 2000–område nr. 137, Kattehale Mose er naturtyper, som er afhængige af grundvand og som dermed har særlig risiko for påvirkning ved en eventuel råstofindvinding under grundvandsspejlet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Regionen er bekendt med de natur- og landskabsmæssige værdier i og omkring interesseområdet. Det er regionens vurdering, at disse forhold ikke er til hinder for udpegning af interesseområde. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur og landskab indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Fredning af Bregnerødområdet<br>En råstofindvinding i Bregnerødområdet vil have store konsekvenser for borgerne her og for områdets meget store natur- og landskabsværdier, - værdier, der berettiget betød, at området i 2007 blev foreslået fredet sammen med den øvrige del af Stavnsholtkilen. At området endte med ikke at blive fredet, skyldtes, at både Furesø Kommune og den daværende By- og Landskabsstyrelse var overbevidste om, at området var tilstrækkeligt sikret gennem blandt andet Fingerplanens kilebestemmelser og de mange beskyt-telseshensyn og interesser, som området var og er omfattet af, at en fredning af området derfor var unødig.<br><br>Byrådet i Furesø Kommune vil i december 2020 beslutte, om kommunen vil indlede en fredningssag for det foreslåede interesseområde for råstofindvinding. Som en del af fredningsprocessen kan kommunen nedlægge forbud mod råstofgravning i området efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 34.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
De grønne kiler har til formål at tilgodese behovet for det almene fritidsliv. Ifølge fingerplanen skal kommuneplanlægningen bl.a. sikre, at områderne i de indre og ydre grønne kiler ikke inddrages til byzone, og at områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. <br>I de ydre kiler skal anlæg til fritidsformål placeres under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Der er ikke umiddelbart modstrid mellem etablering af råstofområder og de interesser, der skal varetages i de grønne kiler. <br><br>Regionen tager bemærkninger vedr. mulig fredningssag til orientering.

Udsagn

Afsender: Katrine Bangsgaard

Netop den kuperede natur med et rigt og sjældent dyreliv i Bregnerødområdet var det afgørende i beslutningen for vores familie på 4 om at flytte hertil i juli 2020. Vores største ønske er at præge vores børn, på 2 og 5 år, med vild og uberørt natur i en tid hvor meget virker så domineret af mennesker. Vi mener, at færdes i naturen her i Bregnerødområdet kan give dem nogle af de vigtigste livslektioner - herunder at forstå og værne om naturen og andre levende arter. At netop samme unikke område med fredede arealer og dyrearter bliver peget på som muligt interesseområde for en grusgrav, kan vi kun være uforstående over for og dybt ærgerlige over. Vi håber og anmoder inderligt om, at regionen ser godt og grundigt på lovgivningen for natura2000 mm. Vi kan ikke tillade råstofsudvinding på bekostning af biodiversitet, naturbeskyttelse og ikke mindst fredede dyrearter! En udpegning som interesseområde giver samtidig en meget ubehagelig utryghed og usikkerhed ift fremtiden, fordi vi vil blive potentielt stavnsbundet og ikke kunne sælge, fordi udsigten til en grusgrav vil være selvsigende altødelæggende ift det naturskønne område Bregnerød er, samt give støj -og luftgener for borgere i området. Vi håber I lytter og tager en helt almindelig families beretning med i jeres fremadrettede arbejde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Det er desuden regionens erfaring at råstofindvinding ikke medføre tab af biodiversiteten i de områder hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Dyre- og planteliv, særligt arter der kræver næringsfattige forhold har stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. Forholdet omkring natur, flora og fauna, samt de internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000-netværket) vil indgå i en evt. miljøvurdering ved udlægning til råstofgraveområde. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br><br>

Udsagn

Afsender: lars hovgaard

Med direkte henvisning til Råstoflovens §3 skal der ved lovens anvendelse "lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg" o.a. forhold.<br><br>Området Bregnerød er et naturområde som uden sammenligning er mere presset i forhold til lovens ord end et hvilket helst interesseområde eller graveområde der pt er udpeget såvel som tidligere udpegede og udnyttede områder.<br><br>Bregnerød interesseområde grænser for 60% af arealets vedkommende direkte op til beskyttet Natura 2000 natur, yderligere 20% grænser op til fredede arealer, resten grænser op til økologisk landbrug, landsby samt fredede og bevaringsværdige bygninger.<br>Bregnerød interesseområde indeholder desuden adskillige fredede §3 søer og vandhuller med sjældne dyrearter og fugleliv. Grundet områdets karakter er nattedyrelivet unikt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bevist om at der i interesseområdet ligger et engområde, en større og tre mindre vandhuller der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og at der er både Natura 2000-område og fredning tæt på. Forhold omkring disse områder og de arter der lever i tilknytning til disse vil indgå i en nærmere vurdering i forbindelse med en evt. udlægning til råstofgraveområde. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Fredede områder og Natura 2000. I afsnittet står ”Regionen har ikke udlagt nye graveområder i fredede områder eller i områder omfattet af Natura 2000-udpegninger, idet råstofindvinding som udgangspunkt vil være i strid med de interesser, der varetages i disse områder.” Bregnerød-området ligger op ad et Natura 2000 område og den fredede Allerød Lergrav, og alene af den grund vækker det undren, at man kan medtage Bregnerød som et interesseområde.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er korrekt, at Region Hovedstaden som udgangspunkt ikke udpeger interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. Interesseområdet ved Bregnerød ligger ikke inden for fredede, eller lokalplanlagte arealer eller Natura2000 områder. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning af et råstofgraveområde vil mulig påvirkning af nærliggende arealudpegninger indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna og Natura 2000*<br><br>Bregnerød-området, som er udtaget som interesseområde, er et område med stor natur grænsende op til den fredede Stavnsholtkile, den fredede Allerød Lergrav og Natura 2000-området Ravnsholt skov.<br> <br>I nord findes et §3 område og lige udenfor området findes 2 småsøer, hvor der i 2001-2002 i Furesø Kommunes Vådområdsrapport er registreret stor vandsalamander, som jo bekendt har et større territorium på land, som kunne strække sig ind i det foreslåede interesseområde. Forekomsten i hele den nordlige del af området tyder på, at arten vil kunne findes flere steder i nærheden af søerne mod vest, som ikke er undersøgt.<br> <br>Ved samme undersøgelse er registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø i den nordligste af de små vandhuller i den østlige del af området, hvor der senest i 2017 er observeret grøn frø. Forekomsten i hele den nordlige del af området tyder på, at arten vil kunne findes flere steder i nærheden af søerne mod vest, som ikke er undersøgt. Førnævnte vandhul er i Vådområderapporten karakteriseret som et fint paddevandhul med et rigt dyreliv.<br><br>Da stor vandsalamander har brug for større terrestriske habitater kan man ikke konkludere følgende: “De terrestriske arealer vurderes således ikke at udgøre et egnet habitat for fredede, sårbare eller sjældne arter.”<br><br>Vi gør opmærksom på at de beskyttede naturområder i interesseområdet og mosen umiddelbart vest for interesseområdet ligger på privat ejendom. Offentligheden har derfor ikke kunnet bidrage til registreringen af arter i området. Kommunens registreringer i forbindelse med tidligere besigtigelser virker meget sporadiske. Vi må konkludere, at områdets flora og fauna ikke er tilstrækkeligt kendt. Miljøvurderingen bygger derfor på et utilstrækkeligt grundlag. Der er tale om ældre og slet ikke dækkende undersøgelser af § 3 beskyttet natur og af de dyrearter, der er beskyttet af habitatdirektivets bilag 4.<br>Myndighederne er efter habitatdirektivet forpligtet til at sikre sig, at planer og afgørelser ikke beskadiger eller ødelægger yngle- og rasteområder for stor vandsalamander og spidssnudet frø. Myndighederne er derfor forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om planerne om råstofindvinding i Bregnerødområdet kan påvirke leve- og rastesteder for disse to arter negativt. Der henvises til Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV.<br><br>På den baggrund virker det forhastet, at miljørapporten allerede nu spår om udfaldet af en senere miljørapport, der forhåbentligt vil hvile på et sikrere vidensgrundlag.<br><br>Grusgravning vil formentlig sænke grundvandsstanden i et større område uden om selve grusgraven (de beskyttede moser og søer umiddelbar vest for interesseområdet) og dermed påvirke bestandene af stor vandsalamander og spidssnudet frø negativt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har gennemført en miljøvurdering af interesseområdet Bregnerød i overenstemmelse med gældende lovgivning og i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019.<br><br>I forbindelse med en evt. udpegning af et råstofgraveområde vil forhold omkring natur, beskyttede arter og grundvand indgå i miljøvurderingen. <br><br>I forhold de terrestiske arealer, så er det regionens vurdering, at landbrugsarealer generelt ikke udgør egnede habitater for fredede, sårbare eller sjældne arter. Regionen er bekendt med leveforholdene for bl.a. stor vandsalamander og kan i den forbindelse henvise til rapporter vedr. naturværdi i eksisterende og tidligere råstofgrave (fx https://www.ktc.dk/sites/default/files/uploads/public/news_files/naturvaerdier_i_raastofgrave_web.pdf) <br>Her af fremgår det bl.a. at bilag IV-arter som markfirben, strandtudse, spidssnuet frø og stor vandsalamander trives i både aktive og afsluttede råsofgrave.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Vand*. Med de øgede regnvandsmængder står vandet over bredden i flere af områdets vandhuller. Den nu rørlagte å Krogvadrenden med udspring ved Tivolihusene og med udløb i Farum Sø vil ødelægges og tilførsel af en hel del vand til Farum Sø vil ophøre. Sidst rørlægningen var stoppet stod der 2 m vand under motorvejen ved Høveltevej. <br>Klimatiske faktorer. Som nævnt under afsnittet “Vand” sker der allerede i dag flere oversvømmelser af områdets mange søer grundet de øgede regnvandsmængder.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen forstår bemærkninger således, at Miljørådet mener råstofindvinding vil medføre lokale oversvømmelser og tilstopning af et rørlagt vandløb. <br><br>Det er regionens vurdering, at der ikke er grundlag for at forvente, at råstofindvinding ville forårsage tilstopning af nærliggende rørlagte vandløb. I forbindelse med klimaforandringerne kan der nogle steder forventes at ske en gradvis stigning af grundvandsstanden, der kan have indflydelse på indvindingen af råstoffer. Råstofindvinding forventes imidlertid ikke at medføre oversvømmelse lokalt.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Landskab* Det foreslåede interesseområde ligger som økologisk forbindelse mellem de 2 fredninger Stavnsholtkilen og Allerød Lergrav og bør fredes, så der skabes et sammenhængende område.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er regionens vurdering og erfaring, at råstofindvinding ikke ændrer på funktionen af et område som økologisk forbindelse. Vildt og mindre dyr benytter både aktive og nedlagte råstofgrave som fødesøgning- og rastesteder.

Udsagn

Afsender: Miljørådet i Furesø Kommune

Skovbeskyttelsesliniernes retslige grundlag. En så voldsom Regional dispensation for, og dermed tilsidesættelse af de lovmæssige skovbeskyttelseslinier, der er gældende for ca. 1/3 af det tænkte udpegningsområde i Bregnerød, burde ikke kunne finde sted i Region Sjælland. Det er dybt stødende for almenvældets retsopfattelse og præcedens-skabende for al fremtidig skovbeskyttelse.<br> <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Naturbeskyttelseslovens § 17 vedr. skovbyggelinjen omhandler specifikt placering af bebyggelse. Råstofindvinding er ikke i strid med bestemmelsen.

Udsagn

Afsender: Niels Henriksen

2: Krogvadrenden er forbundet til en efterfølgende række af søer liggende meget tæt på 100-vis af boliger i Stavnsholt og Bregnerød. Krogvadrenden har udspring i det lavland og de omgivende søer til interesseområdet. Et særkende ved Bregnerødområdet er de 100-vis af forbundne småsøer og dødishuller. Hvordan har man tænkt, at sikre oplandet og de efterfølgende søer, så naturen, mennesker og boliger fortsat kan fungere ?<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br> Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br> Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br>

Udsagn

Afsender: Niels Henriksen

5: Interesseområdet er fuldstændig omgivet af Natura2000, fredede områder og skov. Det er meget svært, at se en udlægning som interesseområde som en beskyttelse af området som nævnt i den såkaldte miljøvurdering. Selv Trump ville indse, at det er en kæmpe indgribben i et smukt naturområde og at det vil ødelægge de tilstødende bevarede områder. Dette burde stå i miljøvurderingen.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br> Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br> Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling.<br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. Regionen har ligeledes gennemført en væsentlighedsvurdering i henhold til EU-habitatdirektiv.

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Dyreliv/natur:<br>I dag er der en stor mangfoldighed i dyrelivet i området. <br>Vi nyder dagligt uglerne og musvågernes skrig, gæssene der flyver i flok, snogen der snor sig i haven på jagt efter utallige frøer, ræven der stjæler en sko, rådyrene der nyder godt af rosenbedet, storkene der spankulere på marken osv osv osv.<br>Vi har virkelig en dejlig følelse af at bo i og med naturen.<br>Larmende/støvende grusgrav i området betyder farvel til det.<br>Jeg er ikke ekspert i fredninger og om hvordan det håndteres, men ved at kigge på kort, læse ganske lidt, virker det tosset at smide en grusgrav her.<br>”Den ret ubebyggede landskabskile strækker sig fra Furesøen i syd til Sønderskov og Tingbæk i nord, jernbanen i nordøst og Bregnerød landsby og Ravnsholt Skov i vest. Den indgår i Hovedstadsregionens grønne struktur, som der i mere end 50 år har været et stærkt ønske om at bevare som rekreativt, ubebygget område.”<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Rigmor Bækholm og Søren Schou,

Desuden har vi gennem 10 år været vidner til, hvordan hele Halsnæsområdet har arbejdet intensivt med at udvikle sin erhvervsstruktur på turist- og fritidsområdet. Der er en beundringsværdig iværksætterkultur og nogle helt særlige mennesker som bærer denne udvikling med stor respekt for natur, miljø og hele områdets særegne karakter. Det er her man skal finde fremtidsmulighederne og ikke i et par grusgrave.<br> <br>Sammenfattende må vi på det kraftigste opfordre til, at der findes en placering for udgravningsområderne, der ikke griber ind i veletablerede beskyttelsesværdige områder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er via Råstofloven forpligtet til at udpege interesseområder og graveområder, der kan forsyne hele Region Hovedstaden med råstoffer de næste 12 år. Råstofferne kommer ikke nødvendigvis lokalområdet til gavn, men er med til at sikre den fortsatte udvikling af hovedstadsområdet, ved f.eks. byggeri og infrastrukturudvikling. <br><br>Graveområder udlægges der, hvor der er tilgængelige råstoffer. Istiden har lagt og sorteret råstofmaterialerne forskellige steder, og råstoffer er derfor kun tilgængelige i afgrænsede områder, hvor de forekommer naturligt. Det er blandt andet derfor, at nogle kommuner oplever, at have mange interesseområder og graveområder, mens nogle kommuner ingen har. <br><br>Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner aktivt for en fælles strategi på råstofområdet. Denne strategi skal sikre en bedre råstofhusholdning på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem hav og land. Region Hovedstaden vil arbejde for, at der kommer et større fokus på at erstatte primære råstoffer som sand, sten og grus med sekundære råstoffer som byggeaffald og overskudsjord. Imidlertid er regionerne fortsat forpligtet af den gældende lovgivning og har til opgave at finde og udpege nye områder til råstofindvinding, der kan understøtte samfundets udvikling.

Bregnerød - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Anne Steen Hansen

Undertegnede vil på det kraftigste protestere mod anlæggelse af grusgrav i Bregnerød. Et naturskønt område med supercykelsti, smalle veje, bevaringsværdige huse og bygninger og én af Danmarks bedste økologiske gårde vil blive totalt nedbrudt af tonstunge lastbiler i pendulfart 6 ud af 7 dage om ugen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig viden og den faktiske forekomst skal her efter kortlægges og vurderes. <br>Forhold vedr. trafik, bevaringsværdi m.m. vil blive vurderet og indgå i forbindelse med fastlæggelsen af et eventuelt forslag til graveområde.

Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

7. Oldtidsstrøget og supercykelstien<br>Det må også bero på en klar fejl fra regionens side, at miljøvurderingen for Bregnerød slet ikke omtaler, at der tværs gennem det udpegede område i nord-sydgående retning findes et bredt oldtidsstrøg, jf. oplysninger på Oldtidsfondens hjemmeside www.oldtidsstier.dk/tegl/.I Bregnerød har der ligget et knudepunkt af oldtidsveje, som også er markeret af et felt af gravhøje, se kortet. Hvis Bregnerød anvendes som graveområde, vil dette oldtidsstrøg forsvinde for altid.<br>Som det også ses af kortet, løber der tværs gennem det udpegde område, ad Hyrebakken og oldtidsstrøget, en cykelsti (C31), som forbinder Hillerød og Farum. På samme rute er den nyetablerede Supercykelsti C95 Farum-Allerødruten, der trækker sig helt fra Kongens Nytorv i København til Lillerød i Allerød. Hvis der skal ske råstofindvinding i Bregnerød vil det derfor fordre, at man nedlægger eller omlægger supercykelstien. Supercykelstien er ellers et mangeårigt samarbejde mellem Region Hovedstaden og 30 hovedstadskommuner til et samlet beløb af ca. 2,2 mia. kr. frem mod 2045, som skal sikre bedre fremkommelighed, klima og folkesundhed i Hovedstadsområdet. Supercykelstien er planlagt således, at der er den kortest mulige vej fra bl.a. København til Allerød for at sikre, at flest mulige vælger denne transportform. Derudover anvendes Supercykelstien også i vidt omfang af motionister. Supercykelstien Farum-Allerød ruten (C71 og C95) er 7,2 km lang og forbinder Allerød og Furesø Kommuner samt de to byområder Farum og Lillerød og blev officielt indviet så sent som den 1. september 2020 med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. det af regionen nedsatte Sekretariat for Supercykelstier. <br> <br>Det forekommer derfor uforståeligt og som en klar fejl, at heller ikke forholdet til supercykelstien er behandlet i regionens miljøvurdering på trods af, at et graveområde i Bregnerød vil være i direkte modstrid med regionens øvrige interesser i relation til det stort anlagte supercykelstiprojekt. <br><br>Regionen har på et virtuelt borgermøde den 2. november 2020 luftet muligheden for, at der kun graves på den ene side af supercykelstien; dette virker dog helt uigennemtænkt. Hvis der graves grus lige ved siden af supercykelstien, vil cyklisterne uundgåeligt – både de daglige pendlere og motionisterne – skulle indånde sundhedsskadeligt svævestøv fra grusgraven samt dieselos fra grusgravningsmaskinerne og lastbilerne mens de transporterer sig afsted, hvilket ikke just vil være i overensstemmelse med målsætningen om en forbedring af folkesundheden. Supercykelstien kan næppe heller holde til tonstunge lastbiler, hvortil kommer, at det også vil være særdeles farligt for cyklisterne, både fordi de kører på samme vejbane som lastbilerne, og fordi der vil komme store mængder af støv og skidt fra grusgraven, som vil blive liggende på supercykelstien. Udpegning af Bregnerød som interesseområde og senere graveområde vil derfor være i direkte modstrid med regionens øvrige interesser.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Miljøvurderingen af interesseområder forholder sig udelukkende til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, der indtræder som følge områdets udpegning til interesseområde. Derimod forholder miljøvurderingen sig ikke konkret til den indvirkning, der potentielt vil finde sted, hvis området senere udlægges til graveområde, da en sådan udlægning skal miljøvurderes selvstændigt og med det formål at indvinde råstoffer.<br>Regionen er bekendt med supercykelstien og de gamle vejforløb. Ved en eventuel udlægning af interesseområde Bregnerød til graveområde, vil Hyrebakken og supercykelstien skulle respekteres, herunder med de afstandskrav, der gælder for disse anlæg.

Udsagn

Afsender: Bregnerødgård ApS og Borgerforeningen for Bregnerød området (BB)

6. Trafikafviklingen vil være uforsvarlig<br>I regionens miljøvurdering er det også fuldstændig overset, at trafikafviklingen fra grusgraven og ud til det overordnede vejnet vil være uforsvarlig. Vejene i området er smalle og mange steder snoede, og transport skal foregå:<br><br>• enten direkte gennem Bregnerød Landsby forbi den kgl. privilegerede Bregnerød Kro<br>• eller 1.400 m gennem Natura 2000-området, Kattehale Mose, hvor vejen, jf. skiltning, maksimalt kan tåle lastbiler på op til 3,5 tons, dvs. mindre lastbiler.<br><br>Begge steder færdes dagligt talrige cyklister på selve vejbanen.<br>Hvis der isoleret set skal skabes forsvarlige adgangsforhold, vil det derfor være nødvendigt at anlægge en helt ny vej midt igennem Natura 2000-området.<br>En sådan sikring af adgangsforholdene vil imidlertid stride mod beskyttelsen af Natura 2000-området og vil derfor ikke være mulig, jf. habitatbekendtgørelsen (1595/2018) og planhabitatbekendtgørelsen (1383/2016). Af sidstnævnte fremgår bl.a. direkte af § 2, stk. 2, at der i de internationale naturbeskyttelsesområder ikke må planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg mv.<br><br>Undtagelse kan kun ske, jf. § 6, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Denne betingelse vil aldrig være opfyldt i og med, at der kan indvindes råstoffer mange andre steder i regionen og i landet i det hele taget.<br>Også fordi det ikke vil være muligt at etablere en forsvarlig trafikafvikling med tonstunge lastbiler, kan Bregnerød ikke udpeges til interesseområde og senere graveområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Miljøvurderingen af interesseområder forholder sig til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, der indtræder som følge områdets udpegning til interesseområde. Miljøvurderingen af interesseområderne er foretaget med baggrund i miljøvurderingslovens bilag 4 og indeholder de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig jævnfør § 12, stk. 2 i miljøvurderingsloven og miljøvurderingsdirektivets artikel 5, stk. 2.<br><br>I forbindelse med udlægningen af interesseområder foretager regionen således ikke en egentlig afvejning af f.eks. trafikale forhold, idet der inden en evt. udlægning til graveområde kan ske mange kommunale og regionale ændringer i trafikafviklingen. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring trafik blive belyst.

Udsagn

Afsender: Claus Melgaard

Området omkring Bregnerød har begrænset adgang for tunge køretøjer.<br><br>Dette skyldes, at vejforholdene slet ikke er egne til tonstunge lasbiler mange gange dagligt, samt at huse ligger tæt ved vejen med udkørsler havende meget dårlige oversigtsforhold. Desuden må det forventes, at huse tæt ved vejen ikke kan tåle de mange vibrationer, hvilket kan foranledige krav om erstatning.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. Regionen er ikke vejmyndighed og kan kun sætte krav om at en evt. udkørsel ikke må ske direkte til statsveje. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: Cyklistforbundet

På vegne af Cyklistforbundet skal jeg hermed afgive høringssvar i anledning af Region H's forslag til Råstofplan 2016/2020.<br>Cyklistforbundet skal hermed gøre indsigelse over for forslaget om udpegning af Bregnerød som interesseområde. For Bregnerød gør der sig det særlige forhold gældende, at interesseområdet foreslås placeret i et område, hvor Region H i samarbejde med 30 kommuner netop har anlagt og indviet en del af den supercykelsti, der strækker sig helt fra Kongens Nytorv i København til Lillerød i<br>Allerød - i dette tilfælde på strækningen langs Hyrebakken i Bregnerød. <br><br>Dette forhold er slet ikke omtalt, hverken i forslaget til Råstofplan 2016/2020 eller i den af Regionen udarbejdede miljørapport hertil. Det lader således til, at Regionen i forbindelse med råstofplanlægningen helt har overset, at supercykelstien løber midt igennem dette område.<br><br>Etablering af råstofgrav vil forringe trafiksikkerheden for cyklister i området markant Region H har fastsat, at "Sikkerhed og tryghed" udgør et af kvalitetsmålene for supercykelstier, idet supercykelstierne skal øge trygheden for pendlerne og sikre gode forhold, der mindsker risikoen for<br>ulykker på cykelstierne. Etablering af råstofgrav i Bregnerød området vil være direkte uforeneligt hermed, idet råstofgraven på daglig basis og over 10-20 år vil indebære en tæt trafik af 50 tons tunge lastvogne med hængere og andre tunge køretøjer i området, som vil skulle færdes ad små snoede veje (visse uden gadebelysning) samt gennem Bregnerød landsby. Dette vil markant påvirke og gøre trafikforholdene for cyklister farlige på strækningen langs Hyrebakken, men også hele det omkringliggende område og cykelstinet i Farum/Birkerød/Allerød.<br><br>De trafikale påvirkninger af området, herunder trafiksikkerheden , er - i lighed med supercykelstien - slet ikke omtalt, hverken i forslaget til Råstofplan 2016/2020 eller i den af Regionen udarbejdede miljøvurderingsrapport hertil. <br><br>Råstofplanen og miljørapporten lider på dette punkt af væsentlige mangler, og kan derfor ikke danne grundlag for en udpegning af Bregnerød som interesseområde.<br><br>Cyklistforbundet er bekendt med, at Regionen på et virtuelt borgerhøringsmøde afholdt den 2. november 2020 på forespørgsel fra en borger har præsenteret ideen om, at råstofgraven i Bregnerød eventuelt ville kunne placeres øst eller vest for den del af supercykelstien, der løber langs Hyrebakken. <br>Cyklistforbundet skal hertil bemærke, at en sådan opdeling ikke vil kunne afbøde nogen af de alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden, folkesundheden eller naturen, som er beskrevet i det følgende, og Cyklistforbundets indsigelse omfatter således også dette mulige scenarie.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br> Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette betyder også at der på indeværende planniveau for interesseområderne ikke skal gøres redefor hvordan trafikafviklingen skal ske i fremtiden. <br><br>Det er regionen vurdering at det er muligt at tilrette lægge en indvinding således at cyklister på cykelstien ikke påvirkes. <br><br>

Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

Interesseområdet berører vejstrækningen kaldet Hyrebakken. Furesø Kommune vurderer, at denne vej i sin nuværende form er uegnet til tung trafik på grund af dens bredde, samt det forhold, at den er udlagt til supercykelsti. Den tunge trafik vurderes at påvirke trafiksikkerhed, tryghed, trafikstøj og fremkommelighed gennem Bregnerød landsby negativt.<br><br>Tung trafik på Hyrebakken vil være i modstrid med den nuværende linjeføring af supercykelstien, og den aftale mellem Allerød og Furesø Kommuner og Supercykelstisamarbejdet, som Region Hovedstaden i øvrigt støtter.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende råstofplan.<br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring trafik indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Miljøvurderingen er foretaget i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019.

Udsagn

Afsender: Inge Lise Melgaard

Et endog stort antal bløde trafikanter passerer S svinget i Bregnerød dagligt, hvilket er forøget drastisk med den nye supercykelsti. Hertil skal lægges, at området benyttes af rigtig mange cykelmotionister, cykelklubber, triklubber og MTB ryttere, som sammenblandet med tung trafik er ganske usikkert og farligt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen er ikke vejmyndighed. Til og frakørsel fra grusgrave må ikke ske direkte til statsvej.<br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Udsagn

Afsender: lars hovgaard

Desuden er området spækket med vandrestier af oldtidskarakter (oldtidsstier), stendysser, bevaringsværdige ruiner (Cobra hytten) oa.<br>Igennem den smukke natur føres en af supercyklestierne i det Københavnske SC net. Denne cykelsti er netop i 2020 afsluttet og indviet af Region Hovedstaden. Cykelstien er forbindelsen for motionister og cyklende til arbejde, fra Allerød / Hillerød ind mod København. Et meget stort antal cyklende og løbende samt vandrende benytter området rekreativt i weekends samt hverdage.<br>Som nævnt omkranses næsten hele området af beskyttet natur og forsynes kun af smalle enkelsporede veje med max 3.5 tons trafik restriktioner, samt ingen gennemkørsel. Disse veje løber i Natura 2000 beskyttet natur og naturligvis ikke udbygges.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Forholdet om trafik, for alle typer af trafikanter, vil indgå i en nærmere miljøvurdering i forbindelse med en evt. udlægning af området til råstofgraveområde.

Udsagn

Afsender: Niels Henriksen

6: Det er også en af de smukkeste områder i Nordsjælland. 100-1000 cyklister kører dagligt cykelløb fra diverse cykelklubber i København, da det er en af de nærmeste landområder. Der er også netop anvendt store midler på en supercykelsti på Hyrebakken. Cyklister er ikke glade for grus og mega tunge lastbiler på meget smalle veje.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
10:40:44)<br>Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområde Bregnerød i overensstemmelse med gældende lovgivning. <br>

Udsagn

Afsender: Ole Andreasen

Trafik: 200-300 lastbiler om dagen? Hver lastbil vejer fuldt læsset mellem 32 og 55 tons! De køre ikke støjfrit! 8 timers arb. dag giver 480 minutter og dermed en lastbil ca hvert 2-3 minut! Dagen lang! Køretid fra området til motorvejen ca 3 min, det vil alt andet lige give voldsomme trafikale problemer, bare i lastbiler. Dertil et stort antal bilister og et endnu større antal miljø/sundheds forkæmpere på deres cykler.<br>Beskyttelse af cyklende trafik? Trafikken i området er i dag reguleret med bla. lastbil kørsel forbudt i området, bumb på vejene og ikke mindst ny etableret supercykelsti med miljø og sundhed for øje. Det giver simpelthen ikke mening at smadre det.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Udpegningen af interesseområdet er ikke ensbetydende med, at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen skal dog bemærke, at en trafikbelastning som den beskrevne ikke er set andre steder, og at selve indvindingen og oparbejdningen til byggematerialer i en råstofgrav ikke vil kunne udføres i et tempo, så der kan lastes den mængde lastbiler dagligt. <br><br>Det skal endvidere nævnes, at regionen ikke har mulighed for at opstille trafikale begrænsninger. Regionen skal vurdere trafikbelastningen som myndighed efter miljøvurderingsloven både i forbindelse med et forslag til graveområde og evt. senere tilladelser til råstofindvinding. Regionen må her nødvendigvis lægge til grund, at de eksisterende forhold er vurderet forsvarlige af de rette myndigheder.

Cirkulær økonomi og genanvendelse


Udsagn

Afsender: Danmarks Naturfredningsforening Helsingør, formand helle Øelund

For det andet er det vigtigt ikke blot til stadighed at konstatere et (øget) behov for råstoffer, men samtidig også pege på årsager hertil, og hvilke alternativer, der i givet fald kan findes. Derfor kan vi støtte Regionens målsætning om at arbejde for at sikre en overordnet statslig planlægning, der med udgangspunkt i at reducere råstofforbruget og pege på alternativer lægger de nationale rammer for, hvordan den ovennævnte interesseafvejning skal ske – til lands og til vands. <br><br>Det fremgår således, at der i regionen bl.a. er vedtaget en række større offentlige anlæg (supersygehus, letbane, vejprojekter mv.), der alle vil kræve betydelige leverancer af råstoffer, hvorved der også fremover vil være et stort behov for råstofindvinding i regionen samtidig med, at den hidtidige store import af råstoffer fra Region Sjælland vil fortsætte. Derfor er det af afgørende betydning, at der er stor fokus på - gennem forskning og afprøvning - at øge bidraget fra de sekundære råstoffer i regionen. I det omfang, at indvinding af råstoffer i øvrigt kan forsvares ud fra et natur- og miljømæssigt synspunkt, er der også behov for at regulere råstofafgiften, så dette ikke i sig selv alene er et argument for at indvinde råstoffer på land. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Det er givet jf. råstofloven, at råstofplanerne skal fremlægge en forsyningsplan, som redegør for 12 års forbrug. <br><br>Regionen har både selv og via Danske Regioner indgået i flere samarbejder, som belyser forbruget af råstoffer og de fremtidige udfordringer omkring ressourcerne. Regionen har valgt fortsat at sætte fokus på dette. Regionen har dog ingen indflydelse på de mange projekter der igangsættes, hvortil der skal anvendes store mængder råstoffer.

Udsagn

Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov afdeling

Vi støtter fuldt ud den nævnte fokus på bl.a. at etablere nye naturområder med rekreative potentialer efter endt råstofindvinding. Dette er særligt relevant, fordi natur og biodiversitet er på tilbagetog i disse år. Derfor bør udgangspunktet være, at arealer efter endt råstofgravning overgår til natur- og ekstensive rekreative formål, at driften af disse arealer har fokus på at forbedre biodiversiteten, og at der på sådanne arealer ikke tilkøres jord udefra og anvendes gødning og pesticider. Vi skal minde om, at der generelt er behov for en langt mere effektiv grundvandsbeskyttelse – de mange fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand og drikkevandsboringer de senere år taler deres tydelige sprog. Mht. biodiversitet er det væsentligt at sikre, at der er tørre, lysåbne og næringsfattige områder i det åbne land.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Regionens retningslinje for efterbehandlingsplaner har netop dette fokus:<br>"I forbindelse med, at der meddeles tilladelse til indvinding af råstoffer skal der foreligge en godkendt plan for efterbehandling - en efterbehandlings-plan. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med lodsejer, indvinder, region og kommune. Efterbehandlingsplanen skal udformes i overensstemmelse med råstofplanens eventuelle forudsætninger for efterbehandling af graveområdet. Såfremt der foreligger en samlet plan for graveområdets efterbehandling, skal efterbehandlingsplanerne for hver enkelt indvinding være i overensstemmelse med den samlede plan. Efterbehandlingen bør tilrettelægges, således at der tages hensyn til sammenhængen med det omgivende landskab. Dette skal ske efter en afvejning i forhold til udnyttelse af ressourcen overfor landskabet samt udviklingsmuligheder for biodiversitet."

Udsagn

Afsender: Friluftsrådet

Genanvendelse og cirkulær økonomi<br><br>Friluftsrådet støtter initiativer, der skal sikre genanvendelse af lokale ressourcer, begrænse transport og CO2-udledning, samt målsætningen om en reduktion af forbruget af primære råstoffer som sand og grus. Ved at lade byggematerialer (beton, letbeton, teglsten osv.) fra bygningsnedrivninger og lign.<br>genbruges ved nedknusning, kan vi ved dette genbrug dække en større del af behovet for råstoffer og derved begrænse udvindingen. Friluftsrådet anbefaler derfor, ligesom i sit høringssvar fra 2018, at man<br>i endnu videre udstrækning end i dag lader beregninger om genbrug af byggematerialer indgå i vurderingen af behovet for råstofudvinding.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har valgt at lade genanvendelige materialer indgå i den samlede ressource. Umiddelbart udgør de genanvendelige ressourcer fra byggeaffald dog kun 4 % af hele ressourcestrømmen, og materialerne har en begrænset anvendelse i forhold til primære råstoffer.<br><br>Regionen ser gerne at der arbejdes videre med ændringer af bl.a. danske standarder for at øge anvendelse af genanvendelige materialer.

Udsagn

Afsender: Nymølle Stenindustrier A/S

Nymølle Stenindustrier er enige med Region Hovedstaden i, at det er ideelt at sigte mod, at primære råstoffer substitueres mest muligt med genbrugsmaterialer. Men i forslaget til Råstofplan 2016/2020 bliver der ikke skelnet mellem genbrug og genanvendelse. Genbrug er typisk nedknusning af materialer til en anden type anvendelse, mens genanvendelse er, at f.eks. betondæk genanvendes til samme formål.<br>Og med retningslinje 8 (import) og 10 (krav til nærhed) og 17 (biaktiviteter) opstiller regionen begrænsninger på genbrug og optimal udnyttelse af råstofressourcerne. Retningslinjerne gør f.eks. levetidsforlængelsen af råstofgraven til et hovedproblem i sig selv, mens det retteligt bør ses som en positiv sideeffekt af at benytte genbrugsmaterialer til at spare på de primære råstoffer. Råstofferne i undergrunden er som tidligere anført ikke en uudtømmelig kilde. Derfor er det vigtigt udnytte råstofferne bedste muligt og strække anvendelsen af dem så lang tid så muligt og dermed få en høj samfundsøkonomisk værdi ud af råstofferne. I råstoflovens §1 fremgår det også, at råstofferne skal anvendes i forhold til deres kvalitet, og at regionen jf. råstoflovens §10 i en tilladelse kan fastsætte vilkår om, at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt i forhold til deres kvalitet.<br>Der kan desuden i en lang række tilfælde være miljømæssige fordele i at foretage behandling af byggeri- og anlægsaffald i eksisterende råstofgrave. Ved f.eks. at blande knust beton med finkornet sand vil materialet kunne oparbejdes til et brugbart produkt. Der vil på den måde kunne anvendes og oparbejdes mindre lødige råstofressourcer til lødige produkter f.eks. genbrugsstabil.<br>For perspektivets skyld er det værd at huske på, at der allerede i dag bliver genbrugt mellem 80% og 90% af det byggeaffald, der genereres i Danmark. I Danmark genereres omkring 2,7 mio. m3 (ca. 4 mio. tons) byggeaffald pr. år. Hvis det antages, at 80% af byggeaffaldet allerede genbruges, så er potentialet for at spare på de primære råstoffer altså 20%, svarende til godt 540.000 m3. Det er et meget beskedent potentielt merbidrag set i forhold til de godt 29 mio. m3 råstoffer, der bliver produceret årligt i Danmark. Desuden genbruges en del af de 20% ikke i dag på grund af giftighed/farlighed, hvilket gør potentialet endnu mindre.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal varetage en række hensyn i sin administration af råstofloven. Retningslinje 8 skal sikre, at rette myndighed forholder sig til en eventuel tilførsel af materialer til en råstofgrav. Såfremt der er tale om tilførsel med henblik på oparbejdning af de stedlige råstoffer, er regionen myndighed, men hvis der er tale om tilførsel med henblik på direkte videresalg er kommunen myndighed.<br>Retningslinje 10 har til hensigt at minimere påvirkning af befolkningen mest muligt tidsmæssigt indenfor en 100 m zone fra de bebyggede områder. Formålet med retningslinje nr. 17 er at imødegå risikoen for at eventuelle biaktiviteter i en råstofgrav bliver den primære aktivitet, idet det vil bevirke at en råstofressource risikerer at blive gjort utilgængelig. Der er regionens opgave at sikre, at råstofindvinding er den primære aktivitet i råstofgravene. Kommunerne udlægger i deres arealplanlægning erhvervsområder til øvrige aktiviteter.<br>Der kan både være miljømæssige fordele og bagdele ved behandling af bygge- og anlægsaffald i råstofgravene, regionen vil naturligvis arbejde for de bedst mulige løsninger.<br>Det er korrekt, at der i dag bliver genbrugt mellem 80% og 90% af det byggeaffald, der genereres i Danmark, men meget af genbruget går ud på, at nedknuse materialerne og benytte dem som vejfyld. Regionen vurderer, at der er potentiale i at materialerne genbruges eller genanvendes på en måde, hvor materialerne holdes så højt oppe i værdikæden som muligt, og at man i stedet benytter helt andre materialer - som eksempelvis overskudsjord - i stedet for mulige kvalitetsmaterialer som bygge- og anlægsaffald. På den måde vil vi samlet set få flere råstoffer ind i værdikæden, da overskudsjord også vil blive en ressource i stedet for at være et affaldsproblem.

D4 Lyngerup - Friluftsliv og rekreative interesser


Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Efterbehandling. Vi er tilfredse med at der stilles større krav til efterbehandling, og at det skal ske i samarbejde med kommune og Region. Vi ønsker at lokalområdet inddrages i udarbejdelsen af planen, så der udover landskabelige - og naturinteresser også vurderes offentlig adgang til områderne med mulighed for mangeartede rekreative aktiviteter. Aktuelt kan vi pege på sti til gravhøjen Vihøj, samt etablering af sti på den tidligere banestrækning, hvilket Frederikssund Kommune tidligere har anført.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Region Hovedstaden opfordrer til, at råstofgrave efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn, ligesom regionen gerne samarbejder med kommunerne om lokalplanlægning for anvendelsen af afsluttede råstofgrave.

D4 Lyngerup - Grundvand


Udsagn

Afsender: Frederikssund Kommune

D4 Lyngerup<br>Råstofplanen foreslår tre udvidelser af graveområdet – 1 mod nord 1<br>mod sydvest og 1 mod sydøst. Derudover foreslås der et nyt graveområde kaldet D8 Landerslev Vest i det samme område. Regionen har ikke<br>foreslået en konkret regulering af rækkefølgen i gravningen, så alle de<br>mange graveområder ved Landerslev og Lyngerup kan være åbne samtidig og betyde at landskabernes herlighedsværdier i en lang årrække er<br>afløst af støj, støv, trafik og udsigt til store huller i landskabet.<br>Graveområdet ligger i et meget stort område med særlige drikkevandsinteresser. Der er begrænset udnyttelse af dette grundvandsmagasin i dag, men med de løbende lukninger af vandboringer pga. forureninger er det vigtigt at passe på store uudnyttede vandforekomster tæt på hovedstadsområdet. Råstofgravning giver en øget risiko for at der sker forurening af magasinet. Regionen bør i betingelserne for evt. gravning sørge for fuld sikkerhed for, at ressourcen beskyttes mod forurening fra opgravede reducerede materialer og efterbehandling.<br>Graveområdet går både mod nord og sydvest helt ind til beboelse og<br>støj-, støv- og trafikgener vil betyde væsentlige økonomiske tab for ejere<br>af boliger og væsentlige tab af livskvalitet for beboere.<br><br>Særlige forhold vedr. D4 sydvest<br>I kommunens vejplanlægning indgår en vejforbindelse, som kan føre trafik direkte til Fjordforbindelsen fra Jægerspris. Hvis D4 sydvest udpeges<br>til graveområde vil det betyde, at der først kan graves råstoffer væk fra<br>arealet og senere skal det så fyldes op igen med andre råstoffer for at<br>give underlag for vejen. Det vil være et absurd spild af samfundets ressourcer. Hele øvelsen med at køre råstoffer væk for siden at føre andre<br>til igen vil være bekostelig og ovenikøbet øge risikoen for forurening af<br>det store grundvandsmagasin, som graven ligger ovenpå.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Se i øvrig svar om D4 Lyngerup. Regionen har med denne plan indført en retningslinje om rækkefølgeplanlægning samt om nærhed til beboelse, som kan tages i brug i forbindelse med en evt. kommende tilladelse til råstofindvinding. <br><br>Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift.<br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden derfor som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn, der udføres som hovedregel minimum en gang årligt.<br><br>Regionen indgår gerne i dialog med Frederikssund Kommune om kommende vejanlæg.

Udsagn

Afsender: Hanne Lindberg Hellum Kyvsgaard

- En bekymring gælder for vort grundvand, hvordan får kvaliteten det, når der er mindre jord at gennemsive på? Er der nogen der tænker på, at vi også skal beskytte vort grundvand. - Med den stigende vandstand når isen ved polerne smelter og uroligt vejr, skal vi passe endnu mere på Danmarks land og de ledige arealer især i Horns herred, som bør gå til Natur og Menneskers bosætning og ikke til grusgrave og vandets oversvømmelser af vore kyster.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Mulig påvirkning af grundvand er undersøgt som en del af miljøvurderingen af området. Det er regionens vurdering, at der kan indvindes råstoffer i området uden væsentlig risiko for at påvirke grundvandskvaliteten. <br><br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden derfor som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn, der udføres som hovedregel minimum en gang årligt.

Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Ang. mulig jordforurening: I partshøring til udvidelse af graveområde D4, dateret 24.4.2019 står der s.3: Mulig jordforurening på naboejendommen bør vurderes nærmere. I forslaget til Råstofplan 2016 / 2020 har vi ikke kunnet finde en sådan vurdering. Vi kan endvidere oplyse, at der på ejendommen Landerslevvej 60 (Naboejendom til det foreslåede graveområde) d 28.10. 2020 er blevet foretaget boreprøver / jordprøver både på grunden og i bygninger, for at kortlægge en eventuel jordforurening.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Forhold omkring nærliggende jordforureninger er undersøgt som en del af den videre miljøvurdering og fremgår af miljørapporten under hovedemnet 'Landskab og jordbund'. I miljørapporten vurderes det ud fra foreliggende kendskab til jordforureningerne, at forholdet vil kunne håndteres via kendte tiltag/vilkår i forbindelse med en evt. fremtidig indvindingstilladelse. Vurderingen kan ændres, hvis der ved senere undersøgelser fremkommer ny viden om jordforureningerne i nærheden af graveområdet. <br><br>

Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Ang. indvinding under grundvandsspejl: Grundvandet er et fokusområde for Region H. Men når man læser afsnittet i råstofplanen om grundvand er der et overordnet fokus, der springer i øjnene: Udnyttelsen af råstofresursen fuldt ud. Vi er dybt bekymrede for vores grundvand og mener ikke, at der bør indvindes under grundvandsspejl. I Miljørapporten angives, at der er risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten, hvis der indvindes over en vis mængde. Det angives også, at der sker en sænkning af grundvandsspejlet. Det angives også, at dræn fra det opgravede materiale ikke må ledes til beskyttede områder – Hvor skal det så ledes hen? Afvanding fra Lyngerup Nord sker mod nord til beskyttet område. Afvanding fra Landerslev Vest sker mod vest til beskyttede områder. <br>Femhøj Vandværk leverer vand til områderne nord og syd for graveområderne, men er samtidig backup for vandforsyningen til hele Hornsherred mod nord. Vi har også hørt overvejelser om, at det skal kunne levere vand til selve Frederikssund by pga. forurening af DMS. Men en så vigtig vandresurse bør der anlægges et forsigtighedsprincip ved råstofindvindingen. Ved ikke at grave under grundvandsspejl. Ved ikke at grave helt op til BNBO-områderne.<br>Vedr. afvanding mod nord til beskyttet område. Vi mener ikke, at der i nedenstående formulering er dokumentation for, at vandstanden i det beskyttede område nord for Femhøjvej ikke ændrer sig ved udgravning i Landerslev Nord. Hvis man ikke indvinder under grundvandsspejl, skal man også sikre, at vandstanden i det beskyttede område mod nord ikke ændres.<br>Med henblik på at sikre, at der ikke sker påvirkning af vandstanden i de nærliggende våde naturtyper på grund af råstofindvinding under grundvand, skal der i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding stilles vilkår, der sikrer, at midlertidige ændringer i grundvandstanden ikke påvirker tilstrømningen af grundvand til de beskyttede naturtyper - evt. ved fastlæggelse af den maksimale indvindingshastighed på baggrund af de lokale hydrogeologiske forhold.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er enig i, at råstofindvinding ikke skal medføre en risiko for grundvandet. Den nærmere miljøvurdering af grundvandsforhold har vist, at råstofressourcen kan udnyttes, så længe der ikke indvindes mere end 140.000 m3 pr. år under grundvandsspejl. Denne begrænsning er en forudsætning for udpegningen af området. Endvidere kan der jf. råstofplanens retningslinje 6 ikke indvindes under grundvandsspejlet i den reducerede zone, med mindre ansøger kan påvise, at det kan ske uden risiko for påvirkning af grundvandsressourcen.<br><br>Hvad angår risikoen for nedsivning af pesticider, så medfører bortgravning af jordlag reduktion i muligheden for, at jorden kan binde de stoffer, som siver gennem den umættede zone til grundvandet. Grundvandsmagasinet under råstofgraven efterlades således mere sårbart for nedsivende stoffer. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden derfor som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding, der tilføres således ikke yderligere pesticider til arealet. <br><br>Der ledes ikke vand ud til vådområder ved råstofindvindig af sand og grus. Det er regionens vurdering, at indvindingen desuden kan tilrettelægges, så afstrømningen til disse områder ikke påvirkes.

Udsagn

Afsender: Lisbet Pinnerup Møller

2. Forslag til råstofplan 2016/2020 under ”D4 Lyngerup udvidelser nord + syd – Forslag” Kan vi læse at der i 2.000 m2, må graves 7 meter under grundvandsspejl. Regnvand og forurening kommer ufiltreret i vores grundvand. Hvordan kan man overveje at tillade det? 3. Når grundvandet er blevet forurenet og TSG skal betale for oprydning så erklærer TSG sig konkurs, og hvem skal så betale?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Som en del af miljøvurderingen er der gennemført en undersøgelse af risikoen for påvirkning grundvandsinteresser i og omkring udvidelsen af D4 Lyngerup. På baggrund af undersøgelsen, udlægges området på en forudsætning om, at der kan indvindes maksimalt 140.000 m3 råstoffer pr. år under grundvandsspejlet. Endvidere kan der jf. råstofplanens retningslinje 6 ikke indvindes under grundvandsspejlet i den reducerede zone (dvs. dybere end ca. 7 m under grundvandsspejl i D4 Lyngerup), med mindre ansøger kan påvise, at det kan ske uden risiko for påvirkning af grundvandsressourcen.<br><br>Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces og kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening, der eksisterer i forbindelse med jordbrugsmæssig drift. Generelt er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2015-2021. <br><br>Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter, at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug. <br>Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stiller Region Hovedstaden som standard vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding.

D4 Lyngerup - Kulturarv


Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Vedr. beskyttede diger: Region H har i forbindelse af behandlingen af Råstofplan 2016 udtalt at: Regionen giver som udgangspunkt ikke indvindingstilladelse til indvinding af diger, medmindre ansøger har fået dispensation til dette af Kommunen og / eller Slots og kulturstyrelsen. Fra Femhøjvej og sydpå langs grundene på Solhøjstræde til det nuværende graveområde ligger et dige. Der er tidligere ansøgt om sløjfning af den del af diget, der ligger på området D4 Nord, hvilket er blevet afslået.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er helt enig i, at beskyttede diger kun kan graves væk, hvis der er givet dispensation til det. Regionen er bekendt med, at der er givet afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne et beskyttet dige (D00.007.403). Regionen har vurderet, at det vil være muligt at tilrettelægge indvinding og efterbehandling under hensyn til det beskyttede dige.

Udsagn

Afsender: Lisbet Pinnerup Møller

8. Udover, at TSG har gravet for store mængder, har de også gravet for tæt på Gravhøjen Vihøj og gravet væsentlig længere mod nord end tilladt. Hvilke konsekvenser har det haft? 9. TSG har heller ikke lavet støj- og støvvold, som de skulle. Hvilke konsekvenser har det haft?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Ved tilsyn i august 2018 konstaterede regionen, at der var afrømmet muld/overjord indenfor 100 meter zonen. Regionen har været i dialog med Frederikssund Kommune, som kompetent myndighed på fredningszonen. Afrømning af overjord indenfor beskyttelseslinje til gravhøj er reetableret og dermed lovliggjort. Der er stillet krav om bedre markering af tilladelsesområdets afgrænsning. <br><br>Hvad angår overskridelsen mod nord har regionen vurderet, at det ikke vil være proportionalt at kræve flytning af et uforholdsmæssigt stort jordvolumen til retablering før områdets status som graveområde er afklaret. Regionens krav om reetablering afventer derfor vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020. Hvis arealet ikke udpeges som graveområde skal det jf. regionens indskærpelse reetableres til nuværende terræn senest 2 måneder efter vedtagelse af råstofplan 2016/2020. <br><br>Hvad angår støjvoldene, så er disse etableret efter høringssvaret er indsendt.

Udsagn

Afsender: Slots- og Kulturstyrelsen

Konkrete bemærkninger til de foreslåede graveområder. I det følgende er Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger til det konkrete forslag til graveområde D4 Lyngerup, udvidelse nord. Det fremgår af Region Hovedstadens hjemmeside under ”Afgrænsning og vurdering”, at det nord-sydgående beskyttede dige, D00.007.403 beliggende matr. nr. 6a Gerlev By, Gerlev, er bortgravet i dag og der derfor ikke er risiko for væsentlig påvirkning af beskyttede diger. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at diget D00.007.403 er beskyttet efter museumslovens § 29 a, også selvom det er bortgravet, og at Slots- og Kulturstyrelsen har en verserende sag vedr. reetablering af diget. Vi skal yderligere henvise til vores høringssvar af den 6. juni 2019, hvor vi gør regionen opmærksom på samme: Der ligger et beskyttet dige, D00.007.403, inden for det foreslåede graveområde. Diget er fjernet fra landskabet, dog skal Slots- og Kulturstyrelsen gøre opmærksom på, at diget stadig er omfattet af museumsloven. Der er truffet afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation, som er stadfæstet af klagenævnet (afg. NMK-600-00083). Styrelsen har en verserende sag vedr. reetablering af diget (19/02941). Vi råder derfor til, at strækningen udtages af graveområdet, samt at efterbehandlingsplane for det resterende område tilpasse, således at diget integreres på en hensigtsmæssig måde i det nye landskab (indsat fra Slots- og Kulturstyrelsens høringssvar af 6. juni 2019). Slots- og Kulturstyrelsen råder derfor igen til, at strækningen udtages af graveområdet, samt at efterbehandlingsplanen tilpasses, således at diget integreres på en hensigtsmæssig måde i det nye landskab.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. Regionen er bekendt med, at der er givet afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne et beskyttet dige (D00.007.403). Regionen har vurderet, at det vil være muligt at tilrettelægge indvinding og efterbehandling under hensyn til det beskyttede dige.

D4 Lyngerup - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Kirsten Styltsvig

Man kan jo komme med så mange indsigelser som det er muligt, men om de tages ad notem, af jer??? Jeg har efterhånden lært, på den hårde, at det hjælper sjældent at komme med indsigelser, for grusgraven får det alligevel som de vil have det, og ellers betaler de bare bøden.<br>Nu ved jeg godt det lyder som om rønnebærrene er sure, det er de, for da jeg købte huset her i 1998, sagde ejendomsmægler, dengang at grusgraven var under afvikling, men skulle den få at blive, så blev den ikke større. Ja tak, dejligt, har ikke noget mod at have grusgraven i baghaven, hvis de bare overholdt reglerne, hvis det ikke støvede, svinede og larmede så meget. Jeg synes ikke de skal have lov til at udvide og ødelægge vores skønne udsigt, som Natur og Miljø sagde til mig, da jeg søgte om drivhus, et skide drivhus, rager ikke flere meter op i luften, og ses ikke milevidt fra. Hvordan vil vi blive kompenseret, hvis en evt tilladelse gives???? Købes vores huse ?? Det ødelagte landskab, bringes det i orden med det samme? Eller hvor mange år går der inden det reetableres?? Håber ikke de får tilladelsen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Regionen har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvinder og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. <br><br>Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen.

Udsagn

Afsender: Kirsten Styltsvig

Indledningsvis vil jeg her lige sige, at jeg forstår ikke i sender høring ud, når de i grusgraven alligevel starter med at grave, i det ansøgte område, INDEN fristen og INDEN de har fået lov. Når det er sagt, så finder jeg det lidt anstrengende at der, måske, gives tilladelse til at grave 25 m fra mit skel. Hvad med gravhøjen??? Der er larm og støv nok, som det er lige nu. Jeg ved godt vi skal udvise samfundssind, og grusgraven har vi brug for, men stadig, lige op og ned af vores matrikel, UDEN kompensation til os lodsejere. Værdiforringelse af vores bolig, og som det ser ud, så er der lange udsigter til de "rekreative" områder, når der gisnes om at det tager 30-50 år at fylde op i graven igen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er ikke bekendt med, at der skulle ske indvinding udenfor det eksisterende graveområde, men tager bemærkningen til efterretning. Der er givet indvindingstilladelse i D4 Lyngerup, som ligger umiddelbart syd for det foreslåede graveområde Lyngerup Nord udvidelse. <br><br>Graveområde D4 Lyngerup udvidelse mod nord udlægges på en forudsætning om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod Landerslev by på 100 m, skal ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år, således at genen for de nærmeste beboere begrænses tidsmæssigt.<br><br>

Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Hvidbogen: Vurdering af bemærkninger til miljøscreeningen, Råstofplan 2012: s. 14 – 17. Beslutning: På baggrund af miljøscreeningen er de forhold, som er vurderet væsentlige yderligere miljøvurderet i Miljøvurdering af Råstofplan 2012. Graveområdet er reduceret for at reducere påvirkningen af naboerne og der nu 300 meter til indvindingsboringerne. Graveområdet medtages i reduceret størrelse i Råstofplan 2012 med de opstillede forsætninger (se Miljøvurdering af Råstofplan 2012). I Miljøvurderingen af Råstofplan 2012 er det angivet på s. 38. D4, Lyngerup: Udpegning af det foreslåede graveområde D4, Lyngerup vil ifølge miljøscreeningen (se bilag) få væsentlig indflydelse på indendørs støjpåvirkning, grundvandsforhold/ kildeplads, støj/vibrationer og støv. Den ressource som kan indvindes på arealet er opgjort til 1,9 mio. m3 og ressourcen består af sand og grus, som er velegnet til sandfyld, nøddesten og ærtesten m.v. Området som foreslås udpeget som graveområde er beliggende i landzone og er udlagt til landbrugsområde. Nærmeste bymæssige bebyggelse er Landerslev beliggende umiddelbart mod nord samt enkeltbeliggende huse øst og syd for det foreslåede graveområde. <br><br>Trafik og støj Det foreslåede graveområde har en nordlig afgrænsning, meget tæt på skel til bebyggelsen i landsbyen Landerslev. De beboere, der bor tæt på graveområdet, vil kunne blive påvirket af gener fra entreprenørmaskiner, lastbiler og lign. Støj og vibrationer vil blive reguleret i de enkelte råstoftilladelser, hvor der stilles krav om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støj- og vibrationsgrænser. For at overholde disse, vil afværgeforanstaltninger være nødvendige. På grund af graveområdets beliggenhed i forhold til Landerslev, vurderes det ikke muligt at indarbejde tilstrækkelige afværgeforanstaltninger i forhold til beboerne i landsbyen Landerslev. Områdets afgrænsning reduceres derfor mod nord, hvorved afstanden til samlet bebyggelse i Landerslev øges til ca. 200 meter og til enkeltstående bebyggelse til ca. 100 meter. Herved bliver det muligt, at etablere afværgeforanstaltninger, så de vejledende grænseværdier kan overholdes.<br>Landerslev Bylaug kan ikke se, at ovenstående forhold og vurderingerne af disse er ændret siden 2012 og mener derfor at ovenstående beslutning og principper skal være gældende for D4 Nord og Syd samt Landerslev vest.<br>Nu har vi desuden gennem flere år oplevet at gravningen i område D4 har givet store støv og støjgener. Vi er også bekymret for sætningsskader i forbindelse med arbejde med store maskiner. Derfor bør området D4 Nord helt udtages af råstofplanen.<br><br>Ang. gravning tæt på beboede områder. I miljøvurdering står: Gener overfor befolkning: Gener ved indvinding tæt på beboelserne i Landerslev i den nordlige del af foreslåede graveområde, er vurderet at være væsentlig og langsigtet. Derfor foreslås en nærhedszone i området tættest på Landerslev by, så indvindingen udføres på 1 – 2 år. De enkeltstående huse, og husene i Lille Lyngerup vil også få væsentlige og langsigtede gener. De bør også være omfattet af nærhedszonerne, så indvindingen tættest på beboelse afsluttes hurtigst muligt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har taget forslaget op til fornyet vurdering på grund af ændringer i efterspørgslen på råstoffer og ændringer i regionens forsyningssituation, som tilsiger en ny afvejning efter hensynene i råstoflovens § 3. Der var udsigt til en lavere efterspørgsel på råstoffer ved vedtagelsen af Råstofplan 2012, og regionen havde flere råstoffer til rådighed, som i dag er indvundet. <br><br>I Råstofplan 2016/2020 vedtages nye retningslinjer omkring hensyn til naboer, og regionen vurderer, at disse vil være med til at gøre det muligt at indvinde råstoffer i nærhedszonen til beboelse på en måde, hvor ved generne reduceres mest muligt. Dette fremgår bl.a. af retningslinje nr. 10, hvor det fremgår, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse. <br><br>Råstofindvinding umiddelbart opad ens beboelse kan opleves som en væsentlig påvirkning af ens hverdag. Formålet med retningslinjen er, at denne påvirkning begrænses mest muligt tidsmæssigt. Inden for nærhedszonen på 100 m skal al indvindingsaktivitet inkl. efterbehandling foregå inden for en afkortet tidsperiode, f.eks. 2 år, som fastsættes i den konkrete tilladelse, og indvindingsaktivitet må kun påbegyndes efter særskilt orientering til regionen, som vil føre tilsyn med, at aktiviteten afsluttes i overensstemmelse med den fastsatte tidsbegrænsning. Der tages i sagsbehandlingen hensyn til, at der kan være behov for et større åbent areal ad gangen inden for det samlede tilladelsesområde til oplag af de materialer, som indvindes inden for nærhedszonen.<br><br>Bemærkninger vedr. enkeltbeboelser tages til orientering og vurderes at kunne håndteres i forbindelse med meddelelse af en tilladelse til råstofindvinding.

Udsagn

Afsender: Lisbet Pinnerup Møller

4. I 2012, da der blev ansøgt om udvidelse af grusgraven, havde den daværende ejer allerede overskredet det tilladte graveområde med 20%. Det fremgår af høringssvarene fra 2012, at der er blevet givet tilladelse til at grave 20.000m3 pr. år. Senere er der blevet givet tilladelse til at grave 50.000m3 pr. år. I 2017 gravede TSG i stedet 225.000m3 grus. Der blev givet et påbud, og derefter fik de så lov til at grave 75.000m3 pr. år.” ”I 2018 gravede de 300.000 m3. Nu får de så lov til at grave 125.000m3 pr. år, de har aldrig tidligere overholdt deres aftaler, så hvilken konsekvens har det så, når de igen og igen bryder aftalerne? <br>5. I maj måned overtrådte TSG igen graveaftalen. De gravede 45m tættere på skel end tilladt, Region Hovedstaden stoppede udgravningen, men nu har TSG igen igen fået lov til at grave endnu mere. Hvorfor gives der lov til at grave, når TSG ikke kan overholde aftaler? 6. I skriver i svar på vores klage den 8/8-2019 (Journal-nr.: 14003728): ”Hertil skal regionen bemærke, at TSG ApS naturligvis skal overholde vilkår i den gældende tilladelse. I den udstrækning virksomheden ikke overholder vilkårene, påhviler det regionen at meddele indskærpelse eller påbud. Hvis vilkår fortsat ikke overholdes, kan regionen vælge at inddrage tilladelsen og/eller at foretage politianmeldelse. Konkret i forhold til overskridelse af den tilladte produktion i 2017 og 2018, kan det oplyses, at Region Hovedstaden har foretaget politianmeldelse.” TSG blev politianmeldt, Hvilke konsekvenser har det haft for TSG? 7. Hvis TSG får lov til at grave endnu mere, hvilken sikkerhed har vi så for, at de overholder aftalerne, når de gang på gang på gang har overtrådt tidligere aftaler og hver gang bare får lov til at grave endnu mere?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender, at overskridelser tilladt indvindingsmængde er problematisk, særligt hvad angår mulige gener og frustrationer for naboerne. Imidlertid skal regionen fremhæve, at det den årlige indvindingsmængde ikke som udgangspunkt besluttes af regionen. Regionen tager stilling til en ønsket indvindingsmængde, som angives af ansøger. Det betyder ikke, at det er i orden at overskride den indvindingsmængde, som en virksomhed selv har angivet som tilstrækkeligt, og regionen håndhæver sådanne overskridelser via indskærpelse eller påbud som tidligere oplyst. Men det betyder, at der efter ansøgning kan gives en tilladelse på vilkår til at udvide aktiviteten, såfremt en virksomhed oplever behov for det, og såfremt vilkår almindelige for drift og indretning kan overholdes, herunder vedr. støv, støj og vibrationer. <br><br>Hvad angår politianmeldelser og retssager, så er det regionens opfattelse, at den mest almindelige konsekvens for denne type overskridelser er bøde og evt. konfiskation af fortjenesten.

Udsagn

Afsender: Simone Kikkenborg-Jakobsen

Vi er meget i mod en udvidelse af grusgraven i Landerslev mod Landerslev nord.<br><br>Vores hus er fra 1938 og vi er meget bekymrede for hvilke skader/sætningsskader vores hus vil få som konsekvens af gravearbejdet. Grusgraven vil komme til at være få meter fra vores hus, og der vil uden tvivl komme en masse rystelser derfra.<br><br>Jeg driver privat pasningsordning fra vores hjem og er bekymret for de støj og støvgener der vil være i løbet af dagen, og hvilke konsekvenser det vil have for de børn jeg passer.<br>Ligeledes er vi bekymrede for de konsekvenser der vil få for vores familie da støjen og støvgenerne allerede nu er voldsom i perioder.<br><br>Vi mener det vil få konsekvenser for os rent økonomisk da vores hus vil falde i værdi og vi kan risikere at blive stavnsbundet.<br><br>Det er velkendt at udgraver ikke tidligere har overholdt gravetilladelserne, både hvad angår tidspunkter, mængder, og opførelse af støjvolde. Derfor mener vi det er stærkt bekymrende at han skal have lov at udvide vel vidende at kravene sikkert igen ikke bliver overholdt.<br><br>Vi er bekymrede for konsekvenser for vores lille landsby, da alle vil blive påvirkede, og i værste tilfælde føler sig nødsaget til at forlade landsbyen.<br><br>Det ligger en fredet gravhøj samt fredede stengære i den mark man ønsker at udgrave, hvilket betyder at historiske værdier går tabt. Det vil også have store konsekvenser for landskabet i området, hvilket vi mener man også skal have med i overvejelserne.<br><br>Vi mener altså at det vil have for store konsekvenser for alle i området.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
I Region Hovedstaden gives der ikke tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament. Dertil kommer at man opretter støjvolde der skal mindske både støj og støvgener fra indvindingsaktiviteter.<br><br>For Lyngerup nord udvidelsen er der foreslået etablering af en nærhedszone, som skal begrænse generne ved indvinding op mod Landerslev by. Indenfor nærhedszonen, på 100 m fra Landerslev by, skal al indvinding og efterbehandling ske indenfor en tidsperiode på 1-2 år. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i råstofindvindingstilladelser, til at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. Overholdes støjgrænser ikke af indvinder, vil Regionen pålægge indvinder at lave tiltag så grænserne overholdes. <br><br>Dette gælder ligeledes for overholdelse af fastlagte grænseværdier for støv jævnfør bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår for støv omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. <br><br>Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. <br><br>Der ligger en gravhøj i det eksisterende graveområde D4 Lyngerup. Gravhøjen er fredet, og der må ikke foregå råstofrelaterede aktiviteter inden for 100 m fra den. Det vurderes, at råstofindvinding inden for den foreslåede udvidelsen kan udføres således, at den landskabelige sammenhæng, som knytter sig til den fredede gravhøj, ikke påvirkes væsentligt.<br><br>

Udsagn

Afsender: Thomas Flodin

Evetofte bør af mange årsager fjernes som muligt ”interesseområde”: <br><br>En stor andel af de berørte lodsejere er SLET ikke interesserede i at lægge jord til projektet,. Regionen har lavet forarbejde helt UDEN at man har spurgt dem…<br>(Regionen ville derfor skulle trække ekspropriationskortet for overhovedet at kunne komme i gang med gravning på den lange bane. Derfor giver det ingen mening af Evetofte optræder på en interesse liste. <br><br>Et potentielt gravearbejde ville dertil næppe være rentabelt ift. en max. graveperiode på 2 år inkl. reetablering ift. nærhed til beboelse<br><br>Området er skitseret klods op af en stort sommerhusområde med 450 fritidshuse, og dertil ca. 100 fastboende<br><br>En grusgrav ville ikke kunne overholde miljø og støjgrænser fra gravningen pga. nærheden til området<br><br>Såfremt et gravearbejde alligevel skulle blive indledt, ville det medføre betydelige gener med støv og sandflugt over imod området, (placeret i vest ift. det udpegede område, altså lige i vindretningen) samt et hav at klager og konstante stop i gravearbejdet pga. at gældende lovgivning ikke kan overholdes<br><br>Om Lokalområdet:<br>Halsnæs er et ”udkantsområde” der på mange parametre er sårbart, og den spirende positive udvikling som kommunen endelig oplever, risikerer at blive ødelagt pga. yderligere trafikale gener, manglende lyst til at bosætte sig ”grønt” såfremt dette indebærer at flytte ind i et belastet industriområde med støj, støv og larm.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br> Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen kan ikke ekspropriere. Muligheden for erstatning er et forhold, som nødvendigvis skal adresseres af staten, som er lovgivende myndighed. Regionerne er i regi af Danske Regioner i gang med at anmode Miljøministeren om at se på muligheder for at kompensere naboer til råstofgrave i tilfælde, hvor store gener ikke kan undgås. Sigtet er at give mulighed for kompensation eller opkøb for de borgere, der er i en helt særlig udsat situation, hvor råstofferne har en kvalitet, der er nødvendig i forhold til samfundsudviklingen, og hvor det ikke er muligt gennem vilkår at sikre tilstrækkelig beskyttelse af borgerne. Regionerne gør i den sammenhæng ministeriet opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af grus ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve gravningen. <br><br>Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner. <br><br>Regionen anerkender at støv fra indvinding kan have en påvirkning på naboer til indvinding. Regionen har på den baggrund indledt et projekt der skal afdække de sundhedmæssige konsekvenser her af. Dette projekt skal være med til at afdække problematikken og forbedre de afværgemuligheder der er på området. <br><br><br>

D4 Lyngerup - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Hanne Lindberg Hellum Kyvsgaard

Undertegnede vil med følgende begrundelser påpege at der IKKE bør tilføres nye graverområder i Horns herred:<br>- Horns herred ligger i det yderste af Fingerplanen og er med sin attraktive natur og fredede kulturlandskaber et mål for storbyers befolkning for besøg og vel også udlagt til dette, så turisme er langt mere ønskværdigt og nok også mere værdiskabende på flere måder for en halvø.<br>- Såfremt man påtænker, at grave i dette område forandres Herredets smukke natur til kæmpe gravehuller og minimerer nye muligheder for bosætning tillige med anden lovgivning, Fredninger, Hærens øvelsesterræn mv.<br>- Herredet er smalt og man kan ikke bare lave vej for store køretøjer uden nogen generes. I forvejen er rute 53 belastet af tung trafik, der ikke har ærinde i herredet, men blot kører igennem.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden skal skal udpege graveområder inden for regionen der indeholder råstoffer til 12 års forbrug. Råstofferne er ikke lige fordelt inden for regionen, og graveområder må udpeges hvor der findes en råstofressource af erhvervsmæssig interesse, efter en afvejning af natur og miljø. <br><br><br>

D4 Lyngerup - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Trafik. Det bør sikres at al fremtidig udkørsel fra områderne D4 og D8, Landerslev vest sker mod øst til Lyngerupvej / Skovnæsvej (kun højresving). Vi kan godt acceptere at indkørsel sker ad den nuværende adgang ad Landerslevvej. Det vil give en halvering af trafikbelastningen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

D4 Lyngerup - Øvrige forhold


Udsagn

Afsender: Lisbet Pinnerup Møller

Vi var med til den såkaldte offentlige virtuelle høring den 22. september 2020, som måtte afbrydes, da vi ikke kunne høre eller se, hvad der foregik. Må man fortsætte uden en ny offentlig høring, som vi blev lovet under mødet?<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen beklager de tekniske problemer ved borgermødet, der blev afholdt d.21. oktober 2020, som erstatning for dette møde afholdt regionen et nyt borgermøde tirsdag d.27. oktober 2020. Optagelsen af borgermødet og den præsentation der blev vist ligger på Regionens hjemmeside, via dette link: <br><br>https://www.regionh.dk/miljoe/raastoffer/R%C3%A5stofplanen/Sider/Borgerm%C3%B8der-om-forslag-til-ny-R%C3%A5stofplan-bliver-virtuelle.aspx

Dronningmølle


Udsagn

Afsender: Friluftsrådet

Friluftsrådets bemærkninger til foreslåede interesseområder<br>Friluftsrådet er positive over at Dronningmølle og Ølsted er udtaget som interesseområder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkningerne er taget til orientering.

E1 Uggeløse


Udsagn

Afsender: Allerød Kommune

Ved tidligere høringer har Allerød Kommune endvidere peget på det uhensigtsmæssige i udlægning af E1 Uggeløse som graveområde. E1<br>Uggeløse ligger i et uforstyrret og meget enkelt landskabsrum, som afgrænses af markante skovbryn på begge sider af Slangerupvej. Området er i kommunens landskabskarakterkortlægning del af et større sammenhængende landskabsstrøg, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab der skal beskyttes. <br><br>Nord for det udpegede graveområde E1 ligger et moseområde, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Nord for E1 ligger det eksisterende graveområde E2. E2 opleves ikke fra Slangerupvej, da det afgrænses af skoven og det naturlige terræn. En råstofgrav i graveområde E1 vil således ikke komme til at fremstå som en udvidelse af den eksisterende råstofgrav, men som en ny råstofgrav i et værdifuldt landskabsrum. Endvidere må trafikbetjeningen forventes at blive problematisk, da denne potentielt kommer til at forløbe igennem det<br>beskyttede naturområde mod nord. Allerød Kommune fastholder på denne<br>baggrund, at udlægning af E1 som graveområde er problematisk set fra et<br>landskabeligt, naturmæssigt samt rekreativt synspunkt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Kommunens bemærkninger tages til orientering. Graveområdet E1 Uggeløse er udlagt i Råstofplan 2012 og medtages uændret i Råstofplan 2016/2020. Regionen kan i forbindelse med udarbejdelse af en kommende råstofplan vælge at tage allerede udlagte graveområder op til fornyet vurdering. Såfremt der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i det udlagte graveområde, skal der foretages en VVM screening til afklaring af de konkrete miljøforhold, her vil det anførte om landskabsinteresser og trafikale forhold indgå.

Udsagn

Afsender: DN Allerød, Marianne Engberg, formand DN Allerød

Graveområde E1.Uggeløse<br>Ved tidligere høringer har Allerød Kommune peget på det uhensigtsmæssige i udlægning af E1 Uggeløse som graveområde. E1 Uggeløse ligger i et uforstyrret og meget enkelt landskabsrum, som afgrænses af markante skovbryn på begge sider af Slangerupvej. Området er i kommunens landskabskarakterkortlægning en del af et større sammenhængende landskabsstrøg, der er udpeget som bevaringsværdigt. Der er tale om et Nationalt Geologisk Interesseområde tolket som en smeltevandsdal med et særpræget forløb. Kort beskrevet kan området dermed karakteriseres som porten fra Uggeløse Skov ud mod det åbne Allerød landskab med sammenhæng til fredningen af Kedelsø-dalen. På det grundlag anbefaler DN Allerød, at områderne E13 Ståhlhøjgaard og E1 Uggeløse udtages af råstofplanen, Allerød er den næstmindste kommune i RH, og den kommune der har fået gravet næsten flest råstoffer i forhold til arealstørrelsen. Nu er tiden kommet, hvor der må hentes råstoffer andre steder i Regionen.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Et allerede udlagt graveområde kan udtages af råstofplanen, hvis der opnås enighed mellem regionsrådet og de implicerede parter på baggrund af en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse. Såfremt et areal ønskes anvendt til et formål, som vil forhindre udnyttelse af råstofferne, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægningen, skal den der ønsker, at arealet anvendes til andre formål, fremskaffe det fornødne vidensgrundlag om den formodede råstofforekomst som grundlag for beslutningen.

Evetofte - Forhold administreret af anden myndighed


Udsagn

Afsender: Anna Sloth Nicolajsen

At der henvises til, at området er udpeget til område for opsætning af solceller, kan jeg henvise til, at den tidligere ansøgning om opsætning af solceller lige udenfor mine vinduer i min ejendom, aldrig blev gennemført. Jeg vil derfor gerne høre, om der fortsat er tale om, at området er udpeget til område for opsætning af solceller?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Området er stadig udpeget med kommuneplanramme og lokalplan for solceller af Halsnæs Kommunen.

Udsagn

Afsender: Danmarks Naturfredningsforening, Halsnæs. Formand, Birgitte Benzon Bang

Der er en plan for et stort solcelleanlæg ved Evetofte. (Lokalplan 01.43). Det synes uforeneligt med grusgravning. Desuden ligger der et sommerhusområde lige op af det potentielle graveområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med lokalplanen for solceller og med sommerhusområdet. Som det fremgår af miljøvurderingen af interesseområdet vil begge forhold indgå i en miljøvurdering i forbindelse med et evt. forslag til graveområde i en senere råstofplan.<br>

Evetofte - forholdet til kommunal planlægning


Udsagn

Afsender: Halsnæs Byråd

Dele af det udpegede interesseområde er omfattet af Lokalplan 01.43 for solcelleanlæg ved Evetofte. Udpegning af et område til et større solcelleanlæg har været en vanskelig proces, og Halsnæs Kommune kan ikke umiddelbart pege på et erstatningsareal til et solcelleanlæg af den størrelse.<br>Det vurderes derfor at være særdeles uhensigtsmæssigt og ikke i takt med ønsket om anvende vedvarende energi frem for forlise brændstoffer, at et større solenergianlæg skal vige for råstofgravning.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med lokalplan 01.43 om solcelleanlæg, og forholdet fremgår af miljøvurderingen. Det er regionens opfattelse, at mulig fremtidig råstofindvinding ikke udelukker et solcelleanlæg. <br><br>Med Danmarks lille areal er der behov for at gentænke arealanvendelsen, så de samme arealer kan få flere anvendelsesmuligheder. Interesseområder udpeges med henblik på at sikre ressourcen af råstoffer på sigt. Solceller er et anlæg af en vis varighed, der ikke som byudvikling ændrer arealanvendelsen permanent. Der vil godt kunne indvindes råstoffer, hvis solcelleanlægget ikke længere finder anvendelse. Endvidere er regionen bekendt med tilfælde, hvor der planlægges for solcelleanlæg i afsluttede råstofgrave.

Evetofte - grundvand


Udsagn

Afsender: Asbjørn Gade-Nielsen

Desuden ligger der en række vandboringer inden for det foreslåede interesseområde. En delvis afgravning af jordlagene over grundvandsressourcen og selve graveaktiviteten vil alt andet lige påvirke drikkevandet negativt.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der ligger en række vandboringer inden for det foreslåede interesseområde, som det fremgår af miljørapporten. Såfremt der skal indvindes råstoffer på arealet vil boringerne formentlig blive flyttet.

Udsagn

Afsender: Else Marie Christensen

Området ved Evetofte indeholder tre drikkevandsboringer. Hvordan kan det undgås, at de forurenes og dermed føjes til listen over lukkede vandboringer, hvis der skal graves i de tilstødende arealer?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der ligger en række vandboringer inden for det foreslåede interesseområde. Vandforsyningsboringerne centralt på området hører til Frederiksværk Vandværk og hører til Evetofte Kildeplads. Der fremgår ikke boringsnære beskyttelsesområder omkring boringerne (BNBO), og det frem af boringsdatabasen ikke, om der findes en tilladelse til indvinding af drikkevand og boringerne stadig er i drift.<br><br>Selve udpegningen som interesseområde udgør ikke en risiko for boringer. Det vil i en evt. senere fase blive vurderet, om boringerne stadig anvendes. <br><br>Generelt udgør råstofindvinding ikke en risiko for grundvandskvaliteten. Det er kun i meget få tilfælde sket uheld med spild af brændstof ved råstofindvinding i Danmark. I indvindingstilladelser stilles der vilkår om opbevaring og håndtering af brændstof, så risikoen er reduceret. Der stilles normalt krav om, at opbevaring af brændstoftanke sker på ugravede arealer. Efter etablering af en råstofgrav vil der ikke længere blive anvendt pesticider på arealet, hvorfor mængden af nedsivende<br>pesticider i området, generelt vil være reduceret

Udsagn

Afsender: Eva Møllnitz og Dennis Kjærgaard

Drikkevand<br>Der er drikkevandsinteresser for området. Det er uhensigtsmæssigt at risikere drikkevandshensyn, da drikkevand ikke er en uendelig ressource.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det fremgår af den overordnede miljøvurdering der udført, at det foreslåede interesseområde ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og delvist inden for indvindingsoplandet til et alment vandværk (Halsnæs Vandforsyning).<br>Der ligger en række vandboringer inden for det foreslåede interesseområde. Vandforsyningsboringerne centralt på området hører til Frederiksværk Vandværk og hører til Evetofte Kildeplads. Der fremgår ikke boringsnære beskyttelsesområder omkring boringerne (BNBO), og det frem af boringsdatabasen ikke, om der findes en tilladelse til indvinding af drikkevand og boringerne stadig er i drift.<br><br>Drikkevandsinteresserne og boringerne er ikke til hinder for udpegning af området som interesseområde, da boringerne ikke påvirkes af interesseområdet. <br><br>Forholdene vil blive vurderet og indgå i forbindelse med endelig fastlæggelse af et eventuelt forslag til graveområde. I den forbindelse vil der blive foretaget en konkret vurdering af risikoen for at påvirke grundvandsressourcen samt recipienterne, som vil tage udgangspunkt i resultaterne af en gennemført borekampagne.

Udsagn

Afsender: Halsnæs Byråd

Hele området vest og nord for Evetofte er udlagt til OSD område (særlige drikkevandsinteresser) og der er flere vandboringer inden for området.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med udpegningen. Hovedparten af den centrale del af Region Hovedstaden er udpeget som OSD. Det er regionens vurdering og erfaring fra andre lokaliteter, at råstofindvinding ikke er uforeneligt med OSD udpegninger. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil grundvandsforhold indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Lokalråd og grundejerforeninger på Halsnæs

Vi har fået oplyst, at grusgraven ved Evetofte forventes at blive op til 40 meter dyb. Det er for os uforståeligt, hvordan dette kan forenes med indvinding af drikkevand. Evetofte vandværk ligger blot 4-500 meter fra det udpegede område, ligesom der allerede er flere drikkevandsboringer i det udpegede område. Ved Amagerhuse er der kun 2-400 meter til de nærmeste vandboringer. På borgermødet den 11. november blev det forklaret, at grusgravning ikke udgør en risiko for grundvandsspejlet. Vi mener dog ikke, at dette er tilstrækkeligt dokumenteret i forhold til den korte afstand til påtænkte interesseområder. Her frygter vi for Halsnæs’ drikkevandsforsyninger. Allerede i 1995 og ved senere lejligheder har Miljøstyrelsen beskrevet indtrængen af saltvand i Halsnæs’ grundvand som en latent trussel pga. næssets begrænsede bredde. I et rettelsesblad til<br>grundvandskortlægningen i Halsnæs Kommune fra 2012 peges på netop området øst for Amagerhuse som et område med betydelig risiko for nitratudvaskning til grundvandet. Beskyttelsen af de sparsomme grundvandsreserver på Halsnæs mod såvel indtrængen af saltvand og udvaskning af nitrat er ikke tilstrækkeligt belyst i miljøvurderingerne. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Området er forslået udpeget som interesseområde. <br><br>Der er ikke foretaget en vurdering af den præcise erhvervsmæssige ressource og dermed hvor langt under terræn en råstofressource findes. <br><br>I tilfælde af, at der skal indvindes råstoffer i et område med nærliggende vandindvinding vil der være en dialog med de aktuelle vandværk. <br><br>Indvinding af råstoffer har ingen betydning for udvaskningen af nitrat eller indtrængning af saltvand.<br><br>Der er foretaget en overordnet miljøvurdering af området, da Evetofte er et forslag til et interesseområde.

Evetofte - Kommunikation og inddragelse


Udsagn

Afsender: Anna Sloth Nicolajsen

Undertegnede grundejer Anna A. Sloth Nicolajsen, Bakkelygårdsvej 42 og 44, 3370 Melby, fremsætter hermed følgende yderligere overordnede bemærkninger og indsigelser inden høringsfristens udløb som fortsættelse af min mail af 8. november 2020:<br><br>Undertegnede har nu haft mulighed for at gennemgå planen mere i detaljer i forhold til de planer, som er indarbejdet i Råstofplanen.<br><br>I forhold til mine ejendommes beliggenhed i området Evetofte / interesseområde Amager Huse, finder jeg ikke at der er foretaget tilstrækkelige og tilbundsgående undersøgelser for dette område.<br><br>Det fremgår af Miljørapport for forslag til Råstofplan 2016/2020 side 454 - Figur L 1, at det med gult markerede område, er et interesseområde ud af et større bevaringsværdigt landskabsområde. Lige præcis inden for det med gult markerede område er mine ejendomme beliggende. Bakkelygårdsvej 42, 3370 Melby er mit sommerhus beliggende lige ud til grusvejen. Bakkelygårdsvej 44, 3370 Melby er beliggende bag mit sommerhus.<br><br>Når det af rapporten side 455 fremføres, at Regionen på baggrund af miljøvurderingen vurderer, at det ikke vil være sandsynligt, at udpegningen af interesseområdet vil indebære væsentlig påvirkning af miljøet, er det ikke korrekt.<br><br>Det fremgår af samme side 455, at såfremt der ved revisionen af råstofplanen, vil blive stillet forslag om, at hele eller dele af interesseområdet udlægges som graveområde, vil der skulle gennemføres en ny afgrænsning og en ny miljøvurdering.<br><br>Måske havde det været optimalt, at Regionen havde foretaget denne miljøvurdering inden den kommende revision af planen, idet dette for samtlige områder, hvor der er tiltænkt – planlagt råstofudvinding, kunne have haft til formål, at få indsamlet viden omkring områderne og lodsejernes indstilling til planen.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Undersøgelserne i forbindelse med interesseområder er foretaget på et niveau der afspejler interesseområdernes planniveau og formål. <br><br>Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og der kan ikke forventes tilladelse til at indvinde råstoffer inden for disse arealer. <br>Formålet ser således at sikre ressourcerne på sigt. <br><br>Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder inden for arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområderne i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019. <br><br>Området i et større område udpeget som værdifuldt kulturmiljø og med kulturhistorisk bevaringsværdi.<br><br>Regionen anerkender, at interesseområderne på sigt vil kunne danne grundlag for udpegning af graveområder inden for hvilke der på sigt vil kunne søges om tilladelse. Det kræver, at der findes en råstofressource af erhvervsmæssig intereseområde, og at indvinding kan udføres uden væsentlig påvirkning af natur og miljø. <br><br>

Udsagn

Afsender: Asbjørn Gade-Nielsen

Det giver ingen mening at udpege et interesseområde, der i fremtiden alligevel ikke vil kunne udnyttes i praksis på grund af miljøkonflikter.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal udarbejde en langsigtet plan for råstofindvinding. På grund af hovedstadens høje befolkningstæthed samt mange naturområder bliver det med tiden sværere at udpege nye graveområder, der kan sikre råstofindvindingen på sigt.

Udsagn

Afsender: Else Marie Christensen

Jeg ser til min forfærdelse, at min ejendom er inkluderet i det udpegede område ved Evetofte. Jeg er født på dette sted, og har boet her i sammenlagt 46 år. I de senere år har jeg omdannet hele gården til naturejendom, med skovrejsning og sø og afgræssede og braklagte marker. Det har medført et rigt fugle-, dyre- og insektliv, og er mit lille bidrag til løsning af klima- og biodiversitetskrisen. Jeg ønsker selvsagt ikke mit livsværk omdannet til et kæmpe hul i jorden, så det bliver et stort nej herfra.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal udføre en samlet afvejning af forsyningen med råstoffer i hovedstadsregionen, herunder udpege graveområder, hvor der kan søges om tilladelse samt udpege interesseområder, hvor der er en formodning om, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig interesse. <br>Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at indvinde råstoffer inden for et interesseområde, da området først vil skulle udpeges til graveområde i en senere plan. <br>Det vil altid være grundejer der beslutter om der kan indvindes råstoffer på en ejendom.

Udsagn

Afsender: Helen Holmgaard

Som følge af borgermødet den 11.11. 2020 vil jeg gerne opfordre til at regionen hurtigst muligt får udarbejdet en plan for kortlægning af interesseområderne i råstofplan 20216-2020. <br><br>Det virker meget utrygt at befinde sig i ingenmandsland og ikke have en afklaring af om ens nærområde er egnet til råstofudvinding på nuværende tidspunkt. <br>Jeg kunne forstå at bl.a. Evetofte er "gamle" interesseområder, ifølge Kim Rockhill har Evetofte været interesseområde i 8 år. Det er uoverskueligt for mig at risikere at vente yderligere 8 år inden besked. <br><br>En plan, der angiver rækkefølgen i prioritering samt tidshorisont af afklaring af interesseområderne vil kunne skabe et bedre overblik hos os borgere, for hvornår vi kan forvente at blive klogere. <br><br>Jeg har forståelse for at budgettet sætter grænser for hastighed, men stadig vil jeg mene at det er vigtigt for offentligheden at have en plan, der viser prioriteringsrækkefølgen. <br><br>Jeg vil gerne rose jeres initiativ til nye retningslinjer med nærhedszone med 100 meter til sammenhængende bebyggelse. Et krav om at grusgraven skal være tømt indenfor 1-2 år, gør det mere overskueligt at skulle være nabo til støj og støv.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionens retningslinjer for kortlægning og kortlægningsstrategi findes i forbindelse med indeværende forslag til råstofplan. <br><br>Det vurderes ikke muligt at lave en detaljeret plan, med rækkefølge, tidsplan m.m. da råstofplanerne altid tager udgangspunkt i det aktuelle behov for råstoffer som forventes i den indeværende planperiode.<br><br>Regionen er glade for at nærhedszonen kan skabe tryghed, men regionen kan ikke sætte et krav om en evt. indvinding i en råstofgrav skal være endt inden for 1-2 år. Det vurderes at være muligt at sikre at indvindingen i en nærhedszone, vil være endt efter 2 år.

Udsagn

Afsender: langekærgaard

Det er jo interessant at Halsnæs byråd lige har sagt god for 3 nye boligområder, men de vil ikke have gravet råstoffer i kommunen, de to områder har forskellige udfordringer.<br>i Evetofte stykket er der godt nok 3 boringer ,men efter mine oplysninger er de ved at blive lukket ,derefter er der 7 forskellige ejer inden for området ,som har vidt forskellige interesser, en har plantet skov ,en anden solseler <br><br>Derimod vil Amagerhuse ligge til højrebenet et stykke jord, samme ejer, trafik lige ud til statsvej og skov på to sider


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret et grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Hvis området på et senere tidspunkt udpeges til graveområde og hvis grundejer ønsker at der graves på hans ejendom, kan der søges om indvindingstilladelse. <br>

Udsagn

Afsender: Lokalråd og grundejerforeninger på Halsnæs

Lokalrådet Torup Ting, Økosamfundet Dyssekilde, Foreningen Hvideland, Grundejerforeningen<br>Evetofte, Grundejerforeningen Grønnæsse Bakker, Grundejerforeningen Skellet og Danmarks Jægerforbund /v Jægerråd Halsnæs repræsenterer samlet cirka 2.000 mennesker, og vi udtrykker den største bekymring for de påtænkte grusgrave på Halsnæs. At den blot 4-5 kilometer smalle halvø skæres midt over og belastes med yderligere trafik er uacceptabelt. Grusgravene vil være ødelæggende for de rekreative værdier i områderne og den<br>særlige natur på Halsnæs, herunder en af Nordsjællands største, fritlevende bestande af kronvildt. Sommerhusområdet i Evetofte får sågar den påtænkte grusgrav som direkte nabo. Placeringen lige i ’baghaven’ vil give alvorlige støj- og støvgener i et af Nordsjællands største sommerhusområder.<br>Vi er også stærkt bekymrede for støj- og støvgenerne samt potentielle problemer for grundvandsforsyningen på hele den sårbare halvø.<br>Trafikken fra grusgravene føjer sig til en i forvejen stor trafikbelastning fra tung industri, pendling samt erhvervskørsel fra Hundested Havn, som i denne tid arbejder på at blive servicehavn for den<br>kommende vindmøllepark ved Hesselø. Og da halvøen Halsnæs er en trafikal blindtarm, er al trafik nødt til at gå via den kapacitetspressede A16, gennem snævre rundkørsler og over stejle bakker i Frederiksværk og Kregme, hvor trafikpropperne allerede i dag hærger. Efter mange års koordineret indsats er udviklingen endelig vendt på Halsnæs. Som et af de få udkantsområder i Danmark sker der nu tilflytning. Tilflytterne er i høj grad tiltrukket af, at der er adgang til natur, og at man her på halvøen kan trække vejret bedre end i storbyen. Det gode og dermed den positive udvikling trues af planerne om grusgrave, som derfor bør skrinlægges nu. Vi anerkender behovet for grus til byggeri og anlæg og ved, at Regionen er underlagt krav om at skaffe grus inden for regionens egne grænser. Men vi protesterer imod, at vores skrøbelige udkantsområde skal belastes så hårdt for, at resten af regionen og hovedstaden kan vokse. Der skabes mere friværdi for nogle, mens livskvaliteten og naturværdien forringes på Halsnæs.<br>Nedenfor uddybes underskrivernes synspunkter.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar