Gennemgangen af miljøpåvirkninger viser at udpegningen kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet vedrørende beskyttede naturtyper og overfladevand samt trafikafvikling. Derfor vil disse forhold skulle vurderes nærmere. Vi lægger tilsvarende vægt på, at disse tre forhold samt også støj og luftkvalitet adresseres nærmere for at minimere gener for naboejendomme.

Indsigelse mod støj. Lottesmindevej 11, drives som stutteri med opdræt af kostbare dressur heste. Støjen fra grusgravning vil påvirke hestene i negativ retning. Indsigelse mod støv, da hele ejendommen vil blive på virket af støj og støv gener, da der kun er 20 meter til grave område.

Indsigelse imod støj og støv fra graveområdet. Området er i forvejen belastet af støj og støv fra den igangværende udgravning og ved en udvidelse af graveområdet, vil disse gener forøges og tilmed komme væsentligt nærmere sommerhusområdet Lottesminde.

DN finder, at der ikke i den foreløbige miljøvurdering af planer og programmer er taget tilstrækkeligt hensyn til indvirkningen på de registrerede og udpegede store landskabelige interesser og kulturmiljøer i og omkring det foreslåede nye graveområde.<br><br>Landskab. Området er beliggende i et markant kuperet naturskønt dødisområde ved den Nordsjællandske israndslinie, der her er karakteriseret af en række mindre dødishuller med sødannelser. Fra Esrumvej er der mod nord indsyn ned over dette uspolerede landskab. Syd for Esrumvej ses bakkedraget Galgebakken. <br><br>Kulturmiljøerne Havreholm, Plejelt, Bøtterup og Borsholm med jordtilliggender er udpeget i kommuneplanen på baggrund af deres bærende oplevelsesværdi, historiske sammenhænge og deres sårbarhed. De udpegede kulturmiljøer indgår med retningslinjer i kommuneplanen. Egnen omkring Esrum Kloster er stadig præget af tilhørsforholdet til klosterets tidligere jordbesiddelser.<br><br>Kulturhistorisk fortælleværdi. Esrumvej er en historisk vejstrækning, der i middelalderen har ført rejsende fra Esrum Kloster til Helsingør, hvorfra der var forbindelse til de danske landområde i Skåne. På et markant højdepunkt på denne vejstrækning (40 m.o.h.) blev retterstedet med galge anbragt særligt eksponeret med indsyn fra de forbirejsende, der fra vejen kunne iagttage de henrettede på hjul og stejle. <br><br>Galgebakken er et af de historiske visuelle steder i landskabet, der ikke kan erstattes eller foretages afværgeforanstaltninger ved. Miljøvurderingens vurdering må tage disse forhold i betragtning.

På vores ejendom matr. 25a Plejelt, Tikøb og på naboejendommen Lottesmindevej 11, Tikøb findes §3 beskyttede søer med blandt andet forekomst af Grøn Frø, som er en bilag 5 art i Habitatdirektivet. Jeg frygter, at en udgravning blot 50 meter derfra vil reducere vandstanden i søerne og de våde overdrev og dermed true den beskyttede flora og fauna.

Hele området syd for Esrumvej er i regionplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab. Særligt Galgebakken med stendige og hegn af gamle ege udgør et væsentligt landskabselement, som vil blive fjernet ved udgravningen, da den egentlig råstofforekomst netop ligger i Galgebakken.

Indsigelse mod ødelæggelse af sten diger. mellem matr. 6h og 6d og matr. 25a. findes et fredet sten dige som vil blive berørt af grusgravning.

1. Indsigelse mod ændring af beskyttede af søer og moser. I henhold til naturbeskyttelse lovens § 3 findes der bekyttede søer og moser på Lottesmindevej 11. mindre end 20 meter fra grusgravnings område. matr. 6h og 6 d.<br>2. Indsigelse mod ændret vandafledningsforhold. Grusgravnings vil medfører at søer og moser vil tørre ud, og dermed ændre den fredede flora og fauna.

Der ligger et beskyttet dige, D00.003.734, i den vestlige afgræsning af det foreslåede graveområde. Diget er et udskiftningsdige og fremgår første gang på original 1 kortet fra 1816, som et matrikelskel, og det vurderes derfor, at diget har væsentlig kulturhistorisk værdi (se generelle bemærkninger). I området er desuden en høj andel af fortidsminder, og vi anbefaler derfor råstofmyndigheden om, at indhente en udtalelse fra det tilknyttede arkæologiske museum og stille vilkår om forundersøgelse i forbindelse med en eventuel gravetilladelse. <br><br>

Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Supplerende skal vi her pege på at her vil ske uoprettelig skade på biodiversiteten og der vil være endog særdeles stor miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr.

Indsigelse imod ændring af beskyttede søer og moser. Søerne i området er forbundne. Søer og moser på Lottesmindevej nr.11 afledes til vores sø, som igen afledes til andre søer og moser og ender i Esrum Sø. En tørlægning eller markant sænkning af vandstanden i områdets søer og moser vil ødelægge livsbetingelser for diverse dyr og planter.

Indsigelse imod ødelæggelse af stendiger. Mellem matr.6h og 6d og matr.25a findes et fredet stendige som vil blive berørt af grusgravning.

Der er forlydende om, at udnyttelsen af graveområdet vil medføre, at de udgravede materialer skal med transportbånd under Esrumvej og derefter vil lastvognstrafikken fra den nuværende grusgravning forsætte. Særligt det sidste år, hvor udkørslen er sket via vejen langs med Esrumvej og ud på Esrumvej lige overfor vores ejendom Esrumvej 431, har vi været stærkt belastet at støj og støjgener. Vi har derfor set frem til, at denne trafik ophører, når grusområdet nord for Esrumvej er udnyttet i løbet af 2019.

Indsigelse imod en forøgelse af den tunge trafik. Esrumvej er i forvejen hårdt belastet af tung trafik til og fra grusgravene i området, hvilket dels giver store støjgener og dels gør det yderst farligt, at færdes på vejen til fods eller på cykel. En udvidelse af graveområdet vil både forøge mængden af disse gener og forlænge den tidsperiode, hvor vi i området skal leve med generne.

I forlængelse af tidligere fremsendt bemærkning til regionens forslag om udtagning af råstofgraveområde 12 Anisse Nord skal jeg hermed supplere mit tidligere høringssvar. Syd for det færdiggravede areal findes yderligere et område som er omfattet af den gældende råstofplan - dette område bør undersøges for faktiske forekomster af ler/grus inden endelig beslutning af udtagning af råstofplanen sker. Endvidere gentages, at der nord for det udgravede lerområde findes betydelige forekomster af grus/sand som jeg agter at ansøge regionen om tilladelse til udvinding af.

Råstofgraveområdet på min ejendom består de facto af to kategorier - et ler-område og et sand/grus-område (nord-østlig del). Lerområdet er færdigudvundet men sandområdet rummer stadig uudnyttede ressourcer. Jeg skal derfor henstille til, at kun den sydlige del - ler-området - udtages af råstofgraveområdet.

Råstofgraveområdet sydøst for Helsinge (B2 Høbjerg) foreslås udtaget af råstofplanen. Nationalparkfonden kan støtte dette, da arealet overlapper med nationalparken, og da der hermed kan undgås potentielle fremtidige uoverensstemmelser mellem nationalpark- og råstofinteresser.

Begrundelsen for udtagningen af E4 er ukendt for DN, og vi vil gerne kende begrundelsen.

Som ejer af en del af graveområde E4 kan jeg fuldt ud støtte forslaget om udtagelse af graveområdet.

Gribskov kommune er i gang med et kæmpe byggeri af ca 700 nye boliger i Gribskov (Troldebakkerne) samt 113 nye boliger i selve Helsinge by (Møllebakken). Kommer man til Helsinge fra øst/syd ad Kildevej, som er den mest benyttede adgang til Høbjerg og Helsinge mv. Bliver man budt velkommen af en grusgrav, dette inviterer jo på ingen måde nogen til at købe bolig i dette område.

Graveområdet er i konflikt med et beskyttet dige, hvor der kræves dispensation for enten at fjerne dele af diget eller at gennembryde det. Gribskov Kommune er enige i regionens vurdering af, at det skal undersøges nærmere hvorvidt der kan gives dispensation fra Museumslovens §29a til at diget kan sløjfes langs grænsen mellem det eksisterende graveområde og den foreslåede udvidelse.

Regionen påtænker at bortgrave Bavnehøj som er en historisk signalhøj og fremgår på mange Danmarkskort, egnskort og lign. Regionen erkender at gruset er af så ringe kvalitet, at det ikke er interessant at grave væk, hvis det skulle have været en grusgrav for sig selv, og kun er relevant ved at overtræde gældende, lovgivning der freder diget. Jeg undrer mig hvordan Regionen mener det er helt acceptabelt - modsat alle vores private landmænd som bestemt møder en anden forståelse ang. diger på deres marker.<br>På den side, hvor grusgraven er aktiv i dag, ender diget med at stå højt, det kan vi ikke ændre på nu, men det bliver først yderligere unaturligt (som Regionen argumenterer med) efter Regionen også fjerner Bavnehøjen - en fjernelse som ikke kan ske når diget bevares, fordi det netop er fredet. <br><br>På den side, hvor grusgraven er aktiv i dag, ender diget med at stå højt, det kan vi ikke ændre på nu, men det bliver først yderligere unaturligt (som Regionen argumenterer med) efter Regionen også fjerner Bavnehøjen - en fjernelse som ikke kan ske når diget bevares, fordi det netop er fredet. Jeg kan undre mig over hvilken information, der deles med de bestemmende organer i forbindelse med denne undersøgelse, af hvad der kan/skal ske med diget. Det er først efter aktindsigt og usandsynlig meget detektivarbejde, at man som borger kan få overblik og forløbene med udvinders grove mislighold af gravetilladelsers krav og lovgivning. Får Slots- og Kulturstyrelsen kun samme skriv som vi borger har modtaget i e-boks? så må det være umuligt for dem at navigere, fordi der er så megen viden og historik, der ikke fremgår.

Kulturarv – beskyttet dige: alene pga. digets status som beskyttet må forslaget til udvidelse af graveområdet forkastes

Der er inden for det foreslåede graveområde et beskyttet dige, D00.006.386. Diget er beskyttet efter museumslovens § 29 a, da det fremgår af gældende 4 cm-kort. Der er tale om et udskiftningsdige, der første gang fremstår som matrikelskel på det første original kort fra 1813, og har derfor væsentlig kulturhistorisk værdi. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler at diget udtages fra graveområdet og henviser til Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af beskyttede diger i forbindelse med råstofindvinding. <br>Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal det godtgøres, hvorvidt der i de konkrete tilfælde er væsentlige samfundsmæssige interesser knyttet til<br>råstofindvindingen. Råstofindvinding og de samfundsmæssige interesser, der eventuelt knytter sig hertil kan indgå med en vis vægt ved vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, der kan begrunde en dispensation. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det forhold, at et beskyttet dige ligger i et udlagt råstofgraveområde, efter nævnets praksis ikke i sig selv kan begrunde en dispensation fra forbudsbestemmelsen i museumslovens § 29 a (jf. Natur- og Miljøklagenævnets NMK-600-00083 af 30. juni 2016, se også Natur- og<br>Miljøklagenævnets orientering nr. 179). For alle disse tilfælde gælder, at der kun kan meddeles dispensation, hvis digerne er til direkte hinder for projektets udførelse. Dette betyder, at før der gives dispensation til at nedlægge diger, skal alle muligheder for at skåne digerne ved at ændre på projektet, være<br>afprøvet. Ligeledes skal der altid ske en afvejning i forhold til det konkrete diges kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier, før der træffes en afgørelse.

“Landskab” er i VVM-udkastet behandlet med en cirkulær reference(!) der peger på sig selv. Det er åbenlyst at bortgravning af et fredet marskel der (påtrods af den nuværende råstofindvindings forsøg på det modsatte) står tydeligt frem i landskabet og ses langvejsfra når man passere på Kildevej til og fra Helsinge. Og i sagens natur, så er markskellet fredet i 1992 sammen med resten af Danmarks historiske markskel, hvorfor det virker omsonst overhovedet at foreslå at fjerne det. Specielt set i lyset af råstoffets karakter, sand med begrænset anvendelse og værdi.<br>Selve Baunehøj som også foreslås bortgravet (signalhøj/bavnehøj brugt fra år 1000 og frem til varsling over store afstande) er 41 m høj og en af områdets højeste punkter hvorfor det har været brugt som bavnehøj og senere som udsigtspost for Dansk Luftmelder Korps. Den står umiddelbart foran "indkørslen” til Helsinge by og en evt. bortgravning af den vil i allerhøjeste grad have en negativ indflydelse på det historisk landskab som i dag nydes, bevidst som ubevidst af tusinder af mennesker hver dag på deres færd til, fra og forbi Helsinge. Dertil skal lægges at råstofindvinding på en 41 m høj (mere end 16 m højere end de omkringliggende bebyggelser, herunder Helsinge) umuligt kan skærmes med 1,5 til 2,5 m høje støj og støvvolde. Hverken imod støv, støj eller udsyn til denne skamfering af landskabet. Derfor bør det under ingen omstændigheder accepteres af bortgrave hverken det fredede markskel eller Baunehøj.

På det område som grundejeren nu ønsker at få udgravet, kan der året igennem, herunder især i ynglesæsonen ses og høres Agerhøns, der er i kraftig tilbagegang. Agerhønen er tæt på at blive rødlistet. Herudover erindrer jeg om at der er blevet iagttaget Seksplettet Køllesværmer på det fredede dige! Seksplettet Køllesværmer er en rødlistet art, der kræver særlig beskyttelse.

Nærliggende natura 2000 områder: det nævnes i Bilag 1, at afgrænsning til nærmest beskyttelsesområde ligger ca. 3 km øst for det foreslåede område, og at det foreslåede område derfor ikke vurderes at få betydning herfor. Dette er ikke korrekt: aktuelt yngler digesvaler i sandskråningerne i graveområdet. Disse fugle er fredet fra 1. april til 31. august hvert år, og i denne periode skal gravearbejdet pauseres. Dette overholdes ikke.<br>Visuel effekt: i det fremsendte bilag er det beskrevet, at det landskabelige udtryk ændres permanent, men samtidigt, at området ikke er udlagt som landskabeligt værdifuldt i kommuneplanen. I gravetilladelser generelt og altså også gældende for den eksisterende grusgrav, er det et krav at landskabet løbende skal genoprettes. Der foregår aktuelt ingen genopretning, og det nuværende gravelandskab er en uæstestisk hæslighed i et ellers kønt og gammelt landskab og landsbymiljø.

Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Supplerende skal vi her pege på at her vil ske uoprettelig skade på biodiversiteten og der vil være endog særdeles stor miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr.

Regionen har desuden foreslået, at bakken ”Bavnehøj” også reduceres til en sandbunke der bare kan bortkøres. Vi gør opmærksom på at Bavnehøjen er et historisk vartegn, der markerer indkørslen til Helsinge. En 41 meter høj bakke, i et ellers fladt og jævnt kedeligt landskab. Alle Helsingeborgere bør vel inviteres til partshøring når man vil fjerne et vartegn for byen? Det er (heller) ikke til at forstå

I Råstofplan 2012 blev Bavnehøj ved Høbjerg taget ud af planen på grund af en gravhøj. Denne er tilsyneladende forsvundet i 2020 planen, hvor man nu igen foreslår at grave højen væk. Bavnehøj er historisk for Helsinge og det bør igen undersøges om det kan tillades at grave en gravhøj væk (det plejer at være strafbart).

Det er mig uforståeligt at løbetiden på tilladelser bare forlænges uden høring hos de omkringboende og at der ikke gøres noget for at fastholde afslutning og efterbehandling i graveområder der ligger så tæt på beboede områder. Når en tilladelse er på 10 år bør det fastholdes, og udvinder holdes op på at blive færdig.

Både den oprindelige (2006) og nuværende (2016) gravetilladelse kræver en løbende genopretning af landskabet, hvilket overhovedet ikke er sket i løbet af de 12 år der har været gravet i dag. Krateret/hullet i jorden bliver blot større og dybere hver dag alt imens sandet køres ud og den resterende jord, ler mm. køres formålsløst fra det ene hul til det andet og tilbage igen. Regionens udtalelser omkring at de altid kræver og sikrer en løbende genopretning står i skærende kontrast til dette. Med baggrund i dette kan det ikke accepteres at graveområderne udvides yderligere.

Der er i perioden med gravning ikke foretaget reetablering af området, på trods af at gravning på en del af området er ophørt. Dette ønskes håndhævet og med tidsbegrænsning på hvor længe en del af området må stå åbent. Der ønskes også indført at der ikke åbnes nye graveområder før end de eksisterende er ophørt som graveområder og lukket. Det ønskes at man lukker successivt så vegetation kan etablere sig og begrænse den sandfygning der genere området meget pt.

Jeg Øivind Kaas-Larsen, har på eget initiativ ansøgt om at komme i betragtning i råstofplan 2020.Jeg er kommet med i det nye graveområde, og har talt med naboer til begge sider (Grønhøjgård og Kira på Dalvej) Begge har ingen indvendinger mod der graves her på 1f. Jeg forestiller mig at det er lidt interessant at grave på Baunehøjen da der er meget at tage fat i og man derfor kunne spare området op mod husene i Høbjerg. Ihvertfald i første omgang. Jeg har også talt med Benny som står for grusindvindingen, og han ser også en interesse heri da man kan fortsætte fra det graveskær som støder op til matriklen. Mht stendiget.er der på toppen af Baunehøj ikke noget synligt dige. Jeg ved der er mellem mig og Dalgården, men ikke på toppen. Mht reetablering af området så kunne jeg forestille mig at der blev etableret en sø i størrelse ca. 3.000 til 5.000 m2. Den kunne være aflang så den får facon efter den "dal " der findes nu.

Hovedstadsregionen er både den mindste region og den region med det største råstofforbrug. Det er jo ikke rimeligt at forlange, at vi i det tættest befolkede område i Danmark skal finde alle vores egne råstoffer. Og så er det jo helt hen i vejret, at man skal gennemgrave naturområder her i Nordsjælland, mens man i Sønderjylland har så meget grus i overskud, at det eksporteres til England. Råstofloven skal ændres, så Region Hovedstaden ikke længere vil være forpligtet til at finde råstofferne selv og forslaget om Bregnerød som interesseområde bør droppes omgående. Mvh, Erik Schmidt og Christel Hansen, Solgaarden, Gl. Bregnerødvej 14, 3520 Farum

Grundvandsforhold: det beskrives at ændringer i grundvandsspejlet forekommer men oftest ikke kan males fra 100m fra graveområdet. Da den foreslåede minimumsafstand til bebyggelse er 25m, vil dette forhold være af væsentlig betydning. Det er veldokumenteret jvnf. skrivelse om bygningsfredning fra Kulturstyrelsen (se link i det originale høringssvar) at en sænkning af grundvandsspejlet i særdeleshed påvirker huse bygget på syltsten/kampesten og indebærer høj risiko for sætningsskader, da disse huse er afhængige af et bevægeligt grundmateriale, som forsvinder ved udtørring i forbindelse med sænkning af vandspejlet. Undertegnedes hus er som hovedparten af husene i Høbjerg landsby, bygget før 1900 og således på syltsten, og der fremsættes derfor indsigelse, idet en udvidelse med uomtvistelig sikkerhed vil bevirke uoprettelig skade på undertegnedes ejendom. Det skal nævnes, at der allerede i forbindelse med det aktuelt aktive graveområde er revnedannelse i murværket på undertegnedes ejendom, forekommende inden for de seneste to år efter udvidelse af gravområdet.

Den nuværende som fremtidige råstofindvinding i Høbjerg Grusgrav medfører en målbar sænkning af grundvandsstanden i op til 2km radius (jf, Regionens egen dokumentation). En grundvandssænkning udgør (sammen med den massive trafikbelastning) en kraftig forøget risiko for permanente skader på de huse i og omkring Høbjerg by, herunder mit eget, som er bygget på kampestensfundamenter. Side 5 i denne skrivelse om bygningsfredning fra Kulturstyrelsen beskriver dette (se link i det originale høringssvar). Citat: “En sådan begrænset skadeudvikling i et ældre hus kan kun forblive stabil, hvis påvirkningerne fra omgivelserne ikke forøges. Det gælder f.eks. om at undgå: • Øgede belastninger. • Ændringer af grundvandsspejl og opvarmning af jorden. • Vibrationer fra trafik og industri”. Flere af husene i Høbjergvej by har i takt med den kraftigt øgede aktivitet i grusgraven fået store revner. Da Høbjerg er en gammel og historisk landsby, er størstedelen af husene opført før år ~1900 op til hvornår man typisk benyttede kampestensfundamenter. Dette er slet ikke behandlet i de tidligere VVM undersøgelser eller i den medsendte “kladde” så det det er uklart om regionen er bekendt med dette? Og om regionen kan garantere og dokumentere at der ikke sker skader på byens huse som en følge af grundvandssænkningen? Og hvem et evt. erstatningsansvar for skader på ejendomme i Høbjerg som følge af råstofindvinding påhviler?<br>I det medsendte materiale henvises til en rapport omkring “Følgevirkinger af råstofgravning under grundvandsspejlet”. Denne videnskabelige rapport tager udgangspunkt i at der graves under grundvandet UDEN at der pumpes grundvand væk fra graven.<br>I grusgraven i Høbjerg pumpes grundvandet væk (lovligt som ulovligt) hvilket regionen ved selvsyn har konstateret ved flere lejligheder, hvorfor denne rapport og beregningsmetode ikke er dækkende. Regionen vil derfor blive nødt til at anvende et andet videnskabeligt grundlag for at vurdere følgevirkningerne af råstofindvinding under grundvandsspejlet.<br>Rapporten gør det også klart at for at man kan bruge resultaterne (og beregningsmodellen) er der nogle forudsætninger:<br>“Som en konsekvens heraf anbefales, at gravningen generelt indledes med at etablere et så stort søareal som muligt, og at gravningen foregår langsomt i starten. Det tilrådes endvidere, at konsekvenserne af gravningen dokumenteres i form af en nøje registrering af de opgravede råstofmængder på f.eks. daglig eller ugentlig basis, og at der foretages en løbende måling af grundvandsspejlet i og omkring råstofgraven. Disse målinger bør suppleres med daglige målinger af nedbøren”.<br>I grusgraven i Høbjerg er der ikke noget stort søareal, på trods af 12 års udgravning. Dette bør give anledning til panderynken hos eksperterne på området i Regionen. Jeg må gå ud fra at den manglende grundvandssø skyldes at den ulovlige bortpumpning af grundvand er fortsat og stadig sker, på trods af flere påbud om at stoppe.<br>Jeg anser det derfor ikke som forsvarligt på nogen måde at udvide graveområderne i og omkring Høbjerg by og vil også på det kraftigste opfordre til at regionen genovervejer om dens tilsyn med råstofindvingen i Høbjerg grusgrav er tilstrækkelig og tilfredsstillende. Samt om gravetilladelsens gyldighed bør genovervejes.<br>

Jeg finder det kritisabelt at man ikke informere alle berørte beboere, der være sig både i Høbjerg og langs Kildevej. Jeg kan ikke se mig fri for at have en fornemmelse af man prøver at luske dette igennem uden for meget bøvl fra de omkringliggende matrikler.

1: Da jeg modtog gennemgangen af miljøpåvirkningen af de forslag til udvidelse af grave område B1 Ammendrup, har jeg følt mig vildledt. Årsagen til dette er formuleringen hvor man har valgt at kalde området her i Høbjerg for Ammendrup. Jeg har personligt aldrig vidst at området bliver kaldt ved dette navn, derfor troede jeg i første omgang ikke at udvidelsen ville have nogen indflydelse på min eller mine naboers grunde og ejendomme. Jeg finder dette kritisabelt da vi er flere der har haft denne oplevelse og i værste tilfælde kunne dette have medført at vi aldrig ville have reageret på de store ændringer der, hvis forslaget bliver godkendt, vil have vidtrækkende konsekvenser for vores hverdag og som der også står i gennemgangen af miljøpåvirkningen af udvidelse af graveområdet, vil have økonomiske konsekvenser da vi skal forvente at vores grunde og ejendomme vil falde i pris. <br>Det er ligeledes meget kritisabelt at det kun var få borger i Høbjerg der er blevet informeret omkring udvidelsen af graveområdet, alle indenfor 100 m af graveområdet skal informeres, dette er ikke sket, hvilket er fuldstændig uacceptabelt og yderst kritisabelt.

Vi deltog i informationsmødet den 16. maj 2019 på Regionsgården. På dette møde blev der sagt, at alle<br>beboer indenfor 100 meter til det nye graveområde, var blevet informeret om dette og inviteret til<br>informationsmøde.<br>Dette mener vi ikke er korrekt.<br>Hvis man kigger på Regionens egne kort, er beboerne på begge sider af Høbjergvej (fra lige nord for for Grønhøjgårdsvej og syd på) inden for 100 meter.<br>Vi mener, at dette er en alvorlig fejl og at man bør give alle disse husstande tid og mulighed for, at afgive<br>høringssvar.

VVM analysen for den oprindelige grusgrav, som jeg desværre ikke er i besiddelse af mere, omtaler at påvirkningerne på omgivelserne er “OK da der er tale om en begrænset periode på 10 år”. I dag (VVM screening November 2016) er ordlyden. “Indvindingsaktiviteten er tidsbegrænset til 10 år. Der er dog ikke ansøgt om indvinding i hele det udlagte graveområde (B1, Ammendrup), og der kan derfor i fremtiden også blive indvundet råstoffer”. Altså en ikke nogen bagkant for hvornår vi som umiddelbare naboer kan forvente at de "midlertidige" gener ophører!<br>Det virker som om man bevidst har først har fået godkendt en lille grusgrav i overkommelig afstand til Høbjerg i “en begrænset” periode, for så senere at bruge denne “eksisterende råstofindvinding” som argumentation for at grave mere, dybere (den oprindelige tilladelse tillod ikke gravning under grundvandsspejl) og over et større areal.<br>Den oprindelige tilladelse er simpelthen givet på et forkert grundlag. Og alt det der gjorde den oprindelige godkendelse acceptabel er det man nu vil gøre om. Det er ikke acceptabelt og regulært bondefangeri.<br><br>

Punkt 1 – Forvirrende, muligvis vildledende partshøringsprocess:<br>“Partshøringer af forslag til ændringer til Råstofplan 2020” omtaler konsekvent “Graveområde B2 Ammendrup”. Den nuværende grusgrav ligger som bekendt syd for, snart midt inde i og nord for, Høbjerg og omtales i al anden kommunikation som Høbjerg Grusgrav. Ammendrup ligger ca. 1 km vest for Høbjerg. Flere borgere har haft åbnet e-boks og tænkt, “Ammendrup, det er ovre ved kraftvarmeværket, det er nok ikke relevant for mig”.<br>Det er meget dårlig kommunikation og virker på mig som bevidst vildledning.<br>De foreslåede udvidelser af graveområderne er blevet sendt i høring hos en meget snæver gruppe af de berørte borgere i og omkring Høbjerg by. Alle borgerne på østsiden af Høbjergvej samt nord for Kildevej er efter mine oplysninger ikke blevet hørt eller orienteret om disse forslag. Dette står i stærk kontrast til at regionen oplyser at de typisk anser folk/ejendomme som parter indenfor 100-200m. Også dette virker på mig som et bevidst forsøg på at “snige” forslaget igennem.<br>

Vi kan ikke forstå, hvorfor vi ikke er blevet hørt om Regionens forslag til de nye graveområder? Vores ejendom, nr. 7, ligger lige overfor Høbjergvej nr. 2, og så vidt vi kan se på kortet, vil vi ligge omkring 100 meter fra den foreslåede udvidelsesgrænse. Vi er i forvejen stærkt berørte af støj og trafik fra grusgraven, og det bliver kun værre hvis den udvides. Vi synes derfor det er en betænkelig fremgangsmåde, Regionen benytter sig af, hvis kriteriet for<br>partshøring blot er om man bor på den ene, eller den anden side, af Høbjergvej? Vi har ved et rent tilfælde opdaget, at Regionen i 2016 har givet en ny 10-årig tilladelse til at grave på områder, som støder op til den nuværende grusgrav. Her blev vi heller ikke hørt forinden. Tilladelsen medfører i praksis en tidsmæssig forlængelse af den nuværende grusgrav, som til den tid vil<br>have fungeret i 20 år. Det fremgår af tilladelsen, at kun 5 beboere har været en del af høringsprocessen. Heraf bor ingen i Høbjerg By. Men vi andre skal jo altså også døje med støj og trafik gennem byen. Vi står derfor helt uforstående overfor Regionens praksis omkring udvælgelse af relevante parter til høring, og vi betvivler overholdelsen af de forvaltningsmæssige regler som Regionen må være underlagt i den forbindelse. Vi hører gerne Regionens svar herpå!

Som direkte nabo over 16m lavere nede kan det kun give en så voldsomt forringet luftkvalitet, at jeg er stærkt betænkelig ved at lade min nyfødte søn lege i vores have gennem hans opvækst. Konsekvenserne af en hel opvækst under sådanne forhold negligeres fuldstændig i Regionens gennemgang uden at kigge på nogen måde på eksisterende studier og analyser fra vores egne Styrelser (se bare alt det publicerede materiale på Miljøstyrelsens hjemmeside) som viser hvor voldsomt det koster statskassen i dårlig helbred, for ikke at nævne, at dokumenteret tidligere død tydeligvis er uinteressant her. Påstanden om, at det er midlertidigt ved kun at lade tilladelser gælde i 10 år er at gemme sig bag bureaukratiet, når det er helt standard praksis at forny med 10 nye år uendeligt. Et faktum Regionen selv anerkender ved borgermøde.

Sundhedstilstand: påvirkning fra støj, støv og vibrationer skønnes iflg. Regionens bilag ikke at blive væsentlige. Undertegnede anfægter dette synspunkt, da der allerede er uacceptable gener i form af alle tre parametre i forbindelse med det nuværende anlæg, der tillige ligger længere væk end det foreslåede

DN Gribskov finder på linje med Gribskov Kommune, at det påtænkte område ved Høbjerg ligger meget tæt på selve byen – med de gener, der følger i form af støj, forurening og eventuelle sætningsskader. Samtidig skal det nærmere vurderes, hvordan man vil afhjælpe de trafikale problemer, som vil opstå i området. Der bør også stilles særligt skærpede krav til grundvandsbeskyttelse, da lokaliteten ligger i et område, der er karakteriseret som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). DN Gribskov finder, at ovennævnte forhold må belyses yderligere, inden der tages endelig stilling til graveområdets egnethed.

Det foreslåede graveområde ligger meget tæt på boliger i og lige udenfor landsbyen Høbjerg, og vil optage udsynet i hele den vestlige del af landsbyen. Det er Gribskov Kommunes opfattelse, at der bør holdes en respektafstand på minimum 100 meter til samlet bebyggelse, som det tidligere har været praksis. Gribskov Kommune anbefaler at graveområdet revideres med hensyn til tæthed til Høbjerg og øvrige gener for beboerne i Høbjerg.

Med den foreslåede afstand til skel, vil det uværligt give skader på så gamle huse, og jeg søger at man opretter en pulje der kan udbetale erstatning til de husejere der får skader på deres bygninger som følge af gravning og kørsel i området.

Det er mig uforståeligt at man foreslår en afstand til skel af en beboet matrikel på kun 25 m, der burde være 100-200m for ikke at forvolde skade på de bygninger der ligger. Mit hus er et gammelt hus der er funderet på kampesten, og der er jo lavet utallige undersøgelser og dragede erfaringer der viser at bygninger på kampesten er særdeles sensible overfor ændringer i undergrunden. Og med både grundvandssænkning og at grave så tæt vil uværligt give skader på bygningen. Der skal ikke herske tvivl om at jeg er meget imod at der foreslås råstofindvinding lige op til min matrikel og vil modsætte mig dette.

Partshøring vedr. udvidelse af graveområde B1 Ammendrup (der ligger ved Høbjerg)<br>Som direkte nabo til det foreslåede nye graveområde, vil vi hermed på det kraftigste protestere mod den af ejeren ønskede udvidelse af graveområdet. Vi er tidligere blevet hørt og har afgivet et positivt svar om mindre justeringer af graveområdet, fordi indehaveren var ”kommet til at grave uden for det tilladte område”. <br>Inden vi kommenterer hvorfor vi er klart imod at regionen imødekommer ejerens ønske, vil vi lige erindre om, hvordan grundejeren/udgravningsfirmaet ikke har overholdt allerede givne tilladelser:<br>Til- og frakørsel skulle ske mod syd og ikke nordom gennem Høbjerg. Dette vilkår blev overholdt i starten. I de sidste mange år foregår til-og frakørsel primært nordom gennem Høbjerg landsby. Da kommunen har etableret vejbump gennem byen, betyder de mange vogntog, især de fuldt læssede rystelser i bygningerne og deraf følgende revnedannelser. Mange af landsbyens huse er bygget på sokkelsten, hvorfor skaderne på disse huse let kan forværres betydeligt ud over det omfang de allerede er blevet. Især fordi mange af husene ligger tæt ud til vejen og grundvandsstanden pga. grusgravens intensive bortpumpning af vand også medvirker til revnedannelser, sidstnævnte vil kun blive værre såfremt grusgraven kommer tættere på. <br>Da Høbjerg kun ligger 100 m fra grus/sandgravens udkørsel kommer der meget sand på vejen som tilstopper vejbrønde, og tvinger de mange cyklister 30-40 cm længere ind mod vejmidten, hvilket skaber farlige situationer. Kommunen fejer vejen hver 14 dag. Kommunens fejemaskine kan dog ikke følge med. Grusgraven har i perioder i år haft en gammeldags fejemaskine til supplerende at feje vejen. Hvilket ikke er en succes! Sandet fejes ind på fortov og i haver og sviner biler, fliser, stenbelægninger godt og grundigt. <br>Det var en klar forudsætning i tilladelsen til grusgravning og ifølge loven, at grusgraven ikke måtte ødelægge Digesvalereder. Et år fulgte jeg digesvalernes redebygningsaktivitet. Jeg tror det var samme år som den megen omtale af ødelagte Digesvalereder i Farum Grusgrav blev omtalt i medierne. Jeg var på nippet på at indgive en politianmeldelse da svalerne måtte bygge rederne forfra 3-4 gange i den ynglesæson i Høbjerg, da rederne gang på gang blev bortgravet! Vi taler om ca. 150-200 digesvalereder! <br>Grusgraven har svært ved at finde ud af hvor de må grave sand, ellers var det unødvendigt at give en efterfølgende tilladelse, til noget der allerede var udgravet!<br>Grusgraven har for år tilbage, blandet tilført udefrakommende jord med sand som derefter blev solgt, hvilket er ikke lovligt uden en særlig tilladelse som ikke forelå! Kommunen stoppede det. Sandgraveren undskyldte sig med at han ikke kendte til den lovregel selvom den burde være meget velkendt for folk i den branche.<br>Grusgraven har i mange år benyttet en særdeles kraftig vandpumpe til at fjerne grundvand/regnvand.<br>Efter at det område, der oprindeligt var udlagt til sø var blevet udgravet stoppede vandpumpningen i det område, hvorefter vandstanden hurtig steg mange meter. En stor del af det område, der var udlagt til sø har grusgraven i år fyldt op igen med jord som jeg tvivler på må bruges til formålet, hvis det da overhovedet er tilladt at genopfylde en planlagt sø!<br>Det er mit klare indtryk, at søen blev fyldt op fordi der var gravet for dybt og at man samtidig så andetsteds kunne grave for dybt til den nu alternative sø? Jeg påpegede tidligere på året dette faktum over for regionen, der svarede mig, at så måtte man lave en ny plan. Det er åbenbart lettere at få tilgivelse end tilladelse?<br>For omkring 5 år siden ynglende der Engsnarre på det nu allerede udlagte grusgravningsområde op mod Limkærgård. Engsnarre er en rødlistet art. Året efter sørgede grundejeren for at det vandområde hvor der var et vandhul, der ikke måtte bortfjernes blev bortfjernet, ved øget dræning og jordopfyld. Vandhullet i marken havde Dunhammere mv. <br>På det område som grundejeren nu ønsker at få udgravet, kan der året igennem, herunder især i ynglesæsonen ses og høres Agerhøns, der er i kraftig tilbagegang. <br>Agerhønen er tæt på at blive rødlistet.<br>Herudover erindrer jeg om at der er blevet iagttaget Seksplettet Køllesværmer på det fredede dige!<br>Seksplettet Køllesværmer er en rødlistet art, der kræver særlig beskyttelse.<br>I den gamle gravetilladelse, blev det tydeligeligt indskærpet over for grundejeren at det fredede jorddige ikke måtte beskadiges. Nu er det midterste af diget meget belejligt ødelagt styrtet ned, fordi udgravningen kom alt for tæt på og ødelagde jorddiget, så man nu kan udgrave Bavnehøjen. Det er åbenbart nemmere at få tilgivelse end tilladelse?<br>Bavnehøjen er en markant høj, der absolut giver området karakter. Højens betydning har været kendt gennem tiden, deraf navnet. Også i nyere tid har højen tjent som observationssted for luftforsvaret, der havde en udsigtspost på toppen af bakken. <br>Området bør derfor helt klart tjekkes for kulturhistoriske minder.<br>En eventuel ny gravetilladelse bør udløse en yderligere sikkerhedsstillelse, mindst svarende til den gamle. <br>Omkring generne for os har vi da iagttaget i år, at grusgraven vander en mindre benyttet grusvej mellem grusgraven og ejerens eget hus. Øvrige mere benyttede veje har vi ikke iagttaget vandet i tørt eller blæsevejr.<br>Resultatet er at vi få meget støv ind på grunden. Vi er nød til at holde vinduer og døre lukkede. Vinduerne skal vaskes hvert andet måned. I vores sommerhus kan vi nøjes med engang om året, uden at gå på kompromis!<br>Det siger sig selv, at med så meget støv, så går det også i lungerne! På tørre dage med vestenvind, der er meget almindelig kan man sig henført til den vandredende Råbjerg Mile! <br>At generne fra grusgraven er store fremgår af regionens eget udkast, herunder at naboejendommene vil falde i værdi, mens ejendommen hvorfra grusgravningen foretages vil stige i værdi. Denne værdistigning/værditab vil næppe afspejle sig i Skats nye ejendomsvurderinger når disse engang foreligger. Da vi for mange år siden købte huset fik vi forelagt den gravetilladelse, der dengang forelå. Dette kunne vi leve med, da der var en udløbsdato. Vi havde ikke fantasi til at forstille os, at tilladelsen blev forlænget pr automatik.<br>Da vi sidste år ringede til Gribskov Kommune for at beklage mig over de mange lastbiler fra grusgraven, der kørte igennem Høbjerg, fik jeg det svar, at det kunne kommunen ikke gøre noget ved. I dag forstår jeg, at kommunen burde have henvist til regionen. Vil og kan regionen sanktionere en gennemkørsel af Høbjerg i strid med den givne tilladelse? Jeg tvivler seriøst på, at regionen vil inddrage tilladelsen til råstofudvinding pga. overtrædelsen af de givne vilkår for råstofudvinding. Dermed har regionen givet udvindingsfirmaet frit lejde til at begå ulovligheder mod betaling af mindre bøder. <br>Det er ikke vores indtryk, at der i de ønskede nye graveområder er råstoffer af nogen særlig værdi, andet end som opfyldningsmateriale, hvorfor generne over for naboerne står i skærende kontrast i forhold hertil.<br>Når generne både består i støv, helbredsproblemer, støj, vibrationer, revnedannelser i huse og øget tung trafik samt ejendomsværditab, så er det svært at få øje på den samfundsmæssige gevinst, hvorfor grundejeren ikke bør få den ønskede tilladelse til råstofudvinding.<br>

Jeg finder det yderst uacceptabelt at der stilles til forslag at udvide graveområdet B1 Ammendrup så tæt op til skel, da dette vil medføre en betydelig øgning af støj i nærheden af min og mine naboers grunde. På nuværende tidspunkt er Høbjerg svært påvirket af støj, rystelser og støv fra de lastbiler der dagligt og mange gange om dagen køre gennem Høbjerg. Hvis der skal udvides som forslået, vil denne udvidelse ligge vest for byen. Det blæser ofte fra vest her i Høbjerg og det må forventes at der vil blive et øget mængde støv problem fra forslået graveområde, samt en øget mængde trafik gennem byen med mere støj og rystelser. Det er fuldstændig uforståeligt at der ikke tages hensyn til de beboerne der bor i området, vi er gode samfundsborger, der går på arbejde hverdag, betaler vores skat og på mange områder bidrager til vores gode samfund. Har dette slet ikke nogen betydning hvordan denne udvidelse kommer til at påvirke vores hverdag??

Det at man lægger op til at der skal ske en udvidelse af graveområde så tæt på beboet skel, er for mig helt u forståeligt, er det overhovedet tilladt at placere grusgrav så tæt på beboet skel? <br> Hvis forslaget går i gennem, vil jeg have en grusgrav der er placeret omkring 65 meter fra min grund. Det er fuldstændig uforståeligt at der overhovedet kan forefinde sådan et forslag. Der er jo ingen hensyntagen til mennesket i dette forslag og derfor skal arealet ikke indgås som nyt graveområde i forslag til Råstofplan 2020, idet det er tydeligt, at der vil ske væsentlig påvirkning af en eller flere miljøparametre, og at der ikke kan opstilles tilfredsstillende afværgeforanstaltninger. Har i overvejet hvor store social økonomiske konsekvenser dette kan have for borgerne i Høbjerg? Borgerne i Høbjerg kan risikere at blive stavns bundet i mange år i fremtiden, hvem har erstatningspligt i tilfælde af sådanne konsekvenser? <br><br>

Hvordan forestiller Regionen en 1,5 m høj støv/støjvold virker mod en høj på 41m? Alternativt, skal der anlægges volde høje nok på flere meter? så vi spærres inde i et krater i eget hus omringet af volde højere end vores hus? <br>Anstændig afstand fra boliger til en evt. støv/støjvold gør, at områderne i den foreslåede udvidelse bliver så små at det virkelig undrer, hvorfor de overhovedet er i spil. Hvad er antagelsen bag Regionens beregninger for, at det her skaber nogen som helst værdi? Er det kun ved at grave helt op til folks huse vi nærmer os de præsenterede tal?<br>Hvor meget mindre bliver tallene hvis der faktisk holdes en ordentlig afstand?<br>Med en udvinder, som flere gange har vist ikke at kunne holde sig inden for graveområdet, hvordan vil der så sikres at han ikke ved uheld graver vores haver væk? Eller ligger støj/støv volde ind i vores haver? Vi har flere meget gamle træer stående tæt på skel eller i skel, de kan ikke bare erstattes eller plantes nye.<br>Hvis der ikke laves anstændig afstand til boligerne i Høbjerg, hvordan beskyttes vores huse der for flere boliger er fra ca. 1900 og derfor på kampestensfundamenter, som ikke tåler vibrationer, grundvandsændringer og lign? Hvilke studier og data har Regionen til at vurdere, at det ikke har nogen påvirkning? Især når vi både skal have påvirkningen fra den øgede tunge trafik på vejen og fra baghaven hvor der evt. så graves lige op ad husene. Når udvinder så fortsætter som tidligere hvem reparerer så ødelagte boliger fordi der graves for dybt, for tæt på og pumpes grundvand væk?

Det må ikke betale sig at udvinder ikke kan overholde gældende lovgivning og tilladelser, og Regionen bør vise at de trods manglen på råstoffer, stadig er villige til følge og håndhæve gældende dansk lovgivning.<br>Regionen informerer på borgermøde, at den eksisterende grusgrav og udvinders forseelser ikke må bruges som argument imod udvidelsen. Det er jo tydeligt dobbeltmoralsk. Hvis ikke der lå en grusgrav allerede, ville den ene side af diget ikke allerede være gravet så voldsomt væk at det endda har forårsaget at diget allerede er kollapset (fordi udvinder ikke formår at overholde gældende tilladelser og lovgivning). Hvis ikke der allerede var en grusgrav, har Regionen intet argument for at fjerne det fredede dige. Det vil ikke komme til at ligge unaturligt højt i landskabet og Regionen vil ikke være interesserede i området, da der ikke ville være en vej at køre gruset væk af.

På baggrund i den vildledende partshøringsproces, manglende genopretning indenfor eksisterende graveområde, trafikstøj og rystelser, gravning i bymæssige bebyggelse samt gentagende overtrædelse af lovgivning om gravetilladelse i eksisterende råstofgrav, kan jeg og min mand ikke acceptere de oplyste udvidelser af graveområdet i Høbjerg by (Ammendrup).

Luftforurening: det skønnes i bilaget, at udvidelsen ikke vil medføre øgede emissioner af støv. Støv er allerede en gene i forbindelse med eksisterende graveområde, både i forbindelse med gravning og med transport, og undertegnede anfægter således denne vurdering, da den foreslåede udvidelse kommer tættere på beboelse og vil bevirke øget aktivitet pga. større volumen og dermed øget luftforurening fra både gravning og transport.<br>Støj og vibrationer: der nævnes en minimumsafstand til beboelse på 25 m. Kotyme er 100m og den foreslåede afstand anses derfor som uacceptabel i forhold til alle miljøparametre. Den eksisterende udgravning bevirker allerede vibrationer, som forårsager sætningsskader i de omkringliggende huse, herunder, som nævnt, undertegnedes ejendom, og der opponeres derfor kraftig imod en udvidelse alene af dette hensyn. Opmærksomheden skal i denne forbindelse også henledes på, at hovedparten af de implicerede matrikler ikke er landbrugsejendomme, men almindelige parcelhusmatrikler med grundstørrelser svarende til parcelhusgrundstørrelser. Således vil afstanden til beboelsesejendomme være uforholdsmæssigt små.

Vi vil gerne gøre indsigelse mod at udvide graveområdet B1 Ammendrup med de 2 nye forslået områder. Det ene graveområde grænser vestfor lige op til landsbyen Høbjerg. Hvis dette område bliver udlagt til graveområde, vil det give uoverskuelige gener for beboerne i forhold til støv og støj. Vindretningen i området er størstedelen af tiden fra vest, hvorfor støj og støv vil blive ført direkte til beboerne. Vi tror ikke at en eventuel vold vil kunne afhjælpe dette problem.<br>Vi ser allerede nu at der ved blæsevejr, blæser støv ud over de etablerede volde i grusgraven.

Som regionen er bekendt med har der været og foregår stadig overtrædelser af lovgivningen på området samt de udstedte gravetilladelser. Flere som med regionens egne ord er “væsentlig overskridelse af råstoflovens § 7”.<br>Jeg har ved selvsyn observeret eller kunnet læse om i regionens egne akter følgende overtrædelser:<br>- Gravning udenfor tilladt indvindingsområde<br>- Gravning udenfor område som udlagt til råstofindvinding (som nu forsøges lovliggjort med Råstofplan 2020)<br>- Beskadigelse af fredet markskel<br>- Mangelfuld genopretning af fredet markskel (for stejle skrænter)<br>- Gentagende og kontinuerlig ulovlig grundvandssænkning, herunder ved pumpning direkte til drænafløb<br>- Generelt for stejle skrænter i hele graveområdet<br>- Manglende afgrænsning af graveområde<br>- Manglende afskærmning af grusgraven til forhindring af uretmæssig adgang samt dumpning af affald. Fra Høbjergvej er der f.eks. direkte og uhindret adgang til det “østlige graveområde”<br>- Manglende støj- og støvvold mod Høbjergvej, samt store dele af den resterende grusgrav<br>- Brug af flere sorterværker end tilladt<br>- Bortgravning af digesvalereder i deres fredede ynglesæson<br>- Total mangel på genopretning i henhold til de godkendte genopretningsplaner<br>- Opfyld af gravesø med overmuld<br>- Overskridelse af den tilladte indvindingsmængde med 50% (fra 60.000 til 95.000 i 2017!)<br>- Overtrædelse af størrelsen på det til en hver tid åbne/aktive graveområde<br>Min rets følelse som borger i regionen bliver kraftigt udfordret når disse forhold kan fortsætte, tilsyneladende uden konsekvens, samtidig med at man på vegne af råstofindvinderen ønsker at udvide aktiviteterne, til dels for at lovligøre nogle af forholdene.<br>Det kan godt være at der er strafferetslige hensyn (ikke skyldig førend man er dømt) hensyn af tage overfor den erhvervsdrivende udvinder, men der er også et hensyn til borgerne omkring (ofrene, om man vil) som skal tages.<br><br>Jeg kan simpelthen ikke finde det acceptabelt at hensynet til borgerne kommer i anden række og at regionen fortsat ønsker at udvide graveområderne i og omkring Høbjerg.<br>

Det ene af de foreslåede graveområder ligger basalt set midt inde i Høbjerg by. Det kan umuligt være i tråd med gældende lovgivning og praksis.<br>Der ligger 28 ejendomme i Høbjerg, hver med mellem én og fire beboere i alt ca 70 mennesker, samt yderligere 10 ejendomme på Pinusvej i Helsinge, fire på Kildevej og et helt ældrecenter.<br>Beboerne i de 12 ejendomme som med de foreslåede udvidelser, vil få grusgraven lige uden for havedøren, vil jo være fuldstændigt stavnsbundne i usælgelige ejendomme så længe udvindingsaktiviterne foregår, og der er jo som regionen selv oplyser ikke nogen bagkant, så det kan være i 10, 20, 30 eller 40 år. Måske længere tid?<br>Overvejer regionen overhovedet de socialøkonomiske aspekter ved en sådan råstofindvinding? Som I selv skriver så vil ejendomsværdierne falde i graveperioden, hvilket kan gøre folk teknisk insolvente og sårbare overfor andre livsomvæltninger med de dertilhørende omkostninger for samfundet.<br>Vi taler om to cifrede millionbeløb i tabte ejendomsværdier, og det er uklart hvad den samfundsøkonomiske gevinst er ved råstofindvindingen af sand i Høbjerg?<br>Dertil skal lægges de kraftigt forøgede risici for (yderligere) skader på ejendommene i Høbjerg ved en gravning så tæt på huse og veje.<br>Jeg går ud fra at det er åbenlyst at dette ikke kan accepteres og i set i forhold til de øvrige foreslåede graveområder i råstofplan 2020 er det helt uhørt.<br>

Hvis den påtænkte udvidelse af gaveområderne op mod Høbjerg gennemføres, vil beboerne mod vest, dem i lige numre, få grusgraven helt op i baghaverne, og alle i Høbjerg vil blive mere påvirket af støv, vejsvineri og støj, end før. Som det er tegnet på kortet, vil udvidelsen op mod Høbjerg By, ligge helt tæt på skel, så de beboere der før havde markudsigt, kan i stedet se frem til en flere meter høj ukrudtsbeklædt støjvold. Det er fuldstændig urimeligt, i en konstruktion hvor der ikke ydes kompensation for værdiforringelse til berørte beboere.

Det er til gengæld nemt at forstå, hvorfor udvidelsen af graveområderne må forventes at opleve modstand, når men ser på hvordan grusgraven hidtil har fungeret. Den oprindelige tilladelse, som givet af Frederiksborg Amt 8. december 2006 løb til og med 8. november 2016. Det står som punkt 1 i tilladelsen, at gravningen skal være afsluttet efter tilladelsens udløb, og<br>efterbehandling senest ét år herefter. Det er snart tre år siden vi troede grusgraven ville blive efterbehandlet og lukket. I mellemtiden har Regionen i 2016 givet en ny 10-årig tilladelse til grusgravning på arealer der grænser<br>op til den ”gamle” grusgrav, og som så løber indtil 2026. Vi har fra Centen for Regional Udvikling i et mailsvar modtaget følgende besked, på spørgsmålet om den påtænkte udvidelse af gravearealerne vil udstrække grusgravens levetid yderligere: ”Det er korrekt, at der er stillet forslag om udvidelse af graveområdet beliggende vest for Høbjerg B1, Ammendrup. Såfremt der sker en udvidelse af de eksisterende graveområde, kan man godt forestille sig, at der vil blive indvundet over en længere periode, end der er ressourcer til indenfor det nuværende areal.”<br>Så kan man nok regne med, at der i 2026 bliver ansøgt om en ny 10-årig tilladelse til at grave i de nye områder, og så kan grusgraven fejre 30 års jubilæum om føje år. Man kan altså kun opfatte det sådan, at grusgraven må operere indtil der ikke er mere grus i området, og en tidsmæssig begrænsning i en amtslig/regional tilladelse, absolut ingen praktisk betydning har. Hertil kommer et svigtende tilsyn fra myndighedernes side, vedrørende overholdelsen af de regler som graveren skal indrette sig efter, særligt vedrørende trafikken, men i øvrigt også på en lang række andre punkter. Derfor er det vores opfattelse, at såvel den eksisterende grusgrav, som forslaget om udvidelse, overhovedet ingen berettigelse har.

I Ammendrup området, er der forslag om graveområde der ligger klods op af bebyggelsen Høbjerg. Det er almindelig kutyme at man ikke graver tættere på beboende matrikler end 100m. Og da mange af ejendommene i Høbjerg er så gamle at fundamentet er af kampesten, så kan de ikke tåle rystelser og grundvandsforandringer. Gravearbejdet ved Høbjerg udføres tørt (man pumper grundvand væk), og det giver problemer med revner i husene allerede. Så beboere i Høbjerg vil ikke have gravearbejdet tættere på end det er nu.

Afstand til skel ved beboelse<br>I den oprindelige tilladelse var det anført at der ville blive holdt en afstand på 100m til skel af de beboede matrikler, denne ser ud til at være forsvundet.<br>Det er uacceptabelt at man tillader at lægge graveområdet helt op til skel af beboede matrikler, med de gener og beskadigelser af ejendommene det vil medføre.<br>Den oprindelige 100m bremme bør etableres som et minimum.<br>

I grave og efterbehandlings plan af 29-11-2007 beskrives hvordan efterbehandling vil blive foretaget successivt, vi kan nu konstatere at dette ikke er foretaget som beskrevet.<br>Tilkørselsforholdene skulle laves med en indkørsel i en 45 graders vinkel på høbjergvej så det ikke var muligt at svinge mod venstre og derned ind gennem bebyggelsen Høbjerg. Al transport skulle foregå mod syd. Indkørslen til området er imidlertid etableret så bred at selv meget store køretøjer med lethed kan svinge til venstre, og det anvendes pt. i overvejende grad, med et meget stort trafikpres gennem Høbjerg by til følge.<br><br>Med baggrund i manglende opfyldelse af den oprindelige tilladelse, kan det på ingen måde accepteres at grusgravningen kommer tættere på bebyggelsen end den er nu.

Den tunge trafik vi allerede har gennem Høbjerg by fra den eksisterende grusgrav (som i øvrigt skal kører mod syd af Høbjergvej iflg eksisterende aftale) vil nu blive endnu voldsommere, og derved øge støjen og støvet fra lastbilerne som der i forvejen kører mange af hver dag. Endnu værre er det at mange af husene i Høbjerg er som vores 100+ år gamle og bygget på sokkelsten og direkte på jorden, disse gamle huse slår revner, især de huse som ligger tæt på vejen.

De i den oprindelige gravetilladelse anførte beskrivelser om at al transport af materialer ville foregå mod syd, er på ingen måde blevet overholdt. Det må være et krav at der bliver etableret de beskrevne foranstaltninger der sikre at al transport foregår mod syd og ikke gennem bebyggelsen Høbjerg.

3: I miljøgennemgangen af udvidelse af graveområdet B1 Ammendrup, konkluderer man at ” Den trafik der genereres som følge af råstofindvinding, kan lokalt medføre en stigning i tung trafik på Høbjergvej, hvor der kan forventes ind- og udkørsel samt transport til det overordnede vejnet. Transportruten løber 2-2,5 km syd på ad Høbjergvej og ud til det overordnede vejnet, Hillerødvej (vej 267). Denne rute benyttes aktuelt som udkørsel fra en råstofgrav i det eksisterende graveområde, og der er meget få beboelsesejendomme på ruten. Samme rute forventes at kunne benyttes ved udvidelse af graveområdet, og gener fra trafik vurderes således at medføre en relativt begrænset påvirkning. I forbindelse med en råstofindvindingstilladelse og i samarbejde med vejmyndigheden vil trafikafviklingen blive reguleret. Der forventes samlet set ingen væsentlige påvirkninger ”<br>Det er helt uforståeligt at man kan komme til sådan en konklusion, uden at tage de beboerne der bor i områdets oplevelser af trafikken med i sådan en konklusion. Grunden til min holdning omkring dette spørgsmål er, at flere af husejerne i Høbjerg på nuværende tidspunkt er svært belastet af den tunge trafik der dagligt køre igennem Høbjerg med grus fra eksisterende grusgrav og som IKKE køre syd om byen. Fra mandag til fredag, vælger et stor antal lastbilchauffører at køre deres lastbiler igennem Høbjerg. Mange køre først igennem byen for at hente grus med tomme lastvogne, når de køre ned igennem byen, specielt dem med anhænger på, skal de over tre bump på Høbjergvej i Høbjerg by , hvilket medføre rystelser så svære et det kan mærkes inde i flere af husene ud til vejen. Når de køre tilbage, har de fleste ikke presenninger over den grus de har med og dette medføre en del støv og grus der efterfølgende ligger på vejen, husenes vinduer, biler og andre steder i området.

Oprindelige tilladelser specificerer helt klart hvordan trafikken til og fra grusgraven skal håndteres, men for hver fornyelse (hvert 4 år åbenbart) så er de udvandet mere og mere til nu slet ikke figurere overhovedet i 2016 tilladelsen. Det undrer mig at Amtet har kunnet indføre det i gravetilladelsen i 2006, hvor det var Kommunen som håndterede vejretten, men det ikke kan løses i dag.<br>Den aktive grusgrav reetablerer ikke løbende. Tværtimod udvider de aktive graveområder uden at lukke noget ned. Indtil videre er det med godkendelse fra Regionen med forbavsende kort behandlingstid fra ønske til godkendelse. Det står i skærende kontrast til hvad, der blev kommunikeret på borgermøde.<br>Hvor stort månelandskab skal være i gang?

Emissioner fra eventuel trafik til og fra område: at anvende ordet ‘eventuel trafik’ er i sig selv misvisende. Den forventede øgning af trafik i forbindelse med transporten af råstofferne forventes iflg. Bilag 1 kun at have betydning på lokalt niveau. På ‘lokalt niveau’ er landsbyen allerede belastet af tung trafik fra eksisterende udgravning, som medfører gener på bade støj-, støv- og vibrationsniveau. At forslaget vurderer, at eftersom påvirkningen af mennesker kun foregår i landzone og derfor ikke anses for at være væsentlig, er en direkte uforskammethed.<br>Trafikafvikling/belastning: Det foreslåes, at udkørsel til større vejnet skal foregå sydover ad Høbjergvej, som ved eksisterende udgravning. Aktuelt anvendes Høbjergvej mod nord til Kildevejen tilbagevendende som udkørsel, hvilket der ikke er givet tilladelse til. Det er uacceptabelt og må forventes at blive et fortsat og større problem i tilfælde af en udvidelse. Under dette punkt henvises der i det fremsendte materiale til, at kun et begrænset antal beboelsesejendomme bliver berørt. Generne fra den tunge trafik, og skaderne på de berørte ejendomme, som med en udvidelse kun bliver aggraveret, er så omfattende, at det må anses for underordnet, at regionen mener, at antallet af berørte matrikler er begrænset. Forholdet er under alle omstændigheder uacceptabelt, og der henvises igen til de nævnte revnedannelser i murværk på undertegnedes ejendom<br>

Vi vil gerne gøre indsigelse mod at udvide graveområdet B1 Ammendrup med de 2 nye forslået områder, da det vil give en betydelig øget trafikgene.<br>Ved at udvide gravområdet med den anslåede ressource på ca 1,26 mio kubikmeter vil det give en forlængelse af graveaktiviteten i grusgaven på 21 år (ved indvinding af 60.000 kubikmeter/år som den nuværende tilladelse angiver)<br>eller en øget trafik pr. år, hvis indvindingsmængden pr.år øges – De nye områder vil give en øget trafikgene for Høbjergby svarende til 84.000 lastbiler.<br><br>I udkastet til udvidelsen af gravområdet er det bemærket i Miljøscreeningen/Trafik, at der kan forventes en stigning i tung trafik, men at det vil medføre en relativ begrænset påvirkning, da man forudsætter at transportruten til og fra grusgraven vil være syd på af Høbjergvej ligesom den er i dag.<br><br>Dette er en HELT FORKERT og UKORREKT forudsætning. Det meste af den tunge trafik til og fra grusgraven foregår i dag gennem Høbjerg By – og har gjort det siden grusgraven åbnede i 2006/2007. Det er derfor ikke troværdigt, at konkluderer, at den øgede trafikgene ikke vil påvirke Høbjergby. <br>Selv Vognmand Benny Rasmussen kører dagligt gennem Høbjerg By.

Den nuværende gravetilladelse tillader 60.000m3 pr år, hvilket råstofindvinderen har overskredet med 50%(!) (95.445m3) i 2017, kræver 7500-6000 store lastbiler (8-10m3 pr lastbil), eller 3000 store lastbiler med anhænger, at køre bort.<br>Der er ca 250 hverdage/arbejdsdage på et år (evt. ferieperiode ikke medregnet), hvilket svarer til at 24-95 lastbiler i gennemsnit hver evigt eneste dag kører igennem. Fra 5:45 til 16:00, typisk koncentreret i tidsrummet 5:45 til ~13. I perioder mindre og i andre perioder (bygge og anlægshøjsæsonerne) langt langt mere. Selvom lastbilerne for det meste ikke kører mere end de tilladte 50km/t gennem Høbjerg forårsager det massive støj (dækstøj, motorstøj og “brag og buller” fra containerne når de rammer byens fartbump) og støvgener (sand og mudder slæbt ud af grusgraven, som i modsætning til hvad råstofindvinderen løbende gentager i ansøgningerne, IKKE er asfalteret langt ind i grusgraven), men i særdeleshed vibrationer der får porcelænet og lamperne til at klirre, vækker børnene og får husene til at slå revner. Det er også tydeligt at den massive tunge trafik på Høbjergvej beskadiger selve vejen, hvilket ses tydeligst før og efter byens fartbump og omkring indkørslen til grusgraven, hvor vejen er blevet decideret farlig at køre på grund af de massive ujævnheder med et dødsfald (i kombination med for høj fart) til følge.<br>Generne fra trafikken fra den nuværende råstofindvinding på Høbjerg bys borgere og ejendomme er den suverænt største belastning. Hverken jeg eller mine naboer kan acceptere at det bliver negligeret og at det er op til kommunen at finde en løsning på dette. Regionen må tage ansvar for dette og sikre at råstofindvindingen, herunder den ret så essentielle trafik ud af råstofgraven ikke påvirker omgivelserne med væsentlige gener. Med baggrund i dette mener jeg ikke at hverken de foreslåede eller andre udvidelser af graveområdet i og omkring Høbjerg by kan accepteres.

Vedr. graveområde i Høbjerg og kørsel til og fra graveområde. I den oprindelige gravetilladelse for området var det beskrevet at al transport til og fra området skulle forgå mod syd. Denne restriktion er behændigt forsvundet. Og trafiktrykket er steget væsentligt. Bebyggelsen Høbjerg, består af gamle huse på kampesten, og de kan ikke tåle de rystelser der forekommer når den tunge trafik passere over de chikaner der er anlagt på Høbjergvej. Beboerne i Høbjerg stiller krav om at restriktionerne om kørsel bliver genindføjet og at der bliver behørigt skiltet ved kildevej, Rørmosevej og ved udkørsel fra graveområde. Alternativt, at der etableres udkørsel til Kildevej, så ikke bebyggelsen generes yderligere.

Den øgede indvinding af sand og grus har givet øget trafik gennem Høbjerg by, på trods af at der blev lovet at al trafik skulle foregå mod syd.<br>Øgede vibrationer når tunge køretøjer passerer over de fartdæmpende bump er er på Høbjergvej ud for bebyggelsen. Disse vibrationer har de seneste år givet bemærkelsesværdigt mange revner i flere af husene.<br>Specielt Nr 23 hvor gavlen ligger i lige linje fremfor et bump hvor vejbanen har sat sig 10 cm før bumpet, og dette giver et særdeles hårdt slag både i køretøjet og gennem undergrunden ind i bygningen.<br>Det bør håndhæves at trafikken med råstoffer skal foregå mod syd.

Frederikssund Kommune finder det endvidere afgørende, at der er endelig afklaring om Frederikssundmotorvejens tilslutningsanlæg og de kommunale veje, som bliver nødvendige for at føre trafikken fra Frederikssund til motorvejen, inden der evt. udlægges områder til råstofgravning i området. Den hidtidige statslige plan for Frederikssundmotorvejen har ikke sikret hensigtsmæssige muligheder for at betjene erhvervsområderne ved Pedersholm og i den nordlige del af Vinge, men der er netop igangsat en ny VVM for projektet, hvor Frederikssund Kommune lægger stor vægt på at få en bedre løsning. Et råstofområde på matr. 2n og 9<br>Bonderup kan forhindre optimale vejløsninger og kan således give anledning til markante samfundsøkonomiske tab. Frederikssund Kommune noterer sig, at regionen finder at udlægget bør miljøvurderes. Kommunen finder, at udlægget bør udskydes til de fremtidige vejforhold i området er afklaret.

En del af matr. 2n og 9 Bonderup er boringsnært beskyttelsesområde og bør udgå allerede inden miljøvurdering. Frederikssund Kommune skal gøre opmærksom på, at boringsnære beskyttelsesområder forventes nyafgrænset i 2019 og at det forventes nyafgrænsningen vil medføre, at de vil blive større. Det kan således ikke forventes at det nuværende BNBO-område ved Bonderup er stort nok til at sikre de nuværende drikkevandsboringer.

I det forslåede graveområde ligger flere bevaringsværdige gårde, der ifølge SAVE er vurderet til bevaringsværdi 3, blandt andet Bonderupvej 10 fra 1905, der har en tidstypisk nationalromantisk gavlkvist i bindingsværk, Bonderupvej 16 fra 1777, der er en firlænget gård i bindingsværk samt Bonderupvej 14 fra 1762. Sidstnævnte har SAVE vurdering 4, men indgår sammen med de to andre som en del af et mindre kulturmiljø. Museet har ingen kommentarer til det nye graveområde ved Grønlien Skov, udover at museet finder, at Frederikssund Kommune er hårdt presset i forhold til nye graveområder, og både dette forslag og forslaget ved Bonderup ligger forholdsvis tæt på beboelse.

Der ligger et beskyttet dige, D00.005.431, af i den østlige afgræsning af det foreslåede graveområdet. Det er beskyttet efter museumslovens § 29 a, da det fremgår af gældende 4 cm-kort. Der er tale om et ejerlavsdige, og er derfor af væsentlig kulturhistorisk værdi (se generelle bemærkninger om beskyttede diger).<br>Det forslåede graveområde berører desuden fire fredede gravhøje. Slots- og Kulturstyrelsen råder altid til, at fredede fortidsminder samt deres 100 m beskyttelseslinje udtages af graveområdet.

Bregnerødgaard fremhæver heroverfor, at udlægning af et område som råstofinteresseområde i en råstofplan har retsvirkninger i forhold til en lang række berørte borgere, hvis ejendomme ikke vil være frit anvendelige med sædvanlige ejerbeføjelser efter en udlægning som råstofinteresseområde. Det er Bregnerødgaards opfattelse, at Region Hovedstaden har en juridisk forpligtelse til at undlade at udlægge et område som råstofinteresseområde, såfremt der er uoverstigelige retlige forhindringer, eksempelvis at udlægningen, hvis den senere ændres til et råstofindvindingsområde og der efterfølgende meddeles en gravetilladelse, vil have skadelig virkning på fællesskabsretligt beskyttede Natura 2000-områder, herunder beskyttede dyre- og plantearter. Som vi vil redegøre nærmere for i dette høringssvar, finder vi at der netop for Bregnerød området er adskillige hensyn, som vægter tungere end muligheden for potentielt at kunne indvinde råstoffer fra de to udpegede interesseområder.<br>Vi ser ingen argumenter for at Bregnerød området og vores ejendom udpeges som interesseområde, idet det vil medføre uoprettelig skade på miljøet, naturen og dyrelivet i Bregnerød området, ligesom Bregnerødgaard vil miste sit eksistensgrundlag, såfremt der etableres grusgrav.<br>Bregnerødgaard har en årelang tradition for hesteavl ved H.B. Nielsen, Nick Elsass og senest ved vores families overtagelse af Bregnerødgaard i 2011. Her opdrættes ædle heste i pagt med naturen. Bregnerødgaard skaber sammen med de andre gamle gårde, smedjen, Bregnerød Kro, Stengården med stort økologisk landbrug og Bregnerød By et helt unikt samlet miljø. Sammen med den omfattende EU-retlige, kommunale og statslige naturbeskyttelse er der dannet et helt unikt samspil mellem erhverv, mennesker og natur. Området benyttes i udvalgte dele som rekreativt område for gående, cyklende og ridende motionister, ligesom området er et nødvendigt fristed for naturen og dets borgere samt besøgende. Etablering af en grusgrav vil derfor være en uoprettelig katastrofe for dette unikke miljø – miljøet vil blive destrueret, hvilket vi som borgere og samfund ikke bør acceptere. Bregnerødgaard vil ikke kunne drive sin forretning med en grusgrav som nabo. <br>Bregnerødgaards opland består af totalt over 100 tønder land, hvoraf en del er fredet og resten er beskyttet af vores ønske om at værne om og bevare naturen, som en del af de omkransende Natura2000 og fredede områder. Der forekommer en hel del sammenkoblede søer i området, som skaber en spændende og unik fauna og natur. Søerne er koblet til den rørlagte å kaldet Krogvadrenden, som dels virker som naturlig afvanding af Natura2000 og de fredede Allerød Lergravs områder. Krogvadrenden ender ud i Furesøen og tilfører Furesøen iltet frisk vand. Dette er tidligere påvist vigtigt for at der sker en kontinuerlig iltning af Furesøen. Furesøerne er tillige Natura2000 beskyttet, <br>og vil lide under et manglende eller forurenet tilløb, hvilket skal medtages i Regionens vurdering.<br>Der er flere nærtliggende Natura 2000-områder i området omkring det påtænkte råstofinteresseområde.<br>Der ses ikke at være gennemført undersøgelser, der viser, hvorvidt<br>beskyttede arter og typer i Natura 2000-områderne trues, såfremt der iværksættes råstofindvinding<br>med tilhørende støj, støv samt fjernelse af bevoksede arealer hvor truede<br>dyrearter henter føde m.v.<br>Det gøres gældende, at Region Hovedstaden i henhold til det forvaltningsretlige officialprincip<br>er forpligtet til at undersøge sådanne fællesskabsretlige forhold særligt grundigt,<br>og inddrage befolkningen i resultaterne, forud for udpegning af et område som råstofinteresseområde.<br>Bregnerødgaard er selvsagt opmærksom på, at egentlig indvinding af<br>råstoffer i området først vil kunne ske, når Regionen i Råstofplanen ændrer områdets<br>status til råstofindvindingsområde, og når der herefter måtte blive meddelt en konkret<br>indvindingstilladelse, men pligten til prøvelse foreligger allerede nu.<br>Eftersom udpegningen som råstofinteresseområde har retsvirkninger i forhold til de berørte<br>arealers ejere, og eftersom udpegningen vil have væsentlig betydning for salgbarheden,<br>henholdsvis prisdannelsen, på omkringliggende ejendomme, vil udlægningen som<br>interesseområde have en række bebyrdende virkninger, som forpligter Regionen til allerede<br>på dette stadium at forholde sig grundigt til, hvorvidt der foreligger retlige og fysiske<br>hindringer for udnyttelse af råstoffer i de berørte område med henblik på at hindre sådanne<br>skadevirkninger for lodsejere og naboer, ved at undlade at udlægge området som<br>interesseområde.<br>Det vil efter Bregnerødgaards opfattelse være udtryk for væsentlige retlige mangler ved<br>den forvaltningsretlige afgørelse, såfremt eksempelvis skadevirkningerne på beskyttede<br>naturtyper, habitatbeskyttelse, Natura 2000-beskyttelse m.v. ikke grundigt undersøges.<br>Retsvirkningen af en sådan tilsidesættelse af det forvaltningsretlige officialprincip vil være<br>ugyldighed.<br>I relation til den fællesskabsretlige beskyttelse af Natura 2000-områder vedhæfter Bregnerødgaard<br>genpart af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2019 i<br>sag NMK-510-01097, der vedrørte indvinding af moler på Mors.<br>Det nærmeste Natura 2000-område var beliggende godt 7 km øst for graveområdet og<br>bestod af et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Indvindingen skulle ske på et<br>overdrev, beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.<br>Høringssvar af 14. juni 2019 – Bregnerødgård ApS 8<br>Kommunen havde i sagen i en miljørapport vurderet, at det var overvejende sandsynligt<br>at bilag IV-arten; markfirben fandtes på arealet, men at arten dog ikke var registreret på<br>arealet.<br>Styrelsen udtalte, at man ud fra en forsigtighedsvurdering burde forholde sig til dette<br>forhold.<br>Nævnet lagde til grund for sin afgørelse, at der fandtes markfirben på Mors, jf. registreringer<br>på Danmarks Miljøportal.<br>Nævnet fandt, at det ville være betænkeligt at fjerne overdrevet eller dele heraf, idet det<br>måtte antages, at overdrevet havde væsentlig betydning for yngle- og rasteområdet.<br>Nævnet konkluderede, at:<br>”Det er videre Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at det ansøgte vil medføre en<br>ødelæggelse af yngle- og rasteområdet for markfirben, jf. habitatdirektivets § 10, stk. 1,<br>nr. 1. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det pågældende overdrev bortgraves,<br>hvilket må anses som en ødelæggelse af yngle- og rasteområdet. Nævnet afviste<br>muligheden for at anlægge erstatningsbiotoper, idet betingelserne i habitatbekendtgørelsens<br>§ 11, stk. 1, nr. 1-4 ikke var opfyldt. ”<br>Om kriteriet for en afvejning mellem på den ene side de angivne naturhensyn og på den<br>anden side den samfundsmæssige interesse i råstofindvinding på lige netop dette område<br>angav Nævnet som følger:<br>”Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at indvinding af moler ikke kan anses som<br>et bydende nødvendigt hensyn til væsentlige samfundsinteresser… ” (understreget her).<br>Nævnet henviste yderligere til, at der fandtes andre forekomster af moler på Mors, og at<br>der således fandtes ”tilfredsstillende alternativer til molerindvindingen på Stærhøj…”<br>Der findes givetvis mange andre egnede alternativer til råstofindvinding i Nordsjælland<br>end i det her omfattede område.<br>Ligesom i denne sag ville den ansøgte råstofindvinding på Mors indebære negativ indgriben<br>i naturtypebeskyttede områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 3.<br>Også på dette punkt taler nævnsafgørelsen imod udnyttelse af det af denne sag omhandlede<br>område.<br>Det fremhæves, at der ifølge foreliggende kortbilag er flere beskyttede naturtyper i selve<br>det påtænkte råstofindvindingsområde, ligesom området støder direkte op mod en særligt<br>værdifuld skov og områder omfattet af fredningstype 1, og som nævnt Natura 2000-<br>områder. Hertil kommer, at der i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 26a foreligger<br>Høringssvar af 14. juni 2019 – Bregnerødgård ApS 9<br>indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse for en del af råstofindvindingsområdet. Der er<br>tale om et OSD-område.<br>Argumenterne mod, at det pågældende område nogensinde vil kunne udnyttes som råstofindvindingsområde,<br>er derfor både talrige og stærke, og det må kraftigt anbefales<br>over for Region Hovedstaden at undlade at udlægge området som råstofinteresseområde,<br>allerede fordi det på nuværende tidspunkt står klart, at der ikke vil kunne ske råstofindvinding<br>fra arealet uden at krænke anden lovgivning, herunder regulering på fællesskabsretligt<br>niveau.

Som berørte lodsejere er vi meget imod regionens planer om råstofudvinding i Bregnerød. Bregnerød er i dag et naturskønt område til stor glæde for beboerne og de mange motionister fra omkringliggende byer, hvilket vil blive ødelagt af regionens planer. Støjen fra den tunge trafik vil være til stor gene for alle naboer, og trafiksikkerheden for de utallige cyklister på de i forvejen smalle veje vil blive kraftigt forringet. Desuden vil vi som småbørnsfamilie ikke kunne stå inde for at udsætte vores børn for de mange mikropartikler, der vil være i luften. Vi bakker derfor fuldt op om Borgerforeningen for Bregnerødområdets og Furesø kommunes indsigelser.

Det er absolut uacceptabelt at anlægge grusgrav (e) i et lille og meget smukt område rundt om Bregnerød, et område med bevaringsværdige bygninger, skove og stengærde. I dag må der i området ikke køre vogntog over 3500 kg gennem den lille by og det er med god grund. Grusgrave vil kvæle byen og gøre husene usælgelige, da bebyggelsen vil komme til at ligge klods op ad grusgravene. <br>Bregnerød er i forvejen brutalt skåret igennem af en støjende og forurenende motorvej, som det oven i købet er planen at udvide. Skal vi samtidig på den anden side af byen plages støj, støv og mere tung trafik, bliver Bregnerød ikke et sted, hvor man kan holde ud at bo. Vi må på det kraftigste sige NEJ TAK.

Som nabo til det nyligt udpegede interesseområde i Bregnerød vil jeg hermed på det kraftigste protestere mod de mulige udsigter til råstofudvinding i området. <br>Området i og omkring Bregnerød er på en og samme tid tæt befolket og rigt på natur og naturoplevelser. Denne kombination betyder at et utal af mennesker hver eneste dag har uvurderligt stor glæde af området, det være sig cyklister på supercykelsti C95 der går midt igennem området, skoleklasser, vandreklubber, ældremotionshold, motorcyklister, ryttere, fuglekiggere, økologi tilhængere der handler og oplever dyr og landbrug på stengården, naturfotografer, hundeluftere og mange mange andre. <br>Bliver Bregnerød udpeget som muligt graveområde vil det også have uoverskuelige konsekvenser for selve landsbyen og alle vi som bor i området. Belastningen for de mere end 100 hustande i området vil blive komplet uoverskuelig, i form af støj, støv og trafik og ejendommenes værdi vil for manges vedkommende, os selv inklusive, blive reduceret i en grad der vil medføre teknisk insolvens. <br>

Området, der er udtaget som interesseområde, er et område med stor natur grænsende op til den fredede Stavnsholtkile, den fredede Allerød Lergrav og Ravnsholt skov. Et område med stor naturværdi, der benyttes af mange naturelskere, motionister og cyklister, der benytter supercykelstien, der går gennem området, til kørsel til og fra job. En af landets største økologiske gårde ligger her også og er direkte berørt, ligesom et af landets fineste stutterier. Alt dette vil være slut, såfremt Region Hovedstadens planer gennemføres.<br><br>Den nu rørlagte å Krogvadrenden med udspring ved Tivolihusene og med udløb i Farum Sø vil ødelægges og tilførsel af en hel del vand til Farum Sø vil ophøre. Sidst rørlægningen var stoppet stod der 2 m vand under motorvejen ved Høveltevej. Hvor vil dette vand ende fremover?<br><br>Således vil alle huse i området være usælgelige gennem en lang årrække og de borgere, der er tilbage må så leve med den støj, forurening, usikkerhed på vejene samt det støv, der bæres af vinden. Her taler vi om meget små støvpartikler i størrelsesordenen 3-5 mikrometer, der ophobes og bliver i lungerne resten af livet.<br><br>Bregnerødborgerne har gennem mange år måttet tåle at få deres by delt over i 2 af Hillerødmotorvejen, og lever dagligt med den støj, der hele døgnet kommer herfra. En ny opført støjskærm på den østlige side har måske gavnet beboerne i den ene halvdel af byen, men dette vil helt blive overdøvet af store mængder af lastbiler hver dag på de små veje til og fra en kommende grusgrav. Den vestlige side må så leve med motorvejsstøj samt lastbiler til og fra en kommende grusgrav.<br>

En grusgrav i Bregnerød er fuldstændig uacceptabel og vil volde kæmpe gener for beboere, dyreliv, natur, landskab og lokalsamfund. Interesseområdet ligger midt i en historisk landsby og vil berøre mange beboere. Jeg mener, at regionen bør fjerne udpegningen af vores område, hvor mange hustande, børn, dyr, økologisk landbrug, naturområder og en historisk landsby vil blive voldsomt påvirket og til dels ødelagt. Der må være andre muligheder, som har mindre voldsomme konsekvenser!<br>Jeg har været meget forundret og forarget over processen fra regionens side. På borgermødet blev det fortalt, at der indtil videre kun er taget stilling til, hvad der er nede i jorden og slet ikke hvad der er oven på jorden. Det virker ærlig talt helt absurd, at arealanvendelsen slet ikke er taget i betragtning endnu! Men forhåbentlig er det så netop det, der sker, i høringen.

Det er med stor undren og bekymring at vi skriver dette høringssvar. Helbreddet begynder at skrante blandt andet pga støj og nu påtænker man en grusgrav! En grusgrav i dette fantastiske område! Tung trafik, støvpartikler og støj! Det er det skønne og bevaringsværdige Bregnerød der er i fare for at blive ødelagt. Kan det virkelig være rigtigt at der kun bliver tænkt på økonomi og ikke borgernes trivsel. <br>Vi har i forvejen den hæslige støjforurenede Hillerød motorvej og alle undersøgelser viser hvor forfærdelig støj er for helbreddet og jeg tør godt vædde på at det ikke bliver mindre hvis der også kommer en grusgrav. Vi er efterhånden et par husstande som alvorligt overvejer at flytte fra vores dejlige hjem, men kan vi overhovedet det eller bliver vi stavnsbundet af både støj fra motorvejen, telefonmast i baghaven og nu en grusgrav? Det er en ommer! Find et sted hvor der ikke bor nogen og lad være med at ødelægge vores liv.

Grusgravene er anlagt direkte i område hvor grundvandet indvindes til drikkevand. En Grusgrav vil samtidig sænke grundvandspejlet og dermed forringe effektiviteten af mit jordvarmeanlæg. Drikkevandet indvundet fra Bregnerød, må formodes at være af god kvalitet, da området ikke er belastet af intensivt landbrug, hvorfor en ødelæggelse af dette område må anses for at være kritisk.<br>Naturen i området er unik, da det er et af de sidste åbne landområder, der samtidig forbinder områderne mod Furesø med skovarealerne mod nord i Ravnsholt området. Transport og adgangsforhold til området I det omfang man så alligevel skulle lave en grusgrav, så er adgangsforholdene af en sådan<br>beskaffenhed, at vejene og omgivelser slet ikke kan bære den tunge transport, uden meget alvorlige konsekvenser for beboere. Herudover er området transportkorridor for cyklister mellem områderne mod syd og mod nord –<br>Allerød etc. i form af supercykelstier samt ganske mange fritidsklubbers rekreations- og træningsområde. Når der tages højde for diverse afstandskrav, udvidelse af veje etc., så vil det effektive areal og værdien af råstofpotentialet slet ikke stå mål med de direkte og indirekte omkostninger og ulemper, som området påføres. Furesøs krav i forbindelse med jordvarmeanlæg, som er angivet i det vedlagte dokument, må retfærdig forventes at være gældende for andre anlæg i området.

Det vi være en miljømæssigt - både menneskeligt og fysisk - katastrofe at lave grusgrav i en af Nordsjællands sidste landsbyer og smukke lokalområder. Den vil også komme til at ligge i et tæt bebygget område med deraf følgende trafik - og støjproblemer..

Jeg vil få grusgrav på den anden side af min hæk i baghaven.<br>I Bregnerød er vi plaget af støj fra motorvejen. Efter opsætning af støjværn har dette hjulpet og det er en fornøjelse at bo i Bregnerød. Med en grusgrav i baghaven, vil vi blive endnu mere plaget af støj fra maskiner og lastbiler end før støjværn mod motorvejen. Herudover også støvgener og luftforurening fra maskiner og lastbiler. <br>Vi vil ikke kunne acceptere at have en grusgrav i vores baghave med de støj, støvgener og ikke mindst udsigt dette medfører og må sælge, hvis dette overhovedet bliver muligt.<br><br>En grusgrav vil totalt ødelægge det rekreative Bregnerød. Bregnerød er et rekreativt naturområde, der bruges af mange cyklende og gående.<br><br><br>

Området er arealer mellem to fredede områder ”Stavnsholt kilen og det fredede lergravs område” og danner i denne sammenhæng et stort velbevaret <br>morænelandskab. I et hovedstadsområde er det et værdifuldt islæt i et kraftigt udbygget område som Furesø. Dertil kommer den egentlige landsbybebyggelse i Bregnerød, som må betragtes som en kulturarv. Hele området anvendes derfor også på alle årstider til rekreative formål med bl.a. supercykelsti fra Farum videre mod nord. Med det befolkningspres, der hviler på hovedstadsområdet, er det af stor betydning at have forskellige grønne kiler også til eftertiden. I den oprindelige fingerplan for hovedstadsområdet indgik grønne landskabskiler derfor også, som et vigtigt element. Et grusgravsområde kan aldrig omdannes til et dyrket morænelandsskab igen, da membranen, der beskytter grundvandet, er ødelagt.<br>Hvis man ser på helheden er hovedstadsregionen den fysisk mindste i landet og sikkert den største forbruger af råstof. Andre dele af landet sælger grus til udlandet. Den skævvridning er ikke rimelig, når det måles med de værdier en grøn landskabskile som Bregnerød er i hovedstadsregionen. Derfor tager Furesø by og Land afstand fra, at de foreslåede områder anvendes til dette formål. <br>

Det nordlige af de to interesseområder grænser op til det internationale Natura<br>2000 naturbeskyttelsesområde, H 4266 med Lilie Ravnbolt Skov og Ravnsbolt<br>Skov, mens det sydlige interesseområde ligger mindre end 200 meter fra Sønderskov, der ligeledes er Natura 2000 område, H 4266. De to interesseområder er omgivet af fredede områder, Allerød Lergravfredningen<br>mod nord og Stavnsholtkilefredningen mod syd, der begge har til formål at<br>sikre de smukke landskaber og deres værdifulde natur. Interesseområderne i sig selv rummer adskillige arealer med § 3 beskyttede natur.<br>Disse omfatter bl.a. et større eng- og søområde, som også er udpeget som<br>potentielt vådområde, og hvorfra det rørlagte vandløb, Krogvadrenden, der løber nord-syd gennem det sydlige interesseområde, udgår. Områdernes store naturværdi ligger i særlig grad i talrige småsøer og vandhuller, som både er levested og spredningskorridor for beskyttede bilag IV-arter<br>Det samlede areal for de to interesseområder er relativt beskedent, og de faktiske graveområder vil være endnu mindre på grund af§ 3 arealerne, hensynet til de beskyttede og fredede dyrea1ier samt forskellige afstandskrav rundt om graveområderne. Der vil således ikke være proportionalitet mellem på den ene side de begrænsede områder, der kan anvendes til råstofindvinding, og på den anden side den naturødelæggelse, en sådan vil forvolde. Hertil kommer, at det på grund af fredninger og andre naturbeskyttelseskrav rent logistisk synes særdeles vanskeligt at komme til og fra de områder, der er udlagt til råstofindvinding.<br>Bregnerødområdet og dermed også de to interesseområder ligger i en af Fingerplanensgrønne kiler. Interesseområderne ligger samtidig i et område, der i Furesø Kommuneplan 2017 er udpeget som værdifuldt landskab, karakteriseret ved et blødt, kuperet dødislandskab med mange lavninger, småsøer, højdedrag og bakketoppe. Den nordvestlige del af det nordlige interesseområde indgår desuden i værdifuldt, geologisk interesseområde<br>Også oplevelsen af det kulturhistoriske landskab her med dets småveje, der bugter sig gennem det gamle overdrevslandskab og forbinder gårdene og husmandsstederne, vil blive fuldstændigt forandret ved en fremtidig grusgravning. Beboerne frygter mange og store gener ved en fremtidig råstofindvinding her, ikke mindst i form af tung lastbiltrafik på de smalle veje samt larm og støv i området, der i forvejen er plaget af vej støj fra Hillerødmotorvejen. Det er en bekymring kommunen deler med Bregnerødborgerne.

Jeg er daglig bruger af området med en natur og miljø som er mærket med "nummer 1" hvor jeg værdsætter særligt meget med det kuperede terræn og de små søer.

Jeg er forarget over at Regionsrådet ikke undersøger den historiske værdi, som nærområdet har - her menes Bregnerød Kro fra 1700-tallet og Gården Frederiksminde. Kroen har historisk set altid været central i færdslen fra København til Hillerød, hvor kongen kom ad Bregnerød Byvej, stoppede ved kroen og fortsatte ad Hyrebakken. Det er vigtigt at fortsat at bevare den stadig synlige historie i Danmark, også Bregnerød, i dens naturlige omgivelser til vores efterkommere og ikke bare på et museum. Jeg er vred over den korte frist til indsigelser, vi har fået. Det ligner ikke noget. Vred over den støj, der kommer mere af. Hvor god er den for flagermus, ugler, rådyr og andre dyr i nærområdet? Hvor skal de nu hen? Jeg er bekymret for min og min families personlige fremtid. Jeg har set frem til at skulle bo her i mit nybyggede hus ud til de grønne marker resten af mit liv sammen med min skønne familie. Men med gravemaskiner vil vi få støv, meget støv, hvilket nok ikke er det bedste for helbredet. Så alt i alt er jeg meget vred på systemet, på Regionens manglende overblik og på samarbejdet regionerne imellem vedr. råstofindvinding. At spolere det vidunderlige Bregnerød på den måde en råstofindvinding vil forårsage er "helt hen i vejret".

Det er et smukt naturområde som ville blive ødelagt af en grusgrav

Placering af grusgrave i Bregnerød vil totalt ødelægge landsbyen. Der er tale om områder i beboernes baghaver. Det kan ikke være til gavn for nogen. Grusgrave skal ikke placeres i den nærhed af beboelse.<br>Det forekommer også uhensigtsmæssigt, at Regionen ikke har dialog med kommunen i sådanne sager. Området i Bregnerød er tidligere præsenteret som “den grønne kile”, som er tænkt bevaret som naturområde.<br>Ikke mindst bør nævnes den tunge trafik det vil medføre. Bregnerød er et af de mest brugte områder i Nordsjælland til friluftsliv - herunder i særdeleshed cykelsport. Flyt grusgravens til let befolkede områder i Danmark fremfor Nordsjælland, hvor det meste ubebyggede er dækket af søer og skove.

Jeg vil kraftigt protestere mod Region Hovedstadens planer om udvindelse af råstoffer i Bregnerød. Området, der er udtaget som interesseområde, er et område med stor natur grænsende op til den fredede Stavnsholtkile, den fredede Allerød Lergrav og Ravnsholt skov. Et område med stor naturværdi, der benyttes af mange naturelskere, motionister og cyklister, der benytter supercykelstien, der går gennem området, til kørsel til og fra job. En af landets største økologiske gårde ligger her også og er direkte berørt, ligesom et af landets fineste stutterier. Alt dette vil være slut, såfremt Region Hovedstadens planer gennemføres.<br>Den nu rørlagte å Krogvadrenden med udspring ved Tivolihusene og med udløb i Farum Sø vil ødelægges og tilførsel af en hel del vand til Farum Sø vil ophøre. Sidst rørlægningen var stoppet stod der 2 m vand under motorvejen ved Høveltevej. Hvor vil dette vand ende fremover?<br>Således vil alle huse i området være usælgelige gennem en lang årrække og de borgere, der er tilbage må så leve med den støj, forurening, usikkerhed på vejene samt det støv, der bæres af vinden. Her taler vi om meget små støvpartikler i størrelsesordenen 3-5 mikrometer, der ophobes og bliver i lungerne resten af livet.<br>Bregnerødborgerne har gennem mange år måttet tåle at få deres by delt over i 2 af Hillerødmotorvejen, og lever dagligt med den støj, der hele døgnet kommer herfra. En ny opført støjskærm på den østlige side har måske gavnet beboerne i den ene halvdel af byen, men dette vil helt blive overdøvet af store mængder af lastbiler hver dag på de små veje til og fra en kommende grusgrav. Den vestlige side må så leve med motorvejsstøj samt lastbiler til og fra en kommende grusgrav.<br>Det er med stor tilfredshed, at vi erfarer at Furesø Kommune er 100% imod planernes gennemførelse, og vi giver hermed vores uforbeholdne støtte til Kommunens indsats over for Region Hovedstaden. <br>

Støv: Det er meget fint støv der bæres af vinden”. Støvpartikler i størrelsen 3-5 mikrometer ophobes og bliver i lungerne resten af livet. Dette er et stort problem med kun 20 meter fra det nærmeste graveområde til vores børn. At leve med støv gennem 10 år kan blive et helvede.

Dette svar er ikke kun skrevet med forundring, men med frustration og vrede fra en ordentlig borger, som er ramt af en komplet vandvittig indtegning af det naturskønne, historiske og værdifulde område lige udenfor S-togsbyen Farum - og lige udenfor min hoveddør - som interesseområde for råstofindvinding. Basis for denne indtegning er øjensynlig ikke en forståelse for lokalmiljøet og den tilstødende lokalplan, for naturen og dennes beskyttelse, for borgerne, der rejser fra nær og fjern til dette, et af de få nærtliggende rekreative områder eller for historien og de kulturelle vartegn i området - men udelukkende udfra en vejledende elektrisk resistansmåling i jorden, som i øvrigt er taget helt skævt på det indtegnede område tættest på Bregnerød by og dermed på ingen måde kan påståes retvisende for den potentielt forekommende mængde af sand, sten og grus. Er I klar over hvad det med ét betyder for ejendomspriserne, at I har planlægger at indtegne det område? Er I klar over hvad det betyder for borgernes livskvalitet og stolthed over at være en del af området og regionen ?<br>Uden at dramatisere vil jeg gerne her udtrykke klart at det er ødelæggende.<br>Det er i øvrigt meget muligt at I ikke er "pligtige" til at inkludere andre end lodsejere i en formel høring, men mon ikke det var god stil at involvere alle, der bliver både ruinerede og hårdt ramt til daglig i lokalmiljøet, i en dialog? For 5 år siden købte jeg med min spirende familie en byggegrund direkte til åbne marker. Lokalplan 51 forsikrede mig igennem dens specificerede formål (s.13) om, at områdets "landsbymiljø" skulle ikke bare bevares, men styrkes. For under et år siden blev der bekostet en støjvæg imod motorvejen kun for at understøtte dette formål for Bregnerød Landsby. Dette arbejde såvel som lokalplanens deciderede formål vil en råstofindvinding lige udenfor hoveddøren og matriklen komplet spolere. Jeg opfordrer i dette svar regionen til at genoverveje Bregnerød-området som "interesseområde" pga den store<br>konflikt med andre interesser og den store økonomiske konsekvens, den har for de gode borgere i Bregnerød og omegn. Jeg opfordrer desuden til at undersøge naturen (herunder den ynglende natugle og flagermusene, begge fredede) og lokalhistorien i området inden den slags forslag fremsættes. Med god forståelse for at oplægget til interesseområder i råstofplanen blot er resultat en generelt uhensigtsmæssig proces med ’udpegning inden videnindsamling’, og at situationer som denne dermed på ingen måde skyldes inkompetence fra projektgruppen, opfordrer jeg til at denne skævert i fred og fordragelighed fjernes som interesseområde fra planen 2020 med det samme, inden de personlig konsekvenser for de direkte/indirekte involverede parter vokser unødigt og inden der spildes yderligere, unødig energi.

Råstoflovens §3 beskriver hvilke overvejelser der skal vægtes ved udlægning af felter til råstofindvinding. I henhold til regionens oplysninger foreligger der på nuværende tidspunkt ingen nyere information om tilgængelige råstoffer, ej heller om der i erhvervsmæssig relevant dybde og omfang forefindes råstoffer af nævneværdig karakter. Der ikke foretaget undersøgelser i feltet Bregnerød.<br>Bregnerød er en landsby bestående af ca. 50 huse i den centrale del – den udsatte del. Udlægning af to eller flere gravezoner omkransende disse huse med ned til 10 – 15m fra køkkenvindue til jordvold, vil i alle henseender ødelægge miljø og liv for de berørte parter. Der skal her gøres opmærksom på at lodsejere blot udgør et mindretal af de berørte i forbindelse med råstofzonerne. <br>Den danske bi bestand er hårdt presset og i fokus for beskyttelse af hensyn til afgrøde afkast og mangfoldighed og biodiversitet. På min egen matrikel drives bier i stort tal samt en naturmark med mangfoldige græsser og blomster. Dette er placeret midt i et af de mulige gravefelter!<br>Fra de, nord for Farum liggende søer, drænes direkte til Furesøen igennem området. Desuden er værdifulde kildevandsboringer og rørføringer netop etableret til omfattende indvinding af drikkevand til regional og den lokal forsyning. Landskabet i Bregnerød består af istidsskabte rullende bakker, med agerbrug, fritgående kreaturer, og hestefolde med heste.<br>Vinter 2018 modtog motorvejsstykket i Bregnerød en statslig bevilling på 10,3 millioner kr, til opførelse af en støjskærm. Bevæggrunden for dette var at Bregnerød landsby siden 1970’erne har været skåret over af motorvejen og at byen derfor er voldsomt støjplaget. Byen ligger i et støjområde der karakteriseres som kraftigt støjplaget (>68dB). Dette har dokumenteret stor indvirken på menneskers velvære og sundhed – fysisk og psykisk. Området har pga de naturskønne omgivelser og den historiske idyl rekreativ status, hvilket betyder at den faktiske støjgrænse er 53dB. I forbindelse med råstofindvinding forventes et højere støjniveau, mandag til lørdag. <br>Naturhistoriske foreninger fra lokalområdet og oplandet har faste vandreture ad oldtidsstien fra det central Farum til Tokkekøb hegn. Denne sti går forbi den historiske Bregnerød kro og videre ad hyrebakken forbi gravhøje og stengrave.<br>Dansk cykel unions medlemmer og grupperinger herunder, samt triatletsporten har faste træf på ”Bregnerød ruten” . Flere hundrede motionister, super motionister og elite cyklister benytter dagligt området hele året.<br>I forlængelse af Supercykelstien C95 fra København til Farum er en 7,5 km udvidelse allerede nu etableret via Bregnerød Byvej, Bregnerød kro og Hyrebakken til Allerød, hvilket sikrer den grønne transport til og fra arbejde. <br>Bregnerød er et værdifuldt naturområde som det flere gange har været på tale at frede efter Danmarks Naturfredningsforenings anbefalinger. Bregnerødområdet er den grønne kile der forbinder de store skovområder ved Furesøen med de nordsjællandske skove, samt de udlagte Natura 2000 områder. Samtidig har stram lokalplan sikret en idyllisk og naturskøn byudvikling. Området er samtidig det sidste byudviklingsudviklingsområde i Farum Nord. Med en råstofplan for området vil al hensigtsmæssig byudvikling stoppe – tilflytning stopper og fraflytning ophører. Derfor vil Bregnerød landsby som vi kender den i dag ændres markant og vil antage udkantslandsby tilstand.<br>Bregnerød ligger imellem to meget store Natura 2000 områder under EU’s Naturhabitatdirektiv 4, samt to fredede naturudlægninger. Vejføringen ind til landsbyen er den blinde Bregnerød Byvej, den Natura 2000 beskyttede skovvej - Høveltevangsvej, den blinde Hyrebakken samt Høveltevej som i givet fald skal skæres over. Der er derfor absolut ingen meningsfuld transportåre ind i Bregnerød som på samme tid vil kunne håndtere 200-300 lastvognstog, cyklende skolebørn, motionerende cyklister, vandrende og almindelige handlende. I Bregnerød’s midte ligger Danmarks største øko-gårdbutik - Stengården, med kød, æg og årstidens grønt. Dette landbrug præsenteres som attraktion #48 i Region Hovedstadens egen pjece ”Lokale råvarer og madoplevelser i Nordsjælland”. Pjecens formål er at fremme bæredygtig og miljørigtig produktion, økologi og lokale producenter og attraktioner i Nordsjælland. Stengården har ligeledes modtaget økologiproduktionsstøtte fra EU, for bevarelsen af biodiversitet. Samtlige Stengårdens jorde er omfattet af råstofforslaget. Jeg håber med ovenstående at have anskueliggjort at det ville være et uhensigtsmæssigt tiltag at føre Bregnerød videre i kortlægningsprocessen af Region H’s råstofplan 2020. Afslutningsvis vil jeg appellere til Miljø- og Klimaudvalget om at komme de store personlige og familiemæssige konsekvenser en videreførelse af området til planen vil have for de mange berørte, i hu. Derfor, venligst udtag Bregnerød fra råstofplanen på udvalgsmødet 27. august 2019.<br>

Udpegningen af området ved Bregnerød forekommer vilkårlig og uigennemtænkt. Området er noget af det første landskab man støder på når man kommer inde fra København. Bregnerød er et hyggeligt område og den økologiske gård Stengården har hver dag mange gæster- året rundt. Udpegningen af interesseområde - som vil blive efterfulgt af gravetilladelse før eller siden. Vil tage livet af Stengården og udslette det hyggelige landsbymiljø der findes i dag. Bregnerød Kro er ganske vist lukket pt. - men nu åbner den ihvertfald aldrig igen. Adgangsvejene til området er ikke egnet til tung trafik.<br>Jeg foreslår kort sagt at området udtages som interesseområde i Råstofplan 2020.

Jeg er dybt bekymret over Region Hovedstadens råstofplan for Furesø kommune, som kan betyde en grusgrav i Bregnerød i 2020 - lige ved siden af, hvor vi bor. Jeg er ikke kun bekymret på egne vegne og for vores børn, men for hele områdets beboere, dyr, natur og miljø. Jeg håber virkelig, at Regionen vil genoverveje sin beslutning om at udtage Bregnerød som interesseområde og at I vil tage aktiv stilling til alle de arealanvendelser, der er af jorden og ikke kun kigge på, hvad der er nede i jorden! <br><br>At gøre området til en grusgrav vil være en kæmpe trussel mod mennesker, dyr, miljø og natur, hvilket strider direkte imod Regionens politik på andre områder fx natur, sundhed og miljø. <br><br>Der er en lang række årsager til min bekymring og modstand:<br><br>FREDET OMRÅDE: Vi bor i et fredet område, og det udpegede interesseområde grænser direkte op til. Er det virkelig tilladt at anlægge en grusgrav klods op af et fredet område? <br><br>BEBYGGET OMRÅDE: Der bor mennesker – familie med børn mm. – lige der, hvor der skal være grusgrav, som vil blive dybt påvirket af en grusgrav i form af forurening, støv, støj, tung trafik mm.<br><br>DRIKKEVAND: Furesø Forsyning får sit drikkevand fra området. Hvad sker der med vores grundvand i området, når man graver ved Krogvadrenden? Risikerer vi at få forgiftet drikkevandet? <br><br>SUNDHED: Det er meget fine støv bæres af vinden. Støvpartikler i størrelsen 3-5 mikrometer vil ophobes og blive i lungerne resten af livet. Dette er et stort problem med kun få meter fra graveområdet til vores børn, haver, legepladser og daglige færden i Bregnerød. <br><br>NATUR: Naturen heromkring er en stor del af årsagen til vi bor her, med det unikke landskab formet af istiden – unikt af sin art i Danmark. Der er gennem de seneste 50 år blevet arbejdet for at bevare og frede dette område. <br><br>TRAFIK: På bare 10 år ville det betyde 200 lastbiler hver dag i vores nærområde! Det udsætter vores svage trafikanter, pensionister, skolebørn og cyklister for urimelig fare på vej til og fra skole og job. <br><br>LOKALSAMFUND: Hvis forslaget gennemføres, vil det ødelægge et enestående område, der er et yndet udflugtssted for mange mennesker og ofte bliver brugt til træning i forskellige idræts discipliner herunder orienteringsløb, cykling, løb og triatlon, da det har en perfekt beliggenhed og omgivelser uden for meget trafik. Desuden vil det fuldstændigt ødelægge området omkring den økologiske gårdbutik, café og produktion på Stengården, der ligger på Høveltevej 40. Dette sted er også et meget yndet udflugtsmål med stor lokal økologisk produktion af grønt, frugt og æg. Det vil vi meget nødigt se ødelagt af en grusgrav.<br>

Jeg er dybt bekymret over Region Hovedstadens råstofplan for Furesø kommune, som kan betyde en grusgrav i Bregnerød i 2020 - lige ved siden af, hvor vi bor. Vi er ikke kun bekymret på egne vegne og for vores børn, men for hele områdets beboere, dyr, natur og miljø, som vil blive voldsomt påvirket og til dels ødelagt. Der må være andre muligheder, som har mindre voldsomme konsekvenser! Der er mange årsager til min bekymring, som jeg forventer vil blive undersøgt til bunds inden den endelig udtagning af Bregnerød som interesseområde. Interesseområdet i Bregnerød ligger klods op af et fredet område - er det overhovedet tilladt? Og hvad med konsekvenser for Furesøen og andre søer i området, drikkevandsboringer og beboernes sundhed? Hvordan vil en grusgrav påvirke vores lokalsamfund med en fantastisk natur, en stor lokal produktion af økologisk råvarer og mange besøgende i form af naturelskere, børn og motionister? Det virker helt vanvittigt, at andre regioner har overskud af grus, men at hver enkelt region skal finde egne råstoffer. Øjvind Vilsholm fra Enhedslisten beskriver problemet ret præcist: "Hovedstadsregionen er både den mindste region og den region med det største råstofforbrug. Det er jo ikke rimeligt at forlange, at vi i det tættest befolkede område i Danmark skal finde alle vores egne råstoffer. Og så er det jo helt hen i vejret, at man skal gennemgrave naturområder her i Nordsjælland, mens man i Sønderjylland har så meget grus i overskud, at det eksporteres til England". Jeg mener, at loven omkring dette bør ændres og at råstofplanen bør gentænkes. Alt andet er absurd.

Jeg vil kraftigt protestere mod Region Hovedstadens planer om udvindelse af råstoffer i Bregnerød. Området, der er udtaget som interesseområde, er et område med stor natur grænsende op til den fredede Stavnsholtkile, den fredede Allerød Lergrav og Ravnsholt skov. Et område med stor naturværdi, der benyttes af mange naturelskere, motionister og cyklister, der benytter supercykelstien, der går gennem området, til kørsel til og fra job. En af landets største økologiske gårde ligger her også og er direkte berørt, ligesom et af landets fineste stutterier. Alt dette vil være slut, såfremt Region Hovedstadens planer gennemføres.<br><br>Den nu rørlagte å Krogvadrenden med udspring ved Tivolihusene og med udløb i Farum Sø vil ødelægges og tilførsel af en hel del vand til Farum Sø vil ophøre. Sidst rørlægningen var stoppet stod der 2 m vand under motorvejen ved Høveltevej. Hvor vil dette vand ende fremover?<br><br>Således vil alle huse i området være usælgelige gennem en lang årrække og de borgere, der er tilbage må så leve med den støj, forurening, usikkerhed på vejene samt det støv, der bæres af vinden. Her taler vi om meget små støvpartikler i størrelsesordenen 3-5 mikrometer, der ophobes og bliver i lungerne resten af livet.<br><br>Bregnerødborgerne har gennem mange år måttet tåle at få deres by delt over i 2 af Hillerødmotorvejen, og lever dagligt med den støj, der hele døgnet kommer herfra. En ny opført støjskærm på den østlige side har måske gavnet beboerne i den ene halvdel af byen, men dette vil helt blive overdøvet af store mængder af lastbiler hver dag på de små veje til og fra en kommende grusgrav. Den vestlige side må så leve med motorvejsstøj samt lastbiler til og fra en kommende grusgrav.

Det er kommet mig for øre, at Region Hovedsteden har planer om at tillade opførelsen af en grusgrav i området lige nord for Bregnerød. Som borger i Furesø kommune, vil jeg gerne klage over dette tiltag, da det fuldstændigt ødelægger et meget fint område, der er et yndet udflugtssted for byen's borgere og ofte bliver brugt til træning i forskellige idræts discipliner - herunder orienteringsløb, cykling, løb og triathlon, da det har en perfekt beliggenhed og omgivelser uden for meget trafik. Desuden vil det fuldstændigt ødelægge området omkring den økologiske gårdbutik, café og produktion på Stengården, der ligger på Høveltevej 40. Dette sted er også et meget yndet udflugtsmål og områdets bedste "plante-pusher". Det vil vi meget nødigt se ødelagt af en grusgrav. For slet ikke at tale om gener for beboerne i Bregnerød, Ravnsholt og Kattehale. Noget kunne tyde på, at Regionen ikke har undersøgt områdets benyttelse inden dette forslag er kommet på bordet. Dette er ikke i orden. Regionen kan hermed medregne min underskrift i antallet af utilfredse borgere, der gerne vil bevare området intakt.

Det er med beklagelse at vi ser at der er udlagt et interesseområde for råstofindvinding i Bregnerød. Der findes en lang række udfordringer med placeringen af dette område, som vi har listet op nedenfor: Eksisterende cykelrute 31 Farum til Hillerød. Planlagt Supercykelsti – Farum-Allerød-rute (C95). Del i Allerød Kommune er allerede færdiggjort. Beskyttede naturtyper: Flere søer + Enge. Yderligere opsplitning af landsbyområde, der tidligere er blevet opsplittet af motorvejen. Op til Natura2000 område (Ravnsholt Skov mm). Op til fredede områder: Stavnsholtkilen og Allerød Lergrav Vandboringer lige rundt om området. Oldtidssti 72-77 Teglværksområdet. Den rørlagte å Krogvadrenden som starter i Bregnerød og afvander områdets søer. Området er en del af starten på ”Den store nordiske krig” i 1700, hvor svensken passerede Bregnerød og brændte kroen ned. Dog genopbygget i 1705. Dvs. området er af arkæologisk interesse.<br>

Jeg mener det er et uheldigt sted at placere grusgraven. Det er midt i et centralt område for oldtidsstier, der har fulgt vandskelsvejen. http://www.oldtidsstier.dk/tegl/<br>Endvidere ser det ud som om det nye grusgravsområde overlapper eller helt dækker det fredede område ved Allerød lergrav som er blevet fredet for bare 3 år siden.<br>

Vi er som ejer på Høveltevej 70, 3460 Birkerød (Matr.nr. 15, Stavnsholt by, Farum) ekstremt uforstående overfor Regionens udpegning af området ved Bregnerød som et muligt område for råstofudvinding / grusgrav. Stavnsholtkilen som grænser op til det udpegede område er indenfor de seneste år blevet fredet, og dette ganske omfattende. Denne fredning har haft stor betydning og effekt på fredningsområdets beboere, dette såvel positive som negative. Fredningen stiller ganske særlige krav til hvad man som lodsejer kan foretage sig i det fredede område, idet det er hensigten at bevare naturen og tilknytningen til skov og sø. Herunder blandt andet at sikre dyr og planteliv. Dette kan have haft en afsmittende negativ effekt på ejendomspriserne indenfor fredningens område. En udpegning af et potentielt råstofområde / etablering af grusgrave klods op af fredningens område, vil selvfølgelig have en afgørende betydning for fredningen i sig selv. <br>Hertil kommer en række afledte effekter i området: Støj og støvgener fra udgravning, Tung transport til området, på ganske små veje, Risiko for betydelige og alvorlige uheld i området, idet veje i ganske betydeligt omfang benyttes af de bløde trafikanter, usikkerhed for områdets beboere, Afledte og betydelige negative effekter på områdets boligpriser. <br>I denne forbindelse rettes specifikke spørgsmål til: Hvorvidt Regionen har undersøgt de afledte trafikale forhold i området, herunder om der er planer for sikring og udbedring af disse, hvorvidt Regionen har estimeret påvirkningen på områdets boligpriser, herunder hvorvidt en erstatning for reduktion af disse er indeholdt i Regionens forslag.

Vi er som ejer på Høveltevej 70, 3460 Birkerød (Matr.nr. 15, Stavnsholt by, Farum) ekstremt uforstående overfor Regionens udpegning af området ved Bregnerød som et muligt område for råstofudvinding / grusgrav. Stavnsholtkilen som grænser op til det udpegede område er indenfor de seneste år blevet fredet, og dette ganske omfattende. Denne fredning stiller ganske særlige krav til hvad man som lodsejer kan foretage sig i det fredede område, idet det er hensigten at bevare naturen og tilknytningen til skov og sø. Herunder blandt andet at sikre dyr og planteliv. Vi har meget svært ved at se sammenhængen og fornuften i, at Regionen deltager aktivt i gennemførelsen af fredningen af Stavnsholtkilen og derefter går aktivt efter at etablere grusgrave, og ganske omfattende grusgrave klods op af fredningens område. Herved bliver sammenhængen med skov i den grad ødelagt. Hertil skal specifikt fremhæves, at der inden for området, der er udpeget til råstofindvending, er en del §3 områder. Disse områder fungerer som isotoper som vandringsområder fra skov til sø og skaber derved en biologisk forbindelse for dyr og planteliv over de eksisterende markarealer. Dette vil være vanskeligt at bevare ved en eventuel råstofudvinding på området. I denne forbindelse rettes der endvidere spørgsmål til om Regionen har undersøgt, hvorvidt der i området findes fredede dyr og planteliv?

Det må jo siges at være en gåde, hvordan man i disse tider, hvor der er et nødvendigt fokus på miljø og natur, ikke mindst grønne områder, der er med til at reducere vores overforbrug af CO2. At man så vælger i et hovedstads område at nedlægge grønne områder som er med til at kompensere for den udledning og overbelastning der er på miljøet i forbindelse med en hovedstad. At man så vælger at ville udlægge et område til interesseområde som er om fattet af Natura 2000 / internationale Natura 2000 naturbeskyttelse og at de to interesseområder er omgivet af fredede områder, Allerød Lergrav frednin­gen mod nord og Stavnsholtkile fredningen mod syd, der der begge har til formål at sikre de smukke landskaber og deres værdifulde natur, samt et bevaringsværdigt istidslandskab, og dyrearter der er beskyttet efter EU's naturbeskyttelsesdirektiv. Hvis dette ikke er nok så vælger man også at pege på et område som er kildeplads zone med drikkevandsboringer, der forsyner Farum og hovedstaden med rent drikkevand, hvor der er en chance for, at en udgravning af en grusgrav kan påvirke eller helt ødelægge drikkevandet. Dette må siges at være en chance man ikke kan tillade, da vi for alt i verden skal beskytte vores resurser og det ville være paradoksalt at man ødelægger en vigtig resurse som drikkevand for at udvinde grus, som vi har i rigelige mængder og endda i overskud i andre regioner.

Det virker helt surrealistisk at dette område ska` være en del af industri og tung trafik. Der er lige postet penge i støjvold + milijøbeskyttelse. Vi er en del af den åbne natur + en stor del er fredet! ( Stavnsholtkilen) Hvordan ka` der overhovedet tænkes i, at udnytte/udvinde råstoffer i dette "lille" område ??? Vi var engang, inden motorvejen kom, en lille landsby med 2 købmænd, en bilforhandler, en keramiker, og stort sammenhold ! Nu er vi en slags udkants"farum" og har stort set været det lige siden bussen ( 335) blev taget fra os i 1990 (?) Hvor er de kommunale politikere egentligt henne ??? Hvad vil de med os og har de noget at sige ???<br>Vi er blevet syltet længe nok og ikke set som en del af Farum længe. Hvem er der for os ??? -Og vil tale vores sag??

Der er naturskønt i det gamle bakkede morænelandskab, hvor der er marker og enge med levende hegn. Der går køer og heste til at holde bevoksning nede, Men disse dyr er også til stor fryd for os der bor her, kører dagligt igennem mellem Farum og Birkerød eller tager en tur videre fra supercykelruten Farum, ud i den skønne natur nordpå. En ændring af landskabet i kraft af en råstofindvinding i dette område vil ødelægge denne natur, med dens småsøer og vandhuller, der bidrager til at sikrer spredningskorridorer for dyr og planter. Her er bier, mange insekter, som vil få ændret deres miljø væsentligt så de ikke længere kan leve her. Vi mener at Natur- og landskabsværdier skal sikres og udvikles gennem naturpleje, og at lave dette område til råstofindvinding, har den direkte modsatrettede effekt.<br>Furesøs forsynings nordlige vandindvinding ligger med dens placering for enden af Stavnsholt gydevej under 200 m. fra den sydligste del af interesseområdet, dette bekymrer os. Der vil efter vores mening, være en stor risiko forbundet med så nær en beliggenhed for, både i forringelse af vandindvindingsvilkår samt, at der er behov for en nøje vurdering af de forureningsmæssige risici i forbindelse med en evt. råstofindvinding. En grundig undersøgelse og redegørelse er derfor afgørende, efter vores mening, før især dette område overhoved overvejes som interesseområde. Vi skal værne om vores vandindvinding, hvorfor vi mener dette yderligere er et argument i fht. vores ønske om at området ved Bregnerød ikke medtages i Råstofplanen 2020.<br>En mulig råstofindvinding vil skabe tung trafik og støj fra maskiner til brug ved råstofindvinding. Dette vil øge støjniveauet og skal lægges til det støjniveau der allerede forefindes i dette område i kraft af Hillerødmotorvejen. Støj er markant mere sundhedsskadeligt i følge WHOs seneste rapport fra efteråret 2018 end hidtil antaget, og dette områdes befolkning, der i forvejen er belastet, vil opleve en yderligere belastning.<br>Områdets østlige del grænser op til det særegent landskab i Stavnsholtkilen som blev endeligt fredet i 2016, på baggrund af årelange forhandlinger. Det nu foreslåede interesseområde I Bregnerød, en del af det oprindelige foreslåede fredningsareal fra Dansk Naturfredningsforening (DN) tilbage fra 2007, hvor DN ønske en fredning i hele området fra Furesøen til Birkerød. Dog blev denne fredning kun halvt så stor som ønsket. Selv om området som er fremlagt som interesseområde ikke ligger Stavnsholtkilen, er morænelandskabet stadig at sammenligne og bør derfor ikke indgå som interesseområde.

Det er åbenbart forkert at overveje en grusgrav med tilhørende store gener for hele Bregnerød området. Først ska det bemærkes at området netop er blevet fredet for at sikre et enestående varieret landskab og landbrugsareal blot 18 km fra København. Dermed har man sikret et rekreativt område og ikke mindst at natur- og landskabsværdierne kan fastholdes og styrkes. I det meget bakkede og flotte landskab er der registreret omkring 200 småsøer og vandhuller, de fleste dødishuller fra istiden. Her er der mange arter krybdyr, insekter og andre hvirvelløse dyr samt et utroligt fugleliv, herunder Isfuglen. En grusgrav som nabo med støj, lastbiler mv forsvinder dyrelivet og denne naturperle. Dernæst vil det smadre hele landsbyen, de fredede og flotte gårde og kroer vil forsvinde. Endelig vil det kræve en større investering at købe de private ejendomme og dermed umiddelbart en markant større investering end andre steder med grus.

Som nystiftet familie med udsigt og bosidende i Høvelte ønsker vi ikke en større trafik af tinge køretøjer på vejene end der allerede er. Vi er bosiddende ved siden af kasernen og lever med den larm som allerede er der fra forsvarets tunge køretøjer. Vi mærker rystelserne fra de tungeste maskiner allerede nu. Vi ønsker der ikke yderligere tunge køretøjer som vi påvirke risikoen og frygten for at lade vores børn cykle i skole ad høveltevej. Et råstofsområde vil forøje mængden af lastbiler i morgentimerne hvor ungerne skal på vejene. <br><br>Derudover vil det være til gene for den fantastiske natur og de overdrev som er i området. Netop det som er grunden til vi er flyttet til netop dette område.

Som en af mindst 101 naboer til mulig grusgrav i Bregnerød er jeg meget forundret over vi ingenting har fået oplyst, selvom det måske halverer vores huspriser og dermed stavnsbinder os til støv, støj og tung beskidt trafik.<br><br>Jeg er flyttet til Bregnerød netop fordi det er en af de flotteste naturområder nord for København. Spørg de mange hundrede motionscyklister der hver dag holder deres første pause efter at være startet inde i København. Triatleterne som anvender netop de to berørte veje til at træne løb og skifter. Og mig som går, cykler og løber dagligt i det berørte område. Spørg alle borgere i Farum og særligt Farum midtpunkt, som i stort omfang anvender området. Hvor skal de finde rekreative områder, som er så rigt på vekslende skov, sø og åbent kuperet landområder. <br><br>Særligt de mange søer og dødishuller er helt unikt for Bregnerød og vi har efter sigende flere hundrede. De er mig bekendt forbundne især til Krogvadrenden som løber fra Tivolisøerne tværs gennem området. Området er lavt i forhold til de mange søer udenfor området så deres vand vil blive drænet til grusgraven og de efterfølgende søer som Krogvadrenden passerer vil tørre ud. Krogvadrenden som nu er rørlagt er flere gange foreslået åbnet og området er af DN foreslået fredet ifm. fredningen af stavnsholtkilen som området støder op til. Der er vist også en række truede arter ved disse søer. Krogvadrenden har udløb i Farum Sø og er meget vigtig for gennemstrømningen af Farum Sø og Furesøen.<br><br>Furesø henter halvdelen af sit drikkevand fra to boringer blot få hundrede meter fra den ene boring og direkte op ad den anden.<br><br>Som tæt nabo til området vil jeg være yderligere støjbelastet og vil i lighed med grusudgravningerne i områderne ved Vassingerød konstant kunne forvente store lastbiler og jordrede veje. Den ene rute på Høveltevej er smal og uden cykelstier og den anden er en helt nyetableret supercykelsti på endnu smallere 1 sporet vej (netop investeret 10 mill i Allerød og tilsvarende forventes af Furesø i år).<br><br>En hel landsby ødelægges og en bys rekreative muligheder forringes betydeligt, når der burde være områder som belaster langt færre personer.

Området omkring Bregnerød anvendes i stor stil til cykelløb og cykeltræning. Det er ikke unormalt hvis man i weekend eller en hverdagsaften ser samlet mere end 30-40 cykelryttere ved Bregnerød Kro’s parkeringsplads. De anvender vejene: Gammel Høveltevej, Høveltevej, Frederiksborgvej, Bymosen, Skovmosen, Høveltsvangsvej og Bregnerød Byvej. Ruten er præcis 5 KM, hvorfor det er en rigtig god måde at træne deres løb på. Hvis der placeres en grusgrav i punkt 1 vil det have stor betydning for denne fritidsaktivitet. Grus og sten på vejene vil alt andet lige gør det mere usikkert for denne fritidsaktivitet.<br>Som beboer i Bregnerød Byvej 4B er vi vant til at vejen forbi vores hus anvendes i stort omfang af cyklister mellem Farum og Allerød. Som det fremgår af https://supercykelstier.dk/farum-allerodruten-c95/ indgår vejene i Bregnerød i supercykelstier i og omkring København. Supercykelstien Farum-Allerødruten er 7,2 km lang og forbinder Allerød og Furesø Kommuner samt de to byområder Farum og Lillerød. Ruten er en af i alt syv supercykelstier, der vil blive anlagt indtil 2021 og er en forlængelse af Farumruten. I 2018 blev der bl.a. anvendt flere millioner på at etablere cykelsti. Allerød Kommune har i 2015-2017 anvendt mere end 8 millioner på etablering af ny cykelsti på Nymøllevej. En grusgrav i både punkt 1 og punkt 2 vil alt andet lige have betydning for antallet af cyklister. Dertil kommer<br>risikoen for uheld mellem cyklister og lastbiler. Samlet set en dårlig investering, både for Allerød Kommune, klimaet samt kommende cyklister som rammes af uheld især ved grusgrav i punkt 2.<br>Personligt vil min egen familie også blive ramt. Min ældste søn går i folkeskole i Allerød. Han starter til august i gymnasiet i Allerød. Supercykelstien er et naturligt valg for den korte og hurtigste vej til Allerød. Også når han skal i Gynmasiet.<br><br>Med de placeringer midt i Bregnerød By, midt i naturskønne områder, der anvendes i stor stil, fx. i forhold til cykelløb samt trafik på supercykelsti. Hvordan vil det være muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til naboer, natur og miljøet? Det virker som om at regionen ikke har besigtiget området....

Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft adgang til en eventuel miljøgennemgang af området. Der ligger et beskyttet dige, D00.005.479, i den sydøstlige afgrænsning af det foreslåede interesseområde. Inden for området samt de omkringliggende arealer, er registreret flere fortidsminder, og vi anbefaler derfor råstofmyndigheden at bede om en udtalelse fra det tilknyttede arkæologiske museum. Desuden råder vi til, at der i gravetilladelsen stilles vilkår om en arkæologisk forundersøgelse forud for en eventuel råstofindvinding.

Som nabo til ovennævnte område tæt beliggende op ad Bregnerød Landsby og den gamle Bregnerød kro fra 1700-tallet, er det direkte malplaceret i bogstavligste forstand at lægge et evt. graveområde klos herop ad. Nu har staten bekostet et støjværn langs Hillerød motorvejen ud for den nordligste del af Bregnerød by og så vil man skabe ny støj klos op ad folks baghaver. Derudover har Furesø kommune brugt store summer på at udpege noget af det sidste åbne land i Furesø, nemlig Bregnerød til det Grønne Danmarks kort. Ikke nok med det så kræver politikere lokalt producerede varer, som f.eks. fra Danmarks største økologiske gårdbutik også beliggende i Bregnerød og udlagt til interesseområde. Det lader som om den ene hånd ikke ved hvad den anden laver og altid på skatteydernes bekostning. Vi er kraftigt imod denne udpegning og frygter selvfølgeligt også støvgener i vores økologiske æbleplantage og ikke mindt mere støj i et i forvejen stærkt plaget støjområde.

Vores gård drives idag som et aktivt landbrug med stor økologisk produktion af især grønsager og æg der sælges direkte til vores kunder gennem vores gårdbutik og café. På gården er der ca. 10 personer der tjener deres løn og ca. 1000 mennesker lægger hver uge vejen forbi for at købe vores unikke varer (egne grønsager, æg m.v.) og opleve atsmofæren på en levende gård, gå en tur på området og evt. nyde et måltid i æblelunden. Uden vores egenproduktion ville det ikke være muligt at drive butikken og caféen og uden vores udendør omgivelser vil vores kunders interesse for os blive mindre. Vores landbrug er under fortsat udvikling med øget produktion, afsætning og øget antal ansatte. Denne udvikling ønsker vi at fortsætte og udpegning af Bregnerød til interesseområde for råstofindvinding vil besværliggøre vores fortsatte udvikling. Det skyldes især usikkerhed om områdets fremtid som bl.a. gør det sværere at skaffe finansiering af nye udviklende projekter, at få tilladelse til etablering af yderligere bebyggelser samt om nogle år når vi når pensionsalderen at gennemføre et generationsskifte. Vi ønsker at fortsætte gården drift og udvikling som den er i dag til glæde for ansatte, kunder og os. <br>Udover de gener en udpegning til interesseområde påfører vores bedrift direkte, vil også gener fra trafik, støj støv m.v. være til stor gene for vores bedrift og være med til at bremse vores udvikling, evt. i værste fald gøre det umuligt at videreføre vores virksomhed. Som eksempel kan nævnes udendørs servering af kaffe m.v. i sommerhalvåret vil blive begrænset af støj og støv.

Kære Region Hovedstaden. <br><br>området (nummer 1 i kortet i høringssvaret) er både langt og smalt. Det er samtidigt fordelt på 2 delområder gennemskåret af Høveltevej. En tilladelse til råstofgravning kommer med en række vilkår, som skal sikre at der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til naboer, natur og miljø. Bl.a. skal afstanden til beboelse være på minimum 25 meter. Der skal typisk anlægges en støjvold af jord på 3-4 meters højde. Med risiko for at underdrive vil afstanden fra beboelse derfor være minimum 30 meter. Det vil alt andet lige skabe udfordringer i forhold til et område som er smalt - om det erhvervsmæssigt kan betale sig at udgrave. <br><br>I vedlagte fil har jeg forsøgt at illustrere hvor meget området reduceres fordi en række ejendomme ligger direkte til grusgraven (kommende). Billederne viser interesseområdet. Erfaringer viser dog at interesseområderne ofte reduceres grundet andre forhold fx. grundvand. Dermed vil det mulige graveområde i Bregnerød være stærkt reduceret. <br><br>Hvad er sandsynligheden for at en privat aktør ønsker at udgrave i et område som smalt og har de forhold som er gældende i Bregnerød? Jeg håber, at medlemmerne af Miljø- og Klimaudvalget til august 2019 kan se det ulogiske i at man har udpeget Bregnerød som et interesseområde. Jeg håber derfor, at området fjernes fra listen over potentielle interesseområder.

Kære Sophie Hæstorp Andersen,<br>Vedhæftet finder du høringssvar til Råstofplan 2020 vedr. forslag til nyt interesseområde, Furesø – Bregnerød : Indsigelse mod Furesø – Bregnerød som interesseområde i Råstofplan 2020.<br>Som borger i Bregnerød Landsby – Nord var min glæde stor, da regeringen anerkendte behovet og nødvendigheden for at reducere støjgenerne langs det eksisterende statsvejnet og d. 30. januar 2018 offentliggjorde, at der var afsat kr. 10,3 mill. til en støjskærm ved Bregnerød, Hillerødmotorvejen 16. Støjskærmen er, foråret 2019, opført og vi borgere, som bor nærmest Hillerødmotorvejen, oplever stor støjdæmpende effekt deraf.<br>Stor var min undren derfor, da jeg erfarede at Regionen har medtaget Bregnerød i forslag til nyt interesseområde i Råstofplanen 2020. En Råstofplan, som er udarbejdet i år 2018 – altså umiddelbart efter at regeringen d. 30. januar 2018 anerkendte nødvendigheden og afsatte kr. 10,3 mill. på finansloven til støjbekæmpelse i Bregnerød.<br>Jeg må derfor tro, at det beror på en misforståelse, at Regionen medtager Bregnerød Landsby – Nord med 193.052 m2 som interesseområde i Råstofplanen 2020. Interesseområdet i Bregnerød Landsby – Nord er beliggende direkte til beboelse opført jf. lokalplan 51, som har til formål at fastholde og styrke landsbymiljøet. Samme beboelse, som fra regeringens side netop er afhjulpet støjgenerne fra Hillerødmotorvejen mod sydvest skal nu som nærmeste nabo tåle støj-og støvgenerne fra en grusgrav beliggende få meter fra matrikelskel mod vest, foreslår Regionen.<br>Bregnerød Landsby – Nord har karakter af landsby. Her er smalle landeveje, skarpe sving og dårlig sigtbarhed. Landevejene er uden fortov og cykelsti. Bregnerød Landsby – Nord har ikke infrastrukturen til råstofindvinding, hvorfor en grusgrav vil være til stor gene for landsbyen’s borgere. Desuden vil al byudvikling af Bregnerød ophøre, landskabelige værdier vil ødelægges og færdsel i nærområdet være farligt for områdets bløde trafikanter.<br>Det må være en misforståelse – og Bregnerød Landsby – Nord må naturligvis straks fjernes som interesseområde i Råstofplanen 2020.<br>Jeg forstår behovet for en råstofplan, men jf. råstoflovens kapitel 1, §3 mener jeg ikke at en grusgrav i Bregnerød Landsby – Nord balancerer hensynet til landskabelige værdier og hensigtsmæssig byudvikling.<br>Der må findes bedre løsninger end at placere et graveområde klods op af et boligområde i Bregnerød, hvorfor Regionen i stedet bør gennemgå borgernes indsendte forslag til mulige graveområder for at undersøge deres anvendelse.

Jeg undrer mig som nabo til udpegningen af grusgrav i Bregnerød/Furesø: jeg er ikke blevet informeret direkte om planerne - kun gennem pressen, min ejendomsværdi er helt afhængig af beliggenheden i den smukke natur og et salg eller omprioritering af ejendommen er derfor umuliggjort mindst indtil Regionplanen er vedtaget. Bliver der i fremtiden mulighed for grusgrav, så vil min ejendom sandsynligvis blive usælgelig, jeg er stærkt bekymret for den sammenhængende natur mellem Kattehalefredningen og Stavnsholtkilefredningen. <br>

Folketingsmedlem Øjvind Vilsholm’s (Ø) udtagelser om en nødvendig ændring af råstofloven som tydeligvis har behov for en revurdering og opdatering i forhold til vores situation idag med befolknings tal og ikke mindst den meget belastet natur, som ikke skal drives rovdrift på.

Visse interessenter er forholdt information og lodsejerne har ikke modtaget korrekte informationer. Der er indkaldt til lodsejermøder efter ”først til mølle” princippet til blot ca. 20 lodsejere, til trods for at der er tale om et så væsentligt indgreb i forhold til kommuner, lodsejere og øvrige interessenter. Der er endvidere givet meget korte tidsfrister for høring. Det er naturligvis en helt uacceptabel og kritisabel proceshåndtering.

Vi er som ejer på Høveltevej 70, 3460 Birkerød (Matr.nr. 15, Stavnsholt by, Farum) ikke blevet informeret om høringsprocessen på lige fod eller i samme tid om andre berørte lodsejere i området. Vi har godt nok fået en forlænget frist for indgivelse af bemærkninger fra den 6 juni 2019 til den 14 juni 2019, men vi er grundet den forsinkede / udeladte information fra Regionens side blevet afskåret fra at deltage i den demokratiske proces der er forankret i systemet og som har været meget aktiv i området. Vi vil derfor gerne stille os kritiske over for Regionens proces behandling, oplysningsforpligtelse, og til hvorvidt den eksisterende proces kan betragtes som værende indenfor lovgivningens krav og rammer. Hertil selvfølgelig afledt et spørgsmål, hvorvidt den nuværende proces må forkastes og gøres om. <br>

Undertegnede, Mette Mosgaard Steffensen, er ikke blevet informeret eller hørt mhp Lerudvinding.

Det undrer mig også at udvidelsen af grusgraven ikke figurer i 2016, men nu pludselig er med igen? Hvad sker for de væsentlige indsigelser i 2012, om miljøpåvirkninger, støj, støv?

I forslaget til råstofplan 2012 var den nordlige del af området D4, Lyngerup medtaget. <br>I miljøgennemgangen var der flere ting, der skulle vurderes nærmere:<br>Ang. sundhed: Støj. <br>Ang. Miljø: Støj, støv og vibrationer. <br>Desuden skulle beliggenheden i vandindvindingsområdet vurderes.<br><br>Resultatet af disse vurderinger ses i Hvidbogen: Vurdering af bemærkninger til miljøscreeningen, Råstofplan 2012: s. 14 – 17<br>Beslutning: På baggrund af miljøscreeningen er de forhold, som er vurderet væsentlige yderligere miljøvurderet i Miljøvurdering af Råstofplan 2012. Graveområdet er reduceret for at reducere påvirkningen af naboerne og der nu 300 meter til indvindingsboringerne. Graveområdet medtages i reduceret størrelse i Råstofplan 2012 med de opstillede forsætninger (se Miljøvurdering af Råstofplan 2012).<br>I Miljøvurderingen af Råstofplan 2012 er det angivet på s. 38. <br>D4, Lyngerup:<br>Udpegning af det foreslåede graveområde D4, Lyngerup vil ifølge miljøscreeningen (se vedhæftede dokument med bilag) få væsentlig indflydelse på indendørs støjpåvirkning, grundvandsforhold/ kildeplads, støj/vibrationer og støv. Den ressource som kan indvindes på arealet er opgjort til 1,9 mio. m3 og ressourcen består af sand og grus, som er velegnet til sandfyld, nøddesten og ærtesten mv. Området som foreslås udpeget som graveområde er beliggende i landzone og er udlagt til landbrugsområde. Nærmeste bymæssige bebyggelse er Landerslev beliggende umiddelbart mod nord samt enkeltbeliggende huse øst og syd for det foreslåede graveområde. <br>Trafik og støj Det foreslåede graveområde har en nordlig afgrænsning, meget tæt på skel til bebyggelsen i landsbyen Landerslev. De beboere, der bor tæt på graveområdet, vil kunne blive påvirket af gener fra entreprenørmaskiner, lastbiler og lign. Støj og vibrationer vil blive reguleret i de enkelte råstoftilladelser, hvor der stilles krav om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støj- og vibrationsgrænser. For at overholde disse, vil afværgeforanstaltninger være nødvendige. På grund af graveområdets beliggenhed i forhold til Landerslev, vurderes det ikke muligt at indarbejde tilstrækkelige afværgeforanstaltninger i forhold til beboerne i landsbyen Landerslev. Områdets afgrænsning reduceres derfor mod nord, hvorved afstanden til samlet bebyggelse i Landerslev øges til ca. 200 meter og til enkeltstående bebyggelse til ca. 100 meter. Herved bliver det muligt, at etablere afværgeforanstaltninger, så de vejledende grænseværdier kan overholdes.<br>Området blev udtaget af råstofplan 2012, og er ikke med i Råstofplan 2016.<br>Efter ovenstående beslutninger i 2012 er vi helt uforstående overfor, at det nu er med i forslag til Råstofplan 2020.<br>Vi er også uforstående overfor, at sundheds og miljøpåvirkningerne, Støj, støv og vibrationer, som i råstofplan 2012 angives som væsentlige slet ikke skal vurderes i miljøscreeningen i forslaget til Råstofplan 2020. <br>Vi ønsker ikke, at udvidelsen af område D4 indgår i Råstofplan 2020.<br><br>Beboerne i Landerslev bor her bl.a. pga. det åbne bakkede landskab og udsigten til marker, fritstående træer i skel, små og gravhøjen, og vi kan følge variationen i naturen over de forskellige årstider. Lige nu er alt grønt og frodigt. Alt dette fratages os, hvis der ligger en støjvold til en grusgrav helt tæt på vores grunde.<br>

Udvidelsen af D4 har tidligere været miljøvurderet i 2012, og blev på baggrund af den vurdering taget ud af råstofplanen 2012. Man gjorde dette, da man fandt at sundheds- og miljøpåvirkningerne fra støj, støv og vibrationer var væsentlige for nær beboelse. I 2016 blev det foreslåede udvidet område ikke udpeget, men er nu pludselig tilbage i 2020, dog uden nævneværdige undersøgelser af de samme forhold som i 2012. De er slet ikke nævnt i miljøscreeningen og viser, at I her af ukendte grunde lemper på kravene. Vi er derfor bekymrede for om regionen ikke har tænkt sig at miljøscreene området, ligesom det kan undre at området ikke er lagt ud til interesseområde, når nu man viser interesse for det 2 gange på 8 år. Vi købte vores hus for 3 år siden, da det stod klart at D4 ikke ville grænse op til vores skel. Det er ikke tilfredsstillende eller tillidsvækkende, at man ikke kan regne med regionens beslutninger i forhold til ens privatøkonomi. Hvad er miljøvurderinger egentlig værd, hvis man ikke kan regne med dem? Hvad kan umuligt have ændret sig i forhold til støj, støv og vibrationer i den tid der er gået, hvor I vurderede at omkostningerne for nær beboelse var for store? (!)

Vi har fået oplyst at der i 2012 var et lignende forslag, som på dette tidspunkt ikke blev vedtaget, da man vurderede at det det ville have for store konsekvenser for beboerne i området - i forhold til de støj- og støvgener samt vibrationer gravearbejdet medfører. Dette har ikke ændret sig siden 2012, og vi er derfor uforstående overfor hvorfor man tager sagen op igen.<br>

Høringssvar Vedr. forslag til udvidelse af graveområde D4, Lyngerup og graveområde Landerslev Vest

Vedr. forslag til udvidelse af graveområde D4, Lyngerup og graveområde Landerslev Vest

Efter ovenstående beslutninger i 2012 er vi i Landerslev helt uforstående overfor, at området nu er med i forslag til Råstofplan 2020.<br>Vi er også uforstående overfor, at sundheds - og miljøpåvirkningerne, støj, støv og vibrationer, som i råstofplan 2012 angives som væsentlige slet ikke skal vurderes i miljøscreeningen i forslaget til Råstofplan 2020. <br>Vi ønsker ikke, at udvidelsen af område D4 indgår i Råstofplan 2020.<br><br>Graveområde D4 er på kortafsnittet ikke afgrænset i forhold til BNBO (Boringsnære beskyttelsesområde) for området.<br><br>Der ligger et gammelt dige fra Femhøjvej, langs med husene på Solhøjstræde og mod syd ind i det foreslåede graveområde.<br><br>Lige nord for Femhøjvej ligger en eng og et moseområde der er forbundet med en grøft til et moseområde og en sø længere mod nord. Begge områder er beskyttet natur ifølge naturbeskyttelsesloven §3. Vandet løber senere ud i Isefjorden. Overfladeafstrømningen fra udvidelsen af graveområde D4 ledes i rør under Femhøjvej og til eng / moseområderne. Hvis der skal graves grus, ændres tilførslen af overfladevand til de beskyttede områder. Dertil er der i VVM redegørelsen, der blev udarbejdet i forbindelse med ”NY fjordforbindelse” angivet, at der er bilag IV-arter i området (Spidssnudet frø).<br><br>I det nordlige område af Landerslev Vest, der ligger lige op til BNBO- området til Femhøj Vandværks boringer, viser boreprøver, at der er ligger muld, fyld og moræneler i de øverste 5- 6 meter af jordlagene inden du kommer til sand. Når overjorden er fjernet ligger grundvandsspejlet meget tæt på. Dvs. at hvis man skal indvinde sand fra det område, skal man grave under grundvandsspejl. Det betyder, at man laver en direkte vej til grundvandet gennem et lag af sand uden et beskyttende lag af moræneler. Efter grusgravning fremkommer en sø. Det fremgår ikke, hvordan gravning 6 - 7 meter under grundvandsspejl, påvirker vores drikkevandskvalitet, når området ligger lige op til BNBO området. Efter vores opfattelse harmonerer dette ikke med beskyttelse af grundvandsinteresserne og det stemmer det dårligt overens med den foreslåede skovrejsning.<br><br>Under punktet jordhåndtering / flytning angives, at der ikke skal flyttes jord i forbindelse med råstofindvindingen. Overfladejorden lægges i depot som støjvolde og benyttes i efterbehandlingen. Senere under miljøparametre angives det, at der evt. kan indvindes muld. Dette strider imod førstnævnte punkt.<br><br>Beboerne i Landerslev bor her bl.a. pga. det åbne bakkede landskab og udsigten til marker, fritstående træer i skel, små og gravhøjen, og vi kan følge variationen i naturen over de forskellige årstider. Lige nu er alt grønt og frodigt. Alt dette fratages os, hvis der ligger en støjvold til en grusgrav helt tæt på vores grunde.<br><br>Det angives at huspriserne falder når et område udlægges til råstofindvinding og mens råstofindvinding foregår. Sandsynligvis vil huspriserne stige igen efter endt råstofindvinding.<br>Allerede nu er huspriserne altså faldet og da der går en vis årrække inden råstofplan 2020 er vedtaget og en indvindingstilladelse er givet over en 10-årig periode, kan det betyde af vi kan se frem til lavere huspriser i op til 15 år. Vi ønsker ikke et råstofområde, der påvirker vores huspriser.<br><br>Det angives at udkørsel fra grusgraven skal ske til Landerslevvej. Regionen har tidlige givet udtryk for den vil arbejde på, at der etableres udkørsel til vej 53 (I svar vedr. udkast til råstofindvinding, Landerslevvej 50, dateret 25.1.2019) Dette bør også fremgå i bemærkninger vedr. trafik.<br><br>I forhold til den nuværende grusgrav er beboerne I Landerslev allerede massivt generet af store tunge lastbiler, der kører fra og til grusgraven uden afdækning og den støj der medfølger. Vi er massivt generet af støv, på biler og udearealer, samt støvmænger i åbne vindueskarme i private hjem. En udvidelse og etablering af endnu en grusgrav, tæt på vores by, drikkevandsresurser og nær beboelse, vil kun forværre de forhold vi allerede nu er nødsaget til at leve under. <br>

Hvor mange år har man tænkt sig at grave i grusgraven? Har man tænkt at der skal laves rekreativt område til glæde for beborerer og byfolk? eller skal det bare forfalde, for landbrugsjord bliver det jo aldrig igen. Hvad er tidshorisonten?

Og yderligere hvis man skal grave under grundvandsspejlet, hvad sker der så med det grundvand der er under vores huse? Jeg kan forestille mig de vil knage og brage og revne. Har man undersøgt hvor meget grundvand der under vores hus og jord? For vand har det jo det med at fordampe, under åben himmel, samt løbe ned og væk, og jeg kan se mit hus, falde sammen, det er ikke mørtel der holder murstenene, for dengang i 1922 sparede man på cementen. Jeg kan ikke nok, gøre opmærksom på hvor bekymret jeg er, dels for mit hus, dels for at skulle have grusgraven så tæt på, det gør mig lidt bange.

Graveområde D4 er på kortafsnittet ikke afgrænset i forhold til BNBO (Boringsnære beskyttelsesområde) for området.<br><br>I det nordlige område af Landerslev Vest, der ligger lige op til BNBO- området til Femhøj Vandværks boringer, viser boreprøver, at der er ligger muld, fyld og moræneler i de øverste 5- 6 meter af jordlagene inden du kommer til sand. Når overjorden er fjernet ligger grundvandsspejlet meget tæt på. Dvs. at hvis man skal indvinde sand fra det område, skal man grave under grundvandsspejl. Det betyder, at man laver en direkte vej til grundvandet gennem et lag af sand uden et beskyttende lag af moræneler. Efter grusgravning fremkommer en sø. Det fremgår ikke, hvordan gravning 6 - 7 meter under grundvandsspejl, påvirker vores drikkevandskvalitet, når området ligger lige op til BNBO området. Efter vores opfattelse harmonerer dette ikke med beskyttelse af grundvandsinteresserne og det stemmer det dårligt overens med den foreslåede skovrejsning.

Graveområde D4 er på kortafsnittet ikke afgrænset i forhold til BNBO (Boringsnære beskyttelsesområde) for området.

Der ligger et gammelt dige fra Femhøjvej, langs med husene på Solhøjstræde og mod syd ind i det foreslåede graveområde.

Der ligger et beskyttet dige, D00.007.403, inden for det foreslåede graveområde. Diget er fjernet fra landskabet, dog skal Slots- og Kulturstyrelsen gøre opmærksom på, at diget stadig er omfattet af museumsloven. Der er truffet afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation, som er stadfæstet af klagenævnet (afg. NMK-600- 00083). Styrelsen har en verserende sag vedr. reetablering af diget (19/02941). Vi råder derfor til, at strækningen udtages af<br>graveområdet, samt at efterbehandlingsplane for det resterende område tilpasse, således at diget integreres på en hensigtsmæssig måde i det nye landskab.<br>

Som det står i Råstofplanen 2012 s. 38 vil gravningen: ”få væsentlig indflydelse på indendørs støjpåvirkning, grundvandsforhold/ kildeplads, støj/vibrationer og støv.” <br>Desuden er det ikke rart at bo i et område, der konstant er indhyllet i en støvsky og som skæmmer den ellers uberørte natur ned til mose og skov vest for D4-aftegningen. De sydligste bebyggelser er allerede nu stærkt generet af støv også inden for i deres huse, hvilket således også betyder, at støvet også indåndes af de, der bor tættest på. Ydermere vil gravningsområdet placeret vest for vejen betyde endnu mere støv til Landerslevs borgere, da her for det meste er vestenvind, som vil blæse endnu mere støv ind over Landerslev by. <br>Støj kan ultimativt føre til mistrivsel. Arbejdet starter tidligt om morgenen, og for de beboere, der er hjemme hele dagen betyder det, at der er konstant støj i deres dagligdag. <br>

Vi er plaget af meget støj og støv, det være hvad det være vil. Men at udvide grusgraven så jeg får den 25 m fra skelpæl, altså lige i min køkkenhave, det må jeg protesterer imod. Ikke engang på en helligdag holdes der fri i grusgraven, så kan man sidde i sin have og NYDE støjen og støvet i sin kølige hvidvin.

Området blev udtaget af råstofplan 2012, og er ikke med i Råstofplan 2016.<br>Efter ovenstående beslutninger i 2012 er vi i Landerslev helt uforstående overfor, at området nu er med i forslag til Råstofplan 2020.<br>Vi er også uforstående overfor, at sundheds - og miljøpåvirkningerne, støj, støv og vibrationer, som i råstofplan 2012 angives som væsentlige slet ikke skal vurderes i miljøscreeningen i forslaget til Råstofplan 2020. <br>Vi ønsker ikke, at udvidelsen af område D4 indgår i Råstofplan 2020.<br>Beboerne i Landerslev bor her bl.a. pga. det åbne bakkede landskab og udsigten til marker, fritstående træer i skel, små og gravhøjen, og vi kan følge variationen i naturen over de forskellige årstider. Lige nu er alt grønt og frodigt. Alt dette fratages os, hvis der ligger en støjvold til en grusgrav helt tæt på vores grunde.<br>

I 2012, da der blev ansøgt om udvidelse af grusgraven, havde den daværende ejer allerede overskredet det tilladte graveområde med 20%. <br>Det fremgår af høringssvarene fra 2012, at der er blevet givet tilladelse til at grave 20.000m3 pr. år. Senere er der blevet givet tilladelse til at grave 50.000m3 pr. år. I 2017 gravede TSG i stedet 225.000m3 grus. Der blev givet et påbud, og derefter fik de så lov til at grave 75.000m3 pr. år. Hvad er rimeligheden i det? I 2018 gravede de så vidt jeg er orienteret 300.000m3. <br>• Hvorfor er de ikke blevet politianmeldt?<br>Nu er de så i gang med i høj hast og vældig larm at fjerne overjord og bygmark. Den 26/5 -19 målte vi op fra skel ved fabrikken, de har fået lov til at grave 200m fra skel, men nu har de allerede gravet 155m fra skel og ned i 3-4m dybde uden støjvold. Mandag den 27/5 var der uanmeldt tilsyn fra Region H, hvor TSG fik endnu et påbud. Sidst resulterede påbuddet i, at TSG fik lov til at grave 50% mere.<br>• Hvad ender det så ud med denne gang? <br>• Hvornår er politianmeldelse relevant? <br>• Hvilken ret har vi, der er de nærmeste naboer? <br>Det larmer og støver helt vildt, og vi føler os truet og til grin, når TSG gang på gang kan overskride og bryde reglerne, og når de gør det, så bliver de bare klappet på skuldrene og får lov til at grave endnu mere. Hvis udkastet til Råstofplan 2020 ang. graveområde D4 ved Lyngerup og graveområde Landerslev Vest bliver vedtaget, så er der intet, som forhindrer TSG i at grave helt til skel, for det har ingen konsekvenser for TSG.<br>Hvis vindretningen er rigtig, så har vi sand i vindueskarmene – og de er ikke engang så tæt på, som Råstofplan 2020 foreslår. Vi har jo netop valgt at bosætte os her, fordi vi holder af udsigten, fuglesang, fred og ro. Med støv, støj og ingen udsigt ønsker vi ikke at bo her! Og vi kan så ikke sælge for ifølge en ejendomsmægler fra Danbolig i Frederikssund, falder huset 500.000kr i værdi, og kan højst sandsynligt ikke sælges. Værditabsordning kan vi kigge langt efter, kunne vi forstå på borgerinddragelsesmødet.<br>Lastbilerne er ikke overdækket, de bliver ikke skyllet inden kørsel fra grusgraven, derfor er en del sand på Landerslevvej.<br>Region Hovedstaden laver varslet tilsyn en gang om året, men hvis I hver gang kan se, at TSG igen og igen overskrider reglerne, hvorfor kommer I så ikke på flere uanmeldte tilsyn? Hvilke sanktionsmuligheder har I? Det er jo et rent klondike, hvis dem, der tjener de store penge bare kan gøre, som det passer dem.<br>Vi undrer os meget over, at der skal være 100m til fortidsmindet Vihøj, men kun 25m til nulevende mennesker, som vil blive generet af støv, støj og manglende udsyn. Vi valgte at bygge hus her med udsigt over markerne, vi undersøgte dengang for 15 år siden, at det var landzone, og derfor ikke ville blive bebygget, vi føler os bondefanget og stavnsbundet. <br>

Jeg må sige, at jeg blev meget ked af det da jeg så, at Råstofplan 2020 indeholdt en udvidelse af den eksisterende grusgrav. Udvidelsen går nordpå, og vil ende med at der skal graves, faktisk inde i centrum af Landerslev. Den eksisterende grusgrav har vi levet med i adskillige år, og der er ingen af Landerslevs beboere, som er i tvivl om hvad naboskabet til en grusgrav indebærer. – Det er støj, støv og tung trafik. Støj og støv er til nød til at bære, så længe grusgraven er ½ Km. væk, men den tunge trafik gennem byen er problematisk, fordi vejene ikke er funderet til at bære de enormt tunge lastbiler; vejene bliver ødelagt, og rystelserne få husene til at slå revner. Hvis den eksisterende graveaktivitet kommer tættere på bebyggelserne end nu. Så vil situationen ikke være til at leve med. Støjen vil blive mange gange stærkere, og byen vil blive dækket af et lag fint støv.

Vi er som beboer på Femhøjvej, nogle af dem der bliver nærmeste naboer til det udvidede areal. Samtidig har vi ofte blæst fra den side hvorpå der skal graves, hvilket vil have store konsekvenser for både vores ejendom og familieliv.<br>Både vores hus, have og biler vil nærmest blive sandblæst når det blæser. Vi vil ikke have mulighed for at have vores søn stående ude i haven og sove, og vi vil på ingen måde kunne benytte vores have til leg med vores børn, hvis det blæser det mindste (hvilket det jo ofte gør i dette område)<br><br>Hernæst kommer de støjgener vi vil opleve i forbindelse med gravearbejdet. Allerede nu, kan vi hører når maskinerne starter op kl 05 om morgenen, og hører dem tydeligt når de graver i løbet af dagen. Dette vil kun blive værre, og have store konsekvenser for vores liv som børnefamilie.<br><br>Vores hus er bygget i 1938, og vi kan være i tvivl om hvorvidt vores fundament kan tåle de vibrationer der vil komme i forbindelse med gravearbejdet. Dette vil eventuelt forsage sætningsskader, som kan få store konsekvenser for om vi kan bo i huset. Vores bekymring støttes netop op af betænkelighederne fra 2012, som også er bekymrede for de vibrationer gravearbejdet vil medfører.<br><br>Vi er fornyeligt blevet informeret om, at der er gravet ulovligt på området, hvilket er yderest uacceptabelt, og stiller os tvivlende på, hvor vidt andre lignende regler i forhold til støj, støv, skælgrænser, arbejdstider osv. vil blive overholdt.

Vi beboere i Landerslev er imod en udvidelse af grusgravningen i området D4 beliggende mellem Landerslev og Lyngerup. Dette gælder både udvidelsen af den aktuelle gravning samt gravningen på den vestlige side af Landerslevvej. Vi er allerede naboer til en igangværende grusgravning på den østlige side af Landerslevvej. Her er der gravet et kæmpe hul, som ødelægger naturen. Området er blevet grimt, og utilnærmeligt, og umiddelbart ikke en grund til, at man bor på landet. Her flytter man netop ud, fordi man kan lide at nyde naturen. Derfor virker det absurd, at man planlægger at grave på den anden side af Landerslevvej for at efterlade en ret befærdet vej (som sandsynligvis også vil blive endnu mere befærdet med den kommende broforbindelse), der går gennem en form for månelandskab.

Lige nord for Femhøjvej ligger en eng og et moseområde der er forbundet med en grøft til et moseområde og en sø længere mod nord. Begge områder er beskyttet natur ifølge naturbeskyttelsesloven §3. Vandet løber senere ud i Isefjorden. Overfladeafstrømningen fra udvidelsen af graveområde D4 ledes i rør under Femhøjvej og til eng / moseområderne. Hvis der skal graves grus, ændres tilførslen af overfladevand til de beskyttede områder. Dertil er der i VVM redegørelsen, der blev udarbejdet i forbindelse med ”NY fjordforbindelse” angivet, at der er bilag IV-arter i området (Spidssnudet frø).

Lige nord for Femhøjvej ligger en eng og et moseområde der er forbundet med en grøft til et moseområde og en sø længere mod nord. Begge områder er beskyttet natur ifølge naturbeskyttelsesloven §3. Vandet løber senere ud i Isefjorden. Overfladeafstrømningen fra udvidelsen af graveområde D4 ledes i rør under Femhøjvej og til eng / moseområderne. Hvis der skal graves grus, ændres tilførslen af overfladevand til de beskyttede områder.

Til sidst vil vi nævne bekymringen for dyrelivet på marken, som også Naturfrednings Foreningen har pointeret. Vi har de seneste to forår oplevet rigt dyreliv, og store flokke af fugle som samledes netop på den mark, hvor man planlægger udvidelsen.

Der er kommet en del flere store lastbiler, der kører på Landerslevvej og som også kører igennem Landerslev, ikke altid overholdende den tilladte hastighedsbegrænsning, hvorved det er blevet farligere at færdes på vores små landsbyveje.

Det angives at udkørsel fra grusgraven skal ske til Landerslevvej. Regionen har tidlige givet udtryk for den vil arbejde på, at der etableres udkørsel til vej 53 (I svar vedr. udkast til råstofindvinding, Landerslevvej 50, dateret 25.1.2019) Dette bør også fremgå i bemærkninger vedr. trafik.

Det angives at udkørsel fra grusgraven skal ske til Landerslevvej. Regionen har tidlige givet udtryk for den vil arbejde på, at der etableres udkørsel til vej 53 (I svar vedr. udkast til råstofindvinding, Landerslevvej 50, dateret 25.1.2019) Dette bør også fremgå i bemærkninger vedr. trafik.

Under punktet jordhåndtering / flytning angives, at der ikke skal flyttes jord i forbindelse med råstofindvindingen. Overfladejorden lægges i depot som støjvolde og benyttes i efterbehandlingen. Senere under miljøparametre angives det, at der evt. kan indvindes muld. Dette strider imod førstnævnte punkt.

Grundlæggende er vi meget betænkelige, ved den tilsyneladende manglende lovgivning og praksis ift. dels: Tildeling og tilsyn med graveaktiviteterne.<br>Dette blev meget tydeligt ved Borgermødet på Elværket, hvor der i flere tilfælde ikke var konkrete svar på f.eks. afstand til bebyggelse. Og om afstanden til beboelse i by- og landzone var den samme.<br>Der virker som om at det er op til den enkelte sagsbehandler at vurdere de enkelte ansøgninger. Samtidigt kan vi konstatere at der ikke er tilstrækkeligt tilsyn og konsekvens ved overskridelse af de tildelte gravetilladelser.<br>Siden 2012 er der konstant udvundet mere materiale end der er givet tilladelse til. Senest er der gravet mere end 6 gange mere end der officielt er givet tilladelse til! Dog har vi information om at der undervejs er givet tilladelse til ekstra gravning i mindre omfang. På opfordring fra Landerslev Bylaug er der her ultimo maj ført tilsyn, hvilket har medført et stop for den aktuelle gravning mod nord. Denne overskrider på alle måder den gældende tilladelse!<br>Det er derfor vi er bekymrede og betænkelige ved dels manglende tilsyn samt konsekvens af den over-skridelse der har fundet sted.<br>Som almindelig borger og lodsejer er det grænseoverskridende, at der i det omfang som udvinder er lettere at få tilgivelse end tilladelse. Vi mangler fuldstændigt lovgivning både omkring udvinding og offentligt tilsyn. <br>

Under punktet jordhåndtering / flytning angives, at der ikke skal flyttes jord i forbindelse med råstofindvindingen. Overfladejorden lægges i depot som støjvolde og benyttes i efterbehandlingen. Senere under miljøparametre angives det, at der evt. kan indvindes muld. Dette strider imod førstnævnte punkt.

I det nye forslag til interesseområdet syd for Dronningmølle er arealet til grusgrav noget mindre end i det oprindelige. <br>Dette betyder dog intet i forhold til beskyttelsen af de meget værdifulde områder i nærheden:<br>Området er stadig meget tæt på det fredede område "Rusland", der er en del af "Kongernes Nordsjælland"<br>- Hele korridoren fra Esrum Sø og til nordkysten, forbi det ligeledes fredede Esrum Kloster, langs Snævret, Pandehave Å, Petersborg, Rusland m.v. udgør et unikt rekrativt område, som bør beskyttes og bevares for eftertiden i så høj grad som muligt.<br>- Uanset hvor lille et område, der måtte blive udlagt til grusgrav, og uanset hvilke afværgeforanstaltninger der om overhovedret muligt vil blive lavet, vil det være umuligt at sikre den fred og ro, der i dag kende tegner hele denne korridor. Både selve arbejdet med gravning og den tilhørende tunge transport vil have stor negativ indflydelse.<br>- Når man ser en årrække eller en generation eller to frem, er det særdeles vigtigt at sikre, at unikke, rekreative områder som dette bevares. Hvis først området er ødelagt er det for sent at rette op på.<br>- Hvis der på nuværende tidspunkt gives tilladelse til selv en grusgrav af begrænset størrelse, er der en stærkt forøget risiko for at beslutningstagere senere måtte udvide denne "når nu skaden alligevel er sket".<br>

I det foreslåede graveområdes nærhed findes to aktive drikkevandsboringer i det sekundære magasin (Geus Jupiter databasen no 182.135 og 182.351). I Interesseområdets yderkant befinder sig tre ikke-forseglede undersøgelsesboringer, op til 160m dybe, fra Nordvandundersøgelsen i 1973 (Jupiter no 182.319, 182.320 0g 182.337). Vi finder det unødigt risikabelt, at områder med kort afstand til drikkevandsressourcer indgår i regionens udlagte arealer til interesseområde for indvinding af råstoffer.

Der findes en brændstofstander til højre ved første sving på Petersborgvej. Under standeren findes formodentlig en usløjfet brændstoftank fra før 1970.

Vedr. Villingerød Kirke. Kirkens omgivelser er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdige i Kommuneplan 2013-2025. Kirken er placeret med kort afstand til både det foreslåede areal til graveområde og det øvrige interesseområde ved Dronningmølle. <br>

Som der også nævnes i Miljøgennemgangen for det konkrete forslag til graveområde, findes der inden for området et beskyttet dige og en overpløjet, ikke-fredet gravhøj. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler, at diget udtages fra graveområdet, samt at der indhentes en udtalelse fra det lokale arkæologiske museum og stilles vilkår om arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med en eventuel gravetilladelse.

Vilingerød Grønt, økologisk frilands special gartneri, ligger med over en hektar jord inde i selve interesse området. Produkterne er spiselige blomster og krydreurter, der anvendes i frisk tilstand. Gartneriet vil uden tvivl komme til at ligge direkte op af et eventuelt graveområde. Vi mener at sagsbehandlingen til dato måske har undervurderet de eventuelle støvgener. Ved besøg til nærliggende Plejelt grusgrav sidste år kunne vi konstatere et tyndt lag støv på al vegetation mange hundrede meter fra grave området. Et lignende lag vil være totalt ødelæggende for vores gartneri der har været medvirkende til succes historier såsom Noma, Geranium, og mange andre Michelin restauranter gennem over 25 år. <br>

Dyreliv – grundet det faktum at interesseområdet i dag fremstår som landbrugsareal, vurderes der ikke at være værdifuldt dyreliv tilknyttet til disse arealer, som kan blive påvirket af udlæg af graveområde. Kommentar: brugen af arealet i dag, som landbrugsareal, har ikke den store indvirkning på<br>dyrelivet omkring, men en omlægning til graveområde, med hvad det indebærer af støj og støv der ikke kender matrikelgrænser, vil kunne få konsekvenser for dyrelivet i områderne der tilstøder graveområdet. Her vil vi gerne gøre opmærksom på fuglelivet som rummer en sjælden rødrygget tornskade samt en fredet salamander. Emissioner i luft og fra eventuel trafik til og fra området – i udkastet konkluderes at påvirkningen vurderes til at være meget lokal, og da transporten primært foregår i landzone, vurderes påvirkningen af mennesker at være meget begrænset og ikke væsentlig. Kommentar: emissionen vil ikke være uvæsentlig for de mange gæster der vil besøge Statueparken, Nationalparken og natura 2000 områderne der grænser op til. Støjen og trafikafviklingen/belastningen vurderes i udkastet til at være under kontrol i forhold til naboafstand.Kommentar: uanset hvor man lægger indkørsel og udkørsel der munder ud til Villingerødvej til transport af en eventuel grusudvinding, vil den store trafik af tungtransport få betydning for både museets og Statueparkens gæster Det samme er gældende for støj idet vindforhold og Statueparkens beliggenhed er neget uheldig i forhold til<br>Interesseområdets placering. Vejen til og fra for gæsterne til museet og Statueparken vil også blive betydelig farligere for både hårde og bløde trafikanter, idet Villingerødvej ikke levner meget plads for to store tunge transportbiler der kører i hver sin retning samt udsyn.

Først vil vi gerne takke for den udarbejdede gennemgang af mulige indvirkninger på miljøet ved forslag til graveområde ved Dronningmølle i Gribskov Kommune. Vi finder analysen saglig og vurderingen velbegrundet.<br>Etableringen af en grusgrav ved arealet i Dronningmølle vil medføre betydelige negative påvirkninger af både de nationale kulturhistoriske værdier ved Tegners Museum og statue park og af de miljømæssige forhold ved Natura 2000-området, som er placeret op til interesseområdet. Ligeledes vil en grusgrav indvirke negativt på de unikke landskabelige værdier ved Ruslandsfredningen, Ådalen og fredningen ved Keldsø-området. Det er på ingen måde muligt ved opstilling af eventuelle afværgeforanstaltninger, at undgå de negative påvirkninger af de væsentlige kulturhistoriske og landskabelige værdier fra<br>etablering af en grusgrav på arealet ved Dronningmølle. De mange velbegrundede beskyttelseshensyn ift. væsentlige kulturhistoriske,<br>landskabelige og miljømæssige værdier, som Region H. har lagt til grund for indstillingen til afvisning af forslaget til graveområde, er, med baggrund i områdets begrænsede størrelse, fuldt ud også relevante i forhold til en vurdering af potentiel indvinding i det øvrige interesseområde ved Dronningmølle. Vi noterede os derfor med tilfredshed at repræsentanter for administrationen i Region H. tilkendegav, som svar på spørgsmål ved borgermødet den 16. maj 2019, at administrationen fandt de nævnte beskyttelseshensyn, som indgår i vurderingen af arealet for det ansøgte graveområde, umiddelbart gældende for det øvrige interesseområde ved<br>Dronningmølle. Der er derfor, med baggrund i regionens gennemgang af mulige<br>miljøpåvirkninger, ingen saglig begrundelse for videreførelse af interesseområdet ved Dronningmølle i Råstofplan 2020. Stemplet som interesseområde skaber stor usikkerhed for beboerne og har betydelig<br>negativ effekt på værdien af - og investering i - ejendomme op til arealet, som er udpeget til interesseområde ved Dronningmølle siden Råstofplan 2016.<br>Det er urimeligt bebyrdende for både beboerne i området og Tegners Museum, hvis Region H. ikke afklarer holdningen til hele interesseområdet ved Dronningmølle ved den kommende beslutning i Miljø- og klimaudvalget i 2019 omhandlende arealer til videre behandling ift. udformningen af Råstofplan 2020. <br>Vi ser derfor frem til, at der hurtigst muligt træffes en politisk afgørelse, som både afviser forslaget til graveområde ved Dronningmølle og udtager/fjerner det øvrige interesseområde ved Dronningmølle fra Råstofplan 2020.<br><br><br>Indvinding af grus på arealet ved Dronningmølle skaber uro i et vigtigt rasteområde for de store og mere sky fugle - traner, svaner og gæs.<br>Området ligger i et, for trækfugle, sensitivt og meget benyttet område, hvor mange gæs, svaner og traner raster og/eller vinter fouragerer. Området ligger lige i midten af et sammenhængende område, hvor disse større og mere sky fugle kan opholde sig uden forstyrrelser. Noget, som er af stor vigtighed for de rastende trækfugle. Endvidere frekventeres netop dette område ofte af de større pattedyr, så som kronhjort og dåhjort, som endnu har ret små bestande i Nordsjælland. Der findes ligeledes grævlinge i området. Udtalelse fra Dansk Ornitologisk Forening, Nordsjælland: ”For Nordsjælland er Keldsø et vigtigt fugleområde. Ikke på grund af spændende ynglefugle, men fordi det er et vigtigt rasteområde for gæs, svaner og traner især efterår, vinter og forår. Det drejer sig først og fremmest om grågås og canadagås, men også sædgås, blisgås og bramgås ses i mindre antal. Tranerne raster og ses jævnligt på de store, flade engarealer og fugtige områder, især når forårstrækket fra syd til nord passerer Nordsjælland. De seneste år er der også observeret oversomrende traner på de store engarealer. Området er også et vigtigt fourageringsområde for den røde glente, som har flere ynglepar i området omkring Keldsø. Ynglende musvåger, duehøge, spurvehøge og tårnfalke fra omkringliggende skove og lunde fouragerer også i området, da der i området findes en del mosegrise, mus og småfugle, som de fanger og fodrer deres unger med. Om vinteren kommer rovfugle som blå kærhøg, fjeldvåge og vandrefalk ned fra nordligere egne og overvintrer ved Keldsø, og sangsvaner ses hver vinter i større eller mindre flokke på og omkring lokaliteten. Med andre ord: Keldsø er et vigtigt område for rastende, fouragerende og overvintrende fugle."<br>"Grønhøj" (opr. "Gondhøj") er højeste punkt i det foreslåede graveområde og ligger vest for grænsen til "Rusland". Det vil skade den landskabelige værdi af området, hvis ”Grønhøj” ikke beskyttes fuldt ud. Anlæg af en grusgrav på den foreslåede placering, eller i det udpegede Interesseområde, kan eventuelt være i strid med Landskabskonventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Det anbefales, at der foretages en vurdering af interesseområdet ved Dronningmølle ift. placeringen i relation til kystnærhedszonen. Ifølge planlovens §5b må der kun planlægges for anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.<br>Vedr.: Risiko for forurening af grundvand/drikkevand. I det foreslåede graveområdes nærhed findes to aktive drikkevandsboringer i det sekundære magasin (Geus Jupiter databasen no 182.135 og 182.351). I Interesseområdets yderkant befinder sig tre ikke-forseglede undersøgelsesboringer, op til 160m dybe, fra Nordvandundersøgelsen i 1973 (Jupiter no 182.319, 182.320 0g 182.337). Vi finder det unødigt risikabelt, at områder med kort afstand til drikkevandsressourcer indgår i regionens udlagte arealer til interesseområde for indvinding af råstoffer. Vedr. beskyttelse af kulturhistoriske værdier Vedr. Villingerød Kirke. Kirkens omgivelser er udpeget som kulturhistorisk<br>bevaringsværdige i Kommuneplan 2013-2025. Kirken er placeret med kort afstand til både det foreslåede areal til graveområde og det øvrige interesseområde ved Dronningmølle. Vedr.: Øget trafik-risiko Transportvejen fra arealet, som er foreslået til graveområde ved Dronningmølle, er meget smal og uden cykelsti. Dermed øges trafikrisikoen for cyklister fra hele sommerhusområdet, som dækker både Munkerup, Dronningmølle og Hornbæk.<br>Transportvejen ift. interesseområdet for indvinding ved Dronningmølle er reelt Ådalens cykelsti for familier og turister, der tager turen langs Ådalen til Esrum Kloster (ofte via Tegners Museum og Ruslands området). Cykeltrafikken er intens for både motionscyklister og og familieudflugter, naturligvis mest om sommeren, men i betydelig grad også året rundt.

Gribskov Kommune er enig i regionens vurdering af, at området ikke kan indgå i det kommende forslag til Råstofplan 2020, og bør derfor udgå. Det foreslåede graveområde ved Dronningmølle ligger op ad Natura 2000-området, Habitatområde nr. H116, Rusland, som ligeledes er udpeget som fredet område, ’Ruslandsfredningen’ og grænser op til Rudolph Tegners Museum og statuepark. Området vil miste sin værdi som turistattraktion, hvis stilheden og landskabet omkring ødelægges af udgravning, støj og støv.<br>Derudover ligger arealet indenfor vandindvindingsoplandet til Rævebakkens- og Villingebæk Vandværk, der forsyner hele Dronningmølle samt Villingebæk og Villingerød med vand. Arealet er klassificeret som nitratfølsomt grundvandsindvindingsområde. Hele arealet af det foreslåede graveområde er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udpeget som bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø og som havende kulturhistorisk bevaringsværdi.<br>Landskabsudpegningen beskytter området imod væsentlige terrænændringer, da området er præget af istidsmoræner og -bakker. Desuden vil den tunge trafik til/fra et eventuelt graveområde, udgøre en trafikal sikkerhedsrisiko på de små<br>landeveje, Museumsvej, Villingerødvej, Hellebjergvej og Esrum Hovedgade. Veje der især i sommerhalvåret benyttes af et stort antal vandrende og cyklende.

Indvinding af grus på arealet ved Dronningmølle skaber uro i et vigtigt rasteområde for de store og mere sky fugle - traner, svaner og gæs. Området ligger i et, for trækfugle, sensitivt og meget benyttet område, hvor mange gæs, svaner og traner raster og/eller vinter fouragerer. Området ligger lige i midten af et sammenhængende område, hvor disse større og mere sky fugle kan opholde sig uden forstyrrelser. Noget, som er af stor vigtighed for de rastende trækfugle.<br>Endvidere frekventeres netop dette område ofte af de større pattedyr, så som kronhjort og dåhjort, som endnu har ret små bestande i Nordsjælland. <br>Udtalelse fra Dansk Ornitologisk Forening, Nordsjælland:<br>”For Nordsjælland er Keldsø et vigtigt fugleområde. Ikke på grund af spændende ynglefugle, men fordi det er et vigtigt rasteområde for gæs, svaner og traner især efterår, vinter og forår. Det drejer sig først og fremmest om grågås og canadagås, men også sædgås, blisgås og bramgås ses i mindre antal.<br>Tranerne raster og ses jævnligt på de store, flade engarealer og fugtige områder, især når forårstrækket fra syd til nord passerer Nordsjælland. De seneste år er der også observeret oversomrende traner på de store engarealer.<br>Området er også et vigtigt fourageringsområde for den røde glente, som har flere ynglepar i området omkring Keldsø. Ynglende musvåger, duehøge, spurvehøge og tårnfalke fra omkringliggende skove og lunde fouragerer også i området, da der i området findes en del mosegrise, mus og småfugle, som de fanger og fodrer deres unger med. Om vinteren kommer rovfugle som blå kærhøg, fjeldvåge og vandrefalk ned fra nordligere egne og overvintrer ved Keldsø, og sangsvaner ses hver vinter i større eller mindre flokke på og omkring lokaliteten. Med andre ord: Keldsø er et vigtigt område for rastende, fouragerende og overvintrende fugle.” (Kilde: Dansk Ornitologisk Forening, Nordsjælland. Se bilag med kopi af mail fra repræsentant for DOF.)

"Grønhøj" (opr. "Gondhøj") er højeste punkt i det foreslåede graveområde og ligger vest for grænsen til "Rusland". Det vil skade den landskabelige værdi af området, hvis ”Grønhøj” ikke beskyttes fuldt ud. Anlæg af en grusgrav på den foreslåede placering, eller i det udpegede Interesseområde, kan eventuelt være i strid med Landskabskonventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Det anbefales, at der foretages en vurdering af interesseområdet ved Dronningmølle ift. placeringen i relation til kystnærhedszonen. Ifølge planlovens §5b må der kun planlægges for anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

At det ikke kan afvises, at en råstofgrav kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet er hverken ensbetydende med, at en råstofgrav vil medføre en sådan ændring eller at en ændring udelukkende vil være en belastning. Ved at knytte de rette betingelser til en gravetilladelse kan negative indvirkninger således for en stor dels vedkommende imødegås. Og som eksempel på en påvirkning med positive følger kan nævnes, at mange afsluttede råstofgravninger igennem tiden har skabt grobund for nye naturtyper, der både har givet plads til ny flora og fauna og givet mennesker nye muligheder for at udfolde sig. Her i Nordsjælland har naturen i gamle graveområder endda i flere tilfælde været vurderet som så værdifuld, at den er blevet sikret i form af udsigtsfredninger (se f.eks. Keldsø-fredningen og det gamle graveområde i Havreholm). Samtidig bliver de tidligere graveområder som f.eks. de lidt ældre tørvemoser og det opdyrkede agerland den synlige fortælling om menneskers liv og virke også i vor tid. <br>I fgl. VVM-redegørelsen vurderes en placering som den foreslåede på en lang række punkter faktisk positivt: Der er således gode tilkørselsforhold, intet værdifuldt plante- eller dyreliv, ingen adgang for offentligheden, ingen økologiske forbindelser, ingen skov, ingen truede arter, ingen rekreative eller naturmæssige værdier, ingen jordforurening og ikke mange naboer, som vil få udsigt til råstofgravningen. Området indgår heller ikke i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og er – til trods for en beliggenhed mellem 2 fredede områder, heraf den ene gennemført for ganske nyligt – ikke fundet værdifuldt nok til at blive omfattet af fredning. <br>For den ønskede placering taler også, at der nu er mulighed for, at dette område - efter endt gravning - kan blive bragt i spil på nye måder – måske endda på måder, som kan give offentligheden adgang og aflaste den nedslidte Ruslands-fredning. Når hertil lægges, at gravearbejder sædvanligvis ikke pågår i weekender og på helligdage, hvor museet og området modtager flest besøgende, er en råstofgrav altså ikke nødvendigvis på hverken den korte eller den lange bane uforenelig med fortsat drift af statuepark og museum. <br>En råstofgrav skønnes i fgl. VVM-redegørelsen heller ikke at udgøre en risiko for områdets grundvand. Tværtimod betyder bestemmelsen om, at graveområder efter endt gravning hverken må gødskes eller sprøjtes, at en udpegning vil være direkte medvirkende til at sikre grundvandet mod nedsivning af pesticidrester. <br>At tage områder ud af landbrugsdrift fremhæves også som en effektiv metode til at opnå den nødvendige CO2-reduktion, som skal hjælpe os til at nå vigtige klimamål. VVM-redegørelsen peger i relation til netop klimahensyn på, at CO2-belastningen i forbindelse med transport af råstoffer reduceres mest muligt, når råstoffer graves der, hvor de skal anvendes – og Nordsjælland er som bekendt med mange bygge- og anlægsarbejder en stor forbruger.<br>En placering som den foreslåede anses som en både klimavenlig og solidarisk løsning. Solidarisk i bred forstand, fordi Nordsjælland selv lægger jord til råstofgravning til selvforsyning, og fordi det at vælge CO2-besparende løsninger også er at være solidarisk med kommende generationer. Den just overståede valgkamp har med al tydelighed vist, at netop ønsket om klimavenlige tiltag på tværs af partiskel og demografi i dag er meget stort. <br>Jeg er opmærksom på, at en råstofgrav vil påvirke det landskabelige udtryk, også efter endt gravning. Når der henses til ovenstående samt det forhold, at Gribskov kommunes digitale kort viser en arealmæssigt relativt omfattende udpegning af områder med landskabelig bevaringsværdi set i forhold til befolkningstætheden er det imidlertid min opfattelse, at Dronningmølle-området fortsat bør indgå i Råstofplan 2020. Jeg er ikke bekendt med, hvilke konkrete afværgeforanstaltninger, der ligger til grund for i VVM-vurderingens konklusion, men drøfter gerne såvel disse som betingelser for en gravetilladelse og en optimal afgrænsning/placering, der minimerer risici og fremmer områdets potentiale yderligere.

Regionen bør vurdere, hvorvidt denne konklusion vedr. det foreslåede graveområde har relevans for råstofinteresseområdet vest for Rusland m.v. i sin helhed og om det på den baggrund også bør udtages som råstofinteresseområde.<br>Nationalparkfonden vil samtidig gøre opmærksom på, at den nordvestlige del af råstofinteresseområdet ved Dronningmølle overlapper med nationalparkens afgrænsning, hvilket regionsrådet bør overveje nærmere forud for endelig vedtagelse af planen, hvis ikke råstofinteresseområdet i sin helhed udtages af råstofplanen

Etableringen af en grusgrav ved arealet i Dronningmølle vil medføre betydelige negative påvirkninger af både de nationale kulturhistoriske værdier ved Tegners Museum og statue park og af de miljømæssige forhold ved Natura 2000-området, som er placeret op til interesseområdet. Ligeledes vil en grusgrav indvirke negativt på de unikke landskabelige værdier ved Ruslandsfredningen, Ådalen og fredningen ved Keldsø-området. Det er på ingen måde muligt ved opstilling af eventuelle afværgeforanstaltninger, at undgå de negative påvirkninger af de væsentlige kulturhistoriske og landskabelige værdier fra etablering af en grusgrav på arealet ved Dronningmølle. <br><br>De mange velbegrundede beskyttelseshensyn ift. væsentlige kulturhistoriske, landskabelige og miljømæssige værdier, som Region H. har lagt til grund for indstillingen til afvisning af forslaget til graveområde, er, med baggrund i områdets begrænsede størrelse, fuldt ud også relevante i forhold til en vurdering af potentiel indvinding i det øvrige interesseområde ved Dronningmølle. Vi noterede os derfor med tilfredshed at repræsentanter for administrationen i Region H. tilkendegav, som svar på spørgsmål ved borgermødet den 16. maj 2019, at administrationen fandt de nævnte beskyttelseshensyn, som indgår i vurderingen af arealet for det ansøgte graveområde, umiddelbart gældende for det øvrige interesseområde ved Dronningmølle. Der er derfor, med baggrund i regionens gennemgang af mulige miljøpåvirkninger, ingen saglig begrundelse for videreførelse af interesseområdet ved Dronningmølle i Råstofplan 2020. <br>Stemplet som interesseområde skaber stor usikkerhed for beboerne og har betydelig negativ effekt på værdien af - og investering i - ejendomme op til arealet, som er udpeget til interesseområde ved Dronningmølle siden Råstofplan 2016. Det er urimeligt bebyrdende for både beboerne i området og Tegners Museum, hvis Region H. ikke afklarer holdningen til hele interesseområdet ved Dronningmølle ved den kommende beslutning i Miljø- og klimaudvalget i 2019 omhandlende arealer til videre behandling ift. udformningen af Råstofplan 2020. <br>Vi ser derfor frem til, at der hurtigst muligt træffes en politisk afgørelse, som både afviser forslaget til graveområde ved Dronningmølle og udtager/fjerner det øvrige interesseområde ved Dronningmølle fra Råstofplan 2020.

Resultatet af regionens gennemgang af mulige påvirkninger på miljøet viser, at ”det ikke på det nuværende grundlag kan afvises, at udpegning af området som graveområde i Råstofplan 2020 kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet vedrørende Natura 2000 naturtyper, landskabelige og kulturhistoriske forhold. ….. kort afstand til Tegners Museum …. den landskabelig egn Ådalen, der er et af Gribskov Kommunes uforstyrrede landskaber. Der ses ikke at være mulighed for at opstille tilstrækkelige afværgeforanstaltninger til at imødegå påvirkningen af væsentlige kulturhistoriske og landskabelige værdier. Det er regionens vurdering, at området ikke kan indgå i det kommende forslag til råstofplan 2020.”<br>Det vil være en naturlig følge af dette, at man fra regionens side når samme konklusion for hele det udpegede interesseområde, og at interesseområdet i sin helhed derfor også udgår af Råstofplan 2020. Bliver det konklusionen, er der ikke grund til at gå videre med en vurdering af de øvrige miljømæssige forhold omkring udpegningen.<br>I modsat fald må en række af de elementer, der indgår i miljøscreeningen vurderes nærmere, og har vi række kommentarer til Bilag 1.<br>Bilag 1:<br>Sundhedstilstand: Det specialgartneri, der dyrker krydderurter m.m. på en af ejendommene lige vest for graveområdet vil være truet på sit eksistensgrundlag af støv, der vil gøre deres afgrøder uspiselige. Gartneriet er leverandør til bl.a. en række internationalt anerkendte restauranter. Fritidsliv/rekreative interesser:<br>Forslaget til graveområde og interesseområdet som helhed konflikter med regionens planer om at etablere en rekreativ cykelsti ad Petersborgvej og videre gennem eller vest om Ruslands Bakker. En sådan plan vil ikke kunne realiseres.<br>Begrænsninger og gener overfor befolkningen: Støv og støj vil ikke være foreneligt med Dyremosegårds forretning med træning af vanskelige heste, så virksomheden vil være truet på sit eksistensgrundlag. Grundvandsforhold/drikkevand: I vurderingerne omkring grundvand/drikkevand mangler to vigtige elementer. Der er ingen konsekvensvurdering af betydningen for hele Region Hovedstadens største vandreserve, Alnarpsandet, der strækker sig under grave- og interesseområdet. Hele området benyttes i dag til konventionel planteavl, der gødes og sprøjtes. Desuden forekommer der rigtig meget synlig okker i det vand, der flyder til åerne i området. Luftforurening (støv og andre emisioner): Etableringen vil påvirke Tegners Museum. Museumsbygningen, der er 11,5 m høj er en af landets første jernbetonkonstruktioner, og væggene er trods højden kun ca. 15 cm tykke, så støv og anden øget luftforurening vil øge risikoen for alvorlige skader på bygningen. Udover det vil naturoplevelsen i statueparken og hele resten af den vestlige del af de fredede Ruslands Bakker blive ødelagt af støv. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området: På flere adresser langs Villingerødvej og Hellebjergvej, især gennem Villingerød by, hvor husene ligger tæt på vejen vil generne være væsentlige. Flere steder foregår der dyrkning og salg af frugt og grønt tæt på vejen.<br>Trafik/belastning: Allerede i tidligere høringssvar er det påpeget, at den afledte trafik af tunge lastvogne vil være livsfarlig. Den vil markant øge risikoen for fatale ulykker på Villingerødvej og Esrum Hovedgade. Villingerødvej er som beskrevet en almindelig landevej, den er 5,5 m bred. Der er ingen fortove eller cykelstier langs vejen, og på store dele af strækningen gennem Villingerød og syd for landsbyen er der meget dårlige oversigtsforhold pga. af bakker, sving og dårligt udsyn. Udover lokaltrafik benyttes vejen især i sommerhalvåret hyppigt af bløde trafikanter til og fra stranden i Dronningmølle samt landevejs- og motionscyklister og stadig flere cykelturister i øvrigt. Dele af vejen indgår i den internationale Santiago pilgrimsrute på stykket mellem Helsingør og Esrum. Desuden benyttes vejen af pilgrimme, der vandrer til Villingerød Kirke, der er vejkirke.<br>Udkørsel fra Petersborgvej (se under Fritidsliv/rekreative interesser). Petersborgvej benyttes allerede i dag som rekreativ sti til/fra Ruslands Bakker.<br>Arkitektonisk og landskabeligt udtryk. Konklusion om, at påvirkningen af det landskabelige indtryk i et vist omfang kan afbødes ved efterbehandling er ikke korrekt og strider mod konklusionerne i afsnittet om landskabelig værdi.<br>Kystnærhedszone: Konklusionen er ikke i overensstemmelse med Planlovens §5b. Området er ikke et udviklingsområde. Tværtimod er Gribskov kommune som den eneste i region Hovedstaden udpeget som rekreativ kommune. Af planlovens §5 b fremgår det, at ”For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, 1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering” Påvirkning af sociale forhold Da de overordnede landskabelige værdier vil være tabt for altid, vil værdien af de omkringliggende ejendomme sandsynligvis ikke stige igen.

Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Natur og miljøscreening skal udføres her og det vil være<br>en fejldisposition at etablere et graveområde der, både af hensyn til de store, væsentlige naturinteresser der og i Keldsø fredningen og at det miljø- og støjmæssigt vil være alt for tæt på Tegner statuepark, og beboelserne i Villingerød, Horneby Fælled, mennesker og dyrehold.

Tegners Museum og Statuepark noterer sig at Regionen har lavet et oplæg, som anbefaler at man tager Interesseområdet ud af Råstofplan 2020. Dette begrundes med at en eventuel udpegning til graveområde, vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet vedrørende Natura 2000 naturtyper, landskabelige og kulturhistoriske forhold. Samt det faktum at området ligger i kort afstand til Tegners Museum og Statuepark, der er et kulturhistorisk område af national betydning. Regionen vurderer, at påvirkningen af de kulturhistoriske interesser vil være væsentlige. Det foreslåede graveområde er desuden beliggende i den landskabelige egn Ådalen, der er et af Gribskov Kommunes få uforstyrrede landskaber. Det konkluderes i udkastet, at der ikke er mulighed for at opstille tilstrækkelige afværgeforanstaltninger til at imødegå påvirkningen af de væsentlige kulturhistoriske og landskabelige værdier. Og derfor vurderer regionen, at området ikke kan indgå i det kommende forslag til Råstofplan 2020. Dette kan Tegners Museum og Statuepark med fulde tilslutte sig, og vi anerkender regionens<br>grundige arbejde med at undersøge forholdene omkring interesseområdet. Vi henstiller derfor til stadighed til, at hele graveområdet udtages.

Transportvejen fra arealet, som er foreslået til graveområde ved Dronningmølle, er meget smal og uden cykelsti. Dermed øges trafikrisikoen for cyklister fra hele sommerhusområdet, som dækker både Munkerup, Dronningmølle og Hornbæk. <br>Transportvejen ift. interesseområdet for indvinding ved Dronningmølle er reelt Ådalens cykelsti for familier og turister, der tager turen langs Ådalen til Esrum Kloster (ofte via Tegners Museum og Ruslands området). Cykeltrafikken er intens for både motionscyklister og familieudflugter, naturligvis mest om sommeren, men i betydelig grad også året rundt.<br>Transportvejen bugter sig meget hvilket giver dårligt udsyn, og vejen er meget smal på lange strækninger. To store gruslastbiler kan knapt passere hinanden uden at ødelægge rabatten, som mange steder end ikke eksisterer.<br>Hertil kommer påvirkningen fra trafikken af dagligt mange lastbiler, ift. beboere i nærheden af det foreslåede udvindingssted, Villingerød landsby og langs transportvejen på nærmeste biveje, som må forventes at blive betydelig.<br>Trafikpåvirkningen bør derfor uddybes ved fremtidige analyser af indvinding fra interesseområdet ved Dronningmølle. <br>Vi vil gerne advare om uoverskuelige konsekvenser for ”bløde trafikanter”, når adskillige lastvognstog dagligt skal benytte et begrænset vejnet uden cykelsti, som anvendes af mange cyklister, herunder turistfamilier med børn.

Såfremt en udpegning af arealerne kan være en positivt tilføjelse til ejendommen/arealerne, hvor ejer egenhændigt kan beslutte om den fremtidige anvendelse skal være til råstofindvinding eller andet formål vil en udpegning uden kompensation være rimelig og acceptabelt. Men de restriktioner, som påføres arealet og dermed stavnsbinder ejerne i perioden fra udpegning som interesseområde og principielt i al evighed fremover – hvor der ikke må foretages ændringer på ejendommen, som kan hindre/vanskeliggøre evt. fremtidig råstofindvinding – er ikke acceptable og bør ikke være erstatningsfri regulering, da det lægger en betydelig begrænsning på jorden på ubestemt tid. Desuden vil det have en væsentlig negativ påvirkning på ejendommens værdi og arealernes udnyttelsespotentiale. Da ejer ikke kan modsætte sig udpegningen/ønske at blive friholdt for udpegningen, bør der som minimum være kompensation for den kraftigt minimerede råderet over jorden og ejendommens væsentlige tab i værdi. Undertegnede ønsker at gøre indsigelse mod bruddet på borgerens Grundlovssikrede ret til frie valg. Det frie valg, om man ønsker at ens jord skal indgå i puljen af interesseområder mangler i den grad, når en sådan udpegning trækkes ned over hovedet på ejer uden mulighed for at være medbestemmende til arealanvendelsen fremover. Det vurderes at være særdeles udemokratisk, at der påføres restriktioner på privat ejendom og<br>anvendelsesbegrænsninger uden nogen form for kompensation i den pågældende periode, hvor arealet er interesseområde. Ligesom der mangler kompensation, hvis en potentiel mulighed for anden arealanvendelse må undsiges pga. udpegningen til interesseområde for råstofindvinding.<br>Det er et urimeligt manglende hensyn til ejendomsejer, at arealerne i perioden med udpegning som interesseområde ikke kan følge samfundsudviklingen og har væsentligt indskrænket råderet samt, at det efter en potentiel udvinding af råstoffer kun kan henligge som ekstensive ”naturarealer”. (Der er intet<br>naturligt ved en tidligere grusgrav. Den er et forladt åbent mineområde og en skændsel for landskabet. Og kan ikke på nogen måde give en indtjening tilsvarende den landbrugsmæssige udnyttelse)

Hvorfor området ikke inddraget , når alle omkring er?

Et stort interesseområde er udpeget tæt ved landsbyen Kollerød, som er en stjerneudskiftet landsby med en bevarende lokalplan. Råstofindvinding i det område vil være uforenelig med en landsby af en sådan karakter. Derudover vil der være omfattende gener i form af støj, tung trafik og lysforurening ved råstofudvinding tæt på et boligområde. Derfor bør interesseområdet udtages af Råstofplanen.

Udover selve råstofgravningen skal DN Gribskov igen påpege, at der i forbindelse med såvel selve råstofgravningen som den efterfølgende retablering er stor fare for, at grundvand og overfladevand forurenes. En særlig fare udgør de ofte meget store mængder tilkørt jord, som erfaringsmæssig ofte er forurenet, og hvor kontrollen med de tilkørte jordlæs i langt overvejende grad er tilfældig, sporadisk og i praktisk forstand reelt ikke gennemførlig. <br>Dette med at beskytte vandet mod forurening er desværre meget aktuelt i lyset af de seneste mange og alarmerende fund af pesticider i grundvand og drikkevand mange steder i landet. Derfor mener DN Gribskov ikke, at retablering af råstofgrave skal ske ved tilførsler af jord eller andre materialer udefra. Efter endt råstofgravning bør det være kutyme, at arealet efterfølgende udlægges til beskyttet natur. Vi er samtidig af den opfattelse, at der i den kommende planperiode må fastlægges særlige sikkerhedskrav til beskyttelsen af grundvandet under selve gravefasen – at gravetilladelser indeholder skærpede krav til sikkerhedsafstand mellem råstof og grundvand.

Frederikssund Kommune skal gøre opmærksom på, at boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) forventes nyafgrænset i 2019 og at det forventes nyafgrænsningen vil medføre, at de vil blive større. Det kan således ikke forventes at de nuværende BNBO'er er store nok til at sikre de nuværende drikkevandsboringer. <br>I afsnittet om grundvand mangler hensynet til langsigtet sikring af drikkevandsforsyningen. Med de jævnlige lukninger af boringer pga. forureninger kan der blive behov for at oprette nye boringer indenfor OSDområder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) i Hornsherred, hvor der er store, endnu ikke udnyttede grundvandsforekomster, som kan dække fremtidige generationers behov. Det er afgørende, at vi passer godt på denne ressource. Råstofgravning øger sårbarheden af grundvandsmagasiner og dermed risikoen for forurening.

Omkring disse og fremtidige grusgrave vil jeg gerne bede om helt præcist svar på hvem der er ansvarlig såfremt vores grundvand bliver forurenet. Vi har to private vandboringer, som forsyner os med rent drikkevand til vores ejendomme, og i fald dette skulle blive forurenet, ønsker jeg helt tydeligt svar på hvem der er erstatningsansvarlig herfor. Er det lodsejer, udvinder eller Regionen?

Regionen har i den forslåede udpegning af nye graveområder respekteret de gældende BNBO’er. Frederikssund kommune har oplyst at Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt genberegner BNBO for alle indvindingsboringer i Frederikssund på baggrund af, at der er fejl i de gældende, så de er<br>blevet alt for små. Kommunen har oplyst at de forventer at modtage de genberegnede BNBO’er i løbet af 2019, altså før den nye råstofplan træder i kraft.<br>Novafos henstiller til at udpegning af de endelige nye graveområder og interesseområder kommer til at ske på baggrund af de genberegnede BNBO’er.<br>Forslag til nyt graveområde Grønlien, matrikel 2m, 2b, 1r, 1i og 1g, Bonderup <br>Frederikssund Jorder – Bemærkning: Det udpegede område ligger i indvindingsoplandet til Ådalens vandværk, og ca. 340 m væk fra nærmeste boring. Der er i dag fire boringer på kildepladsen, men der er planer om at etablere yderligere to boringer øst for de nuværende boringer på grund af at Novafos har udfordringer med pesticider i området syd for Frederikssund by og dermed mangel på vand. Der bør derfor tages ekstra hensyn for at beskytte Ådalens kildeplads.<br>Forslag til graveområde Rørbæk: Det udpegede område ligger i indvindingsoplandet til Marbæk vandværk, og ca. 50 m væk fra nærmeste boring. Novafos henstiller til at afstanden på 150 meter til almene indvindingsboringer som minimum overholdes.

På arealet er der observeret røde plamager ved pløjning og opsamlet munkestenfragmenter. Formodentlig er der tale om et middelalderligt teglværk som har fremstillet munkesten til opførelsen af den middelalderlige hovedgård "Græsegård", som er registreret lige nord for graveområdet.

Der er i afgrænsningen af graveområdet mod øst og syd to beskyttede diger, hhv. D00.010.190 og D00.008.626. Digerne er udskiftningsdiger, der første gang kan observeres som matrikelskel på det første originalkort fra 1816 (se generelle bemærkninger vedr. beskyttede diger). Der er i området desuden registreret mange ikke-fredede fortidsminder, herunder særligt overpløjede gravhøje. Slots- og Kulturstyrelsen vil derfor råde råstofmyndigheden til, at få en udtalelse<br>fra det lokale museum med arkæologisk ansvar, samt at stille vilkår om arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med en eventuel gravetilladelse.

Jeg er meget imod at dette område (syd for Græse bygade) bliver nyt graveområde. Begrundet i:<br>- Den udgør en del af Danshøj.<br>- Danshøj er et markant punkt i landskabet <br>- Den er det højeste punkt og adskiller sig væsentlig fra øvrige landskaber på den egn. Det ville være en katastrofe, at fjerne den del af højen. Det vil ligne at nogen har spist en bid af lagkagen. <br>- Højen står i kontrast til det meget lave engområde (Enghave) som ligger for foden af den. Med andre ord den ligger/bidrager til et særligt landskabeligt område som fortæller om tidligere tiders istid.

Vi har i Fællesforeningen med interesse læst det modtagne forslag til graveområder for råstofindvinding ved Græse Bakkeby, Frederikssund. Vi finder, at etablering af råstofindvinding i et eller alle 3 områder på nedstående skitse vil have en væsentlig og uacceptabel påvirkning på både lokalområdets natur samt vil give uacceptable støj- og støvgener for Græse Bakkebys beboere.

Frederikssund kommune kan tilslutte sig, at der ikke udlægges et graveområde ved Græse Bakkeby. Skovbakke er et oplevelsesrigt og sårbart landskab, som er højt prioriteret i kommunens landskabsstrategi.

Museet er enig i Region Hovedstads konklusion, at arealet ikke kan indgå som et nyt graveområde. Området Skovbakken er udpeget som et område, der skal beskyttes i Frederikssund Kommunes landskabsstrategi for Kommuneplanen 2017-2029. Området omkring den markante terrænformation Skovbakken og udsigten herfra er vurderet særligt oplevelsesrigt og sårbart og skal beskyttes.

Som nabo til de foreslåede indvindingsområde har jeg følgende bemærkninger: En grusgrav vil lave et meget grimt ar i den smukke skovbakke, og den samlede naturværdi for hele området vil blive forringet. Jeg har gennem mange år iagttaget et kvadratisk område på det udpegede område og ind på vores jord med mange rester af munkesten. Der har altid været overleveringer om et teglværk fra Middelalderen på området, som muligvis har leveret tegl til byggeriet af Græsegård i 11-hundredeårene. Disse iagttagelser er givet videre til det lokale museum, og man må forvente en arkæologisk udgravning af området inden en eventuel råstofindvinding. Vores beboelse ligger få hundrede meter fra det foreslåede område og i den mest forekommende vindretning. Vi vil kunne forvente kraftige støj- og støvgener fra en sådan grusgrav, ligesom den øgede trafik må forventes at give gener. Jeg vil på baggrund af ovenstående på det kraftigste protestere mod etablering af råstofindvinding på området.

Vi finder at en udnyttelse af råstofressourcerne på matrikel nr. 6c, 6æ, 15g og 32a, ikke står mål med de natur- og landsskabsmæssige ændringer, der vil opstå efter en gravning. <br>Graveområdet ligger tæt på to gravhøje, området er en naturperle, der bør bevares. Desuden er de trafikale forhold ikke optimale på denne vejstrækning og det vil betyde at trafiksikkerheden vil udgøre et stort problem for alle beboere i Græse.<br>De sikkerhedsforanstaltninger der skal være rundt om udgravningen, må betyde at det resterende areal vil være for lille til udnyttelse.<br>Ud fra et landskabsmæssigt syn, vil vi opfordre til at Skovbakken sammen med Græseådal fredes.

de konkrete forslag for Frederikssund<br><br>Kender de foreslåede lokaliteter ganske udmærket fra min daglige færden. Kan ikke godkende en af disse. Fx forstår jeg forslaget om gravning ved Græse Bakkeby som en direkte hån. Navnet på denne lokalitet er Skovbakken med Danshøj, og lokaliteten er siden stenalderen, gennem Vikingetiden og i dag særdeles vigtig af mange årsager. Både historisk og geologisk som et af de mest storslåede udsigtspunkter i Frederikssund. Endvidere har stærke kræfter i flere år arbejdet på, at lokaliteten skal fredes i sin helhed og indgå i Naturparken mellem Roskilde Fjord – Mølleådalen og Øresund. Dette forslag ligger i dag dels hos Byrådet i Frederikssund og dels hos Danmarks Naturfredningsforening. Alene regionens navngivning af lokaliteten afspejler, at man ved skrivebordene ikke kender til vores natur og landskaber. <br>

Mener området er udlagt som drikkevandsbeskyttelses zone. Er det ophævet?

Der er et beskyttet dige, D01.502.211, der skulle forløbe tværs over graveområdet. Slots- og Kulturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at diget ifølge vores oplysninger fortsat er beskyttet efter museumsloven. Slots- og Kulturstyrelsen skal påse at forholdet bringes i orden og har derfor oprettet en sag (j.nr. 19/04797) og vil kontakte lodsejer.

DN ønsker dette forslag til nyt råstofinteresseområde udtaget af Forslag til Råstofplan 2020. Landskabsværdier. Området er beliggende i en skovlomme i Horserød Hegn, omgivet af skovbryn på de 3 sider. Horserød Hegn hører til skovområderne omkring Gurre Sø, der alle er udpeget som Natura 2000 områder, der vil blive berørt af evt. råstofgravning. <br>Kulturmiljø. Borsholm med jordtilliggender er udpeget i kommuneplanen på baggrund af dens historiske sammenhæng med Esrum Kloster, dens bærende oplevelsesværdi og sårbarhed. Borsholm overdrev er en vigtig del af landsbyens bevaringsværdige struktur, og er en samlet enhed i formidling af middelalderens grangier under Esrum Kloster. Overdrevet indgår desuden i en del af råstofinteresseområdet. Der kan ikke foretages råstofgravning eller etableres afværgeforanstaltninger uden at ødelægge det autentiske kulturhistoriske landskabs fortælleværdi.

Råstoffer: Området er foreslået på baggrund af Region Hovedstadens gennemgang af eksisterende viden om de geologiske forhold i området. Center for By, Land og Vand’s egen geologiske model bekræfter, at der er et potentiale for erhvervsmæssig udnyttelige forekomster af råstoffer i området.<br>Bemærkninger: Det foreslåede råstofinteresseområde er et areal, der i kommuneplanen er værdifuldt landskab og kulturmiljø i form af særlig landsby og biologisk spredningskorridor. På arealet er der desuden beskyttede diger, fortidsminder under jorden og skovbyggelinje, som regulerer byggeri i bræmmen på 300 meter omkring skoven. Arealet er et særligt karakteristisk landskab - et skovkantet hjørne med landsby for tidligere tiders skovbønder ved Horserød Hegn. Det er en del af landbrugssletten omkring Borsholm og landskabet er blandt kommunens mest sårbare. Navnlig hvad angår tiltag, der kan forstyrre udsigten over markerne ved skovbrynet. Det er vores vurdering, at det derudover vil være en betydelig udfordring at etablere adgangsveje til et fremtidigt graveområde inden for interesseområdet, der ikke medfører væsentlige trafikale-, støj-, støv- og luftkvalitetsgener for beboerne i Horserød landsby og Fængselsområdet.

Der er desværre fejl i det fremsendte høringssvar, idet det udelukkende indeholder en række underskrifter på beboere

Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft adgang til en eventuel miljøgennemgang af området. Der ligger flere beskyttede diger, D00.007.708, D00.006.825 og<br>D00.006.804, inden for det foreslåede interesseområde. Desuden anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen råstofmyndigheden at indhente en udtalelse fra museet, på baggrund af den høje forekomst af ikke-fredede såvel som fredede fortidsminder (se derudover generelle bemærkninger omkring fredede fortidsminder og deres 100 m beskyttelseslinje). <br>

Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Natur og miljøscreening skal udføres her og det vil være<br>en fejldisposition at etablere et graveområde der, både af hensyn til de store, væsentlige naturinteresser der og at det miljø- og støjmæssigt vil være alt, alt for tæt på beboelsen i Horserød og Borsholm, mennesker og dyrehold.

Interesseområde Nellerød er i konflikt med Høbjerg Hegn som er fredet og bynære skov, som også udgør en stor rekreativ værdi for børn, unge og ældre. er til og afgangsveje af en sådan karakter, at lastbiler og cykeltrafik vil konfliktet til fare for cyklister, især børn som idag cykler til byens skoler.<br>Området er endvidere brugt af mange spejdere, der således ikke vil få fremtidig nytte af området. Herudover vil det rige dyreliv med rovfugle og dådyr lide skade. Helsinge vil desuden som by blive betragteligt påvirket af et sådan område tæt på bebyggelse og muligheden for byudvidelse vil således ødelægges.

• Høbjerg Hegn vil lide en voldsom ballast, som i øvrigt er fredet<br>• Rigt fugleliv vil forsvinde<br>• Råvildt krydser mellem 3 skove - Valby Hegn, Høbjerg Hegn og Harager Hegn<br>• Nellerødvej er ikke gearet til tung trafik<br>• Nellerødvej-området er gennemvej mellem Mårum og Helsinge<br>• Der er mange skolebørn på Nellerødvej, som cykler til skole<br>• Mange motionister cykler, går, løber og rider - nyder landskabet<br>• Der er en skovlinie<br>• Der er en spejderhytte på Kæderupvej <br>• Oldtidsvejen løber på et stykke ved siden af Nellerødvej<br>• Der er cykelsti Mårum - Ravnebjergvej og videre på lille Nellerødvej til Helsinge. <br>Jeg håber inderligt, at mine bemærkninger vil blive medtaget.

Nationalparkfonden kan konstatere, at der også i et andet råstofinteresseområde, Nellerød er overlap med nationalparkens afgrænsning, og at dette efter planudkastet angiveligt agtes fastholdt i den endelige plan. Nationalparkfonden skal opfordre regionsrådet til nærmere at vurdere, om dette overlap med nationalparken er hensigtsmæssigt.

Egedal Kommune har fået den opfattelse at interesseområde ved Ledøje helt udgår. Kan Regionen bekræfte dette?

Det fremgår af beskrivelsen af råstofressourcen, at forslagsstilleren til forslaget om nyt graveområde ved Dronningmølle har fremsendt resultater fra to prøvegravninger. Undersøgelse af råstofforekomsten ved udtagning af boreprøver synes ikke gennemført, og det er uklart hvorfra oplysninger om materialekvalitet i Miljøvurderingsudkastet kommer fra. Der bør derfor gives fuld offentlig adgang til de af forslagsstilleren fremsendte oplysninger om resultatet fra prøvegravningerne, og baggrunden for volumenberegningen. <br>

(Krogstrup) Der er tale om, at gruset på det foreslået areal er af mindre god kvalitet og skal efterbehandles for at kunne blive brugt som stabil grus.

Ledøje Bylaug mener, at råstofmængden er stærkt overvurderet i Ledøje Vest, da man ikke kan udgrave lodret ned langs skel. Dels skal der udlægges en grænse 10 meter fra skel, og dels vil afgravningen maksimalt ske i 60 graders vinkel.

Hvad betyder det, når der i den tilsendte gennemgang står, at: i graveområde Onsved er volumen der fratrækkes råstoflagte til skrænter/afstandskrav sat forholdsvis højt til 30 %? Betyder det at når volde/oplag og afstande er overholdt, er der fakrisk ikke ret meget grus at grave?

Dette høringssvar sendes som indlæg til overvejelserne om grusgravningstilladelse mellem Søsum og Ganløse, men inkluderer generel skepsis til den trinvise proces, som de fem danske regioner, herunder ikke mindst Region Hovedstaden (RH) føler sig lovmæssigt nødsaget til at benytte i udvælgelsen af graveområder:<br>Udvælgelsesproces sker i 3 trin: Fase 1 kortlægning af prioriterede søgeområder -> Udpegning af Interesseområder -> Udpegning af graveområder <br>RH's fase 1 kortlægning er ifølge egne kildehenvisninger primært baseret på 4 screenings-rapporter omhandlende 11 af RH’s 29 kommuner:<br>* RH giver ingen umiddelbar forklaring på, hvordan disse 11 kommuner er udvalgte og de øvrige fravalgte: Hvor er RH's faglige begrundelse for denne vigtige opsplitning?<br>I RH's screenings-rapporter ("COWI Nov. 2011") fremhæves den forudbestemte præmis, at (citat): ”Kommunerne Frederiksund (øst), Egedal, Ballerup, Albertslund og Høje Taastrup er udpeget som første prioritet mht. undersøgelse af sand- og grusforekomster i Region Hovedstaden”<br>* RH giver ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor disse 5 kommuner på forhånd bringes i fokus: Hvor er RH's faglige begrundelse for denne vigtige prioritering?<br>* Det faktum, at 1 af disse 5 ”første-prioritets” kommuner kun gav anledning til 1 ud af samlet 39 fokusområder er blot et eksempel på, at præmissen ikke holder!<br>* Hvordan mon det var gået med RH's efterfølgende udpegninger ved Søsum, hvis Fase 1 kortlægningen havde inkluderet flere af de 29 kommuner på lige faglige vilkår? <br>* ...og hvordan mon det var gået, hvis ikke der var fase 1 kortlagt ud fra en ubegrundet præmis om 5 forhåndsudvalgte første-prioritets kommuner?<br>Det er bedrøveligt, at man som tilfældigt udvalgt borger bliver pålagt en så stor byrde (økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt), som det er at blive nabo til en grusgrav. Det er uacceptabelt og uværdigt for Danmark, når den proces, der fører til udvælgelsen, udføres lemfældig af RH, og baseres på en helt uretfærdig lovgivning.

Vi har talt med en erfaren råstofudvinder fra sjællandsområdet der vurderer at vores arealer er for smalle til at graveområdet hvor der kan graves i dybden er for lille til at det med dagens råstofpriser er økonomisk interessant at udvinde sten og grus fra de arealer vi ejer. På den baggrund er det idag ikke interessant at være omfattet af et "interesseområde for råstofudvinding" og vi anmoder om at vi ikke bliver omfattet af den videre proces.

Kvaliteten af råstoffer er fejlvurderet. Adskillige rapporter og målinger fastslår, at<br>der ikke findes et udvindingspotential for grus. Andelen af grus beregnes til 5-10 % af indvindingspotentialet, og det er svært tilgængeligt. Råstofferne er hovedsagligt finkornet sand og silt. Der er således ikke grundlag for udvinding af grus. <br><br>Det er ganske veldokumenteret i adskillige tekniske geologiske rapporter, at råstofferne i Søsum Graveområde er af ganske ringe kvalitet. Andelen af grus beregnes til 5-10 % af indvindingspotentialet og det er svært tilgængeligt.<br>Dette baseres på geologien i graveområdet, der er belyst af 10 råstofboringer og en lang række vandforsyningsboringer, som er tilgængelige i Hasbo’s råstofboringsrapport fra Søsum (Juni 2018) og i GEUS’s Jupiter boredatabase. Råstofboringerne er 12-26m dybe mens de fleste vandforsyningsboringerne er noget dybere (35-40m) da de ofte går ned i Kalken, som der oftest produceres vand fra. Desuden er 4 Multi Elektrode Profilering (MEP) profiler indsamlet indenfor Søsum graveområde og tilgængelige i Rambøls rapport fra 2003.<br>Baseret på en gennemgang af råstofboringer og vandforsyningsboringer må råstofferne i det foreslåede Søsum graveområde altså betegnes, som råstoffer af dårlig kvalitet. Lagserien består hovedsagelig af finkornet smeltevandsand med varierende sorteringsgrad, meget lidt grus, næsten ingen sten og med overliggende moræneler med varierende tykkelse op til 9 m. Desuden er der beskrevet flere lag af silt i den nedre del af lagserien. Lagserien ligger<br>direkte oven på Danien Kalken. Smeltevandsgrus er kun beskrevet i to tynde lag i råstofboringen SØ-1 (SØ-1: 5,5-6,5m u.t.) i toppen af sandet, og i en vandboring, (DGU 200.3791: 7,3-9,8m) også i toppen af lagserien. I råstofboringen SØ-5 findes et tyndt lag af morænegrus med spredte sten (SØ-5: 9-12,2 m u.t.), men i ingen af de andre råstofboringer eller vandforsyningsboringer er der beskrevet forekomsten af sten. Baseret på en gennemgang af boringerne og korrelation til de eksisterende MEP profiler må<br>det således konkluderes at råstofferne i Søsum graveområdet:<br>• Generelt er af dårlig kvalitet da de er domineret af finkornet sand,<br>• Der er kun påvist grus i meget begrænset omfang.<br>• Sten næsten mangler helt i boredataene<br>• Silt er tilstede i tynde lag i den centrale del af graveområdet og i tykke lag lige øst for den nordøstlige del af graveområdet<br>• At fordelingen af 1/3 grus og 2/3 sand i graveområdet, som angivet i Region Hovedstadens udkast til forslag til graveområde ved Søsum i Egedal Kommune, er urealistisk, da der baseret på denne gennemgang må forventes en betydelig mindre andel, anslagsvis 5-10%, grus. Hovedparten af råstofferne kan således kun bruges til fyldsand og flise sand, mens man for at fremstille de værdifulde materialer til vej og byggeindustrien, som f.eks. stabilgrus og indslag til beton må sortere, og tilføre grovere materialer udefra, som skal blandes i for at opnå den ønskede kvalitet. Denne aktivitet vil medføre brug af sorteringsanlæg og knuseværk som vil øge støjen i grusgraven. Det relativt store indhold af silt i det finkornede sand kan desuden skabe problemer med<br>luftbåret støv, som typisk er i siltfraktionen. Der vedlægges bilag 3 til yderligere uddybning af råstoffernes kvalitet. Da der således er dokumenteret at råstoffernes kvalitet og værdi er yderst ringe, bør man ikke udpege graveområdet ved Søsum.

i det omtalte areal befinder der sig grundvandsressourcer, der forsyner over 700 husstande med drikkevand jf.” Skibby Kommune – Frederiksborgs Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse år 2005”. Umiddelbart ser det ikke ud som om, at Regionen har taget hensyn til denne ressource.

- Undre os at lodsejerne ikke bliver spurgt inden de udpeger eventuelle interesseområder.<br>- Samtidig hvis lodsejerne siger nej, vil området altid ligge, som et interesseområde, så nye ejere kan sige ja, dette er ikke et plus for nærliggende ejendomme.

Vi er Grundejere af matrikel 4f, og har da følgende rettelse hertil. Matriklen er i jeres udkast nævnt som et primært landbrug Dette er vist at omgås sandheden med et gran salt. Matriklen er en parcelhusgrund i landzone, med tilhørende et mindre stykke jord, altså 4f (på kort ses den opdelt i hhv. 1 og 2) Her er tale om et hobbylandbrug, hvor vi har under 3DE. Der eksisterer intet erhverv på denne ejendom. Desuden vil vi få en væsentlig forringelse af vores grund, da den vil blive delt op og hvor skal vi så have vores dyr? som det ses markeret på billedet, er vores grund blevet trukket med matrikel 4a.(den del som er nummer2) nummer2 er til hold af vores dyr og her har vi også vores ridebane. Vi ønsker ikke grusgrav på vores matrikel, så der vil ikke være accept/ tilladelse til dette, hvilket vi skal give iflg. loven. Vi vil samtidig gøre opmærksom på, at på matrikel 4f er der kun grus ved huset og ikke ved det planlagte område, pga tidligere udgravning (i det område i har markeret). Dvs. hvis der skal indvindes sand/grus, så er det i området ved huset.<br>

Det forslåede graveområde ligger i Svanholm Hovedgårdslandskab og tæt på Krogstrup Kirke samt den særlige landsby Onsved. Området er udpeget i Landskabsstrategi Kommuneplan 2017-2029, som et område, der skal beskyttes. I området fremhæves de mange vue og de visuelle pejlemærker. Landsbyen Onsved er desuden udpeget som en særlig landsby i Kommuneplanen. Onsved blev udskiftet i 1801 og landsbyen er særdeles velbevaret. Horns Herred rummer adskillige naturskønne og kulturhistoriske værdier, der bør tages hensyn til og værnes om. Svanholms historie strækker sig tilbage til 1300-tallet, men hovedbygningens nuværende udseende fik den i forbindelse med en ombygning i 1744. Hovedgården rummer i dag et moderne kollektiv, og området omkring hovedgården er meget karakteristisk med stendiger, alléer, skove og store regulære markfelter. Den samlede kulturhistoriske fortælling er stærk og bør bevares. Den nærliggende Krogstrup Kirke fungerer som et visuelt pejlemærke. <br>Den nye bro og den medfølgende infrastruktur vil påvirke området og gør området ekstra sårbart, hvorfor museet anbefaler, at nødvendigheden af en grusgrav overvejes nøje, da det kan have store konsekvenser for de kulturhistoriske, kulturmiljømæssige såvel som de naturskønne værdier.

I bilaget anføres det, at det vil medføre en del støv, støj og vibrationer, men at det vurderes til ikke at blive væsentlig. Man må jo påregne, at når ejendommene ligger i skellet til det foreslåede råstofområde, at det således må betragtes som en væsentlig faktor. Vi gør dermed indsigelse og finder det kritisabelt, da der blot henvises til maksimale grænseværdier og i øvrigt ikke hvilke foranstaltninger, man har tænkt sig at gøre andet end de i miljøstyrelsens beskrevne standardvilkår. Vi henstiller til, at det ændres til forhold som bør vurderes på baggrund af ejendommenes beliggenhed og på baggrund af nedenstående afsnit vedr. svage grupper. I øvrigt anføres det i bilag 1, at: ”Støj og vibrationer fra aktiviteter forbundet med råstofindvinding vil muligvis kunne påvirke de nærmeste beboere.”. <br><br>Vi henstiller til genovervejelse som forhold der bør vurderes vedr. svage grupper (herunder ældre borgere og børn). Det forholder sig således, at der er flere borgere som modtager hjemmepleje fra Frederikssund Kommune i beboelserne tilstødende det foreslåede råstofområde. Tillige bor der børn og spædbarn i de tilstødende ejendomme og flere er på vej. I forhold til støj og støv er det medicinsk dokumenteret, at især børn er sensible overfor unødig og længerevarende støjpåvirkning og disse faktorer bør forhindres.

Der foreligger intet anført vedr. afstande herunder fra gravezone, afskærmningsvold etc. og til skelgrænse for tilstødende ejendomme andet end henvisning til standardvilkår. Da der er tale om en del berørte matrikler, må det betragtes som en væsentlig faktor og der henstilles til en ændring således et forhold der bør vurderes jf. ovenstående afsnit.

- Ødelæggelse af gammel jernbanevold, hvor halvdelen er beplantet med skov.<br>- Ødelæggelse af naturskønt område.<br>- Manglende information om afstand til beboelse, hvilket undrer os.<br>- Der står at støvgener skal minimeres, men ikke at TSG skal vande dagligt for at undgå støv.<br>- I forbindelse med udarbejdelse af den nye rundkørsel, har vi fået en forsmag på støvgener selvom det er cirka 500 m. i luftlinje.

Iht. grusgrav, er vores ejendom i forvejen påvirket af tung trafik i form af hovedvejen, hvor huset har lidt under tidligere udgravning og tung trafik på matriklen. vi vil få en væsentlig forringelse af vores levevilkår, som hermed kan føre til ydermere forringelse af vores psykiske helbred. Vi har allerede nu fået en bid af, hvordan det er at have maskiner i baghaven via etableringen af ny vej ifm. ny bro. Så kort sagt vores grund er ikke til rådighed for nyt graveområde! Samt ser vi heller ikke positivt på, at skulle have grusgrav i baghaven via matrikel 4a. Hvis der skulle have lavet nyt graveområde, havde det jo været smart ifm. anlæggelsen af ny vej/tilkørsel til ny bro, da man hermed ikke vil få samme gene, da arbejdet alligevel ligesom ville være igang. <br>

Frederikssund Kommune kan ikke tilslutte sig, at der ved efterbehandling kan tages hensyn til det værdifulde landskab og til Krogstrup Kirke. Kirken er et bemærkelsesværdigt landmark, der - som kun få kirker - ligger frit i det bevaringsværdige landskab, meget synlig fra Fjordforbindelsen. Efter gravning vil indblikket til kirken henover dyrkede marker gå tabt.

Der er ikke angivet længde for graveperiode og plan for retablering af landskab. Vi henstiller til, at der bliver udlagt plan for dette inden den offentlige høring 2020 jf. procesplan for råstofplan 2020. Ligeledes på baggrund af fjernområde udpeget af Frederikssund kommune vedr. kulturarv og kulturhistoriske værdier bemærkes der en vis usikkerhed vedr. efterbehandling. Vi henstiller derfor til, at det er et forhold som bør vurderes. Ligeledes ved borgermøde d. 20.05.2019 fremgik det, at der er yderligere forhold vedr. et dige som nærmere skal undersøges. Det er ikke med i bilag 1, hvorfor der henstilles til et forhold som bør vurderes.

Arealudlægget er beliggende indenfor de udpegede kirkeomgivelser. Kirkeomgivelserne er udpeget omkring kirker i det åbne land med det formål at sikre kirkernes status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet og deres nære omgivelser. Hvis en grusgrav etableres i området, vil der de første mange år skulle ligge jordvolde omkransende grusgraven langs yderkanterne, som vil tage alt udsyn til og fra kirken og den tilhørende kirkegård. Hvilket direkte er imod de ovenstående ideer omkring de udpegede kirkeomgivelser. Fra den yderste kan af gravearealet til kirkens hjørne er der blot 280 m. Begge disse indgreb vil være et eklatant brud på hele områdets geografi.<br>Med rustvognskørsel til og fra kirken fra dets bakketoppe og ad vejen gennem det åbne land, hvor rustvognen kan følges fra kirkegården vil selv mindre højdeniveauændringer i landskabet virke betydeligt skæmmende for udsynet til og fra kirken, og dermed ødelægge udsynet til det sidste farvel.<br>Det må anbefales, at områderne ved Krogstrup og Onsved ikke udpeges til råstofudnyttelse, idet Krogstrup Kirke er markant beliggende i landskabet med et stort fjernomgivelsesområde, og således at den fælles kulturarv fortsat kan iagttages, uden at dette skal ske hen over et udvindingsområde, og uden at de kirkelige handlinger forstyrres af en markant forøgelse af tung trafik samt at de kan gennemføres med den fornødne alvor, respekt og stilhed som fordres.

Herlighedsværdien i forhold til udsigten til og fra Krogstrup Kirke som vil støde op til det foreslået areal samt den visuelle påvirkning af den ellers uforstyrret natur, vil blive væsentligt ringere.

Der kan ikke påregnes direkte udkørsel til rute 53 fra graveområdet. Frederikssund Kommune kan på den baggrund ikke tilslutte sig regionens vurdering af, at belastningen i lokalområdet ikke vil blive væsentlig.

Det bemærkes, at indkørsel ville blive anlagt via Østergaardsvej jf. planche præsenteret til borgermødet d. 20.05.2019 i Frederikssund. Der gøres indsigelse mod dette. Den nærmeste udkørsel fra Gammel Stationsvej er mod nord til Østergaardsvej. Den nærmeste vej til offentlige transportmidler og dermed skolevej for bl.a. børn vil således gå forbi indkørsel til en evt. råstofgrav. Dette er kritisabelt og der kan i den forbindelse opstå farlige trafiksituationer med tung trafik i pendulfart, da der hverken er anlagt fortov eller cykelsti. Derfor henstilles der til, at dette medtages som forhold, der bør vurderes.

Ud fra en foreløbig beregning fra Region Hovedstaden, vil der være en daglig produktion og bortkørsel af råstoffer på mellem 500 og 1.000 vognlæs. Det svarer til en frekvens på en til to lastbiler i minuttet i 8 timer daglig. Denne tungdrift kan ikke andet end give en væsentlig støv- og støjforøgelse, der vil være til stor gene for såvel kirkens og kirkegårdens besøgende som de omliggende ejendomme.<br>Det skal således anføres, at muligheden for at forrette kirkelige tjenester på hverdage, – hvilket ofte er begravelser – og hvor dele af denne tjeneste oftest inddrager de udendørs lokaliteter på kirkegården, kan umuliggøres af dels støjforøgelsen og dels den forøgede tunge trafik i nærområdet.

Ledøje er udpeget som en særlig landsby, hvor Egedal Kommune har udarbejdet<br>en bevarende lokalplan. Jorderne omkring landsbyen er udpeget som kulturmiljø i<br>Kommuneplanen, da stjerneudskiftningen af højjorderne, som noget helt unikt,<br>fortsat er tydelige i landskabet. Der er mange bevaringsværdige bygninger i<br>landsbyen ikke mindst landsbykirken, der sammen med landsbyafgrænsningen<br>og markstrukturen med stjerneudskiftningen gør Ledøje til et særligt kulturhistorisk sted, ikke bare i Egedal, men i hovedstadsområdet. Det er kommunens opfattelse, at råstofgravning ikke kan undgå at spolere det særlige miljø ved Ledøje, og at dette ikke vil kunne genoprettes ved efterbehandlingen.

Graveområdet ved Ledøje Vest ligger delvist i indvindingsoplandet til Nybølle Øst<br>Kildeplads, Hove Kildeplads, Nybølle Vandværk og Ledøje Vandværk. Desuden<br>ligger graveområdet også delvist i de grundvanddannende oplande til Nybølle Øst<br>Kildeplads, Hove Kildeplads, Nybølle Vandværk og Ledøje Vandværk. I alt 14 almene vandindvindingsboringer fordelt på fire kildepladser/vandværker. Afstanden fra boringerne til graveområderne er fra 130 m og op til 2700 m.<br>Egedal Kommune mener, at det skal vurderes om råstofindvindingen kan påvirke<br>grundvandsmagasinet og indvindingen til de fire kildepladser/vandværker væsentligt. Der er en aktuel forureningssag på Ledøje Vandværk, hvor vandet pga. fund af pesticidnedbrydningsproduktet Chlorthalonil Amidsulfonsyre, ikke må anvendes til drikkevand. Derfor er vandværkets fremtid på nuværende tidspunkt<br>usikker

HOFOR skal oplyse, at forslagene til to nye graveområder ved Ledøje Vest ligger i de grundvandsdannede oplande til hhv. Nybølle Øst Kildeplads og den kommende Hove Kildeplads, hvilket bør inddrages i vurderingerne af de foreslåede graveområder.

Ledøje Vandværk, har som bekendt, i de seneste par måneder været meget i medierne, da der er blevet konstateret chlorothalonil-amidsulfonsyre i vores drikkevand. Ledøje Vandværk synes pt. at være ved at få styr på dette, men det vækker stor bekymring, hvis der tillades et graveområde i Ledøje Vandværks indvindingsområde. Ledøje Bylaug formoder, at Region Hovedstaden har været bekendt med dette, da partshøringen blev sendt ud i høring samtidig med fundet, men at dette bør medtages i den samlede vurdering. Forholdet omkring grundvandsforhold/drikkevand er i øvrigt ikke vurderet (afkrydset) i miljøscreeningen udsendt sammen med partshøringerne. Styrelsen for Patientsikkerhed, har af forsigtighedsprincip fastsat en grænseværdi på 0,01ug/l for pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre, idet der er formodninger om at pesticidet kan være meget sundhedsskadeligt.<br>Ledøje Bylaug mener at Regionen bør udvise samme forsigtighedsprincip, og set i lyset af de uafklarede forhold omkring Ledøje Vandværk og drikkevandskvaliteten, vil vi på det kraftigste henstille til, at Regionen sætter alle planer om råstofudvinding i Ledøje Vandværks indvindingsområde i bero, indtil det er fuldt afklaret, hvad de aktuelle pesticidfund indebærer, og hvor det kommer fra. Flere af de partberørte, som Ledøje Bylaug indgiver høringssvar for, har private vandboringer, og er derfor yderligere følsomme over for ændringer af overjorden som følge af råstofgravning. Igen henstiller Ledøje Bylaug, at man af forsigtighedsprincip ikke bør tillade yderligere graveområder. I forbindelse med den eventuelt kommende motorvej vil der naturligvis blive gravet, men af forsigtighedsprincip bør risikoen ikke øges ved at tillade yderligere gravning.<br>Nitratindholdet i det indvundne vand er højt, men kun i boring 200.2998 overskrider koncentrationen drikkevandskriteriet på 50 mg/l. I rentvandet fra vandværket lå nitratkoncentrationen ved sidste måling på 35 mg/l. På grund af den store forskel i nitratindholdet i det oppumpede grundvand fra<br>vandværkets tre indvindingsboringer er nitratkoncentrationen i rentvandet meget afhængig af hvilken boring, der er indvundet fra i tiden op til prøvetagningstidspunktet. På grund af det høje nitratindhold er grundvandet i magasinet tolket at være oxideret, og hele den vestlige del af oplandet til vandværket er med den ringe dæklagstykkelse over Ledøjemagasinet nitratsårbart (Kilde: Ledøje Vandværks hovedrapport – Kortlægning af grundvandsressourcer). Ledøje Bylaug er bekymret for at en yderligere oxidering kan finde sted ved åbning af graveområdet i<br>Ledøje Vest, og herved bringe vandet mere i fare end det allerede er i dag. Området er nitratfølsomt fordi sandet og gruset tillader en forholdsvis uhindret passage af nitrat til grundvandsreservoirerne. En fjernelse af sand- og grusmaterialerne vil dog yderligere kunne øge tilstrømningen, og hermed også eventuel øget tilstrømning af andre uønskede stoffer, herunder pesticider og specielt hvis eventuelt pesticid indeholdt overjord benyttes til efterbehandlingen eller opbevares på matriklen. <br>Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering vedrørende, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som det er beskrevet i overstående afsnit ”Grundvandsforhold” og ”Nitratfølsomt område”, så vil fjernelse af overjordslaget medføre en stærkt forøget risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et beskyttende lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af regnvand fra tilstødende jorde, vil udgøre en risiko. I nogle råstofgrave vil der være mulighed for afbødning af uheldet, idet et underliggende lerlag vil forsinke<br>forureningsprocessen væsentligt, og fordi leret i nogen grad har filtervirkende egenskaber. I Ledøje er der uhindret adgang til de nedre ubeskyttede kalklag.

Ledøje er en af egnens store, velbevarede landsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, fordi den er opført i to etager med en over- og en underkirke. Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige<br>beliggenhed og samspil med landsbymiljøet. I gældende lokalplan 010104 er fastlagt en beskyttelseszone på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter Naturbeskyttelsesloven.<br>Ledøje Bylaug konkluderer at det østlige forslag til udvidelsen i store træk ligger inden for beskyttelseslinjen, som skal sikre de kulturmiljøet, kulturhistoriske værdier, det visuelle og æstetiske udtryk. Beskyttelsen har til hensigt at udsynet fra Kirken ikke skærmes. Opgravede materialer eller sammenstuvning af overjordslaget kan skærme, hvis dette ikke holdes nede i rimelig højde.<br>Ledøje Bylaug mener dog også, at en åben råstofgrav ikke vil være i samspil med kirkens omgivelser, og være en væsentlig påvirkning af kulturmiljøet, som kan ses fra Kirken.<br>Ledøje landsby er velkendt som kulturhistorisk bevaringsværdig – men landsbyens historie handler i høj grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i<br>byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne. At tillade gravning efter råstoffer i kulturlandskabet nær Ledøje vil derfor være at bortskære en vital del af de bevaringsværdige kulturhistoriske spor, og dette er specielt gældende for forslag om graveområde på matrikel nr. 6o Ledøje By, som er en del af stjerneudskiftningen, og vil have stor påvirkning af<br>kulturmiljøet/-arven.

Det foreslåede graveområde berører to kulturarvsarealer. Det vestlige kulturarvsareal, Syvhøje, med sted- og lokalitetsnummer 020209-35, og det østlige kulturarvsanlæg, Ledøje med sted- og lokalitetsnummer 020209-27.

Ved grusgravning dannes og spredes støv. Dannelsen af støv kan være direkte grave- og efterbehandlings orienteret. Spredningen kan være dels vindbåren eller (lastbil)transportgenereret. Ved vurdering af støvs helbredspåvirkning er to forhold af særlig betydning; bestanddele i støvet og partikelstørrelsen? Støv påvirker slimhinder. Øjne, næse og mund opfanger en stor del af støvet. Helbredspåvirkningen er særligt irritation i slimhinderne. I lungerne ses, at jo mindre fibrene/partikler er, jo længere trænger fibrene/partiklerne ned i luftvejene. Både i øvre og nedre luftveje giver partikler/fibre en irritativ betændelsestilstand. Dette er en normal reaktion på en unormal tilstand. Hos mennesker med kroniske luftvejssygdomme, optræder oftest såkaldte ”hyperreagerende” luftveje. Mennesker med kronisk bronchitis, KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), astma og høfeber har således et øget beredskab for at reagere på støv i luftvejene. Det medfører besværet vejrtrækning, hyppigere og længerevarende hosteanfald, dårlig nattesøvn, udtrætning, større medicinforbrug og flere sygedage. For meningsfuldt at vurdere støvets irritative egenskaber, og hermed påvirkningerne for de partsberørte, Plejehjemmets beboere og øvrige Ledøje borgere, er det nødvendigt at kende støvets indhold af stenarter og muligheden for tilhæftning af kemiske forbindelser til støvets formede elementer.

I vores tidligere nævnte høringssvar, har vi klart tilkendegivet at gravning rundt om Ledøje er tankeløst og uønsket. I tilfælde af Frederikssundsmotorvejens forlængelse eller færdigudbygning har vi dog forståelse for at udvinde grus i området længst væk mod vest fra Ledøje. I det materiale der nu er i høring, er der et forslag til nyt graveområde øst herfor, med udstrækning helt hen foran plejehjemmet Porsebakken. Det er vi stærkt imod.

Der er ikke umiddelbart kendte populationer af bilag IV-arter på de udpegede<br>arealer i Ledøje. Det skal dog pointeres, at står der høje gamle træer på arealet,<br>kan disse være levested for flagermus, som alle er listet på bilag IV. Disse må ikke fældes uden undersøgelse for bilag IV-arter. På vedhæftede kortbilag over Ledøjeområdet er der vist et areal der kan være et vandhul, i så fald skal det undersøges for, om der findes padder.

Råstofindvinding vil kunne påvirke lokalområdet med en øget trafikbelastning,<br>støj og forringede trafiksikkerhedsforhold. Ved udpegning af det eksisterende<br>graveområde L2 Ledøje Vest i Råstofplan 2016 blev det vurderet, at trafik ind<br>igennem Ledøje By ville medføre en væsentlig belastning. Området blev derfor<br>udlagt med en forudsætning om, at ”ind- og udkørsel skal ske fra den nordlige <br>ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen”.<br>Denne forudsætning bør også tillægges et eventuelt nyt graveområde. Egedal<br>Kommune vil desuden påpege den kumulative effekt der opstår, ved at graveområdet udvides og derved næsten fordobles i forhold til det udpegede område i 2016. Der vil i det tilfælde ske en væsentlig forøgelse af de trafikale gener. Regionen henviser til, at miljøforholdene reguleres i de konkrete aktuelle gravetilladelser og ikke i udpegningerne. Egedal Kommune ser dog et generelt problem i at evt. restriktioner i gravetilladelserne kan blive så restriktive, at det ikke er muligt eller rentabelt at udvinde råstoffet. Herefter ligger der en unødvendig udpegning i Råstofplanen til skade for de berørte grundejer og ligeså en begrænsning for den fremtidige kommuneplanlægning.

En råstofudvinding vil generere en masse transportarbejde. Ledøje Bylaug har bemærket, at Region Hovedstaden i høringsmaterialet har angivet, at transportarbejdet skal foregå fra den nordlige ende af Ledøje Vest, som det også er defineret for eksisterende graveområde i Ledøje Vest. I Råstofplanen 2016, L2 Ledøje Vest, er angivet ”at udkørsel skal ske fra den nordlige ende af graveområdet således at trafikken ledes mod tilkørsel til motorvejen”. Ledøje Bylaug forventer at både ind- og udkørsel sker mod nord. Ledøje Bylaug støtter/deler Region Hovedstadens vurdering vedr. trafikafvikling/belastning, og at sammen vilkår som for eksisterende graveområde skal blive pålagt en eventuel udvidelse af graveområdet. Desuden giver det god mening, at en udlægning skal være forenelig med Vejdirektoratets interesser mht. afgrænsning af området. Ledøje Bylaug anerkender dog ikke, at råstofindvinding til brug for f.eks. motorvejen skal fremskaffes ved yderligere gravning i området, da der er for mange forhold der taler imod dette.

En anden bekymring gælder vores grundvand/drikkevand.<br>Vi undrer os over, at en eventuel udgravning under grundvandspejlet, ikke vil have indflydelse på vores drikkevand. <br>

Foruden Landerslev Bylaugs indsigelser mod de foreslåede graveområder af 19.maj, som jeg er enig i, har følgende supplerende indsigelser.<br><br>Når der indvindes råstoffer over grundvandsspejlets beskyttende membraner bliver grundvandskvaliteten ikke påvirket. Når der indvindes grus m.m. under grundvandsspejlet opstår der nye forureningskilder, som i en nærhed af en vandboring føres med grundvandstrømningen direkte til vandboringen.<br>Graveområde Landerslev vest ligger umiddelbar op til vandboringer 192.1510 og 192.932. Udvinding her betyder at muld og blandingsjord i 7 ms dybde i en kort afstand af fra boringerne, skal rømmes inden egentlig udvinding. Dermed er frilægges grundvandsspejlet og iltning og forurening i de øverste jordlag samt forurening fra udvindingsmaskiner går direkte ind i den grundvandstrømning, pumperne i boringerne skaber, som går direkte til de 2 ovennævnte vandboringer. De 2 vandboringerne leverer en stor del af forsyningen til Femhøj Vandværk’s.<br>Det foreslåede Landerslev vest graveområde vil have følgende konsekvenser for drikkevands ressourcerne:<br><br>Forhøjet risiko mod indsivning af sprøjtemidler fra landbrugsarealerne i nabolaget. <br><br>Der er forhøjet risiko for nikkel i boringerne.<br><br>Der kan ske uheld ved grus udvinding, som kan medføre uoprettelige skader på drikkevandet, uanset hvor mange vilkår der stilles i tilladelsen.<br> <br>Landerslev vest graveområdet vil som det nu er foreslået efterlade Femhøj Vandværks drikkevands ressource langt mere udsat.<br><br>Forsigtighedsprincippet bør anvendes, fordi drikkevands ressourcerne er uerstattelige.<br>

Placeringen af grusgraven ligger tæt op af et grundvands beskyttet område og kommunen har udlagt området til skovrejsning , netop for at beskytte grundvandet.

Området er et BNBO område med grundvandbeskyttelse og i rapporten står der at man skal grave 6-7 meter under grundvandsspejlet, for at udvinde råstofferne. Det fremgår ikke hvilken indflydelse dette har på vores grundvand. Kommunen har foreslået skovrejsning, netop for at beskytte området og derfor er det meget bekymrende at der ikke tages hensyn til dette. <br>

Det bemærkes, at hver enkelt kommune har brugt vidt forskellige modeller og parameter til at beregne størrelsen af det enkelte BNBO-område. Men det er ene og alene Frederikssund Kommune, der har defineret det nuværende BNBO-område omkring Fremhøj Vandværk. Resultatet af, at de enkelte kommuner grundlæggende selv har defineret størrelsen af BNBO-områderne er at udstrækningen af disse har vidt forskellige størrelse på tværs af Region Hovedstaden på grundlæggende ens kildepladser. Frederikssund Kommune har<br>således noget nær de største BNBO'er i hele regionen. Derfor virker det hyklerisk, at Kommunen nu i relation til udpegningen af grave områder påberåber sig endnu større BNBO'eri fremtiden. Det har altid været et godt dansk princip, at vi forholder os til hvad der er gældende i dag, og ikke hvad man kunne tænke sig var gældende. Derudover skal der påpeges, at kommunerne ikke længere er myndighed på beregning og udpegning af BNBO-områder. Hvorfor<br>Frederikssund Kommune holdning til dette spørgsmål ikke er relevant i denne partshøring.

I det nordlige område af Landerslev Vest, der ligger lige op til BNBO- området til Femhøj Vandværks boringer, viser boreprøver, at der er ligger muld, fyld og moræneler i de øverste 5- 6 meter af jordlagene inden du kommer til sand. Når overjorden er fjernet ligger grundvandsspejlet meget tæt på. Dvs. at hvis man skal indvinde sand fra det område, skal man grave under grundvandsspejl. Det betyder, at man laver en direkte vej til grundvandet gennem et lag af sand uden et beskyttende lag af moræneler. Efter grusgravning fremkommer en sø. Det fremgår ikke, hvordan gravning, måske indtil 10 meter under grundvandsspejl, påvirker vores drikkevandskvaliteten, når området ligger lige op til BNBO området. Efter vores opfattelse harmonerer dette ikke med beskyttelse af grundvandsinteresserne og det stemmer det dårligt overens med den foreslåede skovrejsning.

Der har eksisteret et næsten 1 m høj stengærde på hele skellinje mellem matrikel 7a og 8a Landerslev By, Gerlev. Desværre har den tidligere ejer Christian Jeppesen, der ejede Brødhøjgård, Landerslevvej 41, 3630 Jægerspris i perioden 1924- 1960 nedtaget stengæret, og solgt stenene til havnesikring og lignende. Såfremt der er behov for, at få dette verificeret. Så kan man kontakte den tidligere ejer af min ejendom , som har boet på min ejendom fra 1929 frem til 2005 og har været øjenvidne til nedtagningen af hele gærdet. Jeg skal derfor henstille til den relevante myndighed, at få fjernet den registrering, som fremgår af i seneste reviderede udgave af 4 cm-kortet forud for 1. juli 1992, idet gærdet er lovligt fjernet før lovens vedtagelse. <br>

I det forslåede graveområdes nordlige afgræsning ligger et beskyttet dige, D00.008.597. Inden for det forslåede graveområde, ligger ydereligere to beskyttede diger, D00.005.362 og D01.501.811. Alle er udskiftningsdiger. Den vestlige del af D00.008.597 er desuden et vangeskelsdige, som vidner om inddelingen og den landbrugsmæssige anvendelse af ejerlavet i tiden før udskiftningen. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer at samtlige diget har væsentlig kulturhistorisk værdi. Vi anbefaler at områderne med digerne og en afstand af min. 3 meter på hver side udtages fra et eventuelt graveområde, samt at der ved efterbehandlingsplanen sikres en hensigtsmæssig integration af digerne efterfølgende.

Ligegyldigt hvilken vej vinden blæser, vil der blæse sundheds farlige sandpartikler ind over byen.<br>Den nye grusgrav vil komme til at ligge tæt op mod Rugtoften, som er en stille villavej med udsigt til åbne marker. Beboerne er i forvejen hæmmet af støv fra den syd/østlige grusgrav og med en ny placeret på syd/vestsiden, er der endnu større risiko for at børn og voksne kan udvikle silikose, som foresages af sandpartikler under 10 MY. Dette kommer under kategorien asbetose, som jo er en meget alvorlig og kronisk sygdom.<br>

Jeg er så meget imod at man påtænker at etablere endnu en grusgrav ved landsbyen Landerslev. Der er så mange negative miljø konsekvenser, som også er påpeget af Region Hovedstaden , så det er ubegribeligt at emnet overhovedet er taget op.

Undertegnede beboere på Rugtoften 5 vil hermed udtrykke den største bekymring for en evt. udvidelse af og etablering af ovennævnte graveområder.Støv: Nuværende udgravning øst for Landerslevvej medfører allerede øgede støvgener i form af meget støv i vores vindueskarme, hvilket indikerer, at vi allerede nu indånder unødvendigt meget støv, selv når vi er indendørs.<br>En udgravning vest for Landerslevvej vil forøge støvgenerne markant, set i lyset af den fremherskende vestenvind. Før markerne blev tilsåede om vinteren, oplevede vi hvert år massive støvstorme fra vest.Luft: Emission fra eventuel trafik til og fra området: Bekymring: <br>Vi mener ikke, at man kan man konkludere, at transport ikke påvirker mennesker, fordi området ligger i landzone!<br>Øget transport må nødvendigvis medføre mere forurening. Støj: For nuværende opleves ingen væsentlige støjgener fra landbrugsdrift i det påtænkte graveområde, men der i mod oplever vi store støjgener fra det eksisterende graveområde, samt fra Landerslevvej 60, hvor vi en dag pludselig kunne konstatere, at der var anlagt vej fra eksisterende graveområde, samt etableret parkeringsområde for fire store gravemaskiner uden yderligere information til nærmeste naboer.<br>Maskinerne startes i øvrigt konsekvent op før det tilladte tidspunkt 06.00, -.<br>Særligt skal nævnes, at den nuværende støj påvirker dagsøvnen for nærmeste nabo, som har skifteholdsarbejde.<br>En udgravning vest for Landerslevvej vil forøge støjgenerne markant, set i lyset af den fremherskende vestenvind.<br>Støjvolde:<br>Støjvolden i nuværende udgravning er placeret ud mod Landerslevvej, til ingen nytte for Landerslev.<br>Støjvolden burde have været placeret mod nord.<br>

I forhold til den nuværende grusgrav er beboerne i Landerslev allerede massivt generet af store tunge lastbiler, der kører fra og til grusgraven uden afdækning og den støj der medfølger. Vi er massivt generet af støv, på biler og udearealer, samt støvmænger i åbne vindueskarme i private hjem. En udvidelse og etablering af endnu en grusgrav, tæt på vores by, drikkevandsresurser og nær beboelse, vil kun forværre de forhold vi allerede nu er nødsaget til at leve under.

Indsigelse mod endnu en grusgrav i Landerslev.<br><br>Der påtænkes at udvide med en ekstra grusgrav vest for Landerslev, som er en lille hyggelig landsby. <br>Der er på øst siden en meget stor grusgrav med dertilhørende gener med trafik, støj og støv. At region Hovedstaden påtænker, at placere endnu en grusgrav ved Landerslev, er en kæmpe katastrofe , for de mennesker der lever deres liv i den lille landsby. Der bliver drevet rovdrift på et lille lokalsamfund, der i forvejen er straffet med den eksisterende grusgrav,.. En på tænkt gennemkørsel af tung trafik til ny broforbindelse og nu.... endnu en grusgrav.!!!!!!!<br>Det har ikke været muligt at indhente oplysninger omkring de eventuelle hensyn, der vil blive taget til de berørte beboere i Landerslev. Det er under al kritik, at der ikke foreligger noget konkret omkring forebyggelse af de voldsomme gener som beboerne i Landerslev vil blive påført. <br>En garanti for, hvor tæt på der vil blive gravet,... tidshorisonten på gravearbejdet,.... støjværn,.... støvhæmning,.... reetablering af området m.m. <br>

Fine støvpartikler vil blæse ind over byen, både fra øst og fra vest og som beskrevet i miljø vurderingen fra 2012, er sundheds og miljøpåvirkningen, støv, støj og vibrationer, angivet som væsentlige.<br>Landerslev er i forvejen belemret med tung trafik, støv og støj fra den eksisterende grusgrav og det er mig fuldstændigt uforståeligt, at man påtænker at ligge endnu en grusgrav, så tæt op ad beboelse. <br>

Ang. udvidelse af graveområde i Landerslev.<br><br>Udvidelse af det forslåede graveområde i Landerslev ville blive til stor gene for især de beboer der kommer til at bo lige op ad området. Især fordi vindretningen normalt kommer fra vest det meste af året, så vi ikke kan have vinduer og døre åbne, da det resultere i at vi får en masse støv og møg ind. Det får vi allerede i store mængder fra den nuværende grusgrav. <br>Samtidig har vi meget støj fra maskinerne, som ofte starter op mellem kl.05.30-06.00 om morgenen på parkeringspladsen Landerslevvej 60 lige overfor vores ejendomme. Derudover bliver man også nogen gange vækket om natten omkring kl.03.00-04.00 da store lastbiler kommer og skal læsse store maskine op/ned fra ladet. <br>Så hvordan tænker man ifølge med sundhed, miljø, støj, vibrationer, støv, naturbeskyttelse af moseområder, vandspejl..<br>Mange af os beboer bor her bla. pga. landskabet, udsigten over marker og til gravhøjen. Dette vil automatisk blive taget fra os, hvis der kommer en støjvold til grusgraven helt tæt på vores ejendomme.<br>Dermed vil vores huspriser nok også tage et dyk nedad, og det kan betyde at vi kan se frem til lavere huspriser i de næste 10-15 år og vi ønsker ikke ikke graveområde der påvirker vores huspriser.<br>Så da vi allerede med den nuværende grusgrav allerede er generet af støj fra store tunge lastbiler der kører til/fra grusgraven uden overdækninger. Og med det støv der derved kommer på biler, udearealer samt i åbne vindueskarme. <br>Så vil en udvidelse af graveområdet kun forværre de forhold vi allerede nu har.<br><br>

Vi er meget bekymrede over, at der planlægges at opføre endnu en grusgrav, vest for Landerslev By. Vi er i forvejen generet af støj, støv, trafik og vibrationer fra den eksisterende grusgrav, der ligger syd/øst for byen. <br>Vi er forældre til en lille dreng og vi er ikke interesserede i, at han skal vokse op og udsættes for miljøbelastende støvpartikler, som vi allerede nu døjer med, fra den eksisterende grusgrav. <br>Derfor ser vi meget bekymret på, at der planlægges at lave endnu en grusgrav i et lille bysamfund, som Landerslev. Da vi købte vores hus, var det netop pga den skønne natur og udsigten over de åbne marker og vi havde set frem til at vores lille søn kunne vokse op i harmoni med naturen. Med de nye planer for endnu en grusgrav vil området , som I selv skriver, have væsentlig indvirkning på miljøet, hvilket gør os endnu mere bekymrede.<br>Derfor er vi meget imod en ny grusgrav i Landerslev.<br>

Området er desuden beriget med naturbeskyttede græsklædte diger, som er fredede og fremstår smukt og harmonisk.<br>

Vi ønsker ikke udvidelse af grusgraven ved Landerslev/Lyngerup da vi er bosat på landerslevvej og allerede nu er meget berørt af den tunge trafik der til hverdag køre forbi vores ejendom.<br>til hverdag oplever vi mange tunge lastbiler der køre hurtigere end de 80 km i timen det er tilladt, vores hus ryster når de køre forbi og vi kan se selv vores potteplanter i vinduet længest væk fra vejen ryster og det særligt slemt når de er 2 der passere hinanden ude foran vores hus, vi kan godt frygte at vores hus får sætningsskader af de rystelser der kommer grundet den tunge trafik og specielt hvis det bliver værre hvis den udvides og trafikken bliver slemmere. Vores vinduer er dækket af støv vi kan ikke opholde os i vores have når vejret er til det grundet det støvlag lastbilerne efterlader sig da ingen af dem har plastdække over deres læs. vores biler er dækket af støv og ofte får de sten slag på lakken grundet det grus der bliver efterladet på vejen af lastbilerne, allerede nu har vi oplevet at komme ud til en smadret bagrude på en bil.<br>

Trafikbelastningen af Lyngerup (byzone) bør indgå i vurderingen.

Det er med stor bekymring for vores lille by og vort miljø.<br>Især Vandkvaliteten er i fare ved at grave så tæt på vandboringer med risiko for forurening af drikkevandet i Femhøj vandværk. Samtidig forringes vort liv i byen med støj og støv fra mange store lastbiler gennem byen i dagligdagen. Det vil påvirke huspriser og dermed vores økonomi.<br><br>Til informations mødet d.20/5. Fik jeg ingen klarhed for hvor mange år gravning vil stå på? eller hvordan områderne vil blive etableret after gravning er slut?<br><br>På denne baggrund ser jeg ikke positivt på en event kommende gravning i Landerslev by område.<br>

Det andet område – Laugø er i Gribskov Kommunes gældende kommuneplan udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Dele af området er endvidere udpeget som bevaringsværdigt landskab, som værdifuldt landbrugsområde og med en kulturhistorisk bevaringsværdi. Hertil kommer, at det pågældende område er i konflikt med to rundhøjes (Pederhøj og Egehøj) beskyttelseslinier. Laugø betegnes som et interesseområde, hvorfor DN Gribskov finder, at ovennævnte forhold må veje tungt i en yderligere afvejning i relation til planerne om at udvinde råstoffer.

Interesseområde Laugø er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Dele af området er ligeledes i Kommuneplan 2013-25 udpeget som bevaringsværdigt landskab, som værdifuldt landbrugsområde og som havende kulturhistorisk bevaringsværdi. Dette skyldes bl.a., at områdets landbrugslandskab har tydelig historisk tidsdybde, hvilket gør landskabet sårbar over for tiltag, der vil udviske strukturerne fra datidens jordreformer. Omkring Laugø vidner markskel, veje og diger om landsbyernes stjerneudskiftning. Derfor har digerne i området stor kulturhistorisk værdi, og bør beskyttes for at bevare det nuværende helhedsindtryk. I skellet mellem matr. 3a og 11a, Laugø By, der er en del af interesseområdet, er et af disse beskyttet diger opført. Derudover er der et beskyttet dige langs den nordlige grænse af interesseområdet, mellem matr. 3a og 12g, der også bør tages hensyn til. Interesseområdet er i konflikt med 2 rundhøjes beskyttelseslinjer; hhv. Pedershøi og Egehøj, hvortil der ikke kan forventes meddelt dispensation til råstofindvinding. Gribskov Kommune anbefaler derfor at interesseområdet revideres med hensyn til gravhøje og diger.

De store landskabsmæssige konsekvenser for området, som råstofindvinding vil have, ser vi som ødelæggende for kulturlandskabet og naturen generelt i området. Råstoffernes kvalitet i Nordsjælland er af en sådan kvalitet, at kun en mindre andel kan anvendes, hvilket tilsiger, at en indvinding fra andre arealer med større udnyttelsesgrad bør foretrækkes for at undgå unødig landskabsødelæggelse. Vi mener derfor, at arealet i Laugø er uhensigtsmæssigt at anvende rent samfundsøkonomisk. Vi frygter en negativ påvirkning på grundvandet under og efter indvindingen. Eftersom rent grundvand bliver en begrænset ressource, hvor mere og mere tyder på, at der trænger problematiske stoffer ned i grundvandet, ser vi det som meget problematisk, at jorden over grundvandsmagasinerne graves væk. Den direkte adgang til grundvandet efterfølgende via grundvandssøer eller pga. tyndt jordlag udgør en unødvendig risiko, som vi ikke ønsker at udgravningerne skal påføre os. Vi ønsker at gøre indsigelse imod den potentielt kommende tunge trafik, som vil være en voldsom negativ påvirkning på lokalområdet, hvor der færdes svage trafikanter eksempelvis til Børnehaven Bøgeskov og til og fra kommunens skoler samt Laugø Trinbræt. Der er desuden en nært forestående ny togstation planlagt i området, som ligger i kilen imellem de to veje som fører væk fra interesseområdet, så uanset hvilken vej trafikken kører ud af området vil den skulle passere forbi en pendlerstation med et nærliggende boligområde – Troldebakkerne med 700 boligenheder. Dermed er der en øget risiko for trafikulykker i området. Indvindingen af råstofferne vil påføre området store gener med støv, støj og vibrationer, som vil påvirke beboere i området omkring arealet i væsentlig grad. Både under selve arbejdet og i forbindelse med transport af vogne og materialer til og fra området. Pga. ovennævnte punkter, samt alene det at være nabo til en grusgrav, vil gøre, at ejendomsværdien på boligerne og gårdene i området vil falde. Ud fra ovenstående problematikker ønsker vi, at interesseområde Laugø udtages af råstofplan 2020.

Jeg synes at det er positivt at regionen forsøger at finde nogle ny råstofområder. Og som ny ejer af arealet er jeg positivt stemt over for det, og afventer en forhåbentlig positiv behandling af sagen.

Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft adgang til en eventuel miljøgennemgang af området. Inden for det udpegede område, ligger et beskyttet dige. Diget, D00.006.637, er et udskiftningsdige, og fremgår første gang på original 1 kortet fra 1813 som matrikelskel. Det vurderes derfor, at diget har en væsentlig kulturhistorisk værdi. Der er registreret flere ikke-fredede fortidsminder i området, mens interesseområdet berører to fredede gravhøje os deres 100 m beskyttelseslinje (§ 18 NBL). Vi råder derfor råstofmyndigheden til, at kontakte museet for en udtalelse, samt at 100 m beskyttelseslinjen udtages af det foreslåede areal. Vi skal derudover gøre opmærksom på, at den sydøstlige del af det foreslåede interesseområde, berører et kulturarvsareal, som vi altid anbefaler udtages af eventuelle graveområder (se desuden generelle bemærkninger).

Undertegnede gør indsigelse mod reservering af arealerne fra den potentielle udpegning af interesseområde og frem til en eventuel råstofindvinding/eventuel udtagelse af råstofplanen. Den begrænsning i arealernes anvendelse, der pålægges allerede ved udpegning vil øjeblikkeligt medføre lavere ejendomsværdi, nedsat råderet over egen ejendom. Dette indgreb i ejendomsretten for de nuværende ejere og kommende ejere/generationer er pålagt i al fremtid og er helt uacceptabelt. Man er som ejer bundet på hænder og fødder mht. arealanvendelsen, og ejer vil dermed miste mulighederne for at følge og være part i den omkringliggende samfundsudvikling. En udpegning af interesseområde medfører reservering af arealerne så der ikke længere er potentiel mulighed for: At opsætte en antennemast eksempelvis for en 30-årig periode, Vindmølle eksempelvis for en 30-årig periode, Solceller eksempelvis for en 30-årig periode, Solvarmeanlæg eksempelvis for en 30-årig periode, Jordvarmeanlæg, Biogasanlæg, Byudvikling, Jordopfyldning eller anden aktivitet end landbrug på arealet indtil der eventuelt skal graves. En udpegning af arealerne bør være en positiv tilføjelse på ejendommen og ikke en urimelig straf af jordejeren og de kommende ejere/generationer i årene frem til der eventuelt skal graves. Såfremt en udpegning af arealerne kan være en positivt tilføjelse til ejendommen/arealerne, hvor ejer egenhændigt kan beslutte om den fremtidige anvendelse skal være til råstofindvinding eller andet formål vil en udpegning uden kompensation være rimelig og acceptabelt. Men de restriktioner, som påføres arealet og dermed stavnsbinder ejerne i perioden fra udpegning som interesseområde og principielt i al evighed fremover – hvor der ikke må foretages ændringer på ejendommen, som kan hindre/vanskeliggøre evt. fremtidig råstofindvinding – er ikke acceptable og bør ikke være erstatningsfri regulering, da det lægger en betydelig begrænsning på jorden på ubestemt tid. Desuden vil det have en væsentlig negativ påvirkning på ejendommens værdi og arealernes udnyttelsespotentiale. Da ejer ikke kan modsætte sig udpegningen/ønske at blive friholdt for udpegningen, bør der som minimum være kompensation for den kraftigt minimerede råderet over jorden og ejendommens væsentlige tab i værdi.<br><br>En eventuel udnyttelse – af de på arealerne værende råstoffer – vil kun indbringe en minimal salgsværdi af råstofferne sammenlignet med flere tusinde års landbrugsmæssig drift. En potentiel fremtidig råstofindvinding vil medføre som forslaget lyder nu: At der ikke efterfølgende er mulighed for dyrkning af arealerne, opfyldning af udgravningshullerne med kontrolleret rent jord til det oprindelige jordoverfladeniveau og derefter landbrugsmæssig dyrkning Dermed er de certificerede jordanalyser, som ligger til grund for kategorisering af rent jord til brug for opfyldning, de facto kendt værdiløse, når man ikke må opfylde udgravningen med rent jord, som ellers kunne være med til at beskytte grundvandet og gøre en landbrugsmæssig anvendelse af arealerne mulig efterfølgende. Potentiel råstofindvinding på sigt medfører desuden: Opsplitning af det dyrkbar areal = irrationelt dyrkningsmæssigt og dermed lavere indtjening på omkringliggende landbrugsarealer, Voldsom indskrænkelse af råderetten over arealerne permanent, Ekstremt fald i arealets jordværdi permanent, Væsentlig fald i ejendomsværdi permanent, Ingen kontinuerlig indtjening på landbrugsarealerne hvorpå der er gravet – for evigt (med mindre lovgivning/praksis ændres), En potentiel råstofindvinding på landbrugsjord, som ikke efterfølgende må anvendes til landbrugsformål er derfor et helt uacceptabelt og et ultra kortsigtet perspektiv, som på ingen måde dækker tabet ved forbuddet mod at kunne anvende arealerne i fremtiden til fødevareproduktion eller anden kontinuerlig landbrugsmæssig drift.<br><br>En eventuel indvinding af råstoffer på sigt vil afstedkomme, at arealerne efterfølgende er uanvendelige til andet end såkaldt ”natur”. En eventuel råstofindvinding vil gøre, at arealerne taber uforholdsmæssigt meget rent værdimæssigt, da ingen af samfundets øvrige erhvervsmæssige arealanvendelser længere er muligt. Det er helt urimeligt, at den private ejendomsret på den måde tilsidesættes ved, at regionen kan udstikke interesseområder og på sigt graveområder og dermed fratage ejer arealernes anvendelighed.<br><br>Undertegnede ønsker at gøre indsigelse mod bruddet på borgerens grundlovssikrede ret til frie valg. Det frie valg, om man ønsker at ens jord skal indgå i puljen af interesseområder mangler i den grad, når en sådan udpegning trækkes ned over hovedet på ejer uden mulighed for at være medbestemmende til arealanvendelsen fremover. Det vurderes at være særdeles udemokratisk, at der påføres restriktioner på privat ejendom og anvendelsesbegrænsninger uden nogen form for kompensation i den pågældende periode, hvor arealet er interesseområde. Ligesom der mangler kompensation, hvis en potentiel mulighed for anden arealanvendelse må undsiges pga. udpegningen til interesseområde for råstofindvinding. Det er et urimeligt manglende hensyn til ejendomsejer, at arealerne i perioden med udpegning som interesseområde ikke kan følge samfundsudviklingen og har væsentligt indskrænket råderet samt, at det efter en potentiel udvinding af råstoffer kun kan henligge som ekstensive ”naturarealer”. (Der er intet naturligt ved en tidligere grusgrav. Den er et forladt åbent mineområde og en skændsel for landskabet. Og kan ikke på nogen måde give en indtjening tilsvarende den landbrugsmæssige udnyttelse).

Området som påtænkes til interessesområde indeholder flere levesteder for Bilag IV-arter, som vil blive udryddet ved en eventuel udgravning. Blandt andet en §3-sø inde i det potentielle interesseområde, som er levested for løgfrø og stor vandsalamander. Derudover ligger der yderligere to §3-søer og et §3-mose- og ådalsområde umiddelbart op til interesseområdet. En råstofindvinding i området rundt om denne §3-sø vil formentlig udtørre søen på sigt hvis den da ikke graves helt væk og derudover vil biotopen være isoleret midt i udgravningen såfremt den bibeholdes. Derudover vil de omkringliggende §3 søer være udsatte for grundvandsændringer, ligesom Bilag IV-arternes habitater og spredning imellem disse via den landskabsmæssige korridor indeholdende dyrkningsfrie ”trædesten” for disse arters spredning til og fra Nørre Mose vil blive brudt og dermed ødelagt. Derudover vil en potentiel råstofindvinding ødelægge den kulturhistoriske og den landskabsmæssige arv for området, hvor morænelandskabet fra istiden er kendetegnet for området. Det potentielle interesseområde ligger 246 meter fra Valby Hegn, som er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. En potentiel råstofudvinding i dette område virker besynderligt og meget kortsigtet, når Stat, Amt, Region og Kommuner igennem mange år har gjort en dyd ud af at forbyde lodsejere i at jævne fortidsminder, opfylde vandhuller mv. for at bevare de kulturhistoriske landskabstræk. Samme offentlige instanser har haft et stort ønske om, at så mange som muligt skulle tilslutte sig Nationalpark Kongernes Nordsjælland.<br>Undertegnede ønsker derfor at støtte de andre offentlige instanser i at bibeholde landskabet i dets nuværende og oprindelige form, således at der ikke efterlades åbne sår i landskabet, som kun vidner om jagten på råstoffer til anlæggelse af infrastrukturelle forbindelser og anlægsarbejder i dette århundrede. Vi bør passe på det landskab, der er os givet, og som der er værnet om i generationer.<br>Ved en på sigt indvinding af råstoffer i interesseområdet er der en risiko for varig påvirkning af grundvandet. Der bør som minimum foretages undersøgelser og laves modellering af eventuelle udgravningers betydningen for grundvandets strømme og niveauer mv. Derudover bør risikoen for grundvandssænkning, og deraf negativ påvirkning af de tre §3 søer, som ligger i området og er hjemsted for Bilag IV-arter, undersøges. Følgende risikomomenter bør som minimum lægges til grund for en undersøgelse og modellering af grundvandets strømme og niveauer mv. ved en indvinding ned til eller evt. under grundvandsspejlet: Øget fordampning af grundvand, Grundvandssænkning som kan tørlægge søer/grøfter/åer/brønde/borringer mv., Ændrede grundvandsstrømninger, som kan medvirke til forurening af grundvandsmagasiner fra nærliggende forurenede arealer, hvor grundvandet efterfølgende trækkes ind fra o Interesseområdet ligger relativ tæt på Helsinge Vandværks boringer og oven på samme grundvandsmagasin, Grundvandsforurening imens udgravningerne finder sted pga. direkte åbning til grundvandet, Grundvandsforurening efter udgravningerne pga. jorden er fjernet, <br>Grundvandsforurening efter udgravningerne pga. direkte adgang til grundvand via opståede grundvandssøer i udgravningen. <br>Såfremt området på sigt skal udnyttes til råstofindvinding vil der blive mærkbart forøget tung trafik omkring og igennem bl.a. landsbyen Laugø, forbi Bøgeskovgård Børnehave med de gener, som dermed påføres beboere, bygninger og veje. Derudover vil den tunge trafik udgøre en forøget fare for de svage trafikanter som cyklister, gående, m.fl. da vejene ikke er dimensioneret til denne trafiktype. Ligesom tabt materiale vil øge risikoen for færdselsuheld. Udkørsel fra arealerne direkte til Valbyvej vil ligeledes skabe et utal af farlige situationer og deraf risiko for ulykker. De øgede vibrationer, støj og støvgener i området vil have negativ påvirkning på livskvaliteten for beboerne og ejendomsværdien på boligerne og gårdene vil falde mærkbart. En potentiel kommende råstofindvinding vil desuden ødelægge de landskabsmæssige træk, og vil påføre en uoprettelig skade på det nuværende istidslandskab, med de åbne vidder ned mod Tobro Ådal.

Den tunge trafik vil udgøre en forøget fare for de svage trafikanter som cyklister, gående, m.fl. da vejene ikke er dimensioneret til denne trafiktype. Ligesom tabt materiale vil øge risikoen for færdselsuheld. Udkørsel fra arealerne direkte til Valbyvej vil ligeledes skabe et utal af farlige situationer og deraf risiko for ulykker.<br>De øgede vibrationer, støj og støvgener i området vil have negativ påvirkning på livskvaliteten for beboerne og ejendomsværdien på boligerne og gårdene vil falde mærkbart. En potentiel kommende råstofindvinding vil desuden ødelægge de landskabsmæssige træk, og vil påføre en uoprettelig skade på det nuværende istidslandskab, med de åbne vidder ned mod Tobro Ådal. En eventuel indvinding af råstoffer på sigt vil afstedkomme, at arealerne efterfølgende er uanvendelige til andet end såkaldt ”natur”. Der bør som minimum foretages undersøgelser og laves modellering af eventuelle udgravningers betydningen for grundvandets strømme og niveauer mv. Derudover bør risikoen for grundvandssænkning, og deraf negativ påvirkning af de tre §3 søer, som ligger i området og er hjemsted for Bilag IV-arter, undersøges.

Eftersom gruset, der kan udvindes i Nordsjælland, er af en sådan kvalitet, at kun ca. 20% kan anvendes til konstruktionsformål, vil det give miljømæssig og samfundsmæssig såvel som kulturarvsmæssig langt bedre mening, såfremt råstofferne blev udvundet, der hvor værdien af dem og udnyttelsesgraden er størst. Denne planlægning af råstofindvinding bør foregå på landsplan og ikke på regionsplan for miljømæssig optimal udnyttelse af ressourcerne.

På matr. nr. 1cr, Høbjerg By, Helsinge, beliggende indenfor det af Region Hovedstadens udvidet graveområder til B1 Ammendrup i Gribskov Kommune, har Gribvand Spildevand A/S en spildevandsledning.

Forslag til nyt graveområde Bonderup: Deklarerede vandforsyningsledninger i matrikel 2n, Bonderup, Frederikssund Jorder.<br>Forslag til nyt graveområde Grønlien: Deklarerede vandforsyningsledninger i matrtikel 2m, 2b, 1r, 1i og 1g.<br>Forslag til graveområde Rørbæk: Råvandsledning langs den nordvestlige grænse af matrikel 4a.<br>Forslag til udvidelse af eksisterende graveområde D4 Lyngerup: Vandforsyningsledninger i Landerslevvej og Femhøjvej.<br>Forslag til nyt graveområde Landerslev Vest: Vandforsyningsledninger i Landerslevvej og Femhøj.<br>Forslag til nyt graveområde Onsved: Vandforsyningsledning gennem matrikel 4a, Krogstrup By, Krogstrup.

På vores ejendom har vi et jordvarmeanlæg, som har 2 x 200 m slanger nedgravet i et større område nord for ejendommen – se polygon nr. 1. Ifølge graveområdets afgrænsning ligger vores jordvarmeslanger inden for det foreslåede graveområde. På informationsmødet på Regionsgården blev det forklaret, at der ikke ville blive gravet tæt på bebyggelser, men at de arealer - i indvindingsperioden - ville blive brugt til depot af overfladejord. Vores jordvarmeslanger ligger i en dybde af 90 – 100 cm og henter varmen fra jorden, som løbende opvarmes af solen. Med et større eller mindre ”bjerg” af overfladejord ovenpå, vil effekten af jordvarmeanlægget blive nedsat ganske betydeligt. Nu forventer vi under alle omstændigheder, at Skævinge graveområde helt vil udgå af Råstofplan 2020. Skulle graveområdet alligevel fastholdes i Råstofplan 2020, skal afgrænsningen justeres, så hele matrikel 19 C kommer til at ligge uden for området, så vi fortsat kan udnytte vores vedvarende, bæredygtige varmeproduktion optimalt.

DN Fredensborg er enige med kommunen i, at de to foreslåede interesseområder ikke er hensigtsmæssige ud fra et naturmæssigt og landskabsmæssigt synspunkt, hvilket vi kort begrunder nedenfor. De to foreslåede interesseområder bør således tages ud af Råstofplan 2020. Interesseområdet er beliggende i Transportkorridoren, og her må der ikke indvindes rå-stoffer dybere end 1 m over grundvandsspejlet iflg. Vejledning om administration af transportkorridorene i hovedstadsregionen. Hørsholmvejen ligger lige op til interesseområdet og er i forvejen belastet med mere tung trafik til/ fra den udvidede losseplads ved Toelt. Transporten fra også en grusgrav vil forøge presset på bløde trafikanter og give et kraftigt forøget støjniveau. Udsigten fra Hørsholmvejen mod øst er kun på enkelte steder ml. Hørsholm og ved Helsingør så åben og storslået over det åbne land som her, hvor der intet dække vil være for udsyn mod en grusgrav. Her vil der således være en høj landskabsæstetisk værdi, som går tabt. Hele området omkring Toelt som er landzone vil med en grusgrav og den nærliggende udvidede losseplads skifte karakter til industrizone, som ikke hører hjemme i en landzone. Toelt er iflg. Kommuneplan 2017 en af kommunens særlige landsbyer. I de særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplan-lægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.<br>De færdiggravede områder kan anvendes til bl.a. etablering af nye naturområder. DN Fre-densborg kan støtte, at graveområder udpeges som potentielle naturområder og efter endt gravning udpeges som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Fredensborg Kommune er af den opfattelse, at det foreslåede nye interesseområde ved Lille Toelt ikke bør medtages i Råstofplan 2020 ud fra følgende begrundelser: Det foreslåede område ved Lille Toelt er ligeledes omfattet af en række væsentlige beskyttelseshensyn. Området er beliggende i kystnærhedszonen og i transportkorridoren omkring Helsingørmotorvejen. Området på den østlige side af Helsingørmotorvejen er grøn kile udpeget i fingerplanen og omfattet af Kellerisfredningen. En råstofgrav vil efter kommunens opfattelse have væsentlig negativ betydning for den samlede oplevelse af landskabet, hvor området ved Lille Toelt i dag visuelt opleves i sammenhæng med det fredede landskab i kystkilen øst for Helsingørmotorvejen. Det er også et af få steder hvor det fri udsyn over landskabet fra den historiske kongevej (Hørsholmvej) opleves åbent over en større afstand. Området er endvidere udpeget som lokalt geologisk interesseområde og særligt værdifulgt landbrugsområde. En del af området ligger også i område med særlige drikkevandsinteresser.

Det vil ikke kunne undgå at medføre et større antal lastbilkørsler til og fra stederne. Den eneste større vej på tværs er A6, som går gennem Fredensborg by. Vi forestiller os, at transporter til/fra en evt. råstofudvinding bl.a. vil skulle benytte den vej. Denne strækning – altså vejen A6 – er i forvejen belastet af ca. 16.000 køretøjer i døgnet og har store udfordringer, særlig i myldretiderne, morgen og aften. Desuden ligger der fra tidernes morgen mange boliger meget tæt på vejen. Disse boliger er stærkt belastet i forvejen af støj og forurening, foruden at det medfører en meget uheldig opdeling af Fredensborg by for dens 6.000 borgere. På denne baggrund vil vi protestere mod planerne om råstofindvinding på de to nævnte lokaliteter.<br>

Området er beliggende op til "Landets bedste golfbane" (Simons golf) kåret i 2018. En udnyttelse af arealet til fx grusgrav eller lign. industri vil kraftigt påvirke golfbanen og i øvrigt med støj og tung miljøforurenende trafik m.m. få en i enhver henseende meget negativt virkning på miljøet i det omkringliggende smukke og følsomme landskab. Scan Group A/S skal derfor herved kraftigt protestere mod planen og anbefale at området udgår.

Styrelsen har ikke haft adgang til en eventuel miljøgennemgang af området. Der er inden for det forslåede interesseområde flere beskyttede diger, hvoraf det ene digeforløb løber tværs igennem arealet, herunder digerne D00.008.396, <br>00.005.064 og D00.008.395. Det andet dige, D00.007.935, ligger i afgrænsningen af det foreslåede interesseområde. Der er tale om udskiftningsdiger, og de fremgår første gang som matrikelskel på original 1 kortet fra 1816. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at samtlige diger har væsentlig kulturhistorisk værdi, og ifølge praksis bør der ikke meddeles dispensation til deres nedlæggelse, og vi anbefaler derfor, at området med digerne udgår (se de generelle bemærkninger om beskyttede sten- og jorddiger).

Her skal vi indstille/anbefale, at dette område tages ud af råstofplanen med henvisning til at dette område ikke tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyr. Natur og miljøscreening skal udføres her og det vil være en fejldisposition at etablere et graveområde der, både af hensyn til de store, væsentlige naturinteresser der, den uoprettelige skade for naturudviklingen, de miljø- og støjmæssige hensyn og hensynene til områdets mennesker og dyrehold.

Området ligger i naturskønt område, med et meget rigt dyre- og planteliv. Her er moseområder som vil blive ødelagt af en evt. Grusgrav. Vores eget hus er bevaringsværdigt og vi har brugt en anseelig formue på at holde i den landlige stil med stråtag, kalkede vægge, som passer Ind i den landlige hygge. Med en grusgrav i bag haven, ville vores drøm om landlig idyl og flotte solnedgange, i en af de sidste kiler med grønne kornmarker mod vandet være en saga blot!<br>Rigtig mange mennesker kører tur på cykel i dette område og nyder de muligheder der er for natur oplevelser. Jeg vil endnu engang opfordre til at en evt grusgrav bliver placeret et andet og mere velegnet sted.<br>

Området har en lang kulturhistorie. Jorden har hørt under Toelt landsby, heraf navnet Lille Toelt, og er kendt helt tilbage til 1100-tallet. Har tilhørt Esrum Kloster, siden blev det Krongods. Under udskiftningsperioden sidst i 1700 tallet var det udflytningsområde for gårde fra Toelt.<br>Midt i området findes et større beskyttet §3 område med mose og søer. Her findes en meget rig flora. En natur, der har ligget uberørt hen gennem mange år. Grænsende op til interesseområdet ligger Kelleris-fredningen, som er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.<br>Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm, på strækningen udfor Lille Toelt området kaldet Hørsholmvej, har kulturhistorisk værdi. Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening har udtrykt bekymring ved at anlægge et råstofindvindingsanlæg el. grusgrav lige op ad Kongevejen på en af de få strækninger langs Kongevejen, hvor der er udsigt til det smukke åbne land på begge sider.<br><br>Fra landzone til Industriområde<br>Indenfor det sidste års tid ser beboerne i Toelt med voksende bekymring på, hvorledes vores naturskønne landzoneområde er på vej til at udvikle sig til et trafiktungt og støjende industriområde. Udviklingen er ikke fuldt udrullet endnu, men godt på vej. <br>Overfor det påtænkte interesseområde ved Kongevejen ligger Toelt Losseplads. Indtil nu en midlertidig deponeringsplads, ejet af Norfors. Nu har Norfors besluttet at udvide og omlægge anlægget til en permanent sorteringscentral for 4 kommuners husholdningsaffald, og de har fået landzonetilladelse hertil af Fredensborg Kommune. De omkringboende beboere i Toelt landsby og Kvistgårdhusene har klaget til Planklagenævnet. Sagen er ikke afgjort. Får Norfors tilladelsen, vil den nye industrivirksomhed (300 m fra Toelt) betyde: En høj hal på 10 m, høje støjvolde, nogle på 8 m, voldsomt øget og meget tung trafik på Kongevejen, støjgener m.m. Og ikke mindst en voldsom udledning af CO2.<br>Nu står vi i en situation, hvor Region Hovedstaden har udpeget et større interesseområde for råstofindvinding lige overfor lossepladsen. Skal vi nu imødese flere støjvolde, endnu mere massiv trafikbelastning af tunge lastbiler på Kongevejen med fare for trafikulykker, gener fra støj, støv og belysning på graveområdet fra kl. 6.00 om morgenen til kl. 17.00 om aftenen. Alle de kvaliteter, vi så, da vi valgte at bo lige netop her i vores dejlige landsby – den smukke natur, stilheden, mørket, muligheden for at leve et moderne liv i tæt kontakt med naturen, tages bid for bid fra os. Udsigten til det åbne land langs Kongevejen forandres til udsigten til støjvolde på begge sider. Landzone forandres til industriområde.<br><br>Trafik<br>Kongevejen er ”adgangsvejen” for alle beboerne i området, hvoraf der er mange børnefamilier. Den er skolevej, vejen mod Helsingør, Hørsholm, Humlebæk og Fredensborg. Der er ikke reelle cykelstier, kun en malet stribe langs rabatten. Trafikken på Kongevejen er i dag betydelig. Den er farlig at cykle på, specielt for børnene. At gå langs vejen er nærmest livsfarligt. <br>Med udsigt til muligvis to ”industrivirksomheder” vil trafikbelastningen – og dermed den øgede risiko for trafikulykker – blive uacceptabel.<br>Denne mulige kumulative effekt af den tunge og farlige trafik på Kongevejen er et alvorligt forhold, som bør vurderes nærmere i en miljøvurderingsrapport.<br><br>Støj<br>Med udsigten til muligheden for at få såvel Toelt Losseplads´s sorteringsanlæg som en grusgravsvirksomhed som nærmeste naboer (begge 300 m fra landsbyen), må vi se store støjgener i møde. Der er evidens for, at påført mekanisk og konstant støj er skadelig. Støj er et alvorligt miljøproblem, og det bør vurderes nærmere i en miljøvurderingsrapport.<br><br>Støv<br>Råstofindvinding vil også medføre gener fra støv. Støvgener kan hos nogle mennesker udvikle astma og andre luftvejssygdomme. Den kan være et alvorligt miljøproblem og sundhedsrisiko for mennesker, og støvpåvirkning bør vurderes nærmere i en miljøvurderingsrapport.<br><br>Grundvand og drikkevand<br>I den bevarende lokalplan for Toelt landsby L102 fra 2018 skriver Fredensborg Kommune således: ”Lokalområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og ligger i indvindings- og grundvandsdannede opland til Humlebæk Vandværk”.<br>Det bør undersøges, om vandindvindingen fra Humlebæk Vandværk og andre relevante vandværker påvirkes ved råstofindvinding i Lille Toelt området.<br>Humlebæk Vandværk og evt. andre relevante vandværker bør være høringsparter. Forhold omkring grundvand og drikkevand bør vurderes nærmere i en miljøvurderingsrapport.<br>Ved gravning i forbindelse med råstofindvinding ned til 1 m over grundvandsspejlet er der stor risiko for grundvandsforurening med olie, brændstof og forurenende materiale. Der bør stilles krav om, at der ikke graves længere ned end 1 m over grundvandsspejlet.<br><br>Kommuneplan for Fredensborg Kommune<br>Området Lille Toelt er i Fredensborg Kommunes Kommuneplan 2017 udlagt som:<br>- Særlig værdifuld landbrugsjord<br>- Lokalt geologisk interesseområde<br>- Den kystnære del af landområdet<br><br>”I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.”<br>Et område markeret ”Zone A” – forbudszone for støjende friluftsanlæg.<br>Zone A er en forbudszone, der omfatter områder, der er mest sårbar for støj, og hvor nye støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres<br>Toelt Landsbylaug anmoder Region Hovedstaden om ikke at medtage Lille Toelt området, Fredensborg Kommune som interesseområde/graveområde i Råstofplan 2020.<br>

Frederikssund Kommune finder desuden at miljøvurderingerne bør beskrive råstoffernes værdi langt bedre. Miljøvurderinger skal foretages ud fra et bredt miljøbegreb og skal også indeholde vurderinger af de positive virkninger af udpegningen og her er det afgørende om graveområdet kan dække et behov for råstoffer, som der er en væsentlig efterspørgsel efter, eller om det er udlæg med råstoffer af de samme kvaliteter, som der i forvejen er ubenyttede udlæg til. Uden nøje vurdering af værdierne i råstofferne kan der heller ikke laves en meningsfuld planlægning. En stor del af graveområderne i Frederikssund Kommune rummer råstoffer med dårlige kvaliteter. Såfremt råstoffernes kvalitet beskrives bedre og holdes op mod de allerede udlagte råstofgraveområder, vil det blive klart, at der ikke er behov for at udlægge flere råstofgraveområder i Frederikssund Kommune med lav kvalitet – sådanne udlæg findes allerede og de har ligget i mange år uden at gravningen er påbegyndt. Fra råstofgraveområder med råstoffer af lav kvalitet bør der desuden<br>naturligvis kun accepteres gener, som står mål med den ringe værdi af<br>råstofferne. De eksisterende råstofgraveområder med råstoffer af ringe<br>kvalitet bør gennemgås og de der giver størst gener, bør tages ud af<br>råstofplanlægningen. <br>Frederikssund Kommune skal i forlængelse af det ovenstående gøre opmærksom på, at der er VVM-pligt for projekter for råstofgravning, der varer mere end 10 år (Bekg. 425 af 18/5-16, bilag 1, pkt. 20). Som ovenfor nævnt er realiteten, at det er helt sædvanligt at perioden er længere. Derfor vil der normalt være VVM-pligt inden et projekt for råstofgravning kan realiseres. Behovet for at gennemføre miljøvurderinger inden udlæg i råstofplanen skal ses i lyset heraf.

Den viste miljøgennemgang er efter min mening på flere områder meget mangelfuld og direkte faktuel forkert. Den forekommer overfladisk og konklusionerne, der fører til "Ikke yderligere vurdering", kan i flere tilfælde nemt argumenteres direkte i modsat retning. Konklusionerne forekommer at bygge på et subjektivt grundlag, viser manglende kendskab til, og undersøgelse af, faktiske lokale forhold og der mangler fakta til at understøtte de foretagne vurderinger. <br>Anvendelse af konsulentvirksomheden Niras til at foretage afgørende arbejde og vurderinger for regionen. Niras er som virksomhed ikke en egnet uvildig rådgiver, da den har meget store interesser i bygge- og anlægssektoren.

Der bør laves en værdiøkonomisk proportionalitetsberegning af den samfundsmæssige værdi af Søsum graveområde sammenholdt med den værdiforringelse, der vil være for de omkringboende borgere i de tre landsbyer, Ganløse, Søsum og Slagslunde på grund af: • reduktion af herlighedsværdi pga. støv og støj plager, • øget trafikbelastning både af lastbiler og privatbiler til og fra grusgraven, • Sætningsskader i de gamle huse på grund af tung trafik, • Generelt fald i huspriserne

Resultatet af vor gennemgang af jeres forslag til Råstofplan med tilhørende miljøscreening om udlægning af et nyt graveområde i Onsved mener vi at kunne få en så væsentlig negativ indvirkning på landsskabsværdier, natur, landsbyen og miljøet, at det udløser krav om en samlet miljøvurdering i henhold til ovennævnte lov.

Generelt finder vi at udvælgelsen af grave- og interesseområde for udvinding af råstoffer i form af sand, grus og sten i de nævnte kommuner i de valgte områder forekommer tilfældig, og ikke som led i en samlet overvejet plan, ikke i tilstrækkelig grad er natur- og miljøscreenet og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til landskab, natur, fauna og dyreliv, samt tager højde for den miljømæssige indvirkning på nærmiljøet, mennesker og dyrehold. Ved råstofindvinding vurderer vi, at en simpel miljøscreening eller VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger for miljøet) er påkrævet. En undersøgelse som beskriver og vurderer de direkte og indirekte virkninger, og som sandsynliggør og dokumenterer det som Stad & Egn har anført under de enkelte grave- eller interesseområder i Helsingør, Gribskov og Fredensborg Kommuner. Det være sig virkninger på mennesker, dyreliv og planteliv, jordbud, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer og som opstiller alternative løsningsmuligheder.

Det vil være afgørende, at man fra regionens side, præsentere langt højere grad af evidensbaseret argumentation for sine vurderinger, som baserer sig på undersøgelser og dokumentation for vurderingerne, og ikke blot på overordnede antagelser, som delvist taler imod de risici, som man selv beskriver i materialet som mulige risici.<br><br>Vi må på det kraftigste anbefale regionen, at finde andre områder at indvinde råstoffer i, og vil opfordre til, at man trækker udpegningen af både graveområdet og interesseområdet tilbage. Der er i området for mange interesser, som bør tilgodeses, frem for alene at se på muligheden for at indvinde råstoffer i området, som oven i købet skal suppleres med andre råstoffer fra andre områder, for at få den beskaffenhed som skal bruges.<br><br>Vi skal bede om, at regionen præsenterer for os, en mere klar tilbagemelding af, hvorvidt interesseområdet, og det udpegede graveområde, fortsat vil være en del af regionens fortsatte interesse for råstofindvinding. I givet fald på hvilken argumentation, regionen vil opretholde denne interesse, og hvilke konsekvenser som regionen helt reelt er vidende om, at man pålægger borgerne og området omkring det udpegede område.<br><br>Vi forventer dog, at man fra regionens side, på baggrund af den megen modstand, og de mange usikkerheder, samt sandsynlige konsekvenser for vores ejendomme og naturen i området, vælger helt at nedlægge området som interesseområde. – Så længe området er udpeget som interesseområde, har det en skadelig effekt på lokalområdets udvikling vores ejendommes værdi og ikke mindst vores hverdag.

Afvejningerne af fordele og ulemper er enten ikke redegjort for eller blot<br>ikke foretaget. Råstoflovens §§1 og 3 stiller specifikt krav til en afvejning mellem udnyttelse af råstofressourcen med vægt på kvalitet og kvantitet kontra diverse oplistede interesser. Netop ressourcens udokumenterede kvalitet og kvantitet og den sagligt funderede tvivl, der er rejst taler for at undlade udpegningen, idet den strider mod §3s oplistning af miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og rekreative interesser.<br> Proportionaliteten mellem den opnåede samfundsinteresse kontra de<br>direkte tabsramte lodsejere og øvrige bebyrdede borgere kan ikke vurderes<br>uden et velfunderet skøn af råstoffernes værdi. Proportionalitetsprincippet ses ikke respekteret. I tillæg til det foregående punkt, hvor der opstilles en række kriterier for afgørelser efter Råstofloven, gælder de almindelige forvaltningsretlige principper naturligvis også afgørelser på råstofområdet, og her synes proportionalitetsprincippet ikke respekteret. Områdets råstofressources manglende værdiansættelse forhindrer at den ved indvinding<br>opnåede samfundsinteresse kan afvejes mod den private ejendoms ukrænkelighed, idet udpegningen forventeligt vil afstedkomme markante, mangeårige værdifald for de omkringliggende ejendomme, med væsentlig reduceret frihedsgrad til følge. Den naboretlige tålegrænse vurderes derfor klart at være overskredet Dele af området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, hele området er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og som havende Specifik geologisk bevaringsværdi. Henset til de disse positive beskyttelseshensyn ligger udpegningen af graveområdet på ingen måde ligger indenfor hvad man som nabo med rimelighed må forvente af ulemper, uagtet at ulempen eventuelt kan begrænses til en 15-30 årig periode.

Krav om afskærmning i forhold af støjvolde og beplantning. Det må være rimeligt, at der stilles krav om at der etableres krav om beplantning og støjvolde. Når jeg siger beplantning, så kunne det være i form af at der stilles krav om i forbindelse med tilladelsen at der sættes eksempelvis pil rundt om hele grusgraven når tilladelsen gives, og det så afventer tilladelse til gravning førend dette er vokset op. Når der foreslås pil er det fordi det er hurtigtvoksende, og ligeledes vil falde naturligt ind som flot afskærmning. Bredde herpå bør være min 5 meter, og på indersiden af dette etableres naturligvis støjvolde af mulden liggende ovenpå gruset. Det er mit håb af Regionen inden udstedelse af disse tilladelser besøger vores område, for ved selvsyn at konstatere hvor åbent landskab der er tale om, og den deraf følgende frygt for flyvestøv, grus m.v. Endvidere skal det bemærkes at alle grusgrave ligeledes ligger direkte op mod Frederikssunddsvej som er stærkt trafikeret, og det kan på ingen måde derfor heller være ønskeligt at trafiksikkerheden på denne skal generes af flyvende grus.

Vores landskab og hermed bevarelsen af natur og kulturminder er under stigende pres, og tilsvarende skal hensyn til grundvand/vandforsyning, klimabelastning og gener for omkringboende, trafik m.v. vejes tungt og tungere end hidtil, når et område udlægges som interesseområde.

Vi er meget overraskede over, at man kan planlægge en sådan industri stødende direkte ind i en landsbys bebyggelser med ganske få meter til byens huse; og med direkte skel hertil. Af hensyn til miljøet fastlægger lokalplan 29 restriktioner for hvilke typer erhverv, som på denne måde kan etableres i området. Der må indenfor landsbyen kun etableres erhverv i klasse 1-2 jf. håndbog om miljø og planlægning. Der må også gælde lignende regler i forbindelse med etablering af en grusgrav. <br><br>I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal man fremover genanvende byggematerialer. Vi forventer derfor en større transport af dette materiale til grusgraven. Erfaringen fra tidligere anlagte grusgrave viser desuden, at man for at kunne genanvende dette byggemateriale: asfalt, sten og beton bliver nødt til at anvende maskiner som stenknusere. Støjen fra stenknusere vil også påvirke alle beboere i Onsved, idet vi har registreret, at den udledte støj fra den slags maskiner, også er direkte helbredsskadelige, idet man ikke kan overholde støjgrænsen på 1.000 meter. Dette er slet ikke acceptabelt for indbyggerne i Onsved og i direkte strid med lovgivningen på området.

Min bedrift forsynes med vand til produktionen fra en relativ overfladisk grundvandsboring med DGU-NR 199. 772. En råstofudvinding på naboarealerne risikerer at sænke det øvre grundvandsspejl, hvor min boring sikket ikke kan forsyne bedriften med vand. Det er samtidigt ikke sikkert, jeg kan få tilladelse til at etablere en ny boring uagtet, at det en evt. råstofindvinder ansvar at sikre min vandforsyning. Resultatet kan meget vel blive, at jeg bliver tvunget på offentlig vandforsyning med den alvorlige konsekvens det har for min økonomi. I dag kan min egen vandforsyning producere vand til 1 kr/m3 offentlig vand koster i dag 9,3 kr/m3. Da mit forbrug ligger på ca. 7.500 m3/år vil dette øge min omkostning til vand med 62.250 kr. årligt.

Skuldelev Vandværk har haft mulighed for at læse Frederikssund kommunes partshøring, og har i den anledning følgende bemærkninger:<br>Skuldelev Vandværk tager ikke stilling, til om der skal etableres grusgravning eller ej, men ønsker blot fortsat at sikre muligheden for at kunne hente rent drikke-/grundvand.<br>På intet sted i partshøringen er nævnt grundvand, rent drikkevand, forsyningssikkerhed af rent drikkevand eller risiko for forurening af grundvand ved udgravninger under grundvandsdybde, sammenblanding af overfladevand og grundvand, risiko for forurening fra maskiner i grusgrave med videre eller krav dertil om hvorledes grundvandet skal sikres.<br>Således som Skuldelev Vandværk forstår lovgivningen omkring vandforsyning, er det, efter amternes nedlæggelse, kommunerne, der er myndighed på vandforsyningsområdet, og det er – således som Skuldelev Vandværk forstår det – Frederikssund kommune, der skal sikre borgerne i kommunen rent drikkevand.<br>Uagtet Skuldelev Vandværk ikke fra officiel side har modtaget information om den kommende råstofplan, har Skuldelev Vandværk på bestyrelsesmøde den 23. maj 2019 behandlet den viden, der er kommet til vandværket via tilsluttede forbrugere, og finder i den anledning, at det er rimeligt at rette henvendelse til dels den ansvarlige myndighed, Frederikssund kommune, og dels Region Hovedstaden, der har udarbejdet en plan til vedtagelse for råstofindvinding i regionen.<br>Skuldelev vandværk forsynes gennem to råvandsledninger. Den ene af disse ledninger, der leverede omkring totredjedele af det indvundne grundvand, er nu på grund af forureningen under<br>Side 2 af 2<br>Skuldelev by blevet pålagt begrænset indvinding af Region Hovedstaden og Frederikssund kommune. Beslutningen om at lægge begræsning på vandværkets indvindingsboring og den ene af vandværkets to forsyninger sænker sikkerheden for vandværkets ca. 700 tilsluttede husstande, og tvinger vandværket til at foretage millioninvestering i en ny råvandsledning og boring uden for det forurende område.<br>Skuldelev Vandværk er i besiddelse af Geofysiske undersøgelser, Stautsberetning om kortlægning af grundvandsressourcen, Indsatsplaner for Frederiksborg amt – alt sammen udarbejdet af Frederiksborg amt fra år 2000 og frem. På baggrund af information i dette materiale – der ikke er udarbejdet med henblik på at tage stilling til etablering af grusgravning – kommer det grundvand, der løber frem mod den begrænsede boring, fra området omkring Onsved, hvorfra det drifter ind under Skuldelev by og videre mod Roskilde fjord. Skuldelev Vandværk må derfor rykke mod vest – nærmere Onsved – for at etablere ny boring. Afstanden til forureningen må være så stor, at der ikke er risiko for at forureningen trækkes mod den nye boring, og jo længere væk man kommer fra forureningen i Skuldelev for at sikre rent grundvand, des tættere kommer man på området ved Onsved, hvor der er foreslået råstofindvinding.<br>Skuldelev Vandværk finder det ikke rimeligt, at der foretages aktiviter, der øger risikoen for forurening af grundvandet i Skuldelev vandværks indvindingsområde. Skuldelev Vandværk anmoder derfor de ansvarlige myndigheder sikre, at Skuldelev Vandværk fremover vil kunne forsyne hustande tilsluttet Skuldelev Vandværk med rent drikkevand.

Hele området er udlagt som OSD område, som efter vores opfattelse betyder, at der skal udvises meget stor forsigtighed vedrørende påvirkninger af drikkevandet. Og ved en afgravning til en dybde af 30 meter er vi meget utrygge ved en eventuel forurening af dette.<br>Og det er med stor undren, at der ikke i partshøringen er nævnt rent drikkevand, forsyningssikkerhed af drikkevand eller risiko for forurening af grundvand ved udgravning under grundvandsdybde, sammenblanding af overfladevand og grundvand, samt risiko for forurening fra arbejdet i grusgravene. Alle disse områder, som er så vitale for lokalområdets videre eksistens.<br>Området fra Krogstrup over Onsved og videre imod Skuldelev er grundvandets strømningsretningen for det drikkevandspotentiale, som benyttes af Skuldelev vandværk til vores drikkevand. Se indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Skibby/Skuldelev Indsatsområde september 2005.<br>Vi hører jo netop i disse år eksempler på hvordan mange vandboringer bliver forurenet af forskellige stoffer, som man tidligere ikke troede at kunne komme ned til disse vitale lag. Og hvis mange meter grus fjernes vil man fjerne filteret som beskytter grundvandet.<br>Vandværkets nuværende boring er truet af forurening fra Skuldelev. Man påregner derfor at skulle til at etablere en ny boring. Skuldelev Vandværk må derfor rykke mod vest – nærmere Onsved – for at etablere denne boring. Afstanden til forureningen må være så stor, at der ikke er risiko for at forureningen trækkes mod den nye boring, og jo længere væk man kommer fra forureningen i Skuldelev for at sikre rent grundvand, des tættere kommer man på området ved Onsved, hvor der er foreslået råstofindvinding. <br>Skuldelev Vandværk – og vi - finder det ikke rimeligt, at der foretages aktiviteter, der øger risikoen for forurening af grundvandet i Skuldelev vandværks indvindingsområde.

Således som Skuldelev Vandværk forstår lovgivningen omkring vandforsyning, er det, efter amternes nedlæggelse, kommunerne, der er myndighed på vandforsyningsområdet, og det er – således som Skuldelev Vandværk forstår det – Frederikssund kommune, der skal sikre borgerne i kommunen rent drikkevand.<br>Uagtet Skuldelev Vandværk ikke fra officiel side har modtaget information om den kommende råstofplan, har Skuldelev Vandværk på bestyrelsesmøde den 23. maj 2019 behandlet den viden, der er kommet til vandværket via tilsluttede forbrugere, og finder i den anledning, at det er rimeligt at rette henvendelse til dels den ansvarlige myndighed, Frederikssund kommune, og dels Region Hovedstaden, der har udarbejdet en plan til vedtagelse for råstofindvinding i regionen.<br>Skuldelev vandværk forsynes gennem to råvandsledninger. Den ene af disse ledninger, der leverede omkring totredjedele af det indvundne grundvand, er nu på grund af forureningen under<br>Side 2 af 2<br>Skuldelev by blevet pålagt begrænset indvinding af Region Hovedstaden og Frederikssund kommune. Beslutningen om at lægge begræsning på vandværkets indvindingsboring og den ene af vandværkets to forsyninger sænker sikkerheden for vandværkets ca. 700 tilsluttede husstande, og tvinger vandværket til at foretage millioninvestering i en ny råvandsledning og boring uden for det forurende område.<br>Skuldelev Vandværk er i besiddelse af Geofysiske undersøgelser, Stautsberetning om kortlægning af grundvandsressourcen, Indsatsplaner for Frederiksborg amt – alt sammen udarbejdet af Frederiksborg amt fra år 2000 og frem. På baggrund af information i dette materiale – der ikke er udarbejdet med henblik på at tage stilling til etablering af grusgravning – kommer det grundvand, der løber frem mod den begrænsede boring, fra området omkring Onsved, hvorfra det drifter ind under Skuldelev by og videre mod Roskilde fjord. Skuldelev Vandværk må derfor rykke mod vest – nærmere Onsved – for at etablere ny boring. Afstanden til forureningen må være så stor, at der ikke er risiko for at forureningen trækkes mod den nye boring, og jo længere væk man kommer fra forureningen i Skuldelev for at sikre rent grundvand, des tættere kommer man på området ved Onsved, hvor der er foreslået råstofindvinding.<br>Skuldelev Vandværk finder det ikke rimeligt, at der foretages aktiviter, der øger risikoen for forurening af grundvandet i Skuldelev vandværks indvindingsområde. Skuldelev Vandværk anmoder derfor de ansvarlige myndigheder sikre, at Skuldelev Vandværk fremover vil kunne forsyne hustande tilsluttet Skuldelev Vandværk med rent drikkevand.

Min bedrift er en malkekvægsbedrift, som er miljøgodkendt via en VVM. Arealerne der påtænkes udlagt, som graveområde indgår som delvist som grundlag for produktionen af grovfoder til min bedrift samt i stor udstrækning som udbringningsarealer for husdyrgødning fra besætningen. Skulle arealerne overgå til råstofudvinding, vil min bedrift skulle finde nye landbrugsarealer, som alt andet lige ville ligge længere væk fra bedriften. Dette vil påføre bedriften betydelige omkostninger til øget transport, da en kvægbedrift samtidig er en meget transporttung bedriftstype, så vil hele lokalsamfundet blive betydelig mere belastet af tung trafik end nu. Dette forhold bør indgå i en eventuel miljøvurdering af graveområdet.

Hensigten med lokalplanen er at sikre, at de karakteristika, som gør Onsved til en særlig landsby fastholdes, herunder særligt bystrukturen med forte, gadekær og infrastrukturen. Lokalplanen skal endvidere give mulighed for en begrænset udvikling af beboelse og erhverv i landsbyen, med henblik på at sikre landsbyens liv. Lokalplanen udpeger vejforløb og forten med gadekær som bevaringsværdige elementer, der ikke kan ændres uden tilladelse fra Byrådet. Lokalplanen fastlægger retningslinjer til sikring af de ubebyggede arealer, herunder hegning, terrænregulering, vejbelægning og skærmning af eventuelle udendørs oplag. Lokalplanen sikrer, at der ved ombygning og nybyggeri arbejdes med et formsprog, der styrker opfattelsen af Onsved som en landsby. <br>Onsved er beliggende på et plateau mellem israndslinier i et bakket morænelandskab med velbevarede levende hegn. På Onsveds vestlige side er der udsigt til Krogstrup kirke. Kirken fremstår som et væsentligt bærende kulturelement for landskabet, da den vidner om tidligere tiders bosætning. Krogstrup kirke er i dag karakteriseret ved at være en ”ødekirke”, og ved sin placering på et plateau i landskabet, kan den ses vidt omkring i det åbne land. <br>Arealudlægget er beliggende indenfor de udpegede kirkeomgivelser. Kirkeomgivelserne er udpeget omkring kirker i det åbne land med det formål at sikre kirkernes status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet og deres nære omgivelser. <br>Det er vores opfattelse, at der ved etablering af en grusgrav helt tæt på Onsved udpeget som en særlig landsby ikke tages det fornødne hensyn specielt set i forhold: ”Lokalplanen sikrer, at der ved ombygning og nybyggeri arbejdes med et formsprog, der styrker opfattelsen af Onsved som en landsby”. Hertil kommer at der ref. tidligere beskrevet om Lokalplan og Regionsplan skal tages hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk, samt sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. <br>Det fremgår at der findes et beskyttet dige, som gennemskærer området diagonalt samt et beskyttet dige i skel til ejendommen mod Nord. Begge diger er beskyttet iht. § 29a i museumsloven, hvilket betyder at digernes tilstand ikke må ændres uden at Fredrikssund Kommune meddeler en dispensation hertil.

På den østlige side af Skibbyvej (Krogstrup by Krogstrup. matr. 4a og 4f og Onsved by Skuldelev) har der været foretaget arkæologiske prøvegravninger på dele af arealet i forbindelse med anlæggelse af vejen til den nye bro over fjorden. Her er der ikke blevet registeret nogen fortidsminder. På den østlige side af Skibbyvej (Krogstrup by, Krogstrup matr. 6a, 7, og 8a) er der også foretaget prøvegravninger i forbindelse med den nye vejføring. Her blev der heller ikke registeret nogen fortidsminder. Tæt op til Onsved by på matr. 7 er der dog fundet enkelte genstande ved afsøgninger med metaldetektor. Selve navnet på landsbyen ”Onsved” betyder Odins Vi hvilket tyder på at der har været et før kristent kultsted et sted i nærheden af den nuværende landsby – muligvis på matr. 7. Nord for Onsvedvej (Onsved by Skuldelev matr. 4a, 7b, 7e og 6a) er der også blevet foretaget prøvegravninger og egentlige udgravning i forbindelse med den nye vej. Langs med det østlige forløb af Vangevej er der fundet flere bopladser fra jernalderen, som strækker sig ind i gravearealet. Desuden findes der her en lille samling af megalitgrave fra yngre stenalder, hvoraf en enkelt er delvis undersøgt inden for gravearealet. Dette gravanlæg strækker sig længere ind på gravearealet og der er stor sandsynlighed for at der kan findes flere af disse grave inden for gravearealet på dette sted. På den nordlige del af matr. 6a er der i forbindelse med vejbyggeriet undersøgt en jernalderbebyggelse som også strækker sig ind på gravearealet, og en tilsvarende bebyggelse er undersøgt på matr. 7e. På samme matrikel er der tidligere udgravet dele af endnu en grav fra stenalderen og desuden findes der en fredet megalitgrav i det nordlige skel af denne matrikel. I dette område kan der også forventes at der findes flere megalitgrave fra stenalderen og bopladser fra jernalderen

Slots- og Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger til de foreslåede graveområder. Vi skal dog gøre opmærksom på, at der i området er registreret flere fredede fortidsminder, og vi vil derfor råde råstofmyndigheden om at indhente en udtalelse om arkæologiske forekomster fra det tilknyttede arkæologiske museum, samt stille vilkår om arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med eventuel gravetilladelse.

I Onsved By er der indbyggere som har fast natarbejde, der er indbyggere med kroniske lidelser (KOL) og endelig er der også flere dagplejere i den nordlige del af Onsved. Dette taget i betragtning i forhold til støj og støvgener, er det er højst uhensigtsmæssigt at placere en grusgrav så nær byen, som det er planlagt. I dagtimerne er der udover dagplejen 10 hjemmegående pensionister, 3 familier med i alt 9 små børn, 5 personer med natarbejde, 1 med KOL som også er hjemmegående og 3 med astma hvoraf 2 også er hjemmegående.

Som beboer i Onsved. 4050 Skibby bliver jeg meget bekymret ved tanken om de eventuelle planer ang. grusgrav på markstykket vest for byen, beliggende mellem Onsved og rute 53! En næsten altid, vestenvind vil føre støv og støj direkte ind over vores lille Bevaringsværdige landsby. Til borgermødet i Elværket i Frederikssund, blev vi ”trøstet” med at en grusgrav ikke kommer tættere på skel end 25 meter.... 25 meter til beboelse, men 100 til fortidsminder??<br>

Uddrag fra Lokalplan 029. Onsved: "Området er desuden udpeget til særligt følsomt land-brugsområde, dvs. landbrugsjord, som ved overgang til mere miljøvenlige driftsformer, vil kunne nedbringe risikoen for næringsstofbelastning af grundvandet. Planlovens landzonebestemmelser åbner mulighed for etablering af andre typer er hverv end landbrug i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Af hensyn til miljøet fastlægger lokalplanen restriktioner for hvilke typer erhverv, som på denne måde kan etableres i området."<br>Til hvilken miljøklasse hører en grusgrav? (Se nedenstående uddrag fra Lokalplan 029) Mit bud er 4 eller 5 hvilket svarer til ca 150 meter fra beboelse! Men at have en høj jordvold kun 150 fra sin ejendom lyder skræmmende, og de trøstende ord på mødet i Elværket, om at det også kunne være oplagspladsen der kom tæt til skel, lyder nærmest endnu mere skræmmende.

I gennem en periode har vi oplevet vejbyggeriet fra vejforbindelsen til den nye Kronprinsesse Mary’s bro. Vi har været udsat for sandflugt, som har betydet, at vi ikke har kunnet sidde udenfor og spise. Den nye vej ligger vest for vor ejendom og en del af grusgraven vil komme imellem vejen og vor ejendom. I Region Hovedstadens gennemgang af mulige indvirkninger på miljøet, skriver Regionen Hovedstaden selv, at ”støv og støj fra indvinding i det nye graveområde vurderes at kunne medføre øget påvirkning af omgivelserne” og ”råstofindvinding kan medføre gener for beboere i nærområdet, herunder støj og støv fra drift og transport”. Hvem vurderer i forhold til de naboretlige regler, hvornår støv og støj med mere er en belastning større end hvad, man måtte kunne forvente at tåle? Hvordan føres der tilsyn med at fastlagte støvgrænser ikke overskrides?<br>

Vil vi komme til at opleve afslutning af udvinding af råstoffer. Vi tillader os at antage, at Region Hovedstaden, som ansvarlig myndighed, fastlægger rammer for den periode, det vil være muligt at søge om at udnytte råstofplanen?

Hvordan fastlægges afstandskravet fra vort skel til grænsen for, hvor der må graves og etableres jorddepoter i form af volde langs grusgraven?<br>

Råstofindvinding kan give anledning til gener over for befolkningen i nærområdet, herunder støj og støv fra drift og transport. Det foreslåede graveområde er beliggende i landzone og er udlagt til jordbrugsformål, herunder landbrug, gartneri og skovbrug. Nærmeste byområde er Onsved, med boligbebyggelse umiddelbart op til det foreslåede graveområde. Råstofindvinding vil forventeligt medføre en støjbelastning ved de fleste boliger i Onsved ift. den nuværende situation. <br><br>Fordi det kun er 7 boliger, der ligger direkte til skel, så bliver den samlede påvirkning jo ikke mindre. Desuden ligger resten af landsbyen jo lige bag disse huse. Og med denne korte afstand til skel vil det meste af landsbyen blive påvirket af generne! Generne for byen vil forstærkes da nord- og vestenvinden er den fremherskende i området.<br><br>Hvis en grusgrav etableres, vil der de første mange år skulle ligge en jordvold langs Onsvedvej, som vil tage alt udsyn imod nord og vest for beboerne. Men også ved kørsel på Onsvedvej til Onsved vil man skulle køre med en stor jordvold på begge sider af vejen. Senere kan vi forvente at få udsigt til et krater i jorden på op til 30 meter, direkte ved siden af byen.<br>Begge disse indgreb vil være et eklatant brud på hele områdets geografi.

Gadekæret ved Onsved udgør et naturligt udgangspunkt for etableringen af landsbyen, som er etableret omkring år 1320. Vi er meget bekymrede over etableringen af grusgraven så tæt ved byens gadekær og andet vådområde, som i dag udgør en naturlig ramme om et sjældent fugleliv i Onsved. Ved en eventuel etablering af en grusgrav så tæt på byen og vådområderne (gadekæret og moseområde) frygter vi, at der vil være stor risiko for en total afvanding af disse.<br><br>Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, eller såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

Hele arealet, der er foreslået optaget som graveområde i råstofplanen, er udpeget som beskyttelsesområde med landskabelig værdi. <br><br>Landskabet vest for Onsved er i Regionplan 2005 og Lokalplan nr. 29 udpeget som område med landskabelige værdier. Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet Regionplan 2005 er delvist afløst af Fingerplan 2007 og delvist ophøjet til landplansdirektiv. Den stadigt gældende del af regionplanen udpeger Onsved som landsby med særlig kulturhistorisk værdi. For denne type landsbyer gælder følgende: De karakteristiske oprindelige træk tilstræbes bevaret og eventuelt nybyggeri, anlæg m.v. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk, samt sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. <br><br>For områder med landskabelige værdier gælder følgende: Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. <br><br>Onsved landsby er i Regionplan 2005 ligeledes udpeget som særligt følsomt landbrugsområde. For særligt følsomme landbrugsområder gælder følgende: Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområde (SFL-områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. <br><br>Landskabet vest for Onsved er ligeledes udpeget som område med kulturhistoriske interesser, helt specifikt er området udpeget til kirkeomgivelsesområde ref. senere afsnit. For områder med kulturhistoriske interesser gælder følgende: Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis det ikke forringer, men derimod harmonerer med de særlige kulturværdier.