Ny offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 med Miljørapport

A4 Kvistgård


Udsagn

Afsender: Kenneth Olsen

En grusgrav, placeret bag ved vores ejendom, på Vestkrogen 4 i Kvistgård, vil være ødelæggende for vores udsyn, og vores børns færden i lokalområdet.<br>Vi har i 2012 købt vores hus, som er ydmygt, og ligger i landlige omgivelser inden for byzonen, hvilket netop var vores ønske, da jeg arbejder i Københavns området og har brug for at kunne komme i rimelig tid til København, men vi ønsker at opfostre vores børn et sted hvor vi kan have lidt luft om ørerne. Bliver der placeret en grusgrav i vores "baghave", mister vi vores landlige idyl fra vores baghave, og kommer tilmed til at få konstant støj fra lastbiler som kører frem og retur. <br>Dertil vil vores ejendomsværdi også falde væsentligt, hvilket er en fuldstændig uoverskuelig konsekvens for vores familie. - Som vi tilmed har baseret på vores ydmyge rammer, som vi har brugt alt hvad vi har og ejer på. <br>Konsekvensen for vores familie vil være at vi ikke kan stille de rammer som vi ønsker for os og vores børn. Vi er ikke økonomisk stillet så vi bare kan starte forfra andetsteds. Jeg henstiller til at man bevarer vores skønne omgivelser, som der ligeså er mange andre initiativer som arbejder for i området, blandt andet kongernes nordsjælland. Vi vil, desværre, blive de helt store tabere ved etablering af denne grusgrav, formentlig sammen med de øvrige, som bor op til... Vi har dog ikke mulighed for at starte forfra et andet sted.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Høringsvaret omhandler graveområdet A4 Kvistgård, som blev udlagt i Råstofplan 2012. Området er derfor ikke nyt i Råstofplan 2016/2020. <br><br>Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre støj i landområder og en markant ændring af landskabet. Regionen skal som myndighed sikre, at der er udpeget graveområder for sand, grus og ler til at understøtte forbruget af råstoffer i Danmark, for at sikre den fortsatte samfundsudvikling. Disse områder fastlægges i råstofplanen ud fra en vurdering af, hvor der findes grusforekomster. Det er desværre ikke muligt at placere råstofgrave i områder helt uden nærliggende beboere. <br><br>Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som har en vis omkostning for en snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn. <br><br>Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må ikke tage hensyn til ejendomspriser. <br><br>Region Hovedstaden skal i forbindelse med en konkret tilladelse sætte vilkår til drift af grusgraven, herunder sætte vilkår om at støv og støj minimeres og sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj, der er fastsat i miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag som støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Amager Huse - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Laila Ekstrand

Rigt Naturområde:<br>Om end jeg har haft en rigtig god og lang snak med Mette Simonsen, jvf. ovenstående, og at hun var rigtig dygtig til at forklare fakta omkring grusgrave generelt, så er jeg fortsat stærkt bekymret for en eventuel råstofudvinding ved Interesseområde Amager Huse.<br>Naturen lokalt her på Halsnæs, med udgangspunkt i egen navle på Sverkilstrupvejen 68, går vores største bekymring på kendte biologers udtalelser om, at det tager naturen 100 år, at blive bragt tilbage til sit udgangspunkt som vi har her nu, ved negative påvirkninger.<br>Vores bekymringer går på om påvirkningen af det store antal af bramgæs, andefugle generelt, gæs, svaner og i ny og næ storkene, som har Deres naturlige rasteplads 3 steder omkring vores ejendom, midt mellem vores ejendom og udpegede Interesseområde Amager Huse, på modsatte side af Sverkilstrupvejen i forhold til vores stuehus, samt på modsatte side af vores matrikel, ned mod Askebakkegård.<br>Vores bekymring går på de mange habitatbeskyttede §4 arter vi har alene her på vores ejendom, bl.a. Stor Vandsalamander, Butsnudet såvel som spidssnudet frø, fredede varianter af guldsmed og sommerfugle m.v. Samt flagermus, af de særligt fredede varianter, og selv om vi ikke er fan af Deres ekskrementer i vores roelade, så er det dog fascinerende at ligge og kikke op i tusmørket efter dem, når de aktivt tager ud og jager.<br>Nordsjællands Største samlede Biotop af Tyndakset Gøgeurt blev i 2006 Anmeldt af undertegnede, til det tidligere Frederiksborg Amt.<br>DOG, ved nedlukning af Amterne og overdragelse af registreringspligten til kommunerne, har det knebet MEGET med Halsnæs Kommune, at foretage Deres lovpligtige registrering af såvel habitatbeskyttede dyre- som plantearter.<br>Derfor er leder ved Halsnæs Kommune også kontaktet dags dato, med opfordring til, at hun senest i dag, som er frist for indsigelser, får ajourført input fra Halsnæs Kommune, således at alle tilstedeværende arter vi har her omkring Sverkilstrupvejen, bliver nævnt af Halsnæs Kommune. Dette, således at det fra Myndighedsside klart og tydeligt fremgår, hvor heldige vi er (pt?) med udbredelsen såvel som variationen af fredede og beskyttede arter, specifikt her i området omkring Interesseområde Amager Huse.<br><br>Kronvildtet:<br>Kronvildtet har veksel klods op ad vores matrikel & raster ofte lige på den anden side af hegnet, hvor vores ponyer går. Kronvildtet krydser naturligt såvel Sverkilstrupvejen som Amtsvejen, samt anvender området i og omkring Bjarnes ejendom (som er en del af det udpegede Interesseområde), til stor begejstring for os alle, som bor og færdes her på Halsnæs.<br>Rigtig trist, om evt. grusgrav ville betyde, at kronvildtet fandt andre og nye veksler såvel som rasteområder, da vi er stærkt begejstret for at have dem så tæt på os.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager oplysninger om biodiversitet til orientering. Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur og biodiversitet indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Amager Huse - Trafik


Udsagn

Afsender: Laila Ekstrand

<br>Trafikale forhold/ tilkørselsforhold til udpegede Interesseområde; Amtsvejen & Sverkilstrupvejen:<br>Det er med særdeles stor bekymring jeg ser på de trafikale udfordringer, som eventuel Råstofudvinding vil give, ved Interesseområdet Amager Huse.<br>Jeg har flere Aktindsigter fra Nordsjællands Politi, som viser at de to værste steder med ulykker på Halsnæs, er henholdsvis krydset Sverkilstrupvejen/ Amtsvejen & så nyvej.<br>Hvert år sker der 2-3 rigtige store uheld, hvor de kommer med helikopter og flyver de forulykkede til Rigshospitalet. Ved seneste ulykke, overlevede de ikke.<br>Hertil kommer en række af mindre uheld, hvor den klassiske er biler der kører for stærkt og kører op i bagenden af bil der holder og blinker fra Hundested siden, med piskesmæld til følge for fører og passagerer i bilen der holder stille samt oftest totalskadet bil.<br>Kommer man fra Frederiksværksiden, sker ulykkerne, når der er en der skal dreje op ad Sverkilstrupvejen til højre og der igen-igen kommer en med al for høj fart.<br>Er man heldig, kan bilen med høj fart kører udenom bilen der holder og skal svinger, og ingen uheld sker. MEN, når der er modkørende fra Hundestedkanten, så har føreren kun mulighederne; køre i grøften, kører op bag i den blinkende bil eller frontal og dræbende sammenstød, med bilen der kommer fra Hundestedsiden.<br>Ved dialog med Mette Simonsen dags dato, kan jeg forstå at det er Vejdirektoratet der står for sikkerheden på Amtsvejen, også hvor Amtsvejen krydser Sverkilstrupvejen, så jeg kan kun opfordre til, at uanset om Region Hovedstaden vælger at udpege Interesse Amager Huse til Råstofudvinding eller ej, at de som Myndighed får videreformidlet de udfordringer der allerede i skrivende stund forekommer, - jvf. som privatpersoner er det ikke lykkedes os at få Vejdirektoratet i tale, ligesom Nordsjællands Politi & Halsnæs Kommune, ikke udviser den store interesse, for at imødekomme ønsker fra os der bor centralt her, hvor udfordringerne med de trafikale forhold er voldsomme (her sker jo faktuelt rigtig mange ulykker, men alligevel imødekommes ønsker fra de mange beboere omkring Sverkilstrupvejen ikke, af Myndighederne.<br><br>Det er mit håb, at jordprøverne har vist så ringe forekomster af råstoffer, ved interesseområdet Amager Huse, at Region Hovedstaden vælger at gå videre med andre områder, end Interesseområdet Amager Huse. Ligeledes er det mit håb, at Region Hovedstaden vil finde vores område bevaringsværdigt, med alle de mange forekomster af særlig værdifuld karakter, hvad angår såvel dyreliv som planteliv.<br><br>Skulle det alt dette til trods ske, at Region Hovedstaden vælger at udpege Interesseområde Amager Huse, så er det mit håb, at Ditlev Hasselbalch såvel som kommende nye køber af Bjarnes ejendom som ligger i udpegede område, vil vælge at takke nej, til Aktivt at benytte en eventuel udpegning og valg af Deres jorder, til Råstofudvinding.<br><br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I<br>Regionen skal vurdere trafikbelastningen som myndighed efter miljøvurderingsloven både i forbindelse med forslag til graveområde og evt. kommende tilladelser til råstofindvinding. Regionen skal forholde sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår transport af råstoffer. Regionen må her nødvendigvis lægge til grund, at de eksisterende forhold er vurderet forsvarlige af de rette myndigheder. <br><br>Regionen gør igen opmærksom på at interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Amagerhuse - Støv og støj


Udsagn

Afsender: Laila Ekstrand

Som naboer til evt. grusgrav m.v. i nævnte område, har vi vores betænkeligheder og ikke mindst bekymringer, om udpegede område bliver vedtaget som fremadrettet naturressource til levering af Råstoffer m.v.;<br>Jeg har dags dato haft dialog med;<br>1) Lis Vedel, Ansvarlige leder på Natur- & Miljøområdet, Halsnæs Kommune<br>2) Mette Simonsen, Ansat ved Region Hovedstaden; Råstofudvinding m.v.<br><br>Støj & møg (sandflugt m.v.):<br>Helt naturligt er vi bekymret for støjpåvirkning, ved nævnte interesseområde, som ligger små 500 meter fra vores stuehus & ca. 300 meter fra hvor vores matrikel ender.<br>Jeg har Revisionsvirksomhed her på gården & er i forvejen stærkt generet af støj fra vores to store landmænd med større husdyrhold, nærmeste nabo på Sverkilstrupvejen samt naboen på Sverkilstrup Byvej 8. At skulle påvirkes af støjgener fra endnu en stor virksomhed, hvor en medfølgende faktor er store tunge lastvogne og den støj det giver, ikke mindst den stærkt generende lyd når de bakker (lovpligtig alarm), er enerverende, og svækker koncentrationsevnen hos såvel undertegnede som mine ansatte. Vi kan derfor ikke være tilhængere af en kommende grusgrav m.v., på Interesseområde Amager Huse.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområderne er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen. <br><br>Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af interesseområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Bregnerød - Forhold administreret af anden myndighed


Udsagn

Afsender: Furesø Kommune

I forlængelse af Furesø Kommunes høringssvar af 25. november 2020 skal kommunen hermed oplyse, at vi d. 7. april 2021 har nedlagt et § 34 forbud mod blandt andet råstofgravning i og omkring det foreslåede interesseområde nord for Bregnerød.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Oplysningerne om § 34 forbud og fredningssag tages til efterretning.

D4 - Lyngerup - fornyet vurdering af forslaget


Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Vedr. forslag til Råstofplan 2016 /2020, områderne D4 Nord og Syd og D8 Landerslev Vest. Når Råstofplanen kommer i ny høring er det bl.a. pga. statens kommentarer til råstofplanen. Staten ønsker en yderligere mere konkret og specifik vurdering af de enkelte råstofområder. Dette er vi meget enig i!<br>Vedr. <br>D4 nord. I råstofplan 2012 medtages området ikke af hensyn til beboerne i Landerslev, pga. gener fra støj, vibrationer og støv, da der ikke kan indarbejdes tilstrækkelige afværgeforanstaltninger. Efter afgørelse i Miljø – og Fødevareklagenævnet 24.6.2020, der fastslår lavere støjgrænser, bliver det endnu sværere at indarbejde tilstrækkelige afværgeforanstaltninger. Når vi henviser til råstofplan 2012 i forbindelse med råstofplan 2020, får vi som svar, at nu vægtes hensynet til fuld udnyttelse af råstofresursen højere - uden anden argumentation. Vi mener ikke, at denne tidligere forvaltningsmæssige indstilling, som også er politisk besluttet gennem vedtagelse af Råstofplan 2012, kan tilsidesættes. Ang. vandmiljøet: Den beskyttede mose nord for Femhøjvej.<br>I et tidligere høringssvar påpeger vi, at mosen tilføres overfladevand fra syd – fra det foreslåede råstofområde. Det forhold omtales ikke i regionens svar. Hele det nordlige råstofområde ligge højere end mosen. Der er dræn, der afvander området, der løber under Femhøjvej ud i mosen. Uanset om man graver over eller under grundvandsspejl vil denne vandtilførsel til mosen forsvinde og påvirke vandstanden i mosen. På ejendommen Landerslevvej 60 er der aktuelt ved at blive kortlagt en forurening. Vi er informeret om, at der skal foretages yderligere boringer, for at undersøge forureningens omfang. Næsten hele matriklen, Landerslevvej 60, ligger i BNBO område. Hvordan vil denne forurening kunne sprede sig, hvis der foretages råstofudvinding helt op til Landerslevvej 60? <br>Staten har kommentarer, der kræver større dokumentation for råstofudvinding under grundvandsspejl i den reducerede zone. Hvordan skaffes denne dokumentation og kan man være sikker på, at dokumentationen holder?<br>Det er slet ikke nævnt i råstofplanen, at der midt i området er beskyttede diger, hvor der er nægtet tilladelse til fjernelse.<br>Beboerne i Landerslev oplever allerede nu store gener fra støj og støv fra den nuværende råstofgravning, der ligger syd for område D4 nord.<br>Af hensyn til beboerne i Landerslev, som er beskrevet og vedtaget i Råstofplan 2012, påvirkning af beskyttet naturområde, forurening der påvirkes af råstofudvindingen, usikkerheden om indvinding under grundvandsspejl og tætheden til BNBO–området og dermed vore drikkevand, mener vi, at hele område D4 Nord skal udtages af råstofplanen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Staten har bedt om en grundigere beskrivelse af, hvordan vandområdeplanerne overholdes. Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. På den baggrund har regionen fastsat i råstofplanens retningslinje 6, at der ikke kan indvindes under grundvandsspejlet i den reducerede zone (dvs. dybere end ca. 7 m under grundvandsspejl i D4 Lyngerup), med mindre ansøger kan påvise, at det kan ske uden risiko for påvirkning af grundvandsressourcen. Det er regionens vurdering, at der kan indvindes råstoffer i den oxiderede zone uden, at det vil påvirke grundvandskvaliteten. <br>Der henvises til regionens bemærkninger til tidligere fremsendte høringssvar nr. 16171 for øvrige svar.

Evetofte - råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Advokat Jens R. Andersen som advokat for Grundejerforeningen Evetofte

Som advokat for Grundejerforeningen Evetofte skal jeg på vegne af min klient indlevere nærværende høringssvar i forbindelse med Regionens udpegning af Evetofte som interesseområde i Regionens råstoQ)lan 2016, 2020:<br>I. Indledning. Grundejerforeningen Evetofte har sammen med en række andre foreninger den 24. november 2020 fremsendt indsigelser mod udpegning af interesseområde for grusgravning i Halsnæs. Som advokat for Grundejerforeningen Evetofte er jeg anmodet om at uddybe de tidligere fremsendte indsigelser særligt i relation til forslaget om at udpege Evetofte som interesseområde i Region Hovedstadens råstofplan 2016 / 2020. Region Hovedstaden har foretaget en miljøvurdering af interesseområde Evetofte jf. side 455 i Miljørapport 2016 hvor er tilknyttet forslaget til råstofplan. Region Hovedstadens oprindelige forslag til råstofplan blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet ved en afgørelse truffet den 20. december 2019, og planen blev hjemvist til fornyet behandling i Regionen, hvor den nu behandles<br>som en del afråstofplan 2020. <br><br>II. Retligt grundlag<br>Et interesseområde, der indgår i en råstoQ)lan, betegner et område, hvor der ifølge tilgængelig geologisk viden findes sten, sand og gms eller ler i et sådant omfang i nærheden af jordoverfladen, at det vil kunne betegnes som en råstofforekomst. Udpegning af et interesseområde skal sikre, at der ikke igennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der vil karme forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. Udpegning af interesseområde i råstofplanen sker for at sikre forsyningen med råstoffer på længere sigt, og må ikke forveksles med et graveområde. Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske råstofindvinding i et interesseområde. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin afgørelse af 20. december 2019 bl. a. anført, "at udlæg af et areal som interesseområde, må anses for fastlæggelse af rammen for den fremtidige arealanvendelse af interesseområdet, idet udpegningen indebærer, at der ikke længere kan udføres projekter eller vedtages planer for området, der kan hindre udnyttelse af råstofressourcer på området". Det anføres tillige, at efter råstoflovens § 3 bliver det uundgåeligt at skulle foretage en interesseafvejning uanset om området senere ønskes udnyttet som graveområde eller ønskes udtaget af råstofplanen. Dette taler for, at screening / miljøvurdering foretages allerede ved udpegningen af et areal som råstofinteresseområde, således at beslutningen om ved denne udpegning "at båndlægge areal" træffes på et miljømæssigt oplyst grundlag. Miljø- og Fødevareklagenævnet anfører endvidere i sin ovennævnte afgørelse følgende: "Det forhold, at der først på et senere tidspunkt, når der skal træffes beslutning, om et interesseområde skal overgå til graveområde, kan derfor ikke føre til, at der ikke skal foretages en screaning eller miljøvurdering ved udpegningen af interesseområde, i det omfang dette er muligt at gøre. Af råstofplanen skal et interesseområde fremgå med en entydig identifikation, eksempelvis i form<br>af benævnelse og/eller matr. nr. angivelse. Dette ses ikke iagttaget for så vidt angår interesseområde Evetofte.<br><br>III. Miljøvurdering af interesseområde Evetofte<br>Arealet ligger ca. 2 km. vest for Frederiksværk og lige vest for sommerhusområdet Evetoflte (... planramme l S 16, lokalplan 01.32). Det angives i miljøvurderingen side 459, at "beboere og lokalsamfund nær ved, kan muligvis blive påvirket af eventuelle indvindingsaktiviteter, men udpegning som interesseområde vil ikke medføre en påvirkning af de nærmeste beboere".<br>Gmndejerforeningen er enig i, at det faktum at udpegning som interesseområde i sig selv ikke medfører en påvirkning af miljømæssig karakter, men det kan ikke udelukkes, at påvirkning vil ske i økonomisk henseende. For så vidt angår kriteriet "menneskers sundhed" anføres det i rapportens side 460: "Såfremt området senere bliver udlagt til graveområde, kan råstofmdvinding medføre støj og støv, hvilket kan udgøre en sundhedsmæssig påvirkning hos de nærmeste naboer". Nærmeste naboer forstås som medlemmerne af Grundejerforeningen Evetofte m. fl. I råstofplanen foretages ikke en reel miljøvurdering, idet den sundhedsmæssige påvirkning bliver udskudt indtil en eventuel endelig fastlæggelse af et eventuelt forslag til graveområde. I vurderingskriteriet "vand" oplystes det side 461 i rapporten, at interesseområdet ligger i område med sasrlige drikkevandsinteresser, og delvist indenfor indvindings-oplandet til alment vandværk (Halsnæs Vandforsyning). Regionen har ikke foretaget en reel miljøvurdering ud fra dette kriterie, idet det på side 461 sidste afsnit angives, at forholdene vil blive vurderet og indgå i forbindelse med en endelig fastlæggelse<br>af et evt. forslag til graveområde. For så vidt angår vurderingskriteriet "luft" konkluderer rapporten side 462: "Lufitforurening og støv fra gravearbejde og maskinel kan påvirke menneskers sundhed ved udledning af f.eks. NOX<br>og partikler (støv). Igen angives det, at forholdet vil blive vurderet og indgå i forbindelse med endelig fastlæggelse og evt. forslag til graveområde.<br>For så vidt går klimatiske faktorer på side 463 i rapporten konkluderes det, at der vil kunne opstå en lokal stigning i CO2 udledningen, hvilket går imod den CO2 reduktion, som samfundet generelt ønsker at tilgodese. For så vidt angår vurderingskriteriet "materielle goder" anføres det i rapportens side 464: "Det er<br>muligt, at området kan have flere areal-anvendelser, og det bør fremadrettet undersøges, om området stadig forventes anvendt til solceller. Udlæg til interesseområde kan muligvis medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af området". På side 465 angives det, at der i området ligger en række beskyttede diger i skellene mellem markerne samt at digerne beskyttes af museumsloven, og der må ikke foretages tilstandsændringer. For så vidt angår vurderingskriteriet "kulturmiljø" angives det i rapporten side 465, at en del af interesseområdet ligger inden for værdifuldt kultunniljø og med kulturhistorisk bevaringsværdi, men at forhold omkring dette først vil blive vurderet og indgå i forbindelse med miljøvurdering og fastlæggelse af et evt. forslag til graveområde.<br><br>Grundejerforeningens supplerende synspunkter: Grundejerforeningen Evetofte gør gældende, at miljøvurderingen er utilstrækkelig, og derfor bør uddybes og kvalificeres svarende til den miljøundersøgelse, som vil blive foretaget, såfremt interesseområdet var udpeget som et egentligt graveområde. Forhold, der allerede er påpeget i den foreliggende miljøvurdering, kan ikke udelukkes at have en sådan karakter, at den endelige konklusion ved en tilbundsgående miljøvurdering vil blive, at interesseområdet må udgå afråstofplanen, idet det ikke vil være forsvarligt at godkende interesseområdet som graveområde.<br>Den foreliggende miljøvurdering påpeger en række væsentlige forhold, der kan udelukke interesseområdets anvendelse som graveområde. Der sigtes særligt til, at beboere af lokalsamfundet nær graveområdet vil kunne blive påvirket i<br>form af støv og støjforurening. En lang række beboere i Evetofte <br>grundejerforeningsområde er ældre medborgere, som i forvejen kan have helbredsmæssige udfordringer, som vil blive yderligere belastet af støv- eller støjpåvirkninger. Overordnet er der en trafikal uhensigtsmæssighed i at placere råstofgrave næsten længst muligt fra de kommende brugssteder, da det giver megen tung trafik over lange afstande med tilhørende støj slitage, øget risiko for alvorlige trafikuheld og et belastet C02-regnskab. Statsvejen er allerede i<br>dag voldsomt belastet af trafik, herunder megen tung trafik, At give råstoftilladelse til graveområdet kan betyde en øget trafikalbelastning af statsvejen, langt udover, hvad vejen kan bære. Området er beliggende i et område med særlige afvandings- og drikkevandsinteresser, hvilket i sig<br>selv kan udelukke anvendelsen af arealet som et fremtidigt graveområde.<br>Diger er beskyttet af museumsloven, og kriterie vil i sig selv udelukke områdets anvendelse til fremtidig råstofindvending. Hertil kommer, at en del af området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø med kulturhistorisk bevaringsværdi. Det strider videre mod ideen med sommerhuse, nemlig at give borgerne et afbræk fra byens støj, støv, forurening og trafik - samt at give borgerne let adgang til natur og dyreliv. Det er af ovennævnte grunde væsentligt at få undersøgt, om interesseområde Evetofte er udelukket som fremtidig område til brug for råstofindvinding. Hertil kommer, at området skal anvendes som solcellepark. Det er heller ikke rimeligt, at lokalbefolkningen i interesseområdets nærområde<br>skal tåle en påvirkning i nedadgående retning af deres økonomiske værdi af bolig ved at interesseområdet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag medtages i råstofplanen som interesseområde. <br>V. Konklusion: På den baggrund opfordres Region Hovedstaden til at udtage interesseområdet Evetofte af råstofplanen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Miljøvurderingen af interesseområder forholder sig til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, der indtræder som følge områdets udpegning til interesseområde. Derimod forholder miljøvurderingen sig ikke konkret til den indvirkning, der potentielt vil finde sted, hvis området senere udlægges til graveområde, da en sådan udlægning skal miljøvurderes selvstændigt og med det formål at udvinde råstoffer. Interesseområderne kan ses under Råstofområder i forslag til Råstofplan 2016/2020. <br><br>Der er foretaget en miljøvurdering af interesseområderne for at afklare, om natur-, miljø- og planforhold eventuelt kan blive påvirket ved udpegning.<br><br>Der er indledningsvist udført en afgrænsning, der beskriver natur- og miljøforholdene for de enkelte områder, og på den baggrund er det vurderet, om det er sandsynligt, at der sker en væsentlig påvirkning af miljøet, der kan være til hinder for udpegningen af interesseområdet.<br><br>Resultatet af miljøvurderingen viser derudover, hvilke faktorer regionen skal være særlig opmærksom på, såfremt området eller dele af området en i senere råstofplan foreslås udlagt som graveområde. <br><br>Det skal understreges, at miljøfaktorerne kan ændre sig over tid, hvorfor der i forbindelse med fastlæggelse af et konkret forslag til et nyt graveområde, skal foretages en selvstændig miljøvurdering. Denne miljøvurdering skal gennemføres med udgangspunkt i formålet med udlægningen af graveområdet, nemlig råstofudvinding. Der vil i den forbindelse blive fortaget en konkret interesseafvejning efter råstoflovens § 3. Regionen vil i forbindelse med fremtidig råstofkortlægning fastlægge, om der findes en erhvervsmæssig interessant råstofressource inden for de foreslåede interesseområder.<br><br>Miljøvurderingen af interesseområderne er foretaget med baggrund i miljøvurderingslovens bilag 4, og indeholder de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig jævnfør § 12, stk. 2 i miljøvurderingsloven og miljøvurderingsdirektivets artikel 5, stk. 2.<br><br>Miljøvurderingen af interesseområderne sker selvstændigt og konkret på baggrund af de oplysninger, som er tilgængelige på udlægningstidspunktet i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser af hhv. den 20. december 2019 og den 28. maj 2020.

Grundvand

Grønlien - Råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Torsten Holmboe, COWI A/S på vegne af FM Råstoffer

Hermed fremsendes bemærkning til område D9 Grønlien.<br>Det fremgår af forslaget til råstofplan, at: ”Råstofferne i området må kun indvindes og udnyttes af Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg af Frederikssundsmotorvejen.”<br>Vi foreslår at bemærkningen helt udgår eller alternativt ændres til: ”Råstofferne i området skal indvindes under hensyn til anlægget af Frederikssundsmotorvejen. Der skal forventes særlige vilkår til sikring af dette.” <br><br>Baggrunden for vores bemærkningen er, at vi ønsker at råstofferne på arealet kan indvindes af private aktører og at råstofferne også er tilgængelige for andre projekter end motorvejsbyggeriet. Vi er bekendt med, at råstofindvindingen ikke må være en hindring for udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen, ligesom til- og frakørselsforholdene til råstofgraven skal afklares. Dette tænker vi bedst kan ske i forbindelse med en konkret ansøgning, og ikke på plan-niveau. <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager det til efterretning og vil i den endelige plan gøre det tydeligt, at hensigten er at ressourcerne i råstofområdet skal anvendes i forbindelse med anlæggelses af Frederikssundsmotorvejen, men at der ikke er tale om at det er Vejdirektoratet der skal indvinde råstofferne. Endvidere vil Regionen indskrive i forsætningerne for området, at hvis andre udkørselsmuligheder fra graveområdet kan opnås, kan der etableres en grusgrav forud for anlægsarbejdet af Frederikssundmotorvejen.

Holtegård - Råstofressource

Horserød - Afvejning i forhold til øvrige miljøforhold


Udsagn

Afsender: Danmarks Naturfredningsforening Tine Falkentorp indsendt af Helle Øelund DN Helsingør

DN Helsingør henviser hermed til vores tidligere høringssvar af 23.november 2020. Der er ikke foretaget ændringer i det reviderede forslag til råstofplan 2016/2020, der imødekommer DN Helsingørs tidligere kommenterer til planen. DN Helsingør vil derfor pointerer, at der ved afvejning af interesser ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til de beskyttelsesmæssige interesser, der fremgår af øvrige planer og programmer, eller er redegjort for de to råstofinteresseområders lokalisering i umiddelbar tilknytning til natura 2000 områder. Det drejer sig om:<br>• Råstof interesseområde I skovlommen nord for Horserød Hegn (kort vedhæftet.)<br>• Råstof interesseområde I skovlommen syd for Danstrup Hegn, nord for Kongevejen (kort vedhæftet)<br>Begge råstofinteresse områderne er på 3 sider omgivet af Nationalparkens biologiske kerneområder. Skovområderne er udpeget som Natura 2000 arealer. De sårbare skovbryn har forskellig lys eksponering og er levested for en mangfoldig flora og fauna. Råstof interesseområderne er i sin helhed omfattet af NBL Skovbyggelinje. Evt. afværge- foranstaltninger i form af støjvolde vil afspærre ind- og udsynet til skovbryn og det omgivne åbne landskab fra Nationalparken og vil forhindre naturlige vandringsveje for vildtet. <br>I øvrigt henvises til tidligere fremsendte kommentarer. Begge råstof interesseområder er på 3 sider omgivet af skovbryn og ligger umiddelbart op til Natura 2000 arealer og Nationalparkens biologiske kerneområder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, som Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Der er ikke foretaget ændringer i forslag til interesseområder i Helsingør Kommune som følge af Statens bemærkninger. Se i øvrigt regionens bemærkninger til høringssvar nr. 16802 i første tidligere høring. <br>

Knardrup


Udsagn

Afsender: Søren Vestergaard

På vegne af lodsejer Søren Vestergaard skal regionen gøres opmærksom på, at der muligvis er sket en forbytning vedrørende regionens registrering på ler-område 28 og 29, Knardrup. På det angivne område 28, hvor Søren Vestergaard er ejer af bl.a. matrikel 9a har der aldrig forekommet ler-gravning eller foreligger tilladelser hertil, mens der menes at have forekommet gravning på det sydligere beliggende område 29, og inden for den seneste årrække. For område 28 foreligger der derimod tinglyste rettigheder for ler-gravning. Kan der muligvis være sket er forbytning af område 28 og 29?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Ifølge regionens oplysninger er der tinglyste rettigheder på både område 28 og 29. Område 29 er tilbage i 2012 blevet udpeget som graveområde. Regionen har udlagt områder med tinglyste rettigheder for ler, såfremt der på baggrund af eksisterende datagrundlag var tilstrækkelig indikation på en lerforekomst <br><br>Det er korrekt, at der har været indvundet ler inden for område 29 i 2016 efter tilladelse fra regionen.<br><br>Regionen er ikke klar over, hvad der i høringsvaret menes med forbytning. <br><br>

Kulturarv


Udsagn

Afsender: ROMU

I forbindelse med fremsendte forslag til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden har museet som kulturhistorisk museum for Frederikssund og Egedal Kommuner haft ovennævnte projekt i høring.<br><br>Museet skal have konkrete ansøgninger om råstofindvinding i de to kommuner i høring, og vil i den forbindelse foretage en arkivalsk kontrol af det berørte areal.<br>Hvis den arkivalske kontrol viser kendte fortidsminder på arealet, er en kommende bygherre forpligtet til at foretage arkæologisk prøvegravning og eventuel egentlig undersøgelse af fortidsminderne, såfremt der skal<br>foretages råstofudvinding.<br><br>Museet skal henlede opmærksomheden på, at det kun er den del af de arkæologiske levn som er registreret. Uregistrerede fortidsminder er også beskyttet af museumsloven. Såfremt der udstedes en gravetilladelse til råstofudvinding i de pågældende områder kan bygherren, eller den for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til museumslovens § 25, anmode museet om at tage stilling til, hvorvidt jordarbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal inden for en frist på seks uger komme med en udtalelse, der kan være baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Udgiften til en forundersøgelse skal afholdes af bygherren, eller den for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. museumslovens § 26, stk. 2.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. Det er et krav jf. administrationscirkulæret, at ansøgninger om råstofindvinding sendes i høring hos de ansvarlige museer. Regionen er bekendt med museumsloven bestemmelser og henviser til dem i tilladelser til råstofindvinding.

Udsagn

Afsender: Slots- og Kulturstyrelsen

Der bør som udgangspunkt altid tages hensyn til den arkæologiske kulturarv. <br>Der bør desuden tages hensyn til kulturarvsarealerne samt arkæologiske lag <br>og ikke-fredede fortidsminder. <br><br>Kulturarvsarealer <br>Slots- og Kulturstyrelsen råder altid til, at kulturarvsarealer udtages af <br>eventuelle graveområder. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk og <br>bevaringsværdigt interesseområde med skjulte eller synlige fortidsminder. <br>Kulturarvsarealer er en indikator for, at der er væsentlige <br>kulturarvsinteresser i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv <br>fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder, og er tænkt som et <br>incitament til at bevare væsentlige kulturarvsinteresser på stedet. <br>Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at <br>der er væsentlige kulturarvsinteresser i et område, og at det kan være <br>hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så disse bevares på stedet. <br>Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser <br>reduceres. Kulturarvsarealerne kan ses på Miljøportalen og på Fund og <br>Fortidsminder.<br><br>Arkæologiske lag og ikke-fredede fortidsminder<br>Som udgangspunkt bliver forvaltningen af de arkæologiske lag og ikkefredede fortidsminder, varetaget af de lokale museer med arkæologisk ansvar. <br>Også i forbindelse med høringer af råstofplaner. Slots- og Kulturstyrelsen kan <br>vælge at afgive bemærkninger til specifikke områder, hvor der pågår arkæologisk forskning, hvor der er registreret eller er kendskab til særligt <br>mange kulturarvsinteresser, eller hvor en kulturhistorisk sikring er under <br>udarbejdelse.<br>De lokale museer bør altid kontaktes for en udtalelse og vurdering af hvert enkelt graveområde. Hvis der i et graveområde forventes at befinde sig <br>væsentlige kulturarvsinteresser, anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen <br>råstofmyndigheden til i en eventuel tilladelse at stille vilkår om en <br>arkæologisk forundersøgelse, jf. råstoflovens § 10, stk. 3, forud for en <br>råstofindvinding af området. <br>Generelle bemærkninger i henhold til museumslovens Kap. 8a<br>Museumsloven er restriktiv, og der bliver meget sjældent givet<br>dispensation til fjernelse af et fredet fortidsminde, jf. ML kap. 8 a, § 29 e. <br>Praksis for dispensation til ændring eller fjernelse af beskyttede diger er <br>ligeledes restriktiv og økonomiske interesser er ikke tilstrækkelig <br>begrundelse. Dispensation kan kun meddeles på baggrund af en konkret <br>vurdering af digets biologiske, kulturhistoriske eller landskabelige værdier. <br>Samfundsmæssige interesser kan kun indgå i den samlede begrundelse for <br>dispensation, hvis det er påvist for indvinding på det konkrete sted, hvor <br>diget ligger.<br><br>Fredede fortidsminder § 29 e<br>Ifølge museumslovens § 29 e, stk. 1, må der ikke foretages ændring i <br>tilstanden af et fortidsminde, og omfatter alle fysiske ændringer i selve <br>fortidsmindet. De fleste fredede fortidsminder er tinglyst på ejendommen og <br>har et fredningsnummer. <br>Foruden de fredede fortidsminder, der er registreret med et fredningsnummer, er en række udvalgte fortidsminder beskyttet i henhold til lovens § 29 e, jf. bilag 1, kap. 1, blot de er synlige i terrænet. Slots- og Kulturstyrelsen tager ved udtalelser generelt forbehold for denne gruppe fortidsminder. Slots- og Kulturstyrelsen tager ligeledes generelt forbehold for fortidsminder, der ved udpegningen og frigivelse af et areal til råstofudvinding endnu ikke er erkendt som et synligt fortidsminde. <br><br>Naturbeskyttelsesloven § 18<br>De fredede fortidsminder har en 100 meter beskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Efter naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumslovens kap. 8 a. <br>Slots- og Kulturstyrelsen er ikke myndighed i forhold til NBL § 18, men påklageberettiget i forbindelse med en eventuel dispensation. Vi anbefaler <br>altid, at 100 m beskyttelseslinjen udtages af eventuelle graveområder, hvilket <br>også er praksis. Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, vejer hensynet til råstofforsyning generelt ikke tungere end de hensyn, der er grundlaget for<br>bestemmelsen i NBL § 18, samt bevaringen af de arkæologiske lag, der kan <br>forventes at findes indenfor 100 m beskyttelseslinjen (jf. bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse NMK-503-00164 af 7. marts 2019, og NMK-503-00143 af 15. november 2018). Ved styrelsens bemærkninger til de konkrete graveområder vil der i forbindelse med de fredede fortidsminder være oplyst et fredningsnummer, som kan søges frem i databasen Fund & Fortidsminder, http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/<br><br>Beskyttede sten- og jorddiger § 29 a<br>Ifølge vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger kan kommunalbestyrelsen dispensere for fjernelse af diger i forbindelse med større naturforvaltningsprojekter, offentlige anlægsarbejder, såsom motorvej, eller andre projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder råstofindvinding. Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal det godtgøres hvorvidt, der i de konkrete tilfælde er væsentlige samfundsmæssige interesser knyttet til råstofindvindingen. Råstofindvinding og de samfundsmæssige interesser, der eventuelt knytter sig hertil, kan indgå med en vis vægt ved vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, der kan begrunde en dispensation. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det forhold, at et beskyttet dige ligger i et udlagt råstofgraveområde, efter nævnets praksis ikke i sig selv kan begrunde en dispensation fra forbudsbestemmelsen i museumslovens § 29 a (jf. bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK-600-00083 af 30. juni 2016, se også Natur- og Miljøklagenævnets orientering nr. 179). For alle disse tilfælde gælder, at der kun kan meddeles dispensation, hvis digerne er til direkte hinder for projektets udførelse. Dette betyder, at før der gives dispensation til at nedlægge diger, skal alle muligheder for at skåne <br>digerne ved at ændre på projektet, være afprøvet. Ligeledes skal der altid ske <br>en afvejning i forhold til det konkrete diges kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier, før der træffes en afgørelse. Slots- og Kulturstyrelsen <br>er klageberettiget i forhold til afgørelser vedr. digerne. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at graveområdet indskrænkes, eller at der i afgørelsen stilles vilkår om, at der holdes en passende afstand til de beskyttede diger, som fortsat bevares. Der bør som minimum ikke graves tættere end 3 meter på diget, og kanterne af nedgravningen bør skråne på en sådan måde, at udskridning hindres. Ligeledes bør der stilles vilkår om, at eventuel jorddeponi holdes i en afstand på mindst 1 meter fra diger, der bevares. Udgangspunktet er, at digerne skal bevares. Det er derfor særligt vigtigt, at efterbehandlingsplanen for området indebærer en hensigtsmæssig integration af diget i det nye landskab.<br>I Miljøportalen findes en vejledende registrering af de beskyttede diger. Vi har i gennemgangen af de forskellige råstofområder ikke taget stilling til eventuelle fejl i registreringen samt mulige ulovlige forhold. Foruden de registrerede, beskyttede sten- og jorddiger i Miljøportalen, kan der findes andre beskyttede diger. Blandt andet er alle stendiger beskyttede. Et stendige kan have synlige eller ikke synlige sten i konstruktionen. Før der kan gives tilladelse til nye graveområder, skal det bl.a. undersøges, om der findes beskyttede stendiger, som ikke er registrerede. Ifølge § 8 i bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende, skal kommunerne oplyse et diges beskyttelsesstatus.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Om kulturarvsarealer og beskyttelse af skjulte eller synlige fortidsminder:<br>Region Hovedstaden har med besluttet ikke at udlægge graveområder i arealer udpeget til kulturarvsarealer.<br><br>Om arkæologiske lag og ikke-fredede fortidsminder:<br>Regionen hører altid de ansvarshavende museer i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding. Reglerne i i museumslovens kapitel 8 hjemler ikke obligatorisk forundersøgelse forud for iværksættelse af råstofindvinding. Det er efter reglerne i §§ 25 og 26 frivilligt for bygherrer og indvindere m.v. at anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse, ligesom større forundersøgelser (dvs. undersøgelser, der i udgangspunktet skal betales af bygherren m.v.) alene kan iværksættes med samtykke fra den pågældende.<br><br>Uanset at opregningen i råstoflovens § 3 omfatter hensyn til beskyttelse af arkæologiske interesser, hvilket bl.a. kan få betydning ved planlægningen efter lovens § 5 a, har regionen ikke et hjemmelsgrundlag for at opstille forudsætninger (i råstofplanen, jf. § 5 a) eller stille vilkår (i indvindingstilladelser, jf. § 10, stk. 3) om afværgeforanstaltninger i form af obligatoriske forundersøgelser, når det ansvarlige museum anser det for relevant. I forhold til indvinder vil der i givet fald være tale om en skærpelse sammenlignet med de forpligtelser, som påhviler indvinder efter reglerne i råstoflovens kapitel 8. Og der vil være tale om et hævet beskyttelsesniveau i forhold til det niveau, som er fastsat i museumsloven.<br><br>Regionen stiller i forslag til nye graveområder med registrerede fortidsminder forsætningerne om, at der skal foretages henvendelse til ansvarshavende museum i forbindelse med meddelelse af en gravetilladelse, for enten at indgå aftale med museet om arkæologisk forundersøgelse, eller om at museet orienteres i rimelig tid og senest 3 uger før afrømning af muld, så museet har mulighed for at overvåge arbejdet<br><br>Regionen tager oplysningerne om fredede fortidsminder § 29 e og naturbeskyttelsesloven § 18 til orientering.<br><br>

L2 Ledøje Vest - Råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Anker Bay Rasmussen

Forslag til udlægning af dele af matr.nr. 6o Ledøje By, Ledøje er i første oplæg til råstofplan 2020 blevet betinget af at råstofferne eller dele heraf anvendes til forlængelsen af Frederikssundsvejen afsnit 3. Undertegnede skal hermed gøre opmærksom på den siddende regerings ny oplæg til fremtidig udbyggelse<br>af infrastrukturen, Infrastrukturplan 2035 ”Danmark fremad”. I denne prioriteres forlængelsen af Frederikssundmotorvejen etape 3 meget lavt. Det ses også på Vejdirektoratets hjemmeside hvor tidsplanen for Frederikssundmotorvejen etape 3 var sat til 2030. Nu er tids- planen fjernet, eller rettere flyttet til en gang efter 2035. Det fremgår endvidere i dagspressen at der er en politisk bevægelse i gang der sandsynliggør at etapen slet ikke skal etableres. <br><br>I stedet skal der satses på udvidelse af Hillerød motorvejen fra ring 4 til Farum og den offentlige trafik imellem Hovedstaden og Frederikssund. For at dække råstofbehovet til disse projekter er det derfor meget vigtigt at Ledøje vest matr. 6o Ledøje By, Ledøje kommer med i råstofplan 2020 uden der er nogen båndlæggelse fra et projekt som ligger langt ud i fremtiden og måske aldrig bliver udført. Det er også vigtigt at der gives adgang til rundkørslen for enden af Tværvej, således at den tunge trafik kan ledes uden om småveje og landsbyer.<br><br>Der kan ikke være rigtigt at politiserende embedsmænd forsøger at sætte en kæp i hjulet for denne vejadgang, for et fremme branchemæssige og private interesser. Udlægning af graveområder må være med grundlag i råstofloven og i med grundlag i hele befolkningens interesser. Der er stor efterspørgsel af råstofferne i Ledøje vest til de trafikprojekter der prioriteres højt i Infrastrukturplan 2035.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med fremlæggelse af infrastrukturplanen. Tidsplan for anlægsprojekter afventer politiske forhandlinger i Folketinget. <br><br>Den 3. etape af Frederikssundmotorvejen er vedtaget af Folketinget med en anlægslov i 2009, og arealet er reserveret til motorvejen uanset hvornår anlægsarbejdet igangsættes. Store dele af graveområdet ligger i motorvejstracéet. <br><br>Regionen vil i den endelige plan gøre det tydeligt, at hensigten er at ressourcerne i råstofområdet skal anvendes i forbindelse med anlæggelses af Frederikssundsmotorvejen, men at der ikke er tale om at det er Vejdirektoratet, der skal indvinde råstofferne. Endvidere vil Regionen indskrive i forsætningerne for området, at hvis andre udkørselsmuligheder fra graveområdet kan opnås, kan der etableres en grusgrav forud for anlægsarbejdet af Frederikssundmotorvejen. <br><br>Regionen medgiver, at der er behov for og efterspørgsel på råstoffer i regionen. Udpegning af områder graveområder, retningslinjer og vilkårsstillelse i tilladelserne skal dog altid efterkomme og være i overensstemmelse med en række øvrige myndigheders planlægning.

Landerslev Vest - Grundvand


Udsagn

Afsender: Jørn Holm

Hvidbogen: Vurdering af bemærkninger til miljøscreeningen, Råstofplan 2012: s. 14 – 17: <br>"Beslutning: På baggrund af miljøscreeningen er de forhold, som er vurderet væsentlige yderligere miljøvurderet i Miljøvurdering af Råstofplan 2012. Graveområdet er reduceret for at reducere påvirkningen af naboerne og der nu 300 meter til indvindingsboringerne. Graveområdet medtages i reduceret størrelse i Råstofplan 2012 med de opstillede forsætninger (se Miljøvurdering af Råstofplan 2012)"<br>Og i: Referat fra Møde i Miljø- og klimaudvalget d. 23-04-2019: Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Orientering om partshøring af gennemgang af miljøforhold for mulige forslag til nye graveområder samt af forslag til udtagning af eksisterende grave-og interesseområder Bilag 9 - Side -4 af 12<br><br>I den forbindelse undrer det os, at afstanden fra vandboring 192.932 til det foreslåede graveområde i Landerslev Vest ikke overholder de 300 meter.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er i dag regionens praksis at henholde sig til afgrænsningen af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), når der skal fastlægges afstand til indvindingsboringer (se evt. råstofplanens retningslinje nr. 6). Graveområdets afgrænsning er således fastlagt i forhold det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), som er beregnet af Frederikssund Kommune.

Landerslev Vest - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Esther Friis,

Som beboer i Landerslev, vil jeg gerne tilslutte mig det høringssvar, som er indsendt af Landerslev Bylaug den 7.4.2021<br>Med venlig hilsen<br>Esther Friis


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager det til efterretning og henviser til svar givet til Landerslev Bylaug i hørringssvar nr. 17341.

Udsagn

Afsender: Jørn Holm

På grund af generne fra det nuværende graveområde, D4, øst for vores bolig er det med stor bekymring, at vi ser et graveområde D8, vest og sydvest for, hvor vi bor, på baggrund af den fremherskende vestenvind. <br>Vores bekymring går også på, hvorvidt en eventuel gravetilladelse vil blive overholdt, da vi i forbindelse med den nuværende udgravning har oplevet flere tilsidesættelser: f.eks. overskridelse af den tilladte udvindingsmængde, et forhold, som siden hen blev brugt som begrundelse for, at der ikke skulle etableres fuld støjvold mod Landerslev, samt etablering af kørselsvej fra Landerslevvej 60 til grusgraven for grave- og læssemaskiner med kørestøj hver morgen, meget tidligt, skønt den i tilladelsen er fra Landerslevvej 50. I tilladelsen betinges, at der fejes på Landerslevvej efter hver arbejdsdag. Dette punkt bør også omfatte cykelstien forbi indkørslen til grusgraven.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelser til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Udsagn

Afsender: Peter Skov

Enslydende høringssvar som tidligere fremsendt - 16984


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen gør opmærksom på at der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Der henvises til regionens bemærkninger til tidligere fremsendte høringssvar nr. 16984.

Udsagn

Afsender: Poul Røddik Friis

Landerslev Bylaug v. J.M. Andersen, Bygtoften 27, 3630 Jægerspris har indsendt høringssvar vedrørende råstofplanen. Som beboer i Landerslev kan jeg fuldt tilslutte mig høringssvaret.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager det til efterretning og henviser til svar givet til Landerslev Bylaug i hørringssvar nr. 17341.

Landerslev Vest - råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Landerslev Bylaug

Vedr. D8 Landerslev Vest.<br>Ang. nærhed til Landerslev.<br>Det foreslåede graveområde ligger vest, sydvest for Landerslev. Derfor må vi forvente endnu større påvirkning af støj og støv end fra det nuværende graveområde pga. de herskende vindforhold med overvejende vind fra vest og sydvest (ca. 50 % af vinden kommer fra de 2 retninger) (Rapport fra DMI om: ”Observeret vindhastighed og -retning i Danmark. ”)<br>Vedr. drikkevandsinteresser / grundvand.<br>Dette område ligger helt op til BNBO-området for Femhøj vandværk. Desuden er det tæt på dette område, at vandværket senest har udlagt nye boringer.<br>Som nævnt ovenfor mener vi ikke, at det er dokumenteret, at der ikke sker påvirkning af vores drikkevand.<br>Ang. vandmiljøinteresser.<br>Der er et stort våd / moseområde sydvest og vest for D8. Vi vurderer, at det er alt for løse formuleringer, der skal sikre, at vådområderne ikke påvirkes.<br>Ang. fortidsminder.<br>Her vurderer vi, at det er alt for løse formuleringer, der skal sikre vores fortidsminder. På baggrund af ovenstående ønsker vi råstofområdet revideret, så man allerede nu sikrer beboerne i Landerslev, fortidsminder, vådområder og grundvand.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, som Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Se regionens bemærkninger til tidligere fremsendte høringssvar nr. 16171.

Udsagn

Afsender: Slots- og Kulturstyrelsen

Frederikssund Kommune: Forslag til nyt graveområde Landerslev Vest<br>Vi skal gøre opmærksomme på, at det beskyttede dige D01.501.811 i den nordøstlige ende af det foreslåede graveområde ikke fremgår af regionens kortmateriale. <br>Vi gjorde allerede opmærksomme på det beskyttede dige i vores høringssvar til Region Hovedstaden den 6. juni 2019, hvor vi skrev følgende (se også side 18-19 i det oprindelige høringssvar): <br>I det forslåede graveområdes nordlige afgræsning ligger et beskyttet dige, D00.008.597. Inden for det forslåede graveområde, ligger ydereligere to beskyttede diger, D00.005.362 og D01.501.811. Alle er udskiftningsdiger. Den vestlige del af D00.008.597 er desuden et vangeskelsdige, som vidner om inddelingen og den landbrugsmæssige anvendelse af ejerlavet i tiden før udskiftningen. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer at samtlige diget har væsentlig kulturhistorisk værdi. Vi anbefaler at områderne med digerne og en afstand af min. 3 meter på hver side udtages fra et eventuelt graveområde, samt at der ved efterbehandlingsplanen sikres en hensigtsmæssig integration af digerne efterfølgende.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Det regionens vurdering, at råstofindvinding i området vil kunne tilrettelægges under hensyn til de beskyttede diger.

Laugø - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Dorte holck

Som kommende nabo til muligt interesse område i Laugø vil jeg tilføje flg. til Hørringsvar.<br>Området Laugø er et sted med en skøn gammel landsby med bevarelseværdig natur , gravhøje vandhuller , dyreliv med trækfugle , frøer , salamander, grævlinger samt en stor gruppe af rådyr der græsser i de omkring liggende moser og vådområder der ligger i interesse området.<br>Valbyvej er kraftig trafikeret og er slet ikke stor nok til at rumme både alm trafik, cyklister, gående, busser / skolebusser alt sommer trafik til tisvilde, Vejby og Rågeleje samt også store lastbiler der både taber grus på kørebanen og fylder alt for meget på vejen. Udkørsel i Laugø vil ødelægge trinbræt , tilkørsel til børnehave samt den nye bydel der komme ved Trollebakkerne .<br><br>Endelig vil vores ejendom blive overdænget af støv da vinden i 80 procent af tilfældene kommer fra vest og vi ligger i en korridor af vind , som så vil indholde alt for meget støv og vores børn og vi vil få for meget støv i lungerne . Hvordan vil det være muligt at bo her på ejendommen hvor vi bla har en luftpumpe der vil blive ødelagt . Vores hus vil blive fuldstændigt usælgeligt og vores børn vil ikke kunne færdes udendørs. Vi protestere på det kraftigste mod et interesse område i Laugø


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, som Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. Statens kommentarer har ikke ført til ændringer vedr. forslag til interesseområde Laugø. <br><br>Interesseområder er alene udpeget på baggrund af tilgængelig geologisk viden, hvorefter råstofressourcen kan kortlægges mere detaljeret. <br><br>Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for områderne, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. <br><br>Udpegningen af interesseområde Laugø er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring bl.a. natur, landskab, trafik og dyreliv og menneskers sundhed indgå i miljøvurderingen.

Ler - generelt


Udsagn

Afsender: Søren Vestergaard

Med hensyn til område 28, så har der i 2019 og 2020 været udført grave- og boreundersøgelser, som viser, at på den nordlige og østlige del af matrikel 9a og på matrikel 9b (nord for afvandingskanalen for Kirkesø, fra søen mod vest) forekommer sand og grus, og ingen terrænnære lerlag. Grus og sandforekomsten har følgende sammensætning:<br><br>Grus: 15 %<br>Sand: 81 %<br>Silt: 4 %<br><br>Lodsejer ønsker snarest at ansøge om at indvinde grus og sand fra område 28, idet der på dele af dette ikke forekommer anvendelig ler. Grus og sand skal alene anvendes til den kommende Frederikssund Motorvej etape 3. På nævnte baggrund skal lodsejer anmode regionen om, at der til regionplan 2016/2020 sker følgende tilføjelse til afsnit vedrørende Ler og andre råstoffer: <br><br>”Områder som i regionplanen er som er udlagt til graveområder til eller rettighed for ler-indvinding forhindre ikke indvinding af andre råstoffer som grus og sand.”


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager oplysninger om sand- og grusforekomster til orientering. Området er som udgangspunkt udpeget til indvinding af ler. Der er ikke i forbindelse med Råstofplan 2012 udført miljøvurdering af området med henblik på indvinding af sand og grus. Indvinding af sand og grus adskiller sig fra lerindvinding, og påvirkningerne er derfor forskellige. <br><br>Regionen opfordrer til, at ansøger tager kontakt til regionen for en afklaring og dokumentation af forekomster med henblik på et evt. videre forløb. <br><br>

Lille Toelt - Kulturarv


Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Der findes et beskyttet dige, der er lokalhistorisk interessant.<br><br>Interesseområdet Lille Toelt indeholder et beskyttet stendige med spredt bevoksning at træer. Diget her på østsiden af Kongevejen (Hørsholmvej) er en ”fortsættelse” af stendiget/markskellet på vestsiden af Kongevejen, forløbende fra Toelt landsby til Kongevejen. Nordsjællands Museum har besigtiget stendiget vest for Kongevejen og mener, at det stammer fra udskiftningsperioden i Toelt 1783. Gamle kort fra udskiftningsperioden viser stendigerne vest og øst for Kongevejen, adskilt af ”den nye Kongevej” som blev anlagt i perioden 1779-93. Vest for den nye Kongevej ser man på kortet en smal slynget stiagtig vej, som er ”den gamle Kongevej”. Sten- og jorddiger er beskyttede og omfattet af museumslovens § 29a, som siger, at der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring på digerne. I Toelt landsby findes mange stendiger, som alle i lokalplanen for Toelt er erklærede for bevaringsværdige. Lille Toelt tilhørte tilbage i tiden gårdejere i Toelt. Her havde bønderne dyrkningsjord, og området fungerede som ”udflytningsområde” under udskiftningen sidst i 1700-tallet. Stendigerne blev bygget som markskel og indhegning af den enkelte gårds matrikel. Stendigerne og de levende hegn i Toelt og lille Toelt er således en vigtig del af kulturhistorien om udskiftningsperioden i Toelt og omegn.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. I forbindelse med en evt. fremtidig udpegning af et råstofgraveområde vil forhold omkring diger og andre fortidsminder indgå i miljøvurderingen. <br><br>Digerne er beskyttet af museumsloven, og der må ikke foretages tilstandsændringer uden dispensation, som det også fremgår af regionens miljøvurdering af interesseområde Lille Toelt.<br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forholdet omkring digerne indgå i miljøvurderingen. <br>

Lille Toelt - Menneskers sundhed


Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Betydningen for menneskers sundhed er meget dårligt belyst i den fremlagte vurdering ,- ikke mindst med hensyn til mental trivsel i forhold til naturoplevelser, støj, oplevelsen af manglende trafiksikkerhed ved betydeligt øgede trafikmængder for bl.a. børn og svage trafikanter, CO2 belastning og forurening pga øget transportmængder. Vi forventer nedsat mental sundhed og øgede miljø-risici via partikelforurening af luften, øget CO2 belastning mv.<br><br>I en evt. uddybende miljøvurdering fra regionen skal dette aspekt belyses betydeligt bedre, hvis området påtænkes ændret til graveområde. I vor oversigtlige gennemgang i starten af høringssvaret anførte vi, at en vurdering både må omfatte mental sundhed og forureningsrisici med betydning for somatisk sygdom. <br><br>Vi ved fra trafikundersøgelser, at trafikbelastningen på den eksisterende Kongevej er stigende. Kommer der hertil omfattende ny transport fra en Norfors omlastningscentral for affald, der med til og frakørsel skal betjene 4 Nordsjællandske kommuner samt en grusgrav på den anden side af <br>Kongevejen, ændres miljøbelastninger betragtelig. Der foreligger i dag ikke seriøse vurderingen af betydningen af den forventede, øgede trafikmængde og dennes betydning for sundheds-, miljø-, og klimabelastning.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen vurderer, at det ikke er muligt, på et videnskabeligt grundlag, at foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang planen indirekte påvirker menneskers psykiske sundhed. Det er meget subjektivt og under indflydelsen af en lang række andre faktorer og dette er vanskeligt både at kvantificere og kvalificere. Vurderingen beror derfor på en vurdering af øvrige miljøparametre, såsom støj, vibrationer, luftgener, påvirkning af landskab og friluftsliv, som råstofindvinding i de planlagte graveområder kan påvirke. <br><br>Hvis Lille Toelt interesseområde i en fremtidig råstofplan bliver foreslået som graveområde vil der blive gennemført en nærmere miljøvurdering, hvor også trafik vurderes.

Lille Toelt - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Med en losseplads/omlastningscentral for affald fra 4 kommuner på den ene side af Kongevejen – og en grusgrav på den anden side af Kongevejen omdannes værdifuld landzone med et åbent, værdifuldt landskab på begge sider af Kongevejen til en reel industrizone, hvilket er fuldstændig uacceptabelt.<br>Sammenfattende er vor kritik, at et værdifuldt område med frit landskab til begge sider af Kongevejen med aktuelle planlægningsovervejelser – og uden at blive set i samordnet regional/kommunal planlægning – omdanne fra værdifuld landzone til reel industrizone. Det finder vi fuldstændigt uacceptabelt. Det påvirker præmisserne for at bo i vor landsby.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Ved udlæg af interesseområder forholder regionen sig til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, der indtræder som følge områdets udpegning til interesseområde. Derimod forholder miljøvurderingen sig ikke konkret til den indvirkning, der potentielt vil finde sted, hvis området senere udlægges til graveområde, da en sådan udlægning skal miljøvurderes selvstændigt og med det formål at indvinde råstoffer. Udpegning af et interesseområde er ikke ensbetydende med, at der etableres en råstofgrav. Der kan ske mange ændringer fra tidspunktet for udpegning af et interesseområde til et evt. fremtidigt forslag om et graveområde. I forbindelse med et evt. forslag til graveområde i en senere råstofplan vil miljøvurderingen inddrage andre virksomheders aktivitet i nærområdet.

Lille Toelt - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Geologiske landsskabsformer er følsomme. En nordlig del af interesseområdet er i kommuneplanen benævnt sådant. Der gives normalt ikke tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger på sådanne områder.<br><br>Af Fredensborgs Kommuneplan 2017 fremgår et mindre lokalt geologisk interesseområde indenfor den nordlige del af interesseområdet. Dette område støder op til et beskyttet dige, der går i skellet mellem to marker samt langs den østlige afgrænsning, på tværs af det foreslåede interesseområde. Dette gør i praksis, at det ikke er muligt at grave nord for diget.<br><br>Det fremgår af Kommuneplanen, at områder med geologisk interesse især er sårbare overfor visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding eller terrænreguleringer og jorddeponering mv. som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. Ifølge Kommuneplanen kan der normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til orientering. Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal der udpeges et råstofgraveområde i en senere Råstofplan. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning af et råstofgraveområde vil landskabelige og geologiske interesser indgå i miljøvurderingen.

Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Fredensborg Kommunes gældende kommuneplan fra 2017 afgrænser værdifulde landskaber. Lille Toelt og landsbyen Toelt er en del af et sådant landsskabsstrøg benævnt ”Kelleris Herregårdslandskab”, - løber fra Øresundskysten til Esrum Sø. Lille Toelt ligger endvidere i den såkaldte ”Kystnærhedszone”. Grusgravning ødelægger værdifulde landskaber.<br><br>Langs interesseområdet Lille Toelt løber Kongevejen/Hørsholmvej. Der er her en meget lang strækning med fri udsigt til begge sider ud over landskabet. På begge sider de vidtstrakte dyrkede marker med levende hegn. Mod vest ligger landsbyen Toelt, mod øst få spredte gårde. På hele strækningen fra Hørsholm til Helsingør er det her, man har den længste strækning med fri udsigt over det åbne land. <br><br>I Kommuneplan 2017 for Fredensborg Kommune har man delt kommunen op i 11 landskabskarakterområder. Værdifulde og meget forskellige landskabstyper i det åbne land, nogle steder som store sammenhængende landskabsstrøg, andre steder som mindre lokale stedkarakteristiske landskaber. Landskabet omkring Toelt og Lille Toelt er en del af det landskabsstrøg, der kaldes ”Kelleris <br>Herregårdslandskab” – et stort sammenhængende landskab forløbende fra Øresundskysten nord for Humlebæk over Kellerisfredningen, videre over Danstrup Hegn, Højsager Mølle og de bevaringsværdige landsbyer Toelt, Langerød, Veksebo og Danstrup, sluttende ved Natura 2000 området med værdifulde engområder ved Esrum sø. <br><br>Værdifulde og større sammenhængende landskaber er særligt sårbare overfor indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Råstofgravning kan helt fjerne markante terrænformer. I det åbne land skal landskabskarakterer generelt forsøges fastholdt ved ændret arealanvendelse i respekt for landskabets særlige karakter. Det er vores vurdering, at råstofindvinding i Lille Toelt området vil have væsentlig og varig indvirkning på den landskabelige værdi. Det foreslåede råstofindvindingsområde udgør en del af et større sammenhængende landskab, der i Fredensborg kommunes Kommuneplan 2017 er udpeget som værdifuldt landskab, hvor man skal tage særlig vare på beskyttelse af landskabet samt de landskabelige sammenhænge.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Formålet med udpegningen af interesseområder er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne. Udpegningen er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal der udpeges et råstofgraveområde i en senere Råstofplan. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning af et råstofgraveområde vil der blive gennemført en nærmere miljøvurdering, hvor også landskabspåvirkningen vurderes.

Lille Toelt - Råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Arealet for Lille Toelt er et meget lille – gravepotentialet mindre ved uddybende analyse. Lille Toelt areal er et af de mindste områder i regionens planlægning. <br>Ovenfor er nævnt flere forhold, bl.a. under ”geologi”, af betydning for, at det potentielt anvendelige areal er mindre end antaget. Desuden findes der en såkaldt § 3 beskyttet mose i området, hvor det bl.a. må forventes, at en gravning på 3 sider af mosen vil påvirke vandspejlet negativt. Vi vurderer, at det potentielle graveområde maksimalt kan andrage 10-12 Ha.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Lille Toelt er udlagt som interesseområde, og omfanget af den mulige råstofressource er på nuværende tidspunkt ukendt. Regionen foreslår kun nye graveområder, hvor der er en påvist råstofressource af samfundsmæssig og økonomisk interesse. Førend råstofressourcen kan bestemmes, skal der gennemføres yderligere geologiske undersøgelser i området.

Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Toelt Landsbylaug afgav 10. oktober 2020 høringssvar vedr. Lille Toelt som interesseområde. Efter at have gennemgået 2021 høringsmaterialet fra regionen vedr. råstofplanen ønsker vi at supplere. Vi har noteret os betydningen af en mere uddybende miljøvurdering for graveområder og for interesseområder. Da der for interesseområdet Lille Toelt kun er gennemført en meget foreløbig miljøvurdering ønsker vi ud fra vor egen mere uddybende miljøvurdering at fastholde, at Lille Toelt bør tages ud af planen som interesseområde, fordi: <br>• Fredensborg Kommunes gældende kommuneplan fra 2017 afgrænser værdifulde landskaber. Lille Toelt og landsbyen Toelt er en del af et sådant landsskabsstrøg benævnt ”Kelleris Herregårdslandskab”, - løber fra Øresundskysten til Esrum Sø. Lille Toelt ligger endvidere i den såkaldte ”Kystnærhedszone”. Grusgravning ødelægger værdifulde landskaber.<br>• Geologiske landsskabsformer er følsomme. En nordlig del af interesseområdet er i kommuneplanen benævnt sådant. Der gives normalt ikke tilladelse til råstofgravning. terrænregulering eller større beplantninger på sådanne områder. <br>• Transportkorridoren omfatter Lille Toelt. Der er restriktioner forbundet med denne beliggenhed.<br>• I kommuneplanen udpeges der drikkevands områder af stor betydning. Der findes OSD områder i Lille Toelt. Der er graverestriktioner i transportkorridoren i forhold til drikkevandsressourcer.<br>• Arealet for Lille Toelt er et meget lille – gravepotentialet mindre ved uddybende analyse <br>• Betydningen for menneskers sundhed er meget dårligt belyst i den fremlagte vurdering ikke mindst med hensyn til mental trivsel i forhold til naturoplevelser, støj, oplevelsen af manglende trafiksikkerhed ved betydeligt øgede trafikmængder for bl.a. børn og svage trafikanter, CO2 belastning og forurening pga øget transportmængder. Vi forventer nedsat mental sundhed og øgede miljørisici via partikelforurening af luften, øget CO2 belastning mv<br>• Der findes et beskyttet dige, der er lokalhistorisk interessant<br>• Med en losseplads/omlastningscentral for affald fra 4 kommuner på den ene side af Kongevejen – og en grusgrav på den anden side af Kongevejen omdannes værdifuld landzone med et åbent, værdifuldt landskab på begge sider af Kongevejen til en reel industrizone, hvilket er fuldstændig uacceptabelt


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, som Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Regionen har svaret på de supplerende bemærkninger fra landsbylauget. <br><br>Se i øvrigt gerne regionens bemærkninger til tidligere fremsendte høringssvar nr. 15777.

Lille Toelt - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Toelt Landsbylaug

Transportkorridoren omfatter Lille Toelt. Der er restriktioner forbundet med denne beliggenhed. Der er lagt restriktioner ind over de arealer, der omfattes af transportkorridoren, bl.a. vedr. grundvand, jf. neden for. Grundvand/Drikkevand Interesseområdet Lille Toelt ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) og særlige drikkevandsinteresser (OSD) og derudover i indvindings- og det grundvandsdannende opland til Humlebæk vandværk. Grundvandsspejlet ligger i størstedelen af området mindre end 2 meter under terræn. Nærmeste boring er en privat vandforsyningsboring ca. 80 m syd for området. Endvidere ligger området i transportkorridoren. Indvinding af råstoffer i transportkorridoren dybere end 1 m over grundvandsspejlet er ikke foreneligt med senere etablering af større infrastrukturanlæg Som udgangspunkt kan der ikke indvindes råstoffer under grundvandsspejlet indenfor arealer i transportkorridoren.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen er bekendt med restriktionerne og har flere udlagte graveområder, der helt eller delvist overlapper med en transportkorridor. Flere af de foreslåede graveområder i Råstofplan 2016/2020 udlægges således med en forudsætning om, at der ikke må indvindes råstoffer dybere end 1 m over grundvandspejlet inden for de arealer, der befinder sig i transportkorridorområdet. <br><br>I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil grundvandsinteresser indgå i miljøvurderingen.

Lystrup - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Henning Thorsen.

Det foreslåede interesseområde ved Lystrup er særdeles uheldigt udvalgt. Er der overhovedet gjort beregninger på , hvor omfattende trafikbelastning dette vil medføre på den meget smalle Lindholmvej? Der kan for nuværende være store vanskeligheder for store lastbiler, at mødes .Vejens beskaffenhed (karkasse) kan under ingen omstændigheder bære mere trafik end den der er i forvejen. Ligegyldig hvilken retning der planlægges at køre vil det medføre store vanskeligheder. En helt ny udkørsel til Hørup Skovvej vil belaste denne i forvejen stærkt trafikkerede vej yderligere.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. <br>Regionen skal vurdere trafikbelastningen som myndighed efter miljøvurderingsloven både i forbindelse med forslag til graveområde og evt. kommende tilladelser til råstofindvinding. Regionen skal forholde sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår transport af råstoffer. Regionen må her nødvendigvis lægge til grund, at de eksisterende forhold er vurderet forsvarlige af de rette myndigheder. <br><br>Idet Lystrup er et interesseområde er ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til råstofgraveområde i en kommende Råstofplan. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til råstofgraveområde vil forhold omkring trafik indgå i miljøvurderingen.

Miljøvurdering


Udsagn

Afsender: Hillerød Kommune

Hillerød Kommune vil gerne kvittere for, at forslag til graveområde i Skævinge er reduceret, så der ikke bliver direkte påvirkning af de områder, hvor der er fundet bilag IV arten løgfrø. <br>Hillerød Kommune ser dog ikke i det nye materiale, at der er taget hensyn til de indsendte bemærkninger om landskab, grundvand og trafik. Hillerød Kommune gør opmærksom på at de indsendte bemærkninger i den første høring stadig er relevante og Region Hovedstaden bør genoverveje udlæg af graveområde ved Skævinge og interesseområdet ved Lystrup.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. <br>Det fremsendte høringssvar indeholder i øvrigt samme argumentation vedr. forslag til nyt graveområde F4 Skævinge og forslag til nyt interesseområde ved Lystrup.<br>Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Se i øvrigt besvarelse af høringssvar nr. 716594 i høringsnotatet for offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020. <br>

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Hvis der er lavet beregninger over omkostninger ved f.eks. stress og sundhedsbelastninger af befolkningen, og hvordan denne betragtning indgår i afvejning af erhvervsinteresser og samfundsmæssige hensyn, fremgår de ikke af planen. I en del tilfælde er der blot anført en række antagelser, der ikke kan findes dokumentation for.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen vurderer, at det ikke er muligt på et videnskabeligt grundlag at foretage en konkret vurdering af i hvilket omfang planen indirekte påvirker menneskers sundhed og f.eks. stress. Det er meget subjektivt og under indflydelse af en lang række andre faktorer, og dette er vanskeligt både at kvantificere og kvalificere. Miljøvurderingen beror derfor på en vurdering af øvrige miljøparametre såsom støj, vibrationer, luftgener, påvirkning af landskab og friluftsliv, som råstofindvinding i de planlagte graveområder kan medføre.

Mårum

Naturbeskyttelse og landskab


Udsagn

Afsender: Frederikssund Kommune

Behov for ændret plan med reduktion af udpegninger.<br>Miljørapportens afsnit om kumulative effekter beskriver, at regionen har<br>forsøgt at fordele de udpegede råstofgraveområder på et større antal kommuner, men der er tydeligvis ikke sammenhæng mellem miljørapportens ambition om at fordele byrderne og planforslaget, som fortsat peger på ca. lige så store graveområder i Frederikssund Kommune, som i hele resten af regionens 28 kommuner tilsammen.<br><br>Når der peges på så mange graveområder, så koncentreret i én kommune, er der endvidere ikke dækning for miljøvurderingens konklusion om, at Råstofplan 2016/2020 ikke giver anledning til negative kumulative effekter. Planen giver afgørende, negative, kumulative effekter i Frederikssund Kommune. Hvis gravningen realiseres vil kommunen blive ændret fra en kommune med store landskabs- og naturværdier til Nordsjællands gravekommune og det vil give varige skader på kommunens attraktion i forhold til både bosætning og turisme.<br><br>En del af problemet synes at stamme fra, at Regionens konsulent på<br>landskabsvurderinger har tillagt hensyn til landskaber, natur, kultur og borgere en meget lille vægt i forhold til råstofgraveinteresser. Det ses f.eks. i graveområde D10, Lille Rørbæk, hvor konsulenten vurderede, at det ikke vil tilsidesætte væsentlige landskabelige værdier, at ændre det beskyttede <br>landskab nord for Lille Rørbæk fra en bakke med udsigtsmuligheder til et hul med en sø på trods af, at arealet er et beskyttet, kystnært landskab, som rummer afgørende rekreative værdier for borgerne i både Frederikssund og Vinge og af samme grund er udlagt til grøn kile og på trods af, at det vil ødelægge sammenhængen mellem den bevaringsværdige landsby Lille Rørbæk og de kulturhistoriske værdier i den synlige stjerneudskiftning i landsbyens omgivelser. Når et landskabeligt udsigtspunkt eller en flot beliggende landsbys omgivende landskab er gravet væk, er landskabsværdien tabt og den kan ikke reddes ved krav til efterbehandling. Konsulentens vurderinger vedr. Lille Rørbæk er blevet underkendt af Miljøstyrelsen og råstofgraveområdet bliver indskrænket, så der tages hensyn til andre værdier end råstofinteressen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen udpeger grave- og interesseområder efter, hvor der findes en råstofressource. Det er derfor ikke fuldt ud muligt at fordele nye graveområder ligeligt mellem regionens kommuner. Regionen har endvidere så vidt muligt prioriteret udpegningerne efter hvor der er kendskab til større planlagte anlægsprojekter, som vil kræve mange råstoffer for at muliggøre, at disse kan hentes tæt ved brugsstedet. <br><br>Udpegningen af graveområder betyder ikke, at der samtidig igangsættes råstofindvinding alle steder. Det vil være en fortløbende proces over en årrække. Regionen vurderer samlet set ikke, at der er en samtidig kumulativ påvirkning. Se evt. også regionens retningslinje 9. Rækkefølgeplanlægning. <br><br>Regionen kan fremhæve, at der gennem de sidste 50 år har foregået intensiv råstofindvinding i andre af regionens kommuner som bl.a. Allerød og Høje-Taastrup, hvor de nemmest tilgængelige råstoffer er blevet indvundet. Den fortsatte udbygning af hovedstadsområdet og udpegning af flere og flere arealinteresser vil medføre, at indvinding af råstoffer opfattes som et større indgreb.<br><br>I forhold til D10 Lille Rørbæk gør regionen opmærksom på, at miljøvurderingen også inddrager det forhold, at en større del af graveområdet forventes at blive væsentligt påvirket ved arealinddragelse og nødvendige terræntilpasninger i forbindelse med anlæg af frederikssundsmotorvejen.

Udsagn

Afsender: Frederikssund Kommune

Landskabshensyn mv. vægtes fortsat for lavt. Frederikssund Kommune finder, at det reviderede forslag til råstofplan kun indeholder små justeringer og dermed fortsat ikke tager rimelige hensyn til landskaber, natur, kulturhistorie og borgere i Frederikssund Kommune. Det er i det nye forslag til råstofplan fortsat sådan, at ca. halvdelen af alle nyudpegede graveområder ligger i Frederikssund Kommune. Denne skæve fordeling af udpegningerne foreslår Regionen på trods af, at der i<br>forvejen er udlagt betydelige arealer til graveområder i Frederikssund Kommune.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er ikke tale om en ny plan, men at der er foretages justeringer på baggrund af Statens bemærkninger til planen. Regionens bemærkninger til tidligere fremsendt høringssvar vurderes at være dækkende for nærværende tilføjelse. Se gerne regionens bemærkninger til tidligere fremsendte høringssvar nr. 16978.

Retningslinjer

Rørbæk - råstofplanlægning


Udsagn

Afsender: Henrik Aare Vest

På vegne af ejeren af ovenstående ejendom – Henrik Vest - fremsendes kombineret partshøringssvar og høringssvar vedr. Region Hovedstadens Råstofplan 2016-2020. Region Hovedstaden havde ved første Forslag til Råstofplan 2016-2020 i efteråret 2020 udlagt dele af matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup til graveområde D10 Lille Rørbæk – en udpegning som Region Hovedstaden havde foretaget af egen drift og på baggrund af en faglig veldokumenteret forekomst og kvalitet. Udpegningen af matr. nr. 4a til graveområde var - udover dokumenteret høj kvalitet og volumen – pålagt forudsætninger i forbindelse med efterbehandling med det formål, ikke at påvirke landskabet væsentligt. <br><br>Det undres derfor, at Region Hovedstaden – primært med baggrund i korrespondance med Miljøstyrelsen - har revideret Forslag til Råstofplan 2016-2020, hvorved graveområdet D10 er reduceret og ikke længere omfatter matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup, jf. nedenstående figur fra partshøringsbrev fra Region Hovedstaden, hvor det reducerede graveområde D10 ses til højre.<br><br>Landskabelige værdier: Udtagelse af matr. nr. 4a i revideret Forslaget til Råstofplan 2016-2020 begrundes i de landskabelige påvirkninger i den vestlige del af graveområde D10 Lille Rørbæk. De landskabelige værdier og udsigter skønnes primært knyttet til bakkeformationen af kystlandskabet mod Roskilde Fjord, hvis top er beliggende på matr.nr. 3a Ll. Rørbæk, Snostrup vest for matr. nr. 4a, og altså udenfor det første udlagte graveområde D10. Der er ikke fra Roskilde fjord noget sted indkig til matr. nr. 4a, idet matr. nr. 4a er beliggende på østsiden af bakkeformationen og væk fra Roskilde Fjord. Ved råstofgravning på matr. nr. 4a er der således ikke tale om, at bakketoppen bortgraves, men en del af skråningen på den østlige side af bakkeformationen og ikke synlig fra Roskilde Fjord. En bortgravning af en del af bakkeformationen vil ikke forringe udsigtsmulighederne fra bakketoppen uden for oprindelig graveområde D10. I midten af 90’erne gennemførte Fredningsnævnet en fredning af Lille Rørbæk området mod Roskilde Fjord, hvis formål er ”at bevare og forbedre de betydelige landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at sikre offentlighedens ret til færdsel og ophold i området.” Lille Rørbæk-fredningens er afgrænset af Fjordstien, som er beliggende langs det vestlige skel af matr. nr. 4a, og udenfor det oprindelige graveområde D10. Beskrivelsen af fredningens formål og de fremkomne argumenter for udtagelse af arealet på matr. nr. 4a vedr. landskab synes at være identiske, hvorfor det således kan undre, at Region Hovedstaden og/eller Miljøstyrelsen er af den opfattelse, at de landskabelige værdier spreder sig over et større område indeholdende matr. nr. 4a, end den i Ll. Rørbæk-fredningen fastlagt afgrænsning af fredningsområdet, som der er taget stilling i 90’erne. Forholdet vedrørende landskab og geologi knytter sig således alene til arealerne nordvest, vest og sydvest for bakkeformationen, og som er beskyttet af landskabsfredningen fra 90’erne. En råstofgrav indeholdende dele af matr. nr. 4a forringer således ikke de landskabelige værdier – dette er bl.a. begrundet med, at Region Hovedstadens konkrete vurdering af forudsætning for udgravning med beplantningsbælte, efterbehandling med genskabelse af markeringen af stjerneudskiftnings karakteristik. Det er de geologiske forhold, som gør det interessant at indvinde de råstoffer som forefindes på matr. nr. 4a. Det er arealets beskaffenhed og indhold af gode råstoffer, som har formet det bakkede landskab, og det er nu netop dette som lægges til grund for at udtage arealet. Eller sagt med andre ord, såfremt at der ikke havde været interessante råstoffer at indvinde på matr. nr. 4a, så havde der heller ikke været landskabelige værdier knyttet til arealet. Argumentationen om at det er de landskabelige værdier knyttet til arealet, som lægges til grund for udtagelse af arealet, synes derfor modsatrettet. Naturmæssig påvirkningee af området til udgravning er også belyst i rapport fra Niras, november 2020, at en råstofgrav på ejendommen matr. nr. 4a ikke vil påvirke Natura 2000-arealer – arealer som er meget strengt reguleret.<br><br>Råstoffernes kvalitet<br>Undersøgelser af råstofforekomsten på matr.nr. 4a – udført af Region Hovedstaden – viser, at der forefindes råstoffer af høj kvalitet, i lighed med forekomsterne på matr. nr. 3k St. Rørbæk By, Snostrup, som er udlagt til graveområde. Det er bl.a. denne geologisk og faglige undersøgelse, som ligger til grund for Region Hovedstadens udpegning af graveområdet D10. Ejeren har siden udlæg i første Forslag til Råstofplan 2016-2020 selv foretaget yderligere prøvegravninger og prøveboringer, udført af Francks Geoteknik og Eurofins, som netop viser en råstofforekomst som kan anvendes til bundsikringsgrus og stabiltgrus 0-32, der i markedet betragtes, som en mangelvare og af høj kvalitet. Råstofferne på matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup bør indvindes i forbindelse med indvinding af råstoffer på matr. nr. 3k St. Rørbæk By, Snostrup, og en udtagelse af matr.nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup i Råstofplan 2016-2020, kan umuliggøre en fremtidig indvinding. Det er gode råstoffer, som vil være en tabt ressource, hvis ikke de indvindes samtidigt. Set i forhold til Regeringens infrastrukturplan 2035 er det sandsynligt, at Frederikssunds motorvejens forlængelse af nært forestående og i betragtning af råstofforekomsten kvalitet og nærhed til Frederikssundsvejen, vil det være oplagt at matr. nr. 4a udlægges til graveområde, således at transportafstanden minimeres og der minimeres på CO2-udledningen, ved råstofindvinding til Frederikssunds motorvejen. Minimering af CO2-udledning må også være et fokus punkt ved beslutning om udlæg af graveområder. Det er således opfordringen, at Råstofplanen 2016-2020 skal indeholde matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup i samme udstrækning, som den har været indeholdt i de tidligere forslag til Råstofplan 2016-2020 fra efteråret 2020 (vist på ovenstående figur til venstre). Råstofindvinding vil påvirke et landskab, men med forudsætninger fra Regionen i en gravetilladelse, involverende drøftelse fra relevante parter vedr. efterbehandling, bør en faglig veldokumenteret råstofforekomst have forrang. Alternativt at der foretages en afvejning af, om en del af matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup bør indgå i Råstofplanen, således at dele af bakkeformationen udtages af graveområdet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at graveområde D10 følger et matrikelskel, når geologien viser et væsentligt andet forhold. Det imødeses, at Regionen Hovedstaden af egen drift - og i dialog med Miljøstyrelsen - foretager en udpegning af matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup til graveområde i område D10


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har i forbindelse med høringen af forslag til Råstofplan 2016/2020 i efteråret 2020 modtaget bemærkninger fra staten ved Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har stillet krav om reduktion af den omtalte del af forslaget til graveområde D10 Lille Rørbæk på grund af landskabelige hensyn. <br><br>Regionen er enig i, at der er en råstofressource på området, og at råstofferne vil være egnede i forbindelse med anlæg af Frederikssundmotorvejen, som vil passere tæt forbi området. Tracéet for motorvejen er vedtaget ved lov. Tidspunktet for anlæg af motorvejen er dog på nuværende tidspunkt ikke kendt. <br>Regionen vurderede, at der med en retningslinje om, at råstofferne blev anvendt i forbindelse med anlæg af motorvejen kunne indvindes råstoffer under hensyntagen til kystlandskabet og de landskabelige og kulturhistoriske træk. <br><br>Råstofplanen kan ikke vedtages såfremt der foreligger en statslig indsigelse mod planen. Graveområdet er reducerede i overensstemmelse med statens bemærkninger.

Udsagn

Afsender: Lars Olsen

Syd for matr. nr. 3k er matr. nr. 3e beliggende, som tillige er omfattet af graveområde D10. Udlæg af både matr. nr. 3k og 3e er formålstjenligt i forhold til formålet med råstofloven, således forekomsten i skråningsanlæg mellem ejendomme tillige kan indvindes og der hermed foretages en hensigtsmæssig udgravning, hvorved alle råstofforekomster indvindes i området. I forhold til råstofforekomstens udbredelse vertikalt har gennemgravning speciel betydning.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkninger tages til orientering. Forhold omkring skråningsanlæg og skelgennemgravninger tilrettelægges i forbindelse med med en fremtidig tilladelse til råstofindvinding. Dette skal understreges, at dette først komme på tale i forbindelse med anlæg af Frederikssundmotorvejen jf. forudsætningen for udpegning af graveområdet.

Udsagn

Afsender: Lars Olsen

På vegne af ejeren af ovenstående ejendom – Lars Olsen - fremsendes høringssvar vedr. Region Hovedstadens Råstofplan 2016-2020. Region Hovedstaden har i forslag til Råstofplan 2016-2020 udlagt matr. nr. 3k til graveområde i område D10 Lille Rørbæk. <br><br>Regionen har forud for udlægget lavet undersøgelser af forekomsten på ejendommen, der viser en råstofforekomst af umiddelbart god kvalitet og volumen. Siden første Forslag til Råstofplan 2016-2020 i efteråret 2020 har ejeren af egen drift foretaget supplerende prøvegravninger og prøveboringer. De supplerende undersøgelser bekræfter Regionen hovedstaden forstudier med et råstoflag på over 20 m i dybden. Francks Geoteknik og Eurofins har udført arbejdet og klassificerer store dele af forekomsten, som bundsikringsgrus og stabiltgrus 0- 32. En råstofforekomst, der er meget efterspurgt og velegnet til bygge- og infrastrukturprojekter.<br><br>På grund af den veldokumenterede forekomst, både i forhold til volumen og kvalitet imødeses Region Hovedstadens udlæg af graveområde på matr. nr. 3k St. Rørbæk By, Snostrup.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkninger tages til orientering. Området indgår fortsat i Råstofplan 2016/2020.

Udsagn

Afsender: Lars Olsen

I forhold til første udgave af Forslag til Råstofplan 2016-2020 har Region Hovedstaden reduceret område D10 med matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup umiddelbart vest for matr. nr. 3k St. Rørbæk By, Snostrup. Reduceringen af matr. nr. 4a indenfor graveområde D10 vil medføre negative konsekvenser for råstofindvinding på ejendommen matr. nr. 3k, idet at den fulde forekomst af råstoffer ikke kan indvindes langs det vestlige skel. Dels fordi at der forventeligt skal holdes en respektafstand til matr. nr. 4a, samt skråningsanlæg. Idet at terrænet falder mod matr. nr. 4a, vil det betyde at der efterlades en aflang vold mellem ejendommene. Manglende gennemgravning vil efterlade en større mængde af gode råstofforekomster i afgrænsningen og bunden af grusgraven, som ikke kan indvindes. Det er derfor min opfordring at Regionen geninddrager matr. nr. 4a Ll. Rørbæk By, Snostrup i råstofplanen eller som minimum inddrager en del af denne ejendom, således at forekomsterne på matr. nr. 3k St. Rørbæk By, Snostrup kan udgraves fuldt ud langs det vestlige skel. <br><br>Afslutningsvis skal det bekræftes at ejeren er positiv indstillet for udlæg til graveområde D10 på matr. nr. 3k, bl.a. på grund af den forholdsvis store og veldokumenterede forekomst, men også fordi at dele af området allerede er udlagt til den kommende Frederikssunds motorvej forlængelse, som efter Regerings infrastrukturplan 2035 er nært forekommende.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Området er reduceret mod vest på baggrund statens (Miljøstyrelsens) bemærkninger i forbindelse med høring af forslaget til Råstofplan 2016/2020 i efteråret 2020. <br><br>I forbindelse med detailprojektering af Frederikssundmotorvejen og muligheden for at indvinde råstoffer på området til anlæg af motorvejen vil regionen søge dialog med Vejdirektoratet. Regionen opfordrer ligeledes grundejer til at søge dialog med Vejdirektoratet forud for dette, så der kan indgås en konkret aftale om hvordan råstofferne bedst muligt kan udnyttes under hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. <br>

Råstofplanlægning generelt


Udsagn

Afsender: DN Gribskov

DN Gribskov henviser til tidligere fremsendt høringssvar dateret 20. november 2020, hvis udsagn fortsat står ved magt. Vi konstaterer med glæde, at der er sket opstramninger bl.a. i relation til faren for grundvandsforurening, herunder retningslinjer for brug af pesticider efter endt råstofgravning . <br><br>Der bør være særlig fokus på det gældende forbud i Jordforureningslovens §52, som Regionen i flere tilfælde har dispenseret fra tidligere. På det offentlige møde arrangeret af Regionen i forbindelse med den nye høring af planen svarede Carsten Bagge fra Regionen på et spørgsmål fra undertegnede omkring den fremtidige brug af dispensationsmuligheden, at loven var meget rigid omkring forbud mod tilførsel af al slags jord tilkørt udefra til råstofgrave i forbindelse med retablering. DN Gribskov forventer derfor, at loven fremover af Regionen praktiseres herefter.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. Det tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. <br><br>Region Hovedstaden har meddelt få dispensationer fra forbuddet mod tilførsel jord til grusgrave i sager, hvor undtagelsesbestemmelserne jf. jordforureningslovens § 52, stk. 2 var opfyldt.

Udsagn

Afsender: Frederikssund Kommune

Region Hovedstaden har udsendt Råstofplan 2016/20 i fornyet høring.<br>Råstofplanen har afgørende betydning for Frederikssund Kommune og sagen vil derfor blive behandlet i Byrådet d. 28. april. Da høringsfristen er 13. april fremsender kommunen imidlertid hermed sine bemærkninger efter behandling i kommunens Plan- og Miljøudvalg for forbehold for Økonomiudvalgets og Byrådets senere tiltræden. <br>Kommunen ønsker i anledning af udsendelsen af den reviderede råstofplan, at supplere sit høringssvar af 25. november 2020 (vedlagt) med følgende bemærkninger: <br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. <br><br>De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling - sammen med dette svar - hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020.

Udsagn

Afsender: Frederikssund Kommune

Det er Frederikssund Kommunes opfattelse, at der ikke kan tages højde for råstofplanens mangler vedr. vægtning af hensyn til landskaber, kulturhistorie, natur og borgere ved at foretage små justeringer i afgrænsningen af enkelte <br>graveområder. Der er grundlæggende en for lav prioritering af hensyn til landskaber, natur, kulturhistorie og borgere i planen. Der er derfor behov for at lave en ny gennemgang af alle udpegningerne i Frederikssund Kommune, hvor landskabs-, natur-, kulturværdier og hensyn til borgerne i de eksisterende byer tillægges en rimelig vægtning. I en sådan gennemgang kan og bør det samtidig<br>sikres, at de kumulative virkninger af de mange tætliggende råstofgraveområder i Frederikssund Kommune reduceres.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Bemærkninger er taget til orientering og sammenstilles med det tidligere fremsendte høringssvar fra Frederikssund Kommune. <br><br>Regionen gør opmærksom på, at der i forbindelse med en tilladelse til råstofindvinding foretages en række yderligere vurderinger og udarbejdes både en graveplan og en efterbehandlingsplan, hvilket samlet set har til formål at sikre bl.a. de nævnte hensyn. <br> <br>Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser. <br><br>Der henvises i øvrigt til regionens bemærkninger til det tidligere fremsendte høringssvar.

Udsagn

Afsender: HOFOR

Idet der skal henvises til HOFORs høringssvar november 2020 til Regions Hovedstadens forslag råstofplan 2016/2020 og Miljørapport, løbenr. 717028, kan HOFOR konstatere i Revideret Forslag til Råstofplan 2016/2020 og Miljørapport at fremførte forslag og bemærkninger fra november ikke har medført ændringer i det reviderede forslag til råstofplan 2016/2020. HOFOR ser derfor frem til vurderingerne af de tidligere fremførte forslag og bemærkninger.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Se i øvrigt gerne regionens bemærkninger til tidligere fremsendte høringssvar nr. 17028

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Råstofplanen bør overholde alle relevante love, bekendtgørelser og direktiver. Den foreliggende plan har gennemgående mangler ift. både råstofloven, planloven og Eu direktiv 2001/42. Særligt for de ældre dele af planen. Som det fremgår af Naturstyrelsens vejledning til administration af råstofloven, skal råstofplanen løbende tilpasses gældende lovgivningen. Selvom der er et vist spillerum, gives der ingen undtagelser.<br><br>Da planen næppe opfylder lovens krav på en række områder, bør hele råstofplanen revideres, så hele planen er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovs intention, formulering, praksis, ministerielle præcisioner og nævnsafgørelser.<br><br>Alle vurderinger i planen bør være fyldestgørende og veldokumenteret. Det ville endvidere være klædeligt, at regionen accepterer den overordnede myndigheds afgørelser, frem for stædigt at forsøge at fastholde hævdvunden forkert praksis til ugunst for borgerne i regionen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er korrekt, at Råstofplanen skal overholde og administreres efter de til enhver tid gældende regler. Der er ikke krav om at områder, som har indgået i tidligere planer skal miljøvurderes efter nutidens lovgivning. Det gælder kun ændringerne i planen, herunder forslag til nye graveområder. Denne praksis er tidligere drøftet med Miljøstyrelsen. <br><br>Miljøvurderingen af interesseområder er foretaget i overensstemmelse med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af den 20. december 2019.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Regionsrådets formål og eksistensberettigelse er at tjene borgernes regionale interesser, inden for rammerne udstukket af de nationale myndigheder.<br>Det er prisværdigt, at man i regionen forsøger at tilgodese nationale interesser (sådan som man ser dem) og udvise samfundssind med planen. Men det bør ikke være på bekostning af rådets og regionens primære opgave.<br><br>De argumenter, der er fremført om selvforsyning, solidaritet med andre regioner, samfundssind og klimahensyn, som ikke er direkte pålagt af en højere myndighed, tjener ikke regionens borgere, og er formentligt heller ikke de løsninger, man ville vælge som nationalt myndighed.<br><br>Man må som udgangspunkt antage, at de overordnede myndigheder varetager de nationale interesser. Når regionsrådet går til yderkanten af rammerne (og evt. over) som i nærværende råstofplan, bør det være for at varetage regionens borgeres interesser.<br><br>Konsekvensen i nærværende plan er, at fokus fjernes fra vigtige, reelle udfordringer omkring forsyning, og at der suboptimeres imod en meget skæv udnyttelse af råstoffer i sårbar natur og relativt tætbefolkede områder.<br><br>Den nærværende plan bør revideres grundigt med henblik på ovennævnte målsætning.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Ifølge Råstofloven er hver region forpligtiget til at udarbejde en råstofplan, der udlægger råstofgraveområder i et sådant omfang, at råstofefterspørgslen i råstofplanens periode (12 år) kan tilgodeses.<br>Råstofplanen skal tage hensyn til forbruget af råstoffer i regionen med hensyn til art og kvalitet og samtidig sikre, at råstofferne udnyttes bedst muligt under hensyntagen til erhvervet, miljøet, vandforsyningsinteresser, arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse herunder bevarelse af landskabelige værdier, byudvikling og infrastrukturanlæg m.v. Samtidig skal planen sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne sker som led i en bæredygtig udvikling.<br><br>Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner aktivt for en fælles strategi på råstofområdet. Denne strategi skal sikre en bedre råstofhusholdning på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem hav og land. Region Hovedstaden arbejder for, at der kommer større fokus på at erstatte primære råstoffer som sand, sten og grus med sekundære råstoffer som byggeaffald og overskudsjord. Imidlertid er regionerne fortsat forpligtet af den gældende lovgivning og har til opgave at finde og udpege nye områder til råstofindvinding, der kan understøtte samfundets udvikling.

Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Af planen fremgår at der tilstræbes at opnå selvforsyning, velvidende at de materialer der efterspørges ikke nødvendigvis findes i regionen. Planen redegør ikke for, hvordan man vi gå fra den nuværende massive import af råstoffer til næsten selvforsyning af de ønskede kvaliteter og fragmenter. <br>Planen medfører aggressiv udlægning af arealer i Nordsjællands natur og ved boligområder i 9 kommuner, og skaber derfor store gener. Men den skjuler de virkelige udfordringer med forsyning, trafik og havnekapacitet for råstoffer i regionen. Planen bør være realistisk og forholde sig til de reelle udfordringer, regionen står overfor.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal ifølge Råstofloven udlægge graveområder som indeholder råstoffer nok til det forventede forbrug i regionen for 12 år. Som det fremgår af planen (i afsnittet ”Prognose og forbrug”) er der et underskud på de grove materialer og et overskud på de fine materialer i de udlagte graveområder i planen. Dette skyldes de geologiske forhold i Nordsjælland, hvor der mangler grovkornede materialer. <br>Region Hovedstaden og Region Sjælland har gennem et samarbejde om planlægning skabt mulighed for forsyningen af kvalitetsmaterialer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Regionen har valgt inddraget forsyning fra både Region Sjælland, tilførsel fra havet samt genanvendelse af bygge- og anlægsmaterialer i opgørelsen og den fremtidige prognose. Region Hovedstaden planlægger således ikke, at der kan indvindes til eget forbrug, da det kvalitetsmæssigt ikke kan lade sig gøre. <br><br><br>

Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Region Hovedstadens forslag om at der skal nedlægges et generelt forbud mod anvendelse af sprøjtemidler og gødningsstoffer i graveområder, både under og efter afsluttet indvinding af råstoffer har ikke hjemmel i råstofloven. Forbud mod anvendelse af sprøjtemidler kan alene udstedes som forbud eller ved frivillige aftaler efter vandforsyningsloven, og alene hvor der er udarbejdet og vedtaget indsatsplaner. Et generelt forbud mod anvendelse af gødningsstoffer har ej heller hjelmmel i råstofloven, hvorfor det må forventes at blive påklaget.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden har ikke stillet forslag om, at der skal nedlægges et generelt forbud mod anvendelse af sprøjtemidler og gødningsstoffer i graveområder, både under og efter afsluttet indvinding.<br>Regionen beskriver i miljørapporten i afsnittet om vand/grundvand under den overordnede miljøvurdering, at regionen sædvanligvis efter konkret vurdering stiller varige vilkår om, at der ikke må gødskes eller sprøjtes med pesticider på arealer, hvor der er igangværende eller afsluttet råstofindvinding.<br>Et varigt vilkår om, at der ikke må gødskes eller sprøjtes med pesticider på arealer, hvor der er igangværende eller afsluttet råstofindvinding, tinglyses på ejendommen.

Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Regionens grundlag for opgørelse af råstoffer vurderes generelt mangelfuld og uoplyst, og værende i strid med forvaltningslovens officialprincip. Råstofplanens krav til om, at en råstofforekomst skal have en økonomisk interesse forudsætter for det første oplysninger om til, hvilken dybde under terræn opgørelsen er baseret på, og hvilke tykkelser dæklag (ler og muld) de udførte beregninger er foretaget. Disse oplysninger fremgår slet ikke af forslag til råstofplan 2016/2020.<br>Råstofplanens opgørelse af restressource og ressourcen i udlæg af nye graveområder kan derfor ikke verificeres og kontrolleres som led i en almindelig kontrolproces.<br>Det er i sagens natur ikke regionernes opgave, i de enkelte tilfælde, at afgøre om en råstofforekomst er rentabel at udnytte, men forudsætningerne for regionens beregninger skal fremgå af planen, ellers kan der rejses tvivl om planens troværdighed. Et eksempel herpå er, hvis der for et graveområde angives 0,5 mio. m3. grus på 50 ha, men at det forudsætter gravning til 20 m’s<br>dybde, så har dette råstof samlet en så ringe kvalitet (5 % grus), at det aldrig vil blive udnyttet. Her er en arealreservation ikke proportional i forhold til andre interesser såsom bolig, erhverv eller landbrug.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden offentliggør alle de råstofgeologiske kortlægningsrapporter, der ligger til grund for udpegning af de foreslåede graveområder, på regionens hjemmeside. Her er det muligt at orientere sig i mægtigheden af overjorden og mægtigheden af ressourcen i de forslag til nye graveområder regionen stiller. Herudover har regionen fået udarbejdet konceptuelle geologiske modeller af samtlige eksisterende og foreslåede graveområder, udarbejdet på baggrund af tilgængelige geologiske og geofysiske data inklusiv regionens egne råstofboringer. Her kan man på figuren se det bedste estimat af mægtigheden af overjord og af råstofressourcen.<br><br>

Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Ressourceopgørelsen: <br>Region Hovedstaden oplyser, at den samlede ressource (grus og sand) i den 12-årige planperiode 2020-32 kan opgøres til i alt 96,9 mio. m3, hvoraf 78,3 mio. m3 udgøres af indvinding på land. De 78,3 mio. m3 udgør den samlede mængde grus og sand, som udlægges i graveområder svarende til 6,58 mio. m3/år eller 81 %. Dette tal skal sammenlignes med de 0,7 mio. m3/år, som <br>faktisk indvindes i Region Hovedstaden. Altså der udlægges graveområder, som er 9 gange større end det som faktisk indvindes. Når dette misforhold kan opstå, skyldes det den simple forklaring, at grusindholdet i de udpegede graveområder er mange gange lavere end grænsen for, hvornår en ressource har erhvervsmæssig interesse for indvinding.<br>Region Hovedstaden opgør grus og sand på følgende måde: Grus regnes for materialer med kornstørrelser større end 2 mm, mens sand opgøres som kornfraktionen 0,25-2 mm. Sandfraktionen omfatter imidlertid hele fraktionen 0,063-2 mm, hvor fraktionen 0,063-0,25 udgør det fine sand. Når Region Hovedstaden sætte lighedstegn mellem sandfraktionen 0,25-2 mm og <br>sand, indebærer dette en grov fordrejning af de faktiske forhold, når det fine sand udgør en betydelig del af det samlede jordvolumen. <br>Til illustration af problemet er der i nedenstående tekstboks 7 vist forhold vedrørende vurdering af en ressources anvendelighed fra Region Syddanmark.<br><br>Tekstboks 7: Udnyttelse af grove materialer<br>Hvis en forekomst har 20 % grus og sten af god kvalitet vil der typisk blive fremstillet kvalitetsmaterialer med sand og grus svarende til 40 % af forekomsten, mens de resterende sandmængder afsættes som ukvalificerede<br>fyldmaterialer eller anvendes til efterbehandling af grusgraven. Flere råstofgrave der indvinder under grundvandsspejl har dog specialiseret sig i levering af betonsand og sten og i mindre grad anlægsmaterialer, der betyder at de har et større overskud af sand, som skylles tilbage i grusgraven. Ud fra de seneste års indvinding vurderes at hvis grusandelen i en forekomst er ca . 40 % er hele forekomsten udnyttelig. Det bemærkes dog at i områder hvor der er mangel på grove materialer er stenprocenten i det udnyttede materiale lavere, den er således kun 25 % i Sydvestjylland.<br><br>Det fremgår, at Region Syddanmark anvender grus- og sten-indholdet som indikation for en forekomsts udnyttelsesgrad. 20 % grus giver en udnyttelsesgrad på 40 %, mens en grusandel på 40 % grus giver en udnyttelsesgrad på 100 %. Såfremt grus-indholdet er reduceret til lave værdier f.eks. 10 % vil udnyttelsesgraden af en forekomst reduceres tilsvarende. Ved lavere grus-indhold end 5 % må det forventes, at udnyttelsesgraden bliver kritisk lav. Når Region Hovedstaden opgør grus- og sandressourcen ved at alene at opgive den grove sandfraktion og se bort fra den fine sandfraktion opstår der falske høje grus-procenter og dermed udnyttelsesgrader, som er urealistisk høje. Påstanden er, at der udpeges graveområder på et grundlag, som strider mod råstofplanens definition af et graveområde (side 18): Et graveområde er et klart afgrænset område udpeget i råstofplanen, hvor mængden og kvaliteten af råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding.<br>Når den fremlagte råstofplan 2016/2020 gennemgås med hensyn til ovennævnte bestemmelse af en formations faktiske indhold af grus, fremkommer følgende resultater: 9 af de nye graveområder indeholder grus < 10 % og følgende 6 graveområder indeholder < 6 % grus: Ammendrup, Onsved, Stålhøjgård, Grønlien, D4 Lyngerup, Skævinge og Vindekildekilde.<br>


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Region Hovedstaden er bekendt med, at der i de øvrige regioner og særligt Region Syddanmark er grundlag for at drive råstofgrave med den beskrevne forretningsmodel. I Region Hovedstaden er forretningsmodellen anderledes, idet de materialer, der findes i er undergrunden er af en anden kvalitet end de forekomster, der findes i Region Syddanmark. Som det fremgår af høringssvaret, er der flere graveområder i forslag til ny Råstofplan 2016/2020, hvor der er et lavt højt indhold af grove materialer. Eksempelvis nævnes B1 Ammendrup og D4 Lyngerup som områder med særligt lavt indhold af grove materialer (< 6%). Begge disse steder er der eksisterende råstofgrave, der har opereret i en længere årrække, og begge steder er der stillet forslag om udvidelse af graveområderne med henblik på fortsat aktivitet.<br>Regionen skal understrege, at råstofressourcerne ikke hverken i ressourceopgørelsen eller i datasiderne for de forskellige områder opgøres med procentvis fordeling, der præsenteres udelukkende totaler. Det er således ikke korrekt, at regionen præsenterer falske høje grus-procenter og dermed udnyttelsesgrader, som er urealistisk høje.<br>

Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Råstofbalancen:<br>Når Region Hovedstaden opgør grus- og sandressourcen og medregner graveområder med meget lave grus-indhold i ressourceopgørelsen bliver råstofplanens grus-underskud højere end angivet til 6,05 mio. m3 og nærmer sig at udgøre 50 % af behovet. Derfor er Region Hovedstadens råstofplan 2016/2020 langt fra i balance.<br>Konsekvensen af ovennævnte ubalance er, at der udpeges graveområder, der hver især ikke udgør rentable enheder, men at disse graveområder alene vil udgøre oparbejdningsarealer for importerede grovkornede materialer. Import og oparbejdning af råstoffer bør alene ske i de allerede eksisterende graveområder, hvor de finkornede materialer allerede forekommer i rigelige mængder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen kan med udgangspunkt i §7 stk.1 give tilladelse til import af råstoffer til videreforarbejdning i en råstofgrav med henblik på forbedring af kvaliteten af råstofprodukter i den enkelte råstofgrav ved tilførsel og opblanding med importerede materialer, så længe der er tale om råstoffer i lovens forstand. Regionen skal i hht. til råstoflovens § 3 bl.a. sikre råstofressourcernes udnyttelse. Regionen anser derfor den lovlige tilførsel af råstoffer til opblanding med de stedlige råstoffer som værende i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages i hht. §3.

Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Råstofkvalitet:<br>Region Hovedstaden opgør den samlede mængde råstof som summen af (grus, groft sand og mellem sand). De nationale geologiske undersøgelser (GEUS4) skelner mellem forekomster af grus og forekomster af sand. ”Grus 2” (0-20 mm) er sandede aflejringer med mindst 10 % grus (> 2 mm) og ”Sand 1 (0-4 mm) er kvalitetssand, som kan benyttes til betonfremstilling. Grus forudsætter kornstørrelser på op til 20 mm (og mere end 10 %), mens sand ikke indeholder fraktioner > 4 mm.<br>Beton og stabilgrus forudsætter fraktioner op til min 16 mm. Region Syddanmark opgør ressourcen på baggrund af jordlagenes %-indhold af grus og indfører<br>en udnyttelsesgrad. Gode kvalitetsmaterialer af sten og grus har typisk et grus og stenindhold på 20 %. Region Hovedstaden skelner ikke mellem grus og sand i råstofopgørelserne og definerer ikke et minimumskrav til råstofkvaliteten, hvilket er en grundlæggende fejl.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen redegør for anslåede mængder af fraktionerne mellem sand, groft sand, og grus/sten som de økonomisk set mest interessante fraktioner. Regionen gør desuden rede for, at der ud over de opgjorte mængder, er en ikke opgjort mængde af finere materialer, der oftest også afsættes. <br>Idet der er forskellige anvendelsesmuligheder for de forskellige fraktioner og fordi blandingsforholdene af de forskellige fraktioner i produkterne, der sælges fra råstofgravene, varierer fra råstofgrav til råstofgrav og fra egn til egn er det regionens vurdering, at den benyttede metode til ressourceopgørelse er fornuftig.

Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Regionens opgørelse af det samlede råstofbehov i den reviderede råstofplan (side 30) til i alt 96,6 mio. m3 (12 år), svarende til et årligt behov for grus og sand på 8,05 mio. m3. Af råstofplanen (figur 3, side 35) fremgår de faktisk indvundne mængder. For perioden 2015 -2019 ses et fald i indvindingen fra ca. 1,2 til 0,7 mio. m3/år, og regionen angiver gennemsnittet for den årlige indvinding til 0,9 mio. m3. Dette dokumenterer, at den landbasere indvinding af grus og sand i regionen reelt udgør 8,9 %, og ikke ca. 20 % af råstofforbruget, som det ellers fremgår af den opsummerede råstofplan. Region Hovedstadens forbrug af sand og grus udgøres derfor i helt overvejende grad (90 %) af råstoffer ude fra, herunder genbrug.<br>Import af råstoffer fra region Sjælland opgøres i råstofplanen (2018) til 3,5 mio. m3/år. Sammenholdes dette med indvinding i Hovedstadsregionen (2018) på 0,7 mio. m3/år er resultatet, at import af råstoffer fra Region Sjælland er 5 gange større den mængde, som produceres i regionen. Alene af denne grund er Region Hovedstadens råstofplan ikke i balance. Det kan undre, hvorfor<br>Region Hovedstaden ikke har opfordret Miljøministeren til at benytte dennes mulighed for, efter §6 i råstofloven, at pålægge Regionerne Hovedstaden og Sjælland at udarbejde en råstofplan for Sjælland som helhed, altså udlægning af graveområder, hvor anvendelig råstof faktisk forekommer.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen skal bemærke, at forudsætningerne for beregningen foretaget i høringssvaret er fejlagtige. I Råstofplan 2016 blev der regnet med et årligt råstofforbrug for Region Hovedstaden på 5,5 mio. m3 og i redegørelsen for revision af råstofplanen med 5,9 mio. m3. I redegørelsen ses det, at den gennemsnitlige indvinding op mod 2016 lå på ca 1 mio. m3/år. Det betyder, at indvindingen fra regionens egne graveområder udgjorde knapt 20 % af forbruget, som angivet i Redegørelsen for Råstofplan 2016. <br>Forsyningssituationen frem mod 2032 vil sandsynligvis være en anden, idet der på nuværende tidspunkt ses et jævnt fald i den årlige indvinding i regionen, samtidig med at der sker en udvikling hen mod et større råstofforbrug. Det samlede råstofbehov for de kommende 12 år viser en stigende tendens fra de nuværende ca. 7 mio. m3 (2020-21) til 9,1 i år 2032. Så forudsat, at der ikke sker ændringer i disse forhold, vil den landbaserede indvinding af grus og sand i regionen udgøre en stadig mindre del af råstofforbruget. Efterhånden som forekomsterne af højkvalitetsmaterialer i Region Sjælland tæt på hovedstadsregionen bliver udtømte og der f.eks. stilles ændrede kvalitetskrav til råstofferne i bygge- og anlægsarbejder, kan det dog være, at det bliver mere økonomisk attraktivt at indvinde de materialer af lavere kvalitet, der findes i Region Hovedstadens graveområder, således at tendensen ændrer sig.<br>Forslag til Råstofplan 2016/2020 er i balance, idet der er med de foreslåede graveområder er udlagt ressourcer, der svarer til det ressourceforbrug, der forventes hen mod 2032. Men idet råstofressourcerne i Region Sjælland er af højere kvalitet og idet det er de frie markedskræfter, der afgør hvor der bliver indvundet, sker den største indvindingsaktivitet i Region Sjælland.<br>Bemærkningen vedrørende undren over, hvorfor Region Hovedstaden ikke har opfordret Miljøministeren til at benytte dennes mulighed for, efter §6 i råstofloven, at pålægge Regionerne Hovedstaden og Sjælland at udarbejde en råstofplan for Sjælland som helhed, tages til orientering.<br><br>Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner aktivt for en fælles strategi på råstofområdet. Denne strategi skal sikre en bedre råstofhusholdning på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem hav og land. Region Hovedstaden arbejder for, at der kommer et større fokus på at erstatte primære råstoffer som sand, sten og grus med sekundære råstoffer som byggeaffald og overskudsjord. Imidlertid er regionerne fortsat forpligtet af den gældende lovgivning og har til opgave at finde og udpege nye områder til råstofindvinding, der kan understøtte samfundets udvikling.

Skævinge - Nabogener ved råstofindvinding


Udsagn

Afsender: Anne Johannisson og Peter Fabricius

Vi vil igen gøre opmærksom på, at vi har jordvarmeslanger liggende indenfor graveområdet, hvilket endnu ikke er blevet kommenteret. Vi mener stadig at matr. 19C derfor bør udtages af planen.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen tager det til efterretning og vil tage forholdet i betragtning i forbindelse med en evt. kommende tilladelse til råstofindvinding.

Skævinge - Natur og landskab


Udsagn

Afsender: Anne Johannisson og Peter Fabricius

Vi kan konstaterer, at et område er taget ud på grund af registrering af løgfrøer. Derfor undrer det os, at der ikke også er taget højde for de bilag IV arter på matr. 19 C vi har henvist til i tidligere høringssvar ( løbenr. 044501 + 716850) til partshøring om Skævinge graveområde. Vi har Stor vandsalamander og Spidssnuet frø, som begge er bilag IV arter, og det er ikke muligt både at beskytte disse arters ynglested og samtidig grave det væk.<br>"Bilag IV-arter - beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver Forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder (bilag IV-arter): Beskytter de steder, hvor dyrene yngler og opholder sig for at eksempelvis overvintre. Det kan eksempelvis være hule træer, hvor flagermus opholder sig eller ynglevandhuller for padder. Ved anvendelsen af reglen indgår en vurdering af om den ”økologiske funktionalitet” er påvirket. EU's naturbeskyttelsesdirektiver: Reglerne indebærer også, at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder."<br>Regionen planlægger her aktiviteter, der vil skade arternes yngleområde og vil derfor ifølge reglerne, ikke kunne give tilladelse til graveaktiviteter i arternes yngle- og rasteområder.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er ikke tilladt at grave yngle- og levesteder for bilag IV arter væk. Mulig påvirkning af registreringer af yngle- og levesteder for bilag IV-arter vil indgå i behandlingen af en evt. fremtidig ansøgning om tilladelse til råstofindvinding. Det skal fremhæves, at udlæg af et graveområde ikke er ensbetydende med, at der vil kunne gives tilladelse til at grave råstoffer på det fulde areal.

Udsagn

Afsender: Marianne Engberg, formand DN Allerød

I den reviderede regionplan 2016 -2020 vedrørende område E 13, Stålhøjgård har Region Hovedstaden reageret på statens kommentarer vedrørende hhv. et Natura 2000 område, de landskabelige og geologiske interesser og transportkorridoren. DN-Allerød ønsker hermed at kommentere den reviderede regionplan vedrørende specielt området geologi og landskab, som vi fortsat finder ganske utilfredsstillende. Hvad statens kommentar på området helt præcist indeholder, kan desværre ikke aflæses på regionens hjemmeside, men regionens svar på kritikken fremgår af følgende nye forudsætninger for tilladelse til gravning, som DN Allerød afdeling hermed ønsker at fremsætte indvendinger mod: <br>• At der i gravetilladelser for området stilles vilkår om, at der etableres beplantning omkring graveområdet i forbindelse med efterbehandlingen og at den landskabelige tilpasning med det omgivende landskab i særlig grad tilgodeses i området umiddelbart nord for Bastrupvej, hvor landskabet terrænmæssigt har en sammenhæng med tunneldalen syd for Bastrupvej.<br><br>Denne forudsætning er på ingen måde tilfredsstillende med hensyn til de krav, som burde opfyldes m.h.t. de landskabelige og geologiske interesser i forbindelse med en tilladelse til råstofgravning i dette værdifulde område. Dette hænger antagelig i høj grad sammen med de beskrivelser eller manglende beskrivelser af områdets særlige egenskaber, der indgår i råstofplanen. DN Allerød ønsker derfor følgende punkter tilføjet og inddraget i redegørelsen og beslutningsprocessen om gravning i området:<br>• Den geologiske beskrivelse af området ønskes præciseret til: Det foreslåede graveområde danner et højtliggende parti - en banke – på morænefladen mellem to af regionens mest interessante tunneldale: Syd for graveområdet skråner landskabet ned mod Mølleåen i tunneldalsystemets længste og dominerende tunneldal. I nord grænser området op mod Kedelsø-dalen – systemets nordliste tunneldal, der vestover sender en udløber mod åsen Strø Bjerge. Det foreslåede graveområde indgår dermed i det eneste profil, hvor man har et fuldt landskabeligt tværsnit over den nordligste del af Naturpark Mølleåens tunneldalsystem. Fra det højtliggende område har man endvidere en storslået udsigt over den nordlige del af tunneldalsystemet.<br>• Området indgår i det Nationale Geologiske Interesseområde Farum Naturpark som et væsentligt område af grunde som skitseret ovenfor, og med de ønsker og vilkår for aktivitet i området som beskrevet bl.a. i kommuneplanen.<br>• Området indgår desuden i Naturpark Mølleåen udpeget af Friluftsrådet på grund af sine store rekreative interesser. Disse har bl.a. ophæng i de landskabelige forhold og Bastrupvej langs områdets sydside er en af de vigtigste indfaldsveje til området.<br>• Endelig har Allerød Kommune og DN i fællesskab i 2020 rejst fredningssag for området, som har måttet udsættes p.g.a. Corona - pandemien. Fredningsforslaget omfatter bl.a. en sti hen langs det foreslåede gravesområde som vil underbygge den storslåede udsigt over tunneldalene i området.<br>DN Allerød ønsker med disse bemærkninger, at understrege og præcisere de meget væsentlige landskabelige og geologiske interesser, der knytter sig til det foreslåede graveområde E 13 Stålhøjgård. Efter DN Allerøds opfattelse er disse på ingen måde imødekommet gennem Regionens reviderede råstofplan. Vi finder derfor som det også er nævnt i høringssvaret af 30.11.2020, at den eneste rimelige løsning vil være helt at opgive råstofgravning E 13 Stålhøjgård.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen anerkender at råstofindvinding medfører en varig påvirkning af landskabet, som kun i nogen grad kunne afværges ved f.eks. at etablere beplantning. Regionen tager de indsendte bemærkninger til efterretning, men fastholder, at landskabet omkring det ansøgte graveområde som helhed vurderes at være robust over for landskabelige ændringer i det foreslåede graveområde. Se også gerne regionens bemærkninger til tidligere indsendt høringssvar nr. 16990.<br><br>Statens bemærkninger er offentliggjort på regionens hjemmeside under råstofplanen \ Ny offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljørapport

Udsagn

Afsender: Thomas Beck

Jeg har i foråret observeret Stor Vandsalamander vest for Birkedal, som er en rødliste art der ifølge EU's habitat direktiv skal beskyttes og vil uddø, hvis en grus etableres (fotografi findes). <br><br>Desuden har Kåre Fog sammen med biologer fra Hillerød kommune i 2020 fundet den mest sunde forekomst af Løgfrøer øst for Lillebælt i to vandhuller øst for Birkedal. Området vest for Birkedal fungerer som korridor mellem bestanden øst for Birkedal, nord for Brogårdsvej ned til den sunde bestand ved Skovbakken. Gen udbytning mellem disse to bestande er vigtig for at sikre en sund bestand af denne sjældne frø, der netop i dette område har den sundeste forekomst øst for Lillebælt.<br><br>Desuden har jeg observeret padder i den beskyttede paragraf 3 mose der ligger på grænsen mod vest. De bevæger sig ud på græsmarken og vil uddø hvis en grusgrav etableres.<br>Det samme er tilfældet for den paragraf 3 sø inde i området længere mod nord oppe mod skovbakken, hvor vi også har observeret padder og Stor Vandsalamander.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har udtaget de arealer som er vurderet til at rumme forekomsten af løgfrø indenfor det først foreslåede graveområde. Regionen skal desuden understrege, at det ikke er tilladt at grave yngle- og levesteder for bilag IV arter væk. Mulig påvirkning af yngle- og levesteder for bilag IV-arter indgår i behandlingen af en evt. fremtidig ansøgning om tilladelse til råstofindvinding. Det skal fremhæves, at udlæg af et graveområde ikke er ensbetydende med, at der vil kunne gives tilladelse til at grave råstoffer på det fulde areal.

Skævinge - Råstofressourcen


Udsagn

Afsender: Hillerød Kommune

På baggrund af høringssvarene er der indarbejdet flere nye afværgeforanstaltninger for forslaget til graveområde i Skævinge. Regionen bedes vurdere om der med de nye afværgeforanstaltninger stadig er grundlag for en effektiv udnyttelse af råstofferne på arealer, der står mål med de gener der påføres lokalområdet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Det er regionens vurdering, at der er en erhvervsmæssig interessant råstofressource til stede i forslaget til nyt graveområde også med de indarbejdede afværgeforanstaltninger. Ifølge regionens kortlægning er ressourcen meget overfladenær, hvilket betyder, at selvom, der i en eventuel tilladelse vil blive stillet vilkår på baggrund af forudsætningerne, der kan begrænse den fulde udnyttelse af ressourcen, vil der være en lettilgængelig ressource til stede i arealet, der kan indvindes. Såfremt ressourcen lå dybere og var mindre tilgængelig og dermed dyrere at indvinde, kunne vurderingen være anderledes.

Skævinge - Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Anne Johannisson og Peter Fabricius

Angående de trafikale forhold forstår vi ikke, hvordan regionen kan tro at store lastbiler skal færdes forsvarligt på vores smalle private fællesveje af grus? Og hvordan de sikkert og forsvarligt skal kunne passere over skolecykelsti ud på offentlig vej med dårlig oversigt? Vi mener ikke det er rimeligt at udskyde beslutningen om de trafikale forhold til evt. gravetilladelse. Ved det seneste virtuelle møde fremgik det, at Regionen vil overlade problematikken til entreprenøren. I den forbindelse vil vi høre, om en eventuel gravetilladelse kommer i partshøring?


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til VVM-lovgivningen. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel gravetilladelse og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. <br><br>Udkast til gravetilladelser bliver sendt i høring hos parter, relevante myndigheder og andre interessenter. Regionen skal dog bemærke, at tilladelser til etablering overkørsel efter vejloven meddeles af kommunen.

Stålhøjgård - fornyet vurdering af forslag


Udsagn

Afsender: Naturpark Mølleåens Venner

Der er indsendt revideret høringssvar. Punkterne 5, 6, 7 og 10 er ændret i forhold til det oprindelige høringssvar, der til er der tilføjet et punkt, 12.<br><br>5. Hvis ikke området fredes, frygter vi fra foreningens side, at hele området, fra Nymølle Landsby i øst til Ganløsevej i vest, vil blive gravet bort som dominobrikker, og at det smukke landskab dermed vil blive totalt ødelagt. Grusgravningen og ”deponi” på Bregnebjerggård er ikke et godt eksempel på hvorledes området ser ud ved mange års grusgravning og samtidig giver store gener for de lokale beboere.<br><br>6. Geologisk er der risiko for, at gravningerne vil kunne påvirke de mange kilder, der føder Mølleåen og Kedelsø å. Det kan undre Foreningen at man vil E13 til udgravning blot 300 meter fra Natura 2000-området. Vandtilførslen til Natura 2000-området kommer blandt andet fra skråninger om mod Stålhøjgård.<br><br>7. Ved gravning i E13 området vil specielt de 3 udsigtskiler, der er netop på dette sted, blive stærkt skæmmet eller helt forsvinde. Kommer man fra Nymølle Landsby ad Bastrupvej, vil udsigten mod Kedelsø tunneldalen stort set forsvinde, og oplevelsen af morænefladen neden for udgravningen vil slet ikke blive sat i relief til det høje niveau, området har i dag. Det er uklart hvorledes man kan sikre et landskabelig sammenhæng ned mod Øvre Mølleådal. Der bortgraves 0,66 mio. m3 og den overfladejord, som benyttes til jordvolde, vil aldrig ved tilbageføring til det udgravede område genskabe det ovennævnte sammenhæng til Mølleådalen. Graveområdet vil stå som et åbent sår i det fine landskab, og efterlade et ar i Øvre Mølleå Naturpark<br><br>10. Netop Bastrupvej er et yndet turmål for mange gående og cyklister hver uge. I uge 14 blev der registreret 450 motionister. Et stort graveområde vil ødelægge en stor del af glæde ved dette naturmæssige højdepunkt på ruten.<br><br>12. Som partsindlæg afleveres 10 bøger om Naturpark Mølleåen ”Geologi, natur og historie omkring Øvre Mølleå” til det politiske udvalgets formand, Kim Rockhill, som en del af vurderingen for at bevare landskabet og for at afstå fra at benytte E13 graveområdet.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, som Statens kommentarer til forslag til Råstofplan 2016/2020 og tilhørende miljørapport har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. <br><br>Regionen svarer herunder på de tilføjelser, der er i forhold til det oprindelige høringssvar. For restende svar henvises til det tidligere høringssvar med løbenr. 16652. <br><br>Vedr. 5. Tilføjelsen er taget til orientering. Regionen vurderer, at regionens bemærkninger til det tidligere indsendte høringssvar er dækkende for tilføjelsen. <br><br>Vedr. 6. Regionen har foretaget en vurdering i forhold til Natura 2000-området, som fremgår af miljøvurderingen. På grund af transportkorridoren kan der ikke gives tilladelse til indvinding under grundvandspejl i området, hvilket også er lagt til grund i vurderingen vedr. Natura 2000 området. I forbindelse med en evt. kommende tilladelse til råstofindvinding vil risiko for påvirkning af Natura 2000-området blive vurderet igen.<br><br>Vedr. 7. Tilføjelsen er taget til orientering. Regionen vurderer, at regionens bemærkninger til det tidligere indsendte høringssvar er dækkende for tilføjelsen. <br><br>Vedr. 10. Tilføjelsen er taget til orientering. Regionen vurderer, at regionens bemærkninger til det tidligere indsendte høringssvar er dækkende for tilføjelsen. <br><br>Vedr. nyt punkt 12. Taget til orientering.

Søsum - Grundvand


Udsagn

Afsender: Søsum Borger- og Grundejerforening

I forlængelse af Miljøstyrelsens kommentarer til planforslaget om at øge sikringen af grundvandressourcen, og den deraf følgende tilføjede retningslinie om ikke som udgangspunkt at tillade indvinding i den reducerede grundvandszone, sænkes det samlede råstofpotentiale. Dette bør vægtes ind i den samlede proportionalitetsvurdering der er er foretaget ifm. områdernes udpegning.<br>Sammenholdt med Egedals kommuneplan 2017 og indsatsplanen ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området”, hvor det tydeliggøres at de to <br>interesseområder ligger midt i de mest sårbare områder og tillige med højest årlig grundvandsdannelse, forekommer det uovervejet at man planlægger en aktivitet med både øget procesrisiko og risiko for skader på de tynde grundvandsbeskyttende lerlag.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Drikkevandsinteresserne vurderes ikke at være til hinder for udpegning som interesseområde.<br><br>Forholdene vil blive vurderet og indgå i forbindelse med endelig fastlæggelse af et eventuelt forslag til graveområde i en kommende råstofplan. I den forbindelse vil der blive foretaget en konkret vurdering af risikoen for at påvirke grundvandsressourcen samt omkringliggende recipienter.

Søsum - Kommunikation og inddragelse


Udsagn

Afsender: Søsum Borger- og Grundejerforening

Søsum Borger og Grundejerforening fastholder samtlige synspunkter til forslag til Råstofplan 2016/2020 som fremsendt i høringsbrev til Region Hovedstaden den 25. og 26. november 2020.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Se i øvrigt besvarelse af høringssvar nr.17096 og 17091 i høringsnotatet for offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020.

Søsum Øst - Afvejning i forhold til øvrige miljøforhold


Udsagn

Afsender: Søsum Borger- og Grundejerforening

Fortsat manglende boreprøver i Søsum Øst området <br>Der er fortsat ikke dokumentation eller anden saglig begrundelse for udpegning af dette nye interesseområde. Udpegningen vurderes derfor alene at ske af taktiske årsager, hvor de trafikale hensyn forekommer oplagte, idet området vil skabe en kontakt mellem området Søsum Nord og mulig til-vej (Toppevadvej), så trafikken kan ledes uden om Søsum by. Udpegning af interesseområder skal ske på basis af en råstofinteresse, så denne kan afvejes mod de hensyn der oplistes i Råstoflovens § 3. Området er beliggende som sårbar kildepladszone og opland til Bjellekjær Kildeplads, og derfor forekommer udpegningen usaglig og uden hjemmel i Råstofloven, da der ikke uden viden om råstofressourcen kan foretages en egentlig afvejning af indvindingen mod disse og øvrige hensyn. En udpegning, som altså ikke er sagligt begrundet og derfor alene kan ses udført for muliggørelse af trafik fra et andet område (Søsum Nord) har ikke hjemmel i anvendelse af afvejningsbegreberne. Afslutningsvis ønsker SBG derfor at anmode om at interesseområdet Søsum Nord fjernes fra råstofplanen og at forslaget til interesseområdet Søsum Øst forkastes.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Interesseområder udgør områder, hvor tilgængelig geologisk viden indikerer, at der findes sten, sand og grus eller ler i et sådant omfang i nærheden af jordoverfladen, at det vil kunne betegnes som en råstofforekomst. Interesseområder udpeges alene på baggrund af tilgængelig geologisk viden, og som udgangspunkt foretages der derfor ikke råstofboringer i forbindelse med udpegningen. De råstofgeologiske screeninger af kommuner i Region Hovedstaden, der ligger til grund for udpegningen af interesseområder i regionen kan ses på regionens hjemmeside.<br><br>Interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret arealanvendelse sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. <br><br>Der er ikke krav om, at der udføres en afvejning af arealinteresser efter § 3 i råstofloven i forbindelse med udpegning af interesseområder i råstofplanen.<br><br>Miljøfaktorerne kan ændre sig over tid, hvorfor der i forbindelse med fastlæggelse af et konkret forslag til et nyt graveområde, skal foretages en selvstændig miljøvurdering. Denne miljøvurdering skal gennemføres med udgangspunkt i formålet med udlægningen af graveområdet, nemlig råstofindvinding. <br><br>Der vil i den forbindelse blive fortaget en konkret interesseafvejning efter råstoflovens § 3. Regionen vil i forbindelse med fremtidig råstofkortlægning fastlægge, om der findes en erhvervsmæssig interessant råstofressource inden for det foreslåede interesseområde.

Trafikale forhold


Udsagn

Afsender: Simon Rigét

Planen indeholder mange afvejninger og vurderinger, som foreskrevet i råstofloven. Men bl.a. vurderinger af trafik og samfundsmæssige interesser dokumenteres stort set ikke.<br><br>Som eksempel står der ofte “Støj og vibrationer i forbindelse med råstofindvinding kan påvirke befolkningen både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning er, at støjen har en genevirkning i form af irritation og forstyrrelser, mens den indirekte påvirkning sker uden egentlig bevidst opfattelse”.<br><br>Trafikale forhold skal som angivet i miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af 20. december 2019 vurderes specifikt og fyldestgørende for de udlagte områder. <br>Planen, som den foreligger, indeholder i bedste fald nogle generelle betragtninger.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse af 20. december 2019 omhandlede specifikt omfanget af miljøvurdering af forslag til nye interesseområder i Råstofplanen. Miljøvurderingen af graveområderne er foretaget med baggrund i miljøvurderingslovens bilag 4, og indeholder de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig jævnfør § 12, stk. 2 i miljøvurderingsloven og miljøvurderingsdirektivets artikel 5, stk. 2.<br>

Vindekilde


Udsagn

Afsender: Johannes Munk

Partshøringssvar af 23. november 2020 af Johannes Munk (herefter "Partshøringssvaret") er ved indgivelsen af nærværende partshøringssvar fortsat ikke besvaret af Region Hovedstaden. De mange problemstillinger og spørgsmål, Partshøringssvaret rejser, er derfor fortsat relevante og vil fremgå i nærværende partshøringssvar. Imidlertid fremgår det af Region Hovedstadens brev af 15. februar 2021, "Fornyet parts-høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 samt af miljørapport for planen", at Miljøstyrelsen tilmed har problematiseret en række af de forhold, som Partshøringssvaret tillige behandlede. Dette vil nærværende partshøringssvar derfor også inddrage. <br><br>Konklusion <br>Konklusionen i nærværende partshøringssvar er, at det findes usagligt, at området ved Vindekilde fortsat er udpeget til muligt graveområde i Råstofplan 2016/2020. Det skyldes i særdeleshed, at Region Hovedstaden i 2019 afviste genoptagelse af området ved Vindekilde som muligt graveområde med henvis til, at proportionalitetsprincippet ikke var opfyldt, hvorfor det fremstår åbenbart, at dette fortsat er tilfældet - særligt med Miljøstyrelsens bemærkninger in mente.<br><br>På trods af at Region Hovedstaden nu af flere omgange har erkendt, at der er en meget lille mængde råstoffer af en kvalitet, der ikke er efterspørgsel efter, insisterer Region Hovedstaden på, at området skal udpeges, på trods af at området har unikt landskab, geologi, tunneldalssystemer, sårbare naturområder samt samtidig er vigtig for vandforsyningen i Region Hovedstaden. Det forekommer åbenlyst, at udvælgelsen af området vil være i strid med proportionalitetsprincippet og derved usagligt. Dernæst skyldes det, at det grundlag, vurderingen er foretaget på, fremstår ugennemsigtig, usammenhængende og ukorrekt.<br><br>Konklusionen underbygges af følgende forhold: <br>• Den 26. april 2019 meddelte Region Hovedstaden, at der skete afvisning af genoptagelse af forslag til nyt graveområde ved Vindekilde. Begrundelsen var "bekymringer vedrørende støvgener, og om råstofressourcens mængde og kvalitet ville stå mål med den samlede miljøpåvirkning, der uvægerligt ville følge af råstofindvinding det pågældende sted". ¨<br>• Derved anerkendte Region Hovedstaden, at 1) en gravetilladelse vil skabe støvgener, 2) at der er en begrænset og ringe kvalitet, 3) at råstofindvinding uværgeligt vil resultere i en vis miljøpåvirkning og 4) at udpege området ved Vindekilde derfor ikke vil være proportionalt. <br>• Alligevel mente Region Hovedstaden, at området skulle indgå som muligt graveområde i Råstof-plan 2016/2020. Derefter måtte Miljøstyrelsen påpege bekymringer over for Region Hovedstaden, fordi råstofindvinding i dette område vil få betydning for vandforsyning, vandmiljøinteresser, landskab og geologi.<br>• Samtidig måtte Region Hovedstaden erkende, at de havde overestimeret de faktiske ressourcer i området og deres kvalitet - på linje med, hvad Region Hovedstaden i øvrigt udtalte i deres Afvisning af Genoptagelse i 2019.<br>• Selve ressourceberegningen har været meget omdiskuteret; der er foretaget en række boringer på det udpegede område, men i Region Hovedstadens vurdering er kun enkelte boringer medtaget uden en forklaring på hvorfor. Det forekommer ugennemsigtigt og besynderligt.<br>• På trods af alle disse forhold har Region Hovedstaden ikke valgt at trække området ved Vindekilde ud af Råstofplan 2016/2020. Det forekommer højst påfaldende, da Region Hovedstaden selv har erkendt, at de har overestimeret ressourcerne og deres kvalitet, samt at Miljøstyrelsen har påpeget de mange konsekvenser, råstofindvinding vil have på den unikke natur i området. <br>• Af denne årsag ønskes en række spørgsmål besvaret, der skal sikre, at Region Hovedstadens behandling af dette område belyses. Spørgsmålene bunder i en dyb undren over Region Hovedstadens behandling af nærværende sag, der virker aparte og på grænsen til tendentiøs. <br><br>Følgende bedes besvares: <br>1. Hvordan vurderer Region Hovedstanden, at det vil være proportionalt at udpege området ved Vindekilde som potentielt graveområde, når det tages i betragtning, at: <br>a. Region Hovedstaden nu har måttet erkende, at der dels er mindre ressourcer på området, end Region Hovedstaden hidtil har lagt til grund,<br>b. Region Hovedstaden har måttet erkende, at de meget få ressourcer, der er at finde i om-rådets vestlige del, er af meget ringe kvalitet, <br>c. Ejerne af det udpegede områdes vestlige del, Svend Hansen og undertegnede, Johannes Munk, gentagne gange klart givet udtrykt for, at ikke ønsker at råstofindvinding på deres respektive arealer,<br>d. Miljøstyrelsen har blandt andet påpeget, at et graveområdet vil få konsekvenser for følgende områder: <br>i. Vandforsyning <br>ii. Vandmiljøinteresser <br>iii. Landskab og geologi <br><br>2. Eftersom der kun er fundet ressourcer af meget ringe kvalitet på områdets vestlige del, hvad er grundlaget så for fortsat at medtage den østlige del, hvor der ikke er dokumenteret ressourcer, der er på nogen måde er efterspurgte, og som endda ligger tæt på beskyttede og fredet områder, herunder å-beskyttelseslinjen? <br>3. Hvad er begrundelsen for, at området ved Vindekilde er blevet udpeget igen - blot halvandet år efter, at genoptagelse blev afvist med den begrundelse, at miljøpåvirkningen ikke ville stå med mål til de få råstoffer af ringe kvalitet, der kan indvindes, og at Region Hovedstaden for nyligt har erkendt, at de har overestimeret både mængden og kvaliteten af ressourcerne?<br>4. Hvilke konkrete foranstaltninger kan Region Hovedstaden iværksætte for at hindre sandflugt af sand af særlig fin kvalitet/silt? Har Region Hovedstaden nogensinde gravet i områder, hvor den primære ressource har været særlig fin sand/silt, og hvor det er lykkes med konkrete foranstaltninger? Det bemærkes i den forbindelse, at det – som påvist i ovennævnte Højeste-retsafgørelser – at vand ikke fungerer, da det ikke bindes til den særligt fine sand/silt, og at plantning af et læbælte ej heller viste sig at løse problemet. <br>5. Region Hovedstaden bedes fremlægge datagrundlaget for den foretagne ressourceberegning. Region Hovedstaden har måttet erkende, at der er sket en overestimering. For at kunne klarlægge, hvordan Region Hovedstaden har kunnet begå denne betydningsfulde fejl, er det vigtigt, at Region Hovedstaden fremlægger disse beregninger. Dette vil samtidig kunne eliminere enhver mistanke, borgerne måtte have om, at Region Hovedstaden bevidst har udvalgt specifikke boringer, der har vist et mere gunstigt billede, end tilfældet er.<br>6. Boringerne 200-404, 200-84 og 200-1198 forventes offentliggjort, så beslutningen kan træffes på et sagligt og oplyst grundlag i overensstemmelse med officialmaksimen. <br>7. Det bedes oplyst, hvilke beregninger Regionen har foretaget med henblik på at klarlægge, hvordan et eventuelt graveområde vil påvirke trafikken, herunder særligt den i forvejen meget trafikerede Toppevadsvej samt rundkørslen mellem Ganløse og Toppevad? Herunder bedes der naturligvis redegøres for, hvordan man på sikker vis vil transportere det særligt fine sand/silt, uden at det spredes på transportruterne til fare for de omkringboendes sundhed. <br>8. Med de i afsnit 6 anførte sundhedsskadelige konsekvenser silt og særlig fin sand kan have for mennesker, bedes der redegjort for, konkrete undersøgelser og foranstaltninger Region Hovedstaden vil iværksætte for at forhindre, at en potentiel sandgrav vil have sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker.<br>1. UDPEGNING AF VINDEKILDE SOM GRAVEOMRÅDE<br>Som anført i partshøringssvar af 23. november 2020 af Johannes Munk (herefter "Partshørings-svaret") var det med stor forundring, at området ved Vindekilde endnu en gang var udpeget til potentielt at være omfattet af Råstofplan 2016/2020. Forundringen skyldes særligt, at det skete efter, at Regionen den 26. april 2019 meddelte, at der skete afvisning af genoptagelse af forslag til nyt graveområde ved Vindekilde (Afvisning af Genoptagelse).<br>Det må fortsat problematiseres, at Region Hovedstadens foretagne ressourceberegning ikke forekommer transparent eller grundig. Som anført i Partshøringsbrevet er der boringer i graveområdets østlige del, der ikke er medtaget. Det drejer sig om boring 200-404 og boring 200-84 og 200-1198. De boringer, der er medtaget, viser, at der er en høj koncentration af silt og fintornet sand, dvs. en ressource af meget ringe kvalitet. Region Hovedstaden har siden måttet erkende, at de har overestimeret mængden og kvaliteten.<br>For så vidt angår det østlige område forekommer det fortsat usagligt, at området overhovedet er medtaget. Det skyldes, at det er udokumenteret, at der er forekomster af eftertragtede ressourcer i områdets østlige del (ved Vindekilde). Efter at Region Hovedstaden har erkendt, at de har over-estimeret både mængden og kvaliteten på området, forekommer det unødvendigt, at områdets østlige del ved Vindekilde er medtaget, da der beviseligt ikke er ressourcer af brugbar kvalitet. <br>De tre ovennævnte boringer – boring 200-404, 200-84 og 200-1198 – forventes fortsat offentliggjort, så der kan vurderes, om Region Hovedstaden har foretaget en tendentiøs udvælgelse af boringer, der har resulteret i et kunstigt højt estimat af både mængde og kvalitet. <br><br>2. REGION HOVEDSTADENS AFVISNING AF GENOPTAGELSE <br>Som anført i Partshøringssvaret meddelte Region Hovedstanden den 26. april 2019 Afvisning af Genoptagelse. Regionen begrundede denne beslutning med en række forhold, der vil blive gennemgået i det følgende <br><br>2.1 VÆSENTLIG MILJØPÅVIRKNING AF SÆRLIGT LANDSKABELIGE OG ARKÆOLOGISKE FOR-HOLD<br>Region Hovedstaden anfører, at "Der er i forbindelse med behandlingen af forslaget hen mod Råstofplan 2016 foretaget en vurdering af dette område, hvor der blev påvist væsentlig miljøpåvirkning af særligt landskabelige og arkæologiske forhold. Disse forhold har ikke ændret sig siden forslaget sidst blev stillet." <br>Der bedes redegjort for, om det fortsat vurderes, at det vil have væsentlige miljøpåvirkningerne af særligt landskabelige og arkæologiske forhold, og i så fald hvordan udpegningen af graveområdet er proportional med tanke på den meget ringe ressourcekvalitet. Hvis Region Hovedstaden ikke længere mener, at et graveområde vil have væsentlig miljøpåvirkning af særligt landskabelige og arkæologiske forhold, bedes der redegøres for dette, herunder hvilke forhold der har ændret sig siden den oprindelige vurdering. <br><br>I denne vurdering bedes Miljøstyrelsens vurdering at haves in mente.<br><br>2.2 DOKUMENTATION AF RÅSTOFRESSOURCEN <br>Region Hovedstanden udtalte, at: <br>"Dokumentationen for råstofressourcen er identisk med den dokumentation, der blev fremsendt i forbindelse med fremsendelsen af forslag til nyt graveområder til Råstof-plan 2016. Råstofressourcen i Vindekilde består af finsand med et vist silt-indhold. I Region Hovedstaden er der ikke mangel på råstoffer af denne kvalitet."<br>Som det fremgår, vurderedes det ikke, at der var relevante ressourcer i området, hvilket adskillige boringer i årenes løb også har vist. Dette bekræftes også af, at man tidligere har haft en sandgrav i området, der måtte lukkes grundet sandflugt. Et eksperthold dokumenterede, at den form for sand, den særligt fine sand/siltholde sand, den findes på det udpegede areal, er af en karakter, der ikke kan kontrolleres. Der henvises til højesteretsdommene U.1967.495 og U.1965.761. Alligevel er området ved Vindekilde nu udpeget igen, også selvom at Region Hovedstaden har måttet erkende, at de har overestimeret både mængden og kvaliteten af de få ressourcer, der er på områdets vestlige del. Det er derfor højst betænkeligt, hvis Region Hovedstaden mener, at ressourcerne i det udpegede område fortsat udgør en eftertragtet ressource, når det nu er bevist og erkendt, at ressourcerne er få og af meget ringe kvalitet. Region Hovedstadens vurdering bygger på en rapport, der er udarbejdet i samarbejde med en konsulentvirksomhed, som har foretaget boringer, men hvor det tilsyneladende kun er udvalgte boringer, der er medtaget. Derudover er der stor usikkerhed om ressourceberegningsmetoden.<br><br>Som anført i Partshøringsbrevet forventes det, at Region Hovedstaden dokumenterer, hvorfor ressourcegrundlaget i området fortsat findes relevant, når Region Hovedstaden dels begrundede sit afslag om genoptagelse med, at der ikke var efterspurgte ressourcer i området, og dels når Region Hovedstaden endnu en gang har måttet erkende, at de - på trods af netop nævnte begrundelse for afslag - har overestimeret både mængde og kvaliteten. <br>Derudover forventes det, at Region Hovedstaden fremlægger al datagrundlaget for beregningen af ressourcemængderne i graveområdet ved Vindekilde, så det sikres, at Region Hovedstaden ikke træffer en usaglig beslutning.<br><br>2.3 TRAFIKBELASTNINGEN VAR IKKE AFGØRENDE FOR AFVSNING<br>Som beskrevet i Partshøringssvaret anførte Region Hovedstaden, at " Fremsendelse af forslag til nyt vejtracé udgør ikke væsentlige nye oplysninger, idet der allerede på baggrund af miljøscreeningen af forslaget i 2016 blev konkluderet, at der skulle opstilles en forudsætning om, at tilkørsel til et eventuelt nyt graveområde skulle planlægges på en sådan måde, at de væsentligste påvirkninger/belastninger fra trafikken kunne reduceres for de omboende. Forslaget blev ikke forkastet på grund af trafikbelastningen for lokalområdet"<br>Region Hovedstaden afholdt et onlinemøde den 27. oktober 2020 fra kl. 16-18 om udpegningen af området ved Vindekilde. Forespurgt om, hvorfor området ved Vindekilde igen var blevet inddraget, svarede Regionens repræsentant på onlinemødet, at dette skyldtes, at der kan anlægges en ny vej. Dette forekommer fortsat besynderligt, idet Region Hovedstaden i deres Afvisning af Genoptagelse netop argumenterede for, at disse informationer ikke udgjorde væsentligt nye op-lysninger, og at forslaget ikke blev forkastet på grund af trafikbelastningen i området. Det skyldtes, at det allerede var en forudsætning i miljøscreeningen. <br><br>Det findes fortsat urealistisk, at anlæggelsen at en ny vej på 250 meter, skulle gøre, at trafikken kan afvikles på forsvarlig vis. Det skyldes, at hele vejnettet til og fra Vindekilde-området er smalle grusveje, der er belagt med et tyndt lag asfalt, hvorfor det aldrig har været meningen, at disse veje skulle facilitere tung trafik. I den sammenhæng løser blot 250 meter omlagt vej ingenlunde trafik problematikken. Dette skal ses i sammenhæng med den store mængde trafik, der i forvejen er ved rundkørslen mellem Toppevad og Ganløse.<br><br>3. BEFOLKNING OG SUNDHED<br>3.1 STØJPÅVIRKNING <br>Som anført i Partshøringssvaret vil en grusgrav utvivlsomt medføre støjpåvirkning for nærtliggende ejendomme såvel som ejendomme, der rammes af den øgede transport til og fra graveområdet. Den 16 maj 2017 blev VVM (2014/52/EU) direktiv implementeret i dansk ret, hvilket skærpede støjkravene. Det bedes dokumenteret, at disse støjkrav vil kunne overholdes.<br><br>3.2 LUFTPÅVIRKNING <br>Som nævnt ovenfor, er det blevet dokumenteret af et eksperthold, at den form for sand, den særligt finkornede/siltholdige, den findes på udpegede område, er af en karakter, der ikke kan kontrolleres ift. vinden. Der henvises til højesteretsdommene U.1967.495 og U.1965.761. I disse afgørelser udtalte to konsulenter følgende: <br>»Det viste sig umuligt at tage en prøve på Dalskovs egne jorder,<br> da sandet, når det er kommet så langt, er meget fint og derfor <br>ikke kan opsamles. Prøven fra marken skulle sammenlignes <br>med sandet i den nærliggende grusgrav, men da vi blev nægtet <br>adgang til grusgraven, kunne det ikke lade sig gøre. Imidlertid <br>var det meget tydeligt for os, at sandet af den kraftige blæst <br>blev suget op af grusgraven og ført hen over Dalskovs marker. <br>Der blev den pågældende dag vandet lidt i grusgraven, uden <br>at dette havde nævneværdig virkning overfor sandflugten. <br>De små, fine sandkorn, der hvirvlede rundt i luften, var meget<br>generende, idet de trængte ind i øjne, næse og mund. - - -«<br><br>Regionen har i "Vurderinger af bemærkninger til høringssvar" udtalt, at "Råstofindvinding har udviklet sig meget siden 1967 og regionen vurderer, at indvinding i dag ikke vil påvirke plantelivet i de omkringliggende<br>naturområder."<br>Det understreges i den forbindelse, at – som det er dokumenteret i Højesteretsafgørelserne i U.1967.495 og U.1965.761 – at vand og plantning af læbælte ikke virker. Det skyldes, at særligt fin sand/silt har en stabil strukturkarakter, så det skyr vand, som dokumenteret i Højesteretsafgørelserne. Man kan med andre ord ikke holde denne form for sand/silt fugtig, hvorfor sand- silt-flugt er uundgåelig. Dette er det samme i 2020 som i 1960’erne. <br>Der bedes fortsat fremlægges konkret dokumentation for, hvordan man har tænkt sig at forhindre sandflugt i praksis, når der er tale om sand af særlig fin kvalitet/siltholdigt sand, som dokumenteret i afgørelserne ovenfor. Samtidig bedes det oplyst, om Region Hovedstaden tidligere har udvundet ressourcer fra områder, der indeholder særligt fint sand/silt, og hvilket konkrete foranstaltninger, Region Hovedstaden har foretaget for at løse problemet om sand- og siltflugt. <br>Region Hovedstaden bedes i den forbindelse bekræfte, at man ikke har i sinde at anvende kemikalier til at sikre, at den særligt fine sand/silt kan bindes til vand. Dette vil have store konsekvenser for Region Hovedstadens drikkevandsressourcer, hvilket er et af de emner, Miljøstyrelsen udtrykte bekymring for.<br>4. NATURLANDSKAB <br>Som anført i Partshøringssvaret er det omhandlende område et unikt istidslandsskab, der endvidere indeholder stor kulturarv, herunder særlige fortidsminder såsom Sigersdalspigerne. En sandgrav vil for altid ødelægge Danmarks største sammenhængende tunneldalssystem. 60 % af det foreslåede graveområde er en økologisk forbindelse og spredningskorridor, som vil lide ugenskabelig skade. Som henvist til ovenfor udtalte Region Hovedstaden også, at det ville have "væsentlig miljøpåvirkning af særligt landskabelige og arkæologiske forhold". Denne vurdering kan ikke have ændret sig, da landskabet heldigvis er det samme. Som det fremgår af Region Hovedstadens brev af 15. februar 2021, udtrykte Miljøstyrelsen også bekymring ved det udpegede område i forhold til følgende emner: <br>• Vandmiljøinteresser <br>• Vandforsyning<br>• Landskab og geologi<br><br>Det bedes derfor oplyst, hvorfor Region Hovedstaden mener, at det er sagligt at udpege grave-området ved Vindekilde, når det anerkendes, at det vil have væsentlig påvirkning af landskabelige og arkæologiske forhold, hvilket er bekræftet af Miljøstyrelsen. <br><br>5. FLORA OG FAUNA <br>Som anført i Partshøringssvaret ligger Fuglesødalen tæt på det potentielle graveområde. Selvom at området nu er blevet mindre, vil søen fortsat kunne blive påvirket af den fine sand/silt, der nemt transporteres gennem luften. <br>Søen, der er en del af det fredede område, er biotop for række rødlistede fugle og besidder derfor en vigtig rolle for unikt dyreliv. Dyrelivet, der tager udgangspunkt i søen, har også dets gang i de omkringliggende, fredede arealer, hvorfor det er vigtigt at bemærke, at det ikke blot er søen, der er vigtig, men hele det omkringliggende område. Det er derfor vigtigt, at hele det fredede område er i balance og intakt. <br>I førnævnte højesteretsdom, U.1965.761 H, udtaler højesteret følgende: <br>”Det findes ved de foreliggende oplysninger godtgjort, at de af <br>appellantens erstatningspåstand omfattede skader i 1960 og 1961<br> i det væsentlige skyldes fygning fra indstævntes sandgrav af det<br> deri værende, særlig fintkornede sand, og at denne sandfygning <br>har haft en anden og for appellantens afgrøder langt skadeligere <br>virkning end den almindelige sandfygning på egnen.”<br><br>De ”foreliggende oplysninger”, højesteret nævner, er et ekspertholds vurdering af den pågældende sandgravs sandflugt og den skade, den har måttet medføre. I den pågældende sag ligger de to matrikler 350m fra hinanden, og ekspertholdets undersøgelse kommer frem til, at der er forårsaget skade på planteliv. Det skal endvidere bemærkes, at sandgraveni den pågældende sag var på blot 4000m2, og at det udpegede område i dag er mange gange større. Når det er dokumenteret, at en sandgrav på blot 4000m2 kan forvolde skade på omgivelserne op til 350m væk, så bør det tages dybt alvorligt, hvor stor en skade en sandgrav, der er mange gange større, kan forvolde. <br><br>I rubrikken om sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper fremgår det, at det ikke kan udelukkes, at sådanne findes i det fredede område, der ligger tæt på det omhandlende område. Det er afgørende at få fastslået, hvilke fredede, udryddelsestruede dyr eller planter, der findes i det område. Dette er fortsat relevant på trods af, at det udpegede område er blevet mindre, idet sandflugt fortsat kan have store konsekvenser. <br>Det findes derfor fortsat usagligt og disproportionalt, at området ved Vindekilde er medtaget med tanke på de stedvise marginale ressourcer, der er dokumenteret i områdets vestlige del. Det findes samtidig usagligt og uforståeligt, at områdets østlige del fortsat medtages, når områdets østlige del ligger langs megen fredet natur – herunder Værebro ådal og dertilstødende § 3-områder – samtidig med, at det er dokumenteret, at områdets østlige del består af sand, silt og ler. Det findes usandsynligt, at Region Hovedstadens nye graveområdet vil afhjælpe de store konsekvenser, det vil have for dyreliv, vandmiljø og fauna. Netop Natura 2000-områder, Vandmiljøinteresser, Landskab og geologi og Grønne kiler i Fingerplan 2019 er emner, Miljøstyrelsen har udtrykt bekymring for. <br><br>Det bedes redegjort for, hvordan området ved Vindekilde kan udpeges, når en potentiel gravetilladelse vil have uundgåelige og ugenskabelige konsekvenser for naturen, herunder områdets fredet områder. Det bedes særligt redegjort for, hvordan medtagelse af områdets østlige del fortsat kan vurderes at være proportionalt i forhold til de konsekvenser dette vil have – med de ikke eksisterende eftertragtede ressourcer i områdets østlige del in mente.<br><br>6. SUNDHEDSFØLGER VED SAND/SILT <br>Som anført i Partshøringsbrevet kan der være sundsfølger ved sand/siltgrave. Dette spørgsmål er kun blevet mere relevant efter, at Region Hovedstaden nu (igen) har erkendt, at kvalitet i området omkring Vindekilde er af en ringe kvalitet, der består af sand/silt. <br><br>Ved henvendelse til Lungeforeningen om hvorvidt silt er sundhedsskadeligt, fik vi følgende svar fra: <br>Torben Sigsgaard /professor og forsker ved Århus Universitet Institut For Folkesundhed, Centerleder af Miljø, Arbejde og Sundhed: For luftvejene er det kun kornstørrelser under 5um, som deponeres dybt i luftvejene.<br>Et skotsk studie fra 2014 hvor man studerede effekten af jordens sammensætning og sygdom i en fødselskohorte børn fulgt fra fødslen viste, at der var sammenhæng mellem jordens siltindhold omkring boligen ved fødslen og luftvejs symptomer samt nedsat lungefunktion. Der er viden om, at de fineste dele af silt-kornene kan deponeres i lungerne og at det kan påvirke børns lungeudvikling negativt.<br><br>Fra sundhedsguiden.dk under støvlunger af Læge Jakob Friis Schmidt: <br>Støvlunger er en fællesbetegnelse for forskellige tilstande, hvor der er ophobet støvpartikler i lungerne. Partiklerne forårsager inflammation (betændelsreaktion) og efterfølgende bindevævs- og arvævsdannelse med nedsat lungefunktion til følge. De hyppigste årsager er arbejde med asbest og silikakorn, som er små dele af sten.<br><br>Lungerne er ikke gode til at udskille de små partikler, og derfor vil de kunne lave skader i lungevæget mange år efter, at man har været udsat for dem. Kroppen reagerer på skaderne med udvikling af arvæv, som med tiden øges og gør, at mængden af normalt lungevæv mindskes. Lungerne mister deres elasticitet, hvilket har betydning for vejrtrækningsfunktionen.<br><br>www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/illustrationer/animationer/silikose/<br><br>Silikose (stenlunge) Silikose er en sygdom, der opstår hos personer, som udsættes for stenstøv. Det ses typisk hos støberiarbejdere, minearbejdere, stenhuggere, stenblæsere og arbejdere inden for byggeindustrien. Ved indånding af disse partikler aktiveres immunforsvaret, og der kommer en kraftig inflammation i lungerne. Dette medfører, at arkitekturen i lungevævet ændres, og at mindre vævsdele i lungen dør.<br><br>Symptomer/Komplikationer <br>Der opstår som regel anstrengelsesudløst vejrtrækning, brystsmerter og hård tør hoste, der kan være ledsaget af blodigt opspyt. Mindsket iltoptagelse fører til tiltagende åndenød. Ved sværere tilfælde opstår der kraftigt nedsat lungefunktion, og for at få pumpet mere blod til lungerne, som har øget modstand i blodkarrene pga. arvæv, sker der øget aktivitet af hjertets højre side, som forstørres (højresidigt hjertesvigt). Det er desuden vist, at silikose øger risikoen for at få tuberkulose og lungekræft.<br><br>Behandling <br>Der findes ingen behandlingsformer.<br><br>Det er dokumenteret, at området ved vindekilde er særligt siltholdigt<br>I højesteretsafgørelsen U.1967.495 udtalte Højesteret: »Det findes ved de foreliggende oplysninger godtgjort, at de af appellantens <br>erstatningspåstand omfattede skader i 1960 og 1961 i det væsentlige skyldes <br>fygning fra indstævntes sandgrav af det deri værende, særlig fintkornede <br>sand, og at denne sandfygning har haft en anden og for appellantens afgrøder <br>langt skadeligere virkning end den almindelige sandfygning på egnen…«<br><br>Det er derved fastslået, at området ved Vindekilde består af særlig finkornet sand. Dette er også erkendt af Region Hovedstaden, der har meldt ud, at de har overestimeret både kvaliteten og mængden af ressourcerne. Derfor – med de ovennævnte sundhedsskadelige konsekvenser af silt og fine sandkorn in mente – bedes det redegjort for, hvilke konkrete undersøgelser og foranstaltninger Regionen vil iværksætte for at hindre, at en potentiel sandgrav vil have sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Spørgsmål i nærværende høringssvar vurderes at være besvaret med regionens bemærkninger til det tidligere indsendte høringssvar. Se bemærkninger til høringssvar med løbenr. 16923 i høringsnotatet til tidligere høring. <br>

Udsagn

Afsender: Søsum Borger- og Grundejerforening

Høringssvar vedr. Fornyet offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020<br>Forslag til graveområde Vindekilde. Region Hovedstaden har udsendt fornyet offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 med forslag til udpegning af Vindekilde som graveområde i den kommende Råstofplan. Søsum Borger og Grundejerforening (SBG) har følgende nedenstående bemærkninger til Region Hovedstadens forslag om at udpege Vindekilde som graveområde. Generelt<br>Søsum Borger og Grundejerforening fastholder samtlige synspunkter til forslag til Råstofplan 2016/2020 som fremsendt i høringsbrev til Region Hovedstaden den 25. og 26. november 2020. Foreningen har udover de tidligere fremsendte bemærkninger til Råstofplan 2016/2020 følgende bemærkninger:<br>Foreningen kan konstatere, at Region Hovedstaden har reduceret en mindre del af arealet i forslag til graveområde L1 Vindekilde i den nordlige og østlige del af graveområdet. SBG kan støtte, at denne del udtages, idet de landskabelige påvirkninger i disse dele af forslaget til graveområde Vindekilde, ikke kan afværges i væsentligt omfang.<br><br>Foreningen ser imidlertid fortsat, at der IKKE ER GRUNDLAG FOR AT UDPEGE GRAVEOMRÅDET VINDEKILDE PÅ GRUND AF MANGLENDE RÅSTOFFER. SBG gør derfor fortsat indsigelse mod at udpege området Vindekilde som graveområde på baggrund af følgende:<br>1. Kvaliteten og mængden af råstoffer er fejlvurderet. De påviste råstoffer udgør<br>reelt mindre end 25 % af de 5,45 mio m3 regionen har fastlagt som kriterie for<br>forekomst af råstoffer. Adskillige rapporter og målinger fastslår, at der ikke findes et tilstrækkeligt udvindingspotentiale for råstoffer.<br>2. Man kan ikke udtage visse dele af området til råstofområde, da man ikke kender potentialet for råstofindvinding. Regionen udpeger en stor del af området på et uoplyst grundlag. Området matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l er ukendt, hvorfor dette område slet ikke kan udpeges som graveområde, da der ikke er påvist et evt. råstofpotentiale.<br>3. Afværgeforanstaltninger kan ikke implementeres på grund af områdets<br>terrænmæssige forskelle og manglende trafikale infrastruktur.<br>4. Råstofindvinding vil ikke være foreneligt med gældende kommune- og<br>bevarende lokalplan og deres intentioner. Søsum Landsby er kulturhistorisk <br>Side 2 af 16 vigtig, og er beskyttet af en bevarende Lokalplan, der også omfatter de omkringliggende jorde.<br>5. Området ligger i væsentligt drikkevandsreservoir for hovedstaden og lokalområdet, hvor grundvandspåvirkningen af råstofindvinding vil have store<br>samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Dette vil ikke<br>ændres fremadrettet, da der er tale om et drikkevandsreservoir. Behovet for<br>drikkevand som trækkes fra området vil være klart stigende.<br>6. Der findes ikke den nødvendige trafikale infrastruktur. Det vil være særdeles<br>omkostningstungt og måske endda umuligt, at få etableret en sådan infrastruktur for større mængder tung trafik i området.<br>7. Der findes i området en artsrig biodiversitet med flere beskyttede rød og<br>gullistede arter og naturtyper, der bl.a. er omfattet af Habitatdirektivets bilag I<br>og IV, Naturbeskyttelsesloven, EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, artsfredningsbekendtgørelsen mv. Region Hovedstaden er juridisk forpligtet til at sikre, at der ved udpegning af råstofinteresser og råstof graveområde ikke sker skader på disse arters (og beskyttede naturtypers) forekomst og levesteder. Derfor skal Region Hovedstaden undersøge disse arter og beskyttede naturtypers forekomst i området INDEN der kan udpeges områder til interesseområde, nyt interesseområde og nyt graveområde. Et interesseområde og nyt graveområde kan altså først udpeges efter at der er foretaget en samlet vurdering i en gennemgribende VVM redegørelse.<br>8. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvorledes de sundhedsmæssige og samfundsmæssige forhold påvirkes af udvinding af råstofferne i området. Det vurderes, at især det finkornede sand og silt som råstofsområdet består 90-95<br>% af vil have sundhedsmæssige konsekvenser. Det er således ikke ud fra den<br>tilgængelige dokumentation muligt, at konkludere at sundhedsmæssige forhold ikke vil blive påvirket for lokal områdets beboere.<br>9. Der er grundlæggende flere juridiske mangler og overvejelser i forhold til<br>udpegning af graveområdet, herunder en juridiske afvejning af fordele og ulemper, mangel på proportionalitetsprincip og overskridelse af den naboretlige tålegrænse. Det reviderede område Vindekilde er tidligere to gange fravalgt som råstofområde på baggrund af manglende råstoffer. Intet har ændret sig, siden Regionen i 2018 undersøgte muligheden for at anlægge en råstofgrav og fandt området uegnet til råstofindvinding. Det er derfor uforståeligt, at man udpeger området som graveområde. Særligt, da de berørte lodsejere (med undtagelse af en enkelt lodsejer (omårde 16l) ) ikke er interesseret i at<br>indvinde et ikke forefindende råstofpotentiale. SBG finder, at der ikke er tilstrækkelige argumenter og beviser for, at det foreslåede udpegede område i Vindekildeområde 16l indeholder de forventede råstofressourcer. Regionen har selv konkluderet i sin miljøvurdering, at forslaget til graveområde vil medføre<br>en væsentlig påvirkning vedr:<br>• Beskyttede naturtyper og overfladevand<br>• Landskabelige og geologiske værdier<br>• Grundvand/drikkevand<br>• Fortidsminder<br>SBG finder, at disse forhold er så tungt vejende, og har så afgørende betydning at Vindekilde bør udtages som graveområde i den kommende Råstofplan 2016/2020. SBG gør derfor indsigelse mod at udpege området Vindekilde som graveområde på baggrund af følgende:<br>10. Kvaliteten og mængden af råstoffer er fejlvurderet. De påviste råstoffer udgør reelt mindre end 25 % af de 5,45 mio m3 regionen har fastlagt som kriterie for forekomst af råstoffer. Adskillige rapporter og målinger fastslår, at der ikke findes et tilstrækkeligt udvindingspotentiale for råstoffer.<br>11. Man kan ikke udtage visse dele af området til råstofområde, da man ikke<br>kender potentialet for råstofindvinding. Regionen udpeger en stor del af området på et uoplyst grundlag. Området matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l er ukendt, hvorfor dette område slet ikke kan udpeges som graveområde, da der ikke er påvist et evt råstofpotentiale.<br>12. Afværgeforanstaltninger kan ikke implementeres på grund af områdets<br>terrænmæssige forskelle og manglende trafikale infrastruktur.<br>13. Råstofindvinding vil ikke være foreneligt med gældende kommune- og<br>bevarende lokalplan og deres intentioner. Søsum Landsby er kulturhistorisk<br>vigtig, og er beskyttet af en bevarende Lokalplan, der også omfatter de<br>omkringliggende jorde.<br>14. Området ligger i væsentligt drikkevandsreservoir for hovedstaden og<br>lokalområdet, hvor grundvandspåvirkningen af råstofindvinding vil have store<br>samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Dette vil ikke<br>ændres fremadrettet, da der er tale om et drikkevandsreservoir. Behovet for<br>drikkevand som trækkes fra området vil være klart stigende.<br>15. Der findes ikke den nødvendige trafikale infrastruktur. Det vil være særdeles<br>omkostningstungt og måske endda umuligt, at få etableret en sådan infrastruktur for større mængder tung trafik i området.<br>16. Der findes i området en artsrig biodiversitet med flere beskyttede rød og<br>gullistede arter og naturtyper, der bl.a. er omfattet af Habitatdirektivets bilag I<br>og IV, Naturbeskyttelsesloven, EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, Artsfredningsbekendtgørelsen mv. Region Hovedstaden er juridisk forpligtet til at sikre, at der ved<br>udpegning af råstofinteresser og råstof graveområde ikke sker skader på disse<br>arters (og beskyttede naturtypers) forekomst og levesteder. Derfor skal Region<br>Hovedstaden undersøge disse arter og beskyttede naturtypers forekomst i<br>området INDEN der kan udpeges områder til interesseområde, nyt<br>interesseområde og nyt graveområde. Et interesseområde og nyt graveområde<br>kan altså først udpeges efter at der er foretaget en samlet vurdering i en<br>gennemgribende VVM redegørelse.<br>17. Det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvorledes de sundhedsmæssige og<br>samfundsmæssige forhold påvirkes af udvinding af råstofferne i området.<br>Det vurderes, at især det finkornede sand og silt som råstofsområdet består 90-95 % af vil have sundhedsmæssige konsekvenser. Det er således ikke ud fra den tilgængelige dokumentation muligt, at konkludere at sundhedsmæssige forhold ikke vil blive påvirket for lokal områdets beboere.<br>18. Der er grundlæggende flere juridiske mangler og overvejelser i forhold til<br>udpegning af graveområdet, herunder en juridiske afvejning af fordele og ulemper, mangel på proportionalitetsprincip og overskridelse af den naboretlige tålegrænse.<br>1. Kvaliteten og mængden af råstoffer er fejlvurderet – der findes ikke et<br>udvindingspotentiale for råstoffer. Det er ganske veldokumenteret i adskillige tekniske geologiske rapporter, at råstofferne i Vindekilde området er af ganske ringe kvalitet. Endvidere, at der ikke forefindes den mængde råstoffer som Regionen har beregnet. De påviste råstoffer udgør mindre end 25 % af det grundlag regionen har fastlagt som kriterie for forekomst af råstoffer. SBG har fået udarbejdet en faglig uvildig vurdering af Vindekilde områdets råstofpotentiale, efter at Regionen har foretaget supplerende råstofundersøgelse i 2019 i Vindekildeområdet, se bilag 1.SBG finder det stærkt kritisk, at Region fortsat overestimere det faktiske indhold af grus, hvilket betyder, at skal der indvindes råstoffer i området skal der TILFØRES grus for at<br>indvinde råstofferne. Råstofindvinding fra områder med kritisk lave grus-indhold er 100 % afhængige af tilførsel af grus ude fra, hvorfor gruset på disse arealer slet ikke bør indgå i den samlede ressource opgørelse. Vindekilde har 2 % ind af grus, og alene derfor bør Vindkilde ikke udpeges som graveområde i råstofplan 2016/2020. Der er stor og afgørende uoverensstemmelser mellem regionens modelberegnede mængde og kvalitet af råstoffer i Vindekildeområdet, og den kvalitet og mængde, som er baseret på de faktiske analyser af jordlagenes sammensætning. Den påviste ressource ved Vindekilde udgøres helt overvejende af materialer, der alene kan anvendes som sandfyld. Dæklaget udgøres af 6-8 m lerlag. I et begrænset område forekommer ca. 2 m sand umiddelbart under muldlaget. Regionen opgør råstoffernes mængder og kvalitet i de enkelte områder ud fra det samlede indhold af hhv. sten/grus, groft sand og mellem sand. For Vindekilde opgør Regionen forekomsten af råstoffer til i alt 5,45 mio. m3 (grus og sand), og med følgende fordeling mellem grus (16 %), groft sand (9 %) og mellem-sand (28 %). Baseres opgørelsen på de faktisk målte kornstørrelser fremkommer følgende procent-fordeling: Grus (2 %), Groft<br>sand (1%) og mellem sand (21 %). Ved Vindekilde vurderes, at fraktionerne med fint sand og silt udgøre 75 % af den samlede råstofforekomst, og ikke 46 % som regionens opgørelse viser. I større dybder (> 10 m) udgør fint sand og silt 85-90 %. På denne baggrund vurderes råstofforekomsten ved Vindekilde at have en så ringe kvalitet, at den er meget langt fra at opfylde de kriterier<br>regionen har lagt til grund for udpegning af et graveområde. Hovedparten af råstofferne kan således kun bruges til fyldsand og flisesand, mens man for at fremstille de værdifulde materialer til vej og byggeindustrien, som f.eks. stabilgrus og indslag til beton må sortere, og tilføre grovere materialer udefra, som skal blandes i for at opnå den ønskede kvalitet. Denne aktivitet vil medføre brug af sorteringsanlæg og knuseværk som vil øge støv, støj og gravetid i grusgraven samt fordoble trafikken. Regionen bør i øvrigt forholde sig særdeles konkret og faktuelt til det generelt høje indhold af silt i området. Dette er beviseligt et særligt problem bør være tungtvejende i forbindelse med Region Hovedstadens overvejelser vedrørende udpegning af råstofgraveområder. Der er ved en tidligere udnyttelse af råstofressourcen i området, på matrikel 14a<br>umiddelbart syd for området, konstateret så store problemer med sandflugt, at der ved to Højesteretsdomme fra 1965 og 1967, blev stillet krav om værn mod sandflugt enten ved dækning med ler, fuld vanding eller fuld overdækning, hvorefter den følgende udnyttelse ikke ville være rentabel og blev bragt til ophør. Der må således regnes med store problemer med sandflugt, hvorfor der må forventes afgrødetab i området og dermed direkte modstrid med Råstoflovens § 3. Overordnet har Region Hovedstadens undersøgelser, udført i 2019, ikke fremkommet med nye oplysninger, der bør føre til anden afgørelse end, at området ved Vindekilde ikke udpeges som råstofgraveområde.<br><br>2. Man kan ikke udtage visse dele af området, da man ikke kender potentialet<br>for råstofindvinding. <br>Regionen udpeger en stor del af området på et uoplyst grundlag. Forekomsten af eventuelle anvendelige råstoffer i områdets østlige del (matrikel 16l, 16 n og 15a) er ukendt, hvorfor dette område slet ikke kan udpeges som graveområde. Ligeledes bør den sydlige matrikel 16l Søsum By, Stenløse (11 ha) helt udgå pga dokumenteret fravær af råstoffer, se markering med blåt fyld i nedenstående figur 1. <br><br>Der er således tale om teoriske muligheder og gætterier af potentialet for råstofindvinding. SBG er opmærksom på at COWI har nytolket nogle geofysiske linjer med en ny inversionsteknologi. SBG finder, at der er tale om en teoretisk tolkning, der ikke tager hensyn til de store terrænforskelle i området. De boringer der er foretaget i området viser meget tydeligt, at der ikke er en entydig profil i boringerne. Alle har mange forskellige lag pga. istidens indflydelse. Derfor kan man ikke lægge teoretiske modelleringer til grund for en mulig udregning af råstofpotentialerne i området. Der er ikke tale om et område med stabil geologi, men det modsatte som kræver faktiske undersøgelser. Der findes ikke et tilstrækkeligt underlag for at udpege Vindekilde som graveområde for<br>råstofindvinding. For at udpege et område til interesse- eller graveområde område må der foreligge en beviselig mængde råstoffer. Områdets østlige del (matrikel 16l, 16 n og 15a) kan derfor ikke udtages som graveområde.<br>3. Afværgeforanstaltninger kan ikke implementeres<br>Regionen har tilkendegivet, at man ønsker at opstille krav til afværgetiltag ved<br>råstofindvindingen. SBG henleder opmærksomheden på, at de foreslåede afværgetiltag med overvejende sandsynlighed ikke kan lade sig gøre i realiteten samt er baseret på et forkert grundlag. Regionen fastsætter, at der maximalt må indvindes 240.000 m3 råstof pr. år under grundvandsspejlet. For det første har området et betydeligt sekundært grundvandsspejl som ligger meget højt i terræn. Det vil påvirke udgravningen. Samtidigt er der så store terrænforskelle og afløb af skrænter fra Skovvangsvej ned mod Værebro Å, at det vil være<br>særdeles vanskeligt at kontrollere udgravningerne. Da de 240.000 m3 råstof er baseret på den del af området der ligger på plateaudelen i området, og der ikke foreligger data fra det stærkt skrånede område Søsum By (matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l) er dette tal belagt med overordentlig stor usikkerhedsmargin.<br>Regionen noterer selv, at det er vanskeligt at afværge de landskabelige og geologiske værdier. SBG kan støtte dette, og vil påpege, at råstofgravens påvirkning af landskabet IKKE kan afværges ved at indramme og / eller dække det efterbehandlede graveområde med beplantning med skovbrynskarakter for så vidt angår området område Søsum By matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l, idet der vil være tale om mere end 15 meter høje læhegn. Endvidere vil det være et stærkt skæmmende hul og ødelæggelse af tunnellandskabets karakter. Det skal også gøres opmærksom på at store dele af landskabet opleves fra Knardup By og ikke fra de to fotopunkter som Regionen har angivet i Miljøredegørelsen.<br>Regionens afværgeforanstaltning ”Efterbehandling til en jævn flade som det nuværende terræn vil også kunne dæmpe den oplevede landskabspåvirkning, kan simpelthen ikke lade sig gøre på område Søsum By matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l, da der her er stejle skråninger og store terrænforskelle i dag. En jævn flade vil kræve påkørsel af millioner m3 materialer. Derfor er de foreslåede afværgeforanstaltninger for netop landskab og geolog ikke praktisk mulige. Regionen har dog også selv vurderet, at ”Råstofindvindings påvirkning af landskabet og geologiske værdier ikke vil kunne afværges i væsentligt omfang i den østlige og nordlige del af området, grænsende mod Gåsebæk rende og Værebro Å. Den østlige og nordlige del af det forslåede graveområde ved Vindekilde, udtages derfor fra Råstofplan 2016/2020” SBG finder således, at de foreslåede afværgetiltag reelt set ikke er mulige at gennemføre for området Søsum By matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l på grund af områdets terræn og nærhed til Værebro Å og Gåsebækrenden. Derfor bør områderne Søsum By matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l ikke medtages som graveområde, da man ikke kan implementere effektive og realistiske afværgetiltag.<br><br>4. Råstofindvinding er i direkte strid med intentioner i Kommune- og<br>Lokalplan. <br>Regionen har selv konstateret, at den nordlige del af det forslåede graveområde ligger i et<br>område, som i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, se Figur 2. Området er udpeget på baggrund af landsbyen Søsums særlige sammenspil mellem den autentiske<br>grundplan i landsbyen og dyrkningsfladen rundt om, se Figur 2.<br><br><br>Desuden er en meget lille del af området (sydligst) inden for et kulturarvsareal.<br>Kulturarvsarealet er udpeget på baggrund af Værebro Ådal, se Figur 2. Endvidere er der tre fredede diger. Regionen henviser til, at hensynet til beskyttede diger vil indgå i den enkelte råstoftilladelse. SBG finder, at det ikke vil være muligt at drive råstofindvinding under hensyntagen til de beskyttede diger. Det sydlige og det nordlige dige er især placeret så en udgravning vil<br>påvirke digerne. Digerne er placeret under store terrænmæssige forskelle. Især diget mod syd vil være svært at opretholde. Man bør derfor ikke udtage det sydlige område samt det nordlige område som graveområde. Det sydlige område er også placeret så det har meget stor negativ indvirkning på de kulturarvsarealer og fredede områder. Se figur 3. SBG er enig i regionens vurdering, at der er risiko for væsentlig påvirkning af skjulte fortidsminder. Man bør beskytte området omkring det beskyttede fortidsminde indenfor området. Man bør derfor fritage området der overlapper med en mindre del af en beskyttelseszone omkring det fredede fortidsminde længst mod vest i det udtagne område, se figur 3.<br><br>Området Vindekilde er en del af Søsum og omegn. Søsums bevarende lokalplan og Kommuneplan for Egedal Kommune lægger stor vægt på, at Søsum fortsat repræsenterer en af de få forteklyngebyer på egnen. Særligt lægges der vægt på, at området desuden er et af meget få områder, der kan fortælle historien om tørvegravning i nyere tid. De sidste åbne udkigskiler fra landsbyen ud til dalen skal i henhold til Kommuneplan og Lokalplan bevares. Søsum og området omkring Søsum rummer spor fra alle perioder. Derfor er det også fremhævet i Kommuneplanen ved netop samspillet mellem landsbyen med sin autentiske grundplan og dyrkningsfladen. Søsum har som en forteklyngeby en karakteristisk beliggenhed mellem den dyrkede højjord og de lave eng- og mosearealer. I middelalderen hørte landsbyen under Knardrup Kloster, og der er fundet middelalderlige bygningsrester under gården Stiesholm. Landsbyen er udskiftet i 1780 og igen i 1787 i tilnærmelsesvis stjernemønster. Forten er tidligt bebygget med huse, og kun få huse er kommet til efter 1800-tallet. Fortidsminde fund i Vindekildeområdet bekræfter, at området rummer spor fra alle perioder, og da der har været bosættelser igennem mange perioder vil der formentlige ved udgravning af råstoffer, fremkomme væsentlige historiske og arkæologiske fund. Landsbyens kvaliteter er således sikret i form af en bevarende Lokalplan, der tilsikrer ingen, eller meget begrænset nye aktiviteter i byen og området. Da Vindekilde området er en del af ”Skovvangen og Skovvangsvejen ” samt tæt hørende til Søsum og Knardrup vil ændringer i det frede kulturmiljø være så drastisk en ændring i området at det strider mod intentionerne og det planmæssige grundlag i Egedal Kommuneplan og bevarende Lokalplan for Søsum.<br><br>5. Væsentlige negative samfunds- og miljømæssige konsekvenser for<br>grundvandsindvinding og drikkevandsinteresser.<br>SBG henleder opmærksomheden på, at det foreliggende materiale fra Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad belyser påvirkningen af <br>grundvand/drikkevand og overfladevand i miljøgennemgangen, da den har fokus på plateaudelen af de udpegede område. Den tager ikke højde for de store forskelle i terræn og de skarpe skråninger ned mod å og lavbundsområder. Der er således behov for en udredning af disse forhold i miljøgennemgang og konkret også i en VVM redegørelse. Området er grundvandsdepot, og område med særlige drikkevandsinteresser og inden for<br>indvindingsoplandet til Bjellekær Kildeplads. Der er flere mindre private<br>vandindvindingsanlæg inden i og uden for området. Region Hovedstadens miljøgennemgang er således mangelfuld. Det udpegede graveområde er det primære areal til grundvandsdannelse HOFOR og væsentlig, for almen vandforsyning. HOFOR skønner, at etablering af en ny kildeplads vil tage mindst 20 år. Omkostningen til en boring er ifølge DANVA 2-5 mio kr. SBG finder derfor, at der skal foretages en gennemgående undersøgelse, ud over plateau delen af området, af påvirkninger af overfladevand og grundvandsforhold/drikkevand. Ved råstofindvindingen og det efterfølgende slutbehandlede graveområde er der en risiko for forurening af forskellig art på grund af de meget store terrænforskelle og direkte nedløb til Værebro å og vådområderne. SBG gør opmærksom på at følgende: 1. Filtrerende lag af ler, sand og grus fjernes. Dermed reduceres den generelle transporttid for og filtrering af regnvand til grundvand, med risiko øget for forurening af drikkevand.<br><br>2. Overfladevand som optager pesticider fra de øverste jordlag kan ved kraftig regn løbe direkte ned i eller sive ud i råstofsø i grusgrav og dermed forurene<br>grundvandet, Værebro å og tilhørende vådområder, enge mv. 3. Råstofområdet vil have en fysisk tragteffekt i jordoverfladen parallelt med den underjordiske tragteffekt der opstår omkring grundvandsindvinding. Der kan derfor blive behov for beskyttende volde omkring råstofområdet. Der kan dog ikke etableres tilstrækkelige beskyttende volde i det stærkt hældende terræn og nærhed til Værebro å og vådområder i områdets østlige del (matrikel 16l, 16 n, 15a og 14l), hvorfor disse områder af hensyn til grund- og drikkevand ikke bør udpeges som graveområde. 1. Ligeledes bør den sydlige matrikel 14l Søsum By, Stenløse (11 ha) helt udgå pga dokumenteret fravær af råstoffer, se markering.<br>Området der er omfattet af høringen omfatter også opland og dele af Bjellekær Kildeplads der er omfattet af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området. Det boringsnære beskyttelsesområde ligger geografisk inden for det område, som indsatsplanen udpeger som områdets mest forureningssårbare og som har højeste prioritet for beskyttelse af vandindvindingen i forhold til forurening fra nærmeste omgivelser. I miljørapporten anslås at udvinding af mere end 240.000 m3 vil have negative konsekvenser for grundvandsspejlet og dermed vådområderne. Den samlede ressource er anslået til 5,45 millioner m3, og en udnyttelse af blot 5% af de samlede ressourcer vil derfor have negative konsekvenser for vandspejlet i vådområderne. En udgravning med den mængde af råstofressourcer som er anslået vil være direkte ødelæggende for<br>vådområderne. En faktor som ikke indgår i miljørapporten er de klimamæssige konsekvenser ved afdræning af vådområderne. Disse må antages at være endog særdeles store og forventes i de kommende år at indgå i regulering og lovgivning for arealanvendelse generelt. Ud fra et bare minimalt forsigtighedsprincip, bør der ikke udlægges graveområder, endsige<br>foretages udgravninger i områder som også rummer, eller er særdeles tæt beliggende ved kildepladser til drikkevand. Netop drikkevand er en knap ressource som er meget følsom for forurening. SBG finder således, at de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved råstofindvinding i et grundvandsdepot og drikkevandsområde vil være betragtelige, og langt overstige gevinsten ved etablering af et graveområde.<br>6. Trafik Det vil være særdeles omkostningstungt og måske endda umuligt, at få etableret en infrastruktur der er dimensioneret til større tung trafik i området. De miljø- og samfundsmæssige negative konsekvenser overstiger langt det potentiale, som Region Hovedstaden kan forvente ved udnyttelse af det udpegede graveområde. Skovvangsvej er en ældre grusvej med et tyndt lag asfalt. Den er 1½ sporet og dimensioneret til kørsel med hestevogne. <br>Skovvangsvej er ca 3 km lang. Huse og udkørsler er placeret forholdsvis tæt på vejen. Vejen er således ikke dimensioneret til tung trafik. Der er siden Regionens Råstofplan blev sendt i høring, blevet etableret <br>hastighedsnedsættelser og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Den ene lodsejer Søren og Hans Vest har meddelt, at de vil anlægge en ny vej for at undgå at køre forbi ”Teglværkshusene” ved indkørsel til Skovvangsvej. Som det kan ses af foto 1, så er det også urealistisk at have tunge transporter forbi disse huse. SBG finder dog, at etableringen af en ny Skovvangsvej er urealistisk i forhold til områdets karakter af delvis mosegrund, hvor jorden er våd med grøfter og dræn. Ligeledes vil Teglværkshusene være stærkt eksponeret for støj og støv. En udkørsel fra en ny Skovvangsvej til Toppevadvej vil være trafik farlig, da oversigtsforholdene vil være særdeles problematiske. I forvejen er der store oversigtsproblemer på den vejstrækning. Endvidere vil en udkørsel være stærkt generende for Egedal Kommune Genbrugsplads. Baseret på mere end 20 års erfaringer med trafik i og omkring Søsum, er det SBG’s vurdering, at selv om intentionerne om at anlægge en vej er gode, så er de urealistiske og ikke gennemførlige på grund af områdets beskaffenhed og problemer med trafiksikkerheden. I forhold til miljøgennemgangen finder SBG grund til at tilføje følgende punkter i relation til mulige påvirkninger af trafik. • Søsum Borger- og Grundejerforening har de seneste 5 år samarbejdet med politi, kommune og vejdirektorat om reduktion af tung gennemkørende trafik på Skovvangsvej. • Der er en del bløde trafikanter med lokale børn der går på distriktsskolen i Ganløse. Skovvangsvej er i forvejen præget af usikkerhed på grund af ringe oversigtsforhold og den smalle vej. Skovvangsvej er også skolebus vej. Det betyder, at der er små børn ned til børnehavealderen der færdes på vejen.<br>• Måløvvej/Knardrupvej er en overordnet kommunevej med maximalt bogietryk på 22 ton. Hvis denne vej ses som mulig hovedtilslutningsvej vil det resultere i en mere end fordobling af kørselsfrekvens til og fra råstofområdet, da der ikke kan anvendes store vogntog. • Skovvangsvej er uden cykelsti. Plads er allerede et problem, idet biler, landbrugsmaskiner og lastbiler kun vanskeligt kan passere hinanden, og bløde trafikanter er stærkt udsatte. Flere af vejene har forløb med dårlige oversigtsforhold. Trafikken er voldsomt belastende allerede i dag på grund af den manglende trafikale infrastruktur. Det vil særdeles omkostningstungt og måske endda umuligt, at få etableret en sådan infrastruktur og trafiksikkerhed for større mængder tung trafik i området. Alene af denne årsag bør man forkaste forslaget om at etablere et graveområde.<br>7. Natur, biodiversitet, landskabelige og geologiske værdier Området er beliggende i Farum Naturpark, og en udgravning vil være i strid med den<br>gældende kommuneplan. Der er i miljørapporten for Vindekilde L1 vedr. påvirkning af landskabelige og geologiske værdier kun foretaget en vurdering af landskabspåvirkning set indefra områdets ved placering i nord og nordvest.<br>Langt den største påvirkning af landskabet vil være set fra østlig retning, som netop ikke er medtaget i miljøvurderingen. Der er en 15 meters højdeforskel i den østlige del af området og en udgravning vil set fra østlig retning give et meget stort og synligt åbent sår i landskabet. Grundet højdeforskellen vil det i praksis ikke være muligt at dække dette hul med beplantninger. Påvirkningen vil være så stor og tydelig at den vil være synlig i størstedelen af området øst for Vindekilde L1 i mere end 5 km afstand. Det bemærkes i miljøvurderingen, at området er beliggende i udkanten af Farum Naturpark, men netop de landskabelige værdier rækker helt naturligt udover grænserne for området.<br>Ifald området Vindekilde L1 ikke tages helt ud af råstofplanen foreslås det at områdets østlige del indskrænkes så den lavt liggende del ca. 20% af arealet ikke medtages. Derved undgås det tydeligt åbne sår i landskabet ligesom der ifølge regionens egne opgørelser kun er meget få ressourcer i netop denne del af graveområdet. Det udpegede område i forslaget til råstofindvinding indeholder en omfattende og artsrig naturtyper samt biodiversitet med flere rødlistearter, gullistearter samt arter omfattet af Habitatdirektivet, Naturbeskyttelsesloven (NBL), Artsfredningsbekendtgørelsen,<br>Fuglebeskyttelsesdirektivet mv. Derfor skal Region Hovedstaden foretage en VVM gennemgang og undersøgelse af hele det forslåede og det eksisterende interesseområde samt de berørte omkringliggende delområder for forekomst af beskyttede arter og naturtyper i henhold til EU’s Habitatdirektiv og fuglearter på bilag 1 på EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, arter på den danske rødliste over<br>truede arter og gulliste over nationale ansvarsarter (og arter omfattet af<br>artsfredningsbekendtgørelsen). En sådan undersøgelse skal foretages førend områderne eventuelt kan udpeges i råstofplaner. Ligeledes skal det tilsikres at områder beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven også både kortlægges og reelt skrives ud af og udtages af eksisterende og nye interesse- henholdsvis nyt graveområde og at der oprettes tilstrækkelige buffer zoner til disse arters levested og naturtyperne med sikkerhed bevares. F.eks. at vandstanden ikke sænkes i vådområder, eller ved fx at støvpåvirkning vil ændre vandhullers biologi og ferskvandskemiske sammensætning i negativ retning. Foruden de nævnte registreringer af arter er der også observeret ynglende fugle i henhold<br>til Fuglebeskyttelses direktiv bilag 1 art som Rørhøg, og Blå kærhøg og Rød Glente yngler med rede. Desuden findes der med overvejende sandsynlighed butsnudet frø, Stålorm og dværgflagermus. Endvidere bør nævnes storkepar. Samt stærkt truede og visse rødlistede fuglearter heri blandt; hvid stork, fiskeørn, perleugle, natravn, vibe, rørdrum samt en mængde fredede og rødlistede flagermusarter. Regionen er juridisk forpligtet til at sikre, at der ved udpegning af råstofinteresse- og råstof graveområde ikke sker skader på disse arters (og beskyttede naturtypers) forekomst og levesteder. Derfor skal Region Hovedstaden undersøge disse arter og beskyttede naturtypers forekomst i området INDEN der kan udpeges områder til råstofindvinding. Det er for sent processuelt først at gøre det efter områderne er udpeget til interesseområder.<br>Derfor er regionens udkast til udpegningen af graveområdet ikke sket i overensstemmelse med regionens juridiske forpligtigelser. Processen bør derfor gå om og de nødvendige biologiske undersøgelser først foretages. 8. Manglende udredning af sundhedspåvirkningen. Sundhedsskadelig påvirkning af støv og støvpartikler. Afværgeforanstaltninger ikke tilstrækkelige. SBG finder det meget konstruktivt, at Region Hovedstaden har fået udarbejdet yderligere<br>information om de miljømæssige konsekvenser af støv og råstofindvinding i notatet ”Erfaringer og anbefalinger vedrørende støvnedfald og svævestøv ved råstofindvinding” af FORCE Technology af 6. maj 2020. SBG finder, at notatet understreger at støvnedfald og støvpåvirkninger er stærkt generende samt i visse tilfælde stærkt sundhedsskadeligt. Især Søsum Landsby og omegn vil blive stærkt påvirket af flygtige og små sundhedsskadelige partikler fra silt, kalk og fint sand. SBG gør opmærksom på, at selvom områderne er udlagt i landzone, så er det tæt beboet i og omkring udvindingsområderne. Der er således boliger, der ligger helt tæt på graveområdet. Specielt er det bekymrende at der forefindes så højt indhold af små partikler (Silt og ler ≈ 30%) meget tæt på boliger, skole og skolevej, og giver mulighed for at vestenvinden kan blæse silt hen over Knardrup By, Ganløse by, Ganløse skole og idrætsanlæg. Der er således både skole, SFO, daginstitution, dagplejer, fritidsklubber op imod Knardrup By og Ganløse By, der benyttes af sårbare befolkningsgrupper fra spædbørn, børn, ungdom og voksne ansatte. Dette er især problematisk, idet Rapporten fra Force Technology understreger følgende ” Vi har ikke fundet mange målinger, der viser effekter af tiltag til støvbegrænsning. Målinger i naboområderne er ikke fundet, og direkte adspurgt har kontakter i Norge, Sverige og Tyskland svaret, at der ikke er lavet sådanne målinger til dokumentation af overholdelse af miljøkrav. Dokumentation af denne type kræver lang tids måling til sikring af tilstrækkelige meteorologisk repræsentativitet, og der skal laves målinger før og efter etablering af tiltag”<br>Foreningen finder, at netop de sundhedsskadelige påvirkninger og sikkerheden ved en påvirkning bør komme mennesker i boliger der ligger direkte op til området. Især i forhold til at området rummer beboere med spædbørn, småbørn såvel som ældre der i perioder må forventes at opholde sig 24 timer i døgnet indenfor i de 10-20 år man udgraver råstoffer. Derudover findes personer med livstruende lungesygdom samt ældre der netop har søgt til området for at få frisk luft og rolige omgivelser. Der bør endvidere tages højde for, at der udover en støvpåvirkning også vil være en påvirkning fra forurening, i relation til benzin og dieselmotorer fra tung transport, på små lokale veje fra/til grusgraven for at udvinde sand/grus og evt. også flere transporter til grusgraven. Rapporten fra Force Technologies peger på afværgeforanstaltninger som regulering af håndtering ved transport, afstandskrav på mindst 500 meter til nærmeste nabo, begrænsning i vind, arbejdsstop ved særlige vindretninger og vindens betydning. SBG finder at selv om alle disse afværgeforanstaltninger vil blive taget i anvendelse ved en eventuelt gravning, så vil det ikke kunne afværge sundhedsskadelig partikelspredning: • Trafikken vil reelt være dobbelt i sin belastning p.g.a der skal tilkøres materialer for at kunne udnytte de nuværende råstoffer. Rapporten har ikke inkluderet dette scenarie. • Rapporten angiver mindst 500 meter fra indvinding til beboelser og at små partikler kan spredes længere. Da Vindekilde området ligger højt i landskabet vil de flygtige<br>materialer og støv fra vejene blive spredt meget længere. • Det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt at stille vilkår om drift, der begrænser støv i form af læbælter og krav om vanding, idet læbælter er mange år om at vokse op - hvis der overhovedet vil være vækst i de vanskelige vilkår. Læbælter vil næppe<br>kunne holde på den fine Silt. Vanding har tidligere vist sig ikke at være en<br>tilstrækkelig foranstaltning i mod Silt, bl.a. vil skrænter bryde sammen. • Områdernes placering gør at læhegn eller volde skal være ekstremt høje for at<br>bryde vinden og partikelspredning. Eneste metode til at holde på fint silt er<br>overdækning. SBG finder derfor at Force Technology rapporten understreger, at afværgeforanstaltninger meget vanskeligt kan udføres effektivt ved <br>råstofindvinding ved Vindekilde, og råstofindvinding derfor vil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Afværgeforanstaltninger kan simpelthen ikke implementeres på grund af områdets terrænmæssige forskelle og manglende trafikale infrastruktur. Derfor er området udpeget på en fejlagtig præmis. 9. Manglende redegørelse for afvejning af fordele og ulemper, mangel på<br>proportionalitetsprincip og overskridelse af Naboretslig tålegrænse. SBG vil afslutningsvis henvise til flere juridiske mangler og overvejelser i forhold til<br>udpegningen af graveområde Vindekilde: Afvejningerne af fordele og ulemper er enten ikke redegjort for eller blot ikke foretaget. Regionen har selv konkluderet, at forslaget til graveområde Vindekilde vil kunne medføre en væsentlig påvirkning på beskyttede naturtyper, overfladevand, landskabelige og geologiske værdier, grundvand/drikkevand og fortidsminder. SBG har desuden gjort opmærksom på forhold omkring trafik, biodiversitets og klimapåvirkning har væsentlig påvirkning af miljøet. Sænkelse af grundvandsspejlet vil medføre voldsom udledning af drivhusgasser fra de omkringliggende vådområder og er i direkte modstrid med intentionerne i den nyligt vedtagne Klimaplan. Ligeledes at de krævede afværgeforanstaltninger af rent praktiske grunde ikke vil<br>kunne gennemføres. Landskab og geologi er unikt, grundvand og drikkevand en nødvendig samfundsinvestering og ressource, naturbeskyttelse et lovkrav og ændring af de trafikale forhold er måske muligt teoretisk men ikke i realiteten.<br>Råstoflovens §§1 og 3 stiller specifikt krav til en afvejning mellem udnyttelse af<br>råstofressourcen med vægt på kvalitet og kvantitet kontra diverse oplistede<br>interesser. Netop ressourcens udokumenterede kvalitet og kvantitet og den sagligt funderede tvivl, der er rejst taler for at undlade udpegningen, idet den strider mod §3s oplistning af miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og rekreative interesser. • Proportionaliteten mellem den opnåede samfundsinteresse kontra de direkte tabsramte lodsejere og øvrige bebyrdede borgere kan ikke vurderes uden et velfunderet skøn af råstoffernes værdi. Proportionalitetsprincippet ses ikke respekteret. I tillæg til det foregående punkt, hvor der opstilles en række kriterier for afgørelser efter Råstofloven, gælder de almindelige forvaltningsretlige principper naturligvis også afgørelser på råstofområdet, og her synes proportionalitetsprincippet ikke respekteret.<br>Områdets råstofressources manglende værdiansættelse forhindrer at den ved<br>indvinding opnåede samfundsinteresse kan afvejes mod den private ejendoms<br>ukrænkelighed, idet udpegningen forventeligt vil afstedkomme markante,<br>mangeårige værdifald for de omkringliggende ejendomme, med væsentlig reduceret frihedsgrad til følge. • Den naboretlige tålegrænse vurderes derfor klart at være overskredet Dele af området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, hele området er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og som havende Specifik geologisk bevaringsværdi. Henset til de disse positive beskyttelseshensyn ligger<br>udpegningen af graveområdet på ingen måde ligger indenfor hvad man som nabo med rimelighed må forvente af ulemper, uagtet at ulempen eventuelt kan afværges og begrænses til en 15-30 årig periode. Afslutningsvis ønsker SBG endnu en gang at understrege, at der ikke er tilstrækkelige argumenter og beviser for, at det foreslåede udpegede område Vindekilde indeholder de<br>forventede råstofressourcer samt at de miljø- og samfundsmæssige negative konsekvenser langt overstiger det potentiale, som Region Hovedstaden kan forvente ved udnyttelse af det udpegede graveområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Taget til efterretning. Der er tale om en supplerende høring om de ændringer, Statens kommentarer til miljørapport og forslag til Råstofplan 2016/2020 har affødt. De tidligere fremsendte høringssvar er stadig gældende og vil blive inddraget i forbindelse med den videre politiske behandling hen mod den endelige vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Se i øvrigt besvarelse af høringssvar nr.17096 og 17091 i høringsnotatet for offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020

Vindekilde - Råstofforekomst


Udsagn

Afsender: Svend Hansen

Graveområde L1 Vindekilde:<br>Med Region Hovedstadens reviderede forslag til udlægning af graveområde for grus og sand ved Vindekilde i råstofplan 2016/2020 har regionen reduceret størrelsen af det udpegede graveområde fra ca. 67 ha til ca. 56 ha. Samtidig har regionen ændret på den procentvise sammensætning mellem grus, sand og silt, således at sammensætningen nu er i overensstemmelse med den høringsskrivelse lodsejer fremsendte til regionen den 20. oktober 2020.<br>Grus-indholdet ved Vindekilde opgives nu til ca. 3 % og indholdet af fint sand og silt opgives til 75 %. Med det ekstremt lave grus-indhold vurderes en råstofudnyttelsesgrad at udgøre ca. 7 % af den samlede formation, hvorfor Vindekilde bør udtages af råstofplan 2016/2020 som graveområde.<br>Til illustration af råstofkvaliteten ved Vindekilde er der i figur 1 (se høringssvaret som pdf) vist kornkurver, som repræsenterer kvaliteten af stabilgrus, kvaliteten på Region Hovedstadens største og bedste råstofforekomst (Kyndby) og Vindekilde.<br>Det fremgår af figur 1, at kravet til grus-indholdet i stabilgrus er min. 54 %. Indholdet af grus i graveområde Kyndby er ca. 26 %, mens indholdet af fraktionen > 0,5 mm ved Vindekilde er ca. 4 %, som i praksis er den mindste fraktion der kan adskilles ved vådsigtning.<br><br>Vildekilde vil blive en proforma-grusgrav<br>Grundet den meget lave forekomst af grus og groft sand i formationen ved Vindekilde med en samlet udnyttelsesgrad anslået til 7 % vil oparbejdningspotentialet for råstoffet i praksis være så godt som 0. Vindekilde vil som råstofgrav udgøre en proforma-grusgrav, hvor der skal tilkøres mere råstof end der faktisk vil kunne indvindes, og derfor ikke opfylde regionen kriterie for et graveområde.


Link til høringssvar
Region Hovedstadens kommentar
Som det fremgår af høringssvaret, er der flere graveområder i forslag til ny Råstofplan 2016/2020, hvor der er et lavt højt indhold af grove materialer. Eksempelvis nævnes B1 Ammendrup og D4 Lyngerup som områder med særligt lavt indhold af grove materialer (< 6%). Begge disse steder er der eksisterende råstofgrave, der har opereret i en længere årrække, og begge steder er der stillet forslag om udvidelse af graveområderne med henblik på fortsat aktivitet. Regionen vurderer, at råstofressourcen, der er opgjort i forslag til nyt graveområde ved Vindekilde har en størrelse og kvalitet, der har erhvervsmæssig interesse. Det er ikke et krav, at der kan produceres stabilgrus af de materialer, der udlægges i regionens råstofgrave. Med henblik på at sikre råstoflovens krav om, at at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet er det vigtigt, at sikre at der også er adgang til materialer, der kan benyttes som bundfyldningsmaterialer til eksempelvis nedlægning af rør og ledninger. Samtidig er det regionens intention at råstofindvindingen skal foregå så tæt på forbrugsstedet som muligt med henblik på at mindske transportbehovet for råstofferne.